Dialektens Dag med Søren Ryge Petersen

Søren Ryge Petersen, hovedtaler på Dialektens dag 2014
Søren Ryge Petersen, der fik Modersmål-Prisen 2013, var en populær taler på Dialektens dag i Hjallerup (Foto: Svend Nielsen)

Dialektens Dag 2014 blev afholdt lørdag den 22. februar i Hjallerup Kulturhus med Søren Ryge Petersen som hovedtaler. Arrangør var Vendsyssel-Gildet. Fra Modersmål-Selskabet deltog bestyrelsesmedlem Ingrid Carlsen, hvis referat følger her.

Søren Ryge Petersen hovedtaler på Dialektens Dag

Søren Ryge Petersen en fantastisk fortæller

Søren Ryge lagde ud med en del af takketalen fra overrækkelsen af Modersmål-Prisen (du kan læse meget mere om prisoverrækkelsen i Sprog & Samfund 2013 nr. 3). Søren Ryge fortalte flere spændende fortællinger fra både barndommen og interviews til TV-udsendelser til stor glæde for alle. Klapsalven ville ingen ende tage. Søren er en fantastisk fortæller med stor indlevelse og empati.
Søren Ryge signerede og solgte sin bog, ”Anders og Julius”, meget billigt til dem, der var hurtige.
Indimellem sang vi fra Vendsyssel-Gildets sangbog, som indeholder 171 sange.

Modersmål-Prisen og Søren Ryge Petersen

Inspirationen til dette års hovedtaler på Dialektens Dag fik Vendsyssel-Gildets formand Ole Nørgaard, da flere fra bestyrelsen deltog i overrækkelse af Modersmål-Prisen til Søren Ryge Petersen den 5. september 2013 i DR Byen København (se igen Sprog & Samfund 2013 nr. 3).

Om Dialektens Dag

Formiddagens forløb

Vi begyndte dialektfesten med kaffe og rundstykker i forhallen og Lille Sal. Vi samledes bagefter i Store Sal til velkomst og taler fra alle dialektforeningerne og Modersmål-Selskabet.

Efter at repræsentant for Modersmål-Selskabet, Ingrid Carlsen, havde holdt tale, sang vi ”Danmark er et lille land” af Niels Bjerring som en hilsen til Vendsyssel-Gildet og de øvrige.

Dialektdrøftelse om eftermiddagen

Efter frokosten var der udveksling af synspunkter vedrørende dialekterne. Et af forslagene til at vedligeholde dialekterne var at bruge dem til daglig alle steder, og især lære børnene dem, og desuden lave fælles arrangementer med fokus på dialekter.

Et tilløbsstykke

Til Dialektens Dag 2014 var vi 150 deltagere. Fra begyndelsen var lokalet i Hjallerup Kulturhus indrettet til 110 mennesker, men blev efter de mange tilmeldelser udvidet til 130. Da der stadig var stor interesse for deltagelse, blev et lokale mere inddraget og vi endte på 150.

Deltagerne på Dialektens Dag

Vendsyssel-Gildet

Vendsyssel-Gildet blev stiftet i 1983. Ideen til Vendsyssel Gildet blev først i 1980’erne fostret af højskoleforstander Knud Fogt. Han mente, der måtte gøres noget for at bevare vores kulturarv, nemlig vores dialekt – Vendelbomålet – i alle dets nuancer, idet han korrekt fornemmede, at den var ved at forsvinde.

Bestyrelsen for den nystiftede forening lå ikke på den lade side, for inden årsskiftet var medlemstallet allerede oppe på 150. Og i 2011 har medlemstallet passeret 775.

I 2007 havde Vendsyssel-Gildet 25 års jubilæum og i denne anledning var der arrangeret en dialektens dag, hvor Christian Mejdahl, Folketingets formand i 2003–2007, var hovedtaler.

Øvrige foreninger

Foruden Modersmål-Selskabet deltog en række foreninger med en kort præsentation. De gav alle en ”smagsprøve” på deres helt egen ægte dialekt.

Den nye dialektforening Thybomål er kun et år og er startet af en ganske ung mand, Jonas Lage Roelsgaard, som også er formand. Det lyder jo lovende for dialektens overlevelse.

TV-folk, fotografer m.fl.

Foruden Søren Ryge Petersen deltog også Vagn Olsen, journalist, rejseleder og foredragsholder. Vagn Olsen er kendt fra TV med udsendelser om rejser i flere lande.

Flere af deltagerne var medlemmer i Facebook-gruppen: ”Jeg er stolt af min dialekt vendelbomålet”, hvor vi skriver på vendelbomålet.

TV2/Nord kom og filmede, og en fotograf fra Nordjyske fotograferede foruden Svend Nielsen og Ingrid Carlsen.

Stor indsats, flot resultat, rørende afslutning på Dialektens Dag

Et fantastisk stykke arbejde blev lagt i dette store arrangement af Vendsyssel-Gildets formand og den øvrige bestyrelse. Det blev til en stor succes, som påskønnedes af alle deltagere. Årbøger fra Modersmål-Selskabet, der foræredes væk, gik som varmt brød. Flere andre foreninger delte også ud af lekture.

