Hvorfor blev kun et af ni Grand Prix-bidrag sunget på dansk?

Christian Brøns
Christian Brøns' danske sang "Venter" vandt ikke. Pressefoto: Nicolas Tobias Følgaard

Årsagen?

Der var kun en af de ni deltagende melodier, som blev sunget på dansk, da Dansk Melodi Grand Prix 2012 blev afholdt i aftes den 21. januar. Som selskab for bevarelse og udvikling af det danske sprog bekæmper Modersmål-Selskabet brugen af unødigt engelsk. Det er derfor naturligt at efterlyse årsagen til, at otte af ni grandprix-deltagere foretrækker at have engelske tekster til deres melodier.

Ingen overbevisende svar

Tror de, at vinderchancerne er større for engelsksprogede sange? Eller at det er lettere at synge på engelsk end på dansk? Modersmål-Selskabet har ikke fundet overbevisende svar på disse spørgsmål. De dansksprogede sangtitler lever i den nationale hukommelse og bidrager til glæden og stoltheden over det danske sprog. Modersmål-Selskabet indbyder til debat.

Udviklingen siden 2004

Siden 2004 har det været tilladt at indlevere tekster til det danske Melodi Grand Prix på fremmede sprog. Dengang protesterede Modersmål-Selskabet overfor DR med påpegning af, at man derved undergravede hensigten med denne sangfestival, som oprindeligt skulle være en præsentation af de deltagende landes nationale særpræg sprogligt som melodisk. Dansk Melodi Grand Prix 2012 er den 41. udgave siden starten i 1957. Ved konkurrencen den 26. februar 2011 havde tre af de ti melodier danske tekster. Og i år var det altså kun en af de ni.

DR’s egen sprogpolitik

I fjor spurgte Modersmål-Selskabet den ansvarlige DR-chef Søren Therkelsen om, hvorfor det ikke er obligatorisk at synge på dansk ved det danske melodi grand prix. Han henviste til, at det primært er en dyst mellem melodier indenfor popgenren, hvor der selv på det danske marked er en tiltagende flittig brug af det engelske sprog. Samtidig er det danske Melodi Grand Prix en udvælgelseskonkurrence til Eurovisionens Song Contest, hvor DR ønsker at kunne konkurrere på lige vilkår med de øvrige 42 deltagerlande, der alle har sproglig valgfrihed.

Men hvorfor denne unødvendige leflen for det engelske sprog, når det i DR’s egen sprogpolitik gøres til en officiel opgave at værne om det nationale sprog? Søren Therkelsen afviser leflen med sin henvisning til udviklingen i konkurrencedeltagelsen, men gør samtidig opmærksom på DR’s fokus på brug af det danske sprog i musikken, fx hyldest af danskpoppen i forbindelse med Spil dansk dagen.

Tsark for karfe!

DR’s såkaldte tilgængelighedskonsulent har i de seneste uger haft travlt med at forklare, hvorfor underlægningsmusik er nødvendig for at gøre korte nyhedsindslag mere tilgængelige for seerne. Den samme form for omsorg bliver åbenbart også P3-lytterne til del. Med musikledsagelsens hjælp lykkedes det mig med min normale hørelse at opfatte nogle temmelig rystende oplysninger, f.eks. at skadestuearbejde har lavstatus blandt erfarne lærere, og at erhvervslivets mandsdominerede bestyrelser skrammer kvinderne. Desværre gik det ikke helt op for mig, hvad der var galt med darwinsjonerne.

Ikke uden humor, men også en alvorlig og tankevækkende kronik af Ole Justenlund, lærer og læsevejleder, i Jyllands-Posten 9. januar 2012. Læs kritikken af dansk, som det tales af mange, også medieansatte.

Er du enig?

Forsvar for de gamle travere

Ideologier skal man være varsom med, og det gælder også for nationalismen, der i sine overdrevne former har medfødt store ulykker, men det er også farligt helt at forkaste enhver form for nationalisme, for så bliver man let tilgængelig for andre tåbeligheder.

Dette demonstrerede Henrik Marstal i sit indlæg imod Spil Dansk-dagen i Information 24. oktober [2007], hvor han kritiserer initiativet som nationalistisk og bruger H.C.Andersens i Danmark er jeg født som eksempel.

Helledusseda! hvis den sang er nationalistisk, så er jeg bange for, at vi er mange nationalister. Prøv engang at indsætte navnet på et hvilket som helst andet land i sangen og se, hvilken mening det giver.

I Tyrkiet er jeg født, dér har jeg hjemme,
dér har jeg rod, derfra min verden går;
du tyrkiske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.

Herefter følger den “danske friske strand”, som nok kan gå an til Tyrkiet, mens derimod “æblegård og humlehave” må skiftes ud med mere lokale vækster.

Mon ikke de fleste tyrkere ville synge med på sangen uden derved at føle, at de tilsluttede sig den mere rabiate form for tyrkisk nationalisme?

Marstal fremhæver linjerne med “danskens sang og mejselslag” som særligt anstødelige. De skulle ifølge ham give et billede “af danskerne som sangglade, arbejdsomme kolonialister”. Det må være mejselslagene, der giver anledning til kolonisterne, men den læsning er forkert, for mejselslagene er bl.a. billedhuggeren Bertel Thorvaldsens, og danskens sang er bl.a. Andersens egen digtekunst, hvis berømmelse i udlandet han på denne underdrejede måde får udtrykt stolthed over.

Taget i betragtning, at Andersen skrev sit digt midt under Treårskrigen (1850) er det forbløffende lidt nationalistisk. Digtet fremhæver nogle almene menneskelige betingelser: Alle bliver født et eller andet sted, som har en historie, et sprog, en bestemt natur osv. Dét sted kommer folk som regel til at holde af. Andersen rammer denne følelse uovertruffent rent, Schierbecks smukke melodi understøtter den, og hver gang, nogen synger sangen, bliver den repeteret.

At fordømme følelsen af tilhørsforhold til hjemstedet som nationalisme er farligt. I 70’erne skete det systematisk, og resultatet af traditionsbruddet blev, at en selvstændighedskultur på sangområdet blev erstattet med en professionel underholdningskultur, hovedsageligt på engelsk, hvor en lille elite synger for de mange. Af lutter multikulturalisme blev den danske syng-selv-kultur først latterliggjort, siden afskaffet.

Bare man har sin MP3

Generationerne under de 50 kender i dag ikke de almindeligste danske sange. Det betyder et identitetstab og en sproglig fattiggørelse. De moderne sange, der skulle erstatte de gamle, blev ikke til noget; lidt Kim Larsen, Anne Linnet, Steffen Brandt m.fl. men ingen af deres sange er rigtig slået igennem for mere end et par sæsoner, fordi de er for svære at synge som fællessange og for tæt knyttede til deres ophavs karakteristiske fremførelse.

For et stykke tid siden kørte jeg forbi en skole og hørte gennem det åbne vindue en lærer bakse med en klasse og Septembers himmel er så blå. Det var ikke helt let kunne jeg høre – hvorfor dog synge selv, når man har sin MP-3 afspiller?

Jeg håber ikke, at den lærer har mistet modet ved at læse Marstals artikel.

Bent Pedersbæk Hansen er formand for Modersmål-Selskabet.

Se også debatten på Information.dk, hvor artiklen blev lagt on-line 31. oktober 2007.