Dialektens Dag endte meget rørende efter kaffen med, at hele bestyrelsen fra Vendsyssel-Gildet stod oppe foran og sang for på ”Erindring” af Holger Drachmann. Det er Vendsyssel-Gildets afslutningssang, så den blev sunget med vemod, ikke kun i ord, men i sind.

Bestyrelsen for Vendsyssel-Gildet sang for på Erindring
Bestyrelsen for Vendsyssel-Gildet sang for på Erindring af Holger Drachmann. Bag talerstolen ses Ingrid Carlsen og formanden for Vendsyssel-Gildet, Ole Nørgaard (Foto: Svend Nielsen)

Tak for invitationen til dette arrangement fra Modersmål-Selskabet, hvor undertegnede også repræsenterer Vendsyssel-Gildet. En dobbeltfornøjelse!

Ingrid Carlsen
Medlem af Modersmål-Selskabet og Vendsyssel-Gildet

En replik om bandeord

Ingrid Carlsen
Ingrid Carlsen

At misbruge Guds og Jesu navn eller påkalde Djævelen med alle hans navne, dét er at bande, skriver Ingrid Carlsen.

Marianne Rathjes kategorisering af bandeord

I artiklen ”Sex i sproget” i Modersmål-Selskabets nye 2012-årbog Sprog og sex deler Marianne Rathje det danske sprogs sexinficerede ord i 3 kategorier: bandeord, skældsord og det vulgære sprog. Bl.a. ordene shit og fuck kaldes her for bandeord.

Den traditionelle forståelse

Traditionelt ‒ i flere hundrede år ‒ har man imidlertid betragtet bandeord anderledes, og det er der stadig nogle, der gør, bl.a. mig, som benævner disse ord som grimme ord.

Derimod er bandeord, som øverst beskrevet, at misbruge Guds navn. Tager man Guds navn i munden som en besværgelse ved fx at sige “s’gu,” som er en forkortelse af “så Gud”, så misbruger man Guds navn ved at tage Gud til vidne på det, man siger, selv om det overhovedet ikke er det, man mener, og selv om man ikke har fået lov til at tage Gud til indtægt for det, man siger.

På side 97 skrives tre bandeord, som er kategoriseret rigtigt: sgu, for Satan og fandeme. Men lidt længere nede nævnes tre ord som milde bandeord. Men jeg mener ikke, at bandeord kan gradbøjes, lige så lidt som man kan sige, at en kvinde kun er lidt gravid!

Er man uenige om kategoriseringen af ordene, er man selvfølgelig også uenig om statistikkerne, så skulle jeg lave statistikkerne, ville de se noget anderledes ud end Marianne Rathjes.

Den bibelske baggrund

Hvis man skal finde ud af, hvad det egentlig er at bande, må man kende begrundelsen, som går helt tilbage til Bibelen. Allerede i De Ti Bud i Bibelen står der, at man ikke må have andre guder end Gud (2 Mosebog 20,1-20; 5 Mosebog 5).

Ord betyder noget

Nu er det formentlig de færreste danskere, der gør sig klart, hvad bandeordene betyder, og mange bruger dem sikkert bare for at forstærke det, de gerne vil sige.

Ord er imidlertid med til at forme os som mennesker og danne vores holdninger, og ord betyder noget. Det er fx ret interessant, at en ed som »kraftedme« efterhånden sjældent høres. Mange har fundet ud af, at det betyder »må kræften æde mig!«, og det er ikke et ønske, man har lyst til at slynge om sig med!

Det sker ofte, dog ikke så hyppigt som tidligere, at folk, der bruger et bandeord, siger undskyld, når der er kristne til stede, fordi man ved, at de kristne ikke bryder sig om det og synes, det er forkert. Hvorfor synes de det? Jo, det hænger sammen med deres respekt for Gud. Dertil kommer, at det kristne livssyn er en positiv og værdifuld livsholdning, som er meget personlig. Af respekt for det har mange derfor brugt at sige undskyld, uanset om de personligt var enige eller ej.

En opfordring

Naturligvis kan man definere og kategorisere grimme ord, som man vil, men jeg opfordrer til, at man holder fast i den traditionelle, velbegrundede forståelse af bandeord og andre grimme ord og følgelig definerer og kategoriserer dem derefter.

Det vil efter min opfattelse være mere korrekt.

Billeder fra debatmøde med Pia Quist og generalforsamling 2011

debatmoede-og-generalforsamling-modersmaalsselskabet-10-maj-2011-metronomen-138Modersmål-Selskabets nye bestyrelse (fra venstre mod højre): Næstformand og sekretær Henrik Munck, Gerda Thastum Leffers, formand Jørgen Christian Wind Nielsen, Adam Hyllested, Katrine Bøgh Brixen, Ingrid Carlsen, Claus Tilling, kasserer Kirsten Fenger og Georg S. Adamsen.

Update: Se også Pia Quists oplæg (med eksternt link).

Fotograf: Kaj Nielsen-Gøgsig