Teleslyngel

Forleden overværede jeg sammen med min kone en begravelse i et sjællandsk kirkegårdskapel. Det var min kones 86-årige kusine, som blev begravet, og både præsten og afdødes datter holdt meget personlige mindetaler. Min kone, der bruger høreapparat med teleslynge, kunne imidlertid intet høre, og jeg kunne kun med besvær opfange brudstykker af talerne. Hverken præsten eller datteren brugte mikrofon, og da vi efter begravelsen var på vej ud af kapellet, fik jeg øje på et skilt med teksten: Her findes teleslynge.

Umiddelbart kunne jeg ikke tilbageholde nogle stride ord, heriblandt ordet teleslyngel, der endnu ikke findes i det danske sprog. Følgende betragtninger skulle gerne bidrage til, at det aldrig kommer til det. Ordet skal bruges om personer, der ikke gør brug af tekniske muligheder for at understøtte det talte sprog. Når vi er i kirke, i teatret eller til foredrag i kulturhuset, kan min kone høre hvert et ord af det talte sprog, når hun stiller sit høreapparat ind på teleslynge, hvis der bruges mikrofon tilsluttet et teleslyngeanlæg.

En teleslynge består af mikrofoner, der opfanger og forstærker lydsignaler, som sendes ud gennem ledninger lagt rundt i lokalet, hvor de kan opfanges af høreapparaternes telespoler. Ifølge bygningsreglementet skal der være fast installation af teleslyngeanlæg i forsamlingslokaler, dvs. lokaler offentligt tilgængelige for publikum som fx forsamlingshuse, teatre, koncertsale og kirker. Under overskriften Tilgængelighed i folkekirken er der udsendt en særlig vejledning til menighedsrådene om teleslyngeanlæg i kirker og menighedslokaler.

Så langt, så godt – men forudsætningen er selvfølgelig, at teleslyngeanlæggene bliver brugt! Som modtager har den enkelte naturligvis selv ansvar for efter behov at anskaffe sig og bruge et høreapparat. Samfundet bidrager med tilskud, og markedet myldrer med private udbydere af høreapparater af høj teknisk standard. Hørelsen svækkes med alderen, så også ældre uden høreapparat kan have vanskeligt ved at opfange det talte ord, men det afhænger naturligvis også af omgivelsernes akustik og afsenderens stemme.

Når vi mødes for at opleve det levende talte ord, bør vi i fællesskab bidrage til at få det fulde udbytte ved at rydde hindringer af vejen gennem brug af nutidens tekniske hjælpemidler. Dermed viser vi også respekt for taleren og skuespilleren, der har brugt energi på at forberede sig, og samtidig undgår vi som tilhørere at gå glip af deltaljer og indhold, hvis vi skal anstrenge os for at lytte. Arrangører bør også tvinge de optrædende til at benytte mikrofoner, selv om de pågældende forfængeligt hævder, at de er vant til at kunne råbe en forsamling op.

Også når det ikke er det direkte talte ord, er der hjælp at hente til den perfekte modtagelse. Når nutidens skuespillere er svære at forstå, undskyldes det med, at de er uddannet til realistisk at gengive dagligdagens utydelige sprog. Fjernsynskanalerne er forpligtet til at undertekste programmer, ligesom mange dvd-film har undertekster på flere sprog. Mange indrømmer, at de slår undertekster til, når de ser danske film i fjernsynet. Senest er også biografer begyndt at annoncere med, at de viser danske film med undertekster. Formålet med det talte sprog, hvad enten det modtages direkte eller indirekte, er at formidle budskaber, og det er vigtigt, at de bliver forstået. Derfor er dette en opfordring til alle om at gøre sig umage og bruge den givne teknik til at gøre formidlingen så tydelig som mulig – altså ingen teleslyngler!

Talemåder som sprogets krydderi

Forsiden på bogen Hvad tiden er fuld af, flyder munden over med
Ejstrups og Elsigs bog fås både som bog og i-bog.

Sætte sit lys under en skæppe – Skomager, bliv ved din læst – Tærske langhalm – Slå til skaglerne. Mange af dagligdagens talemåder rummer ord, hvis betydning er ukendte for en nutidsdansker. Det er forklaringen på, at gamle talemåder kan optræde i nye overraskende former som fx Jorden er af lava – Mor og datter er som kop og kande – Han fik det glatte lagen.

Forskningschef Michael Ejstrup, der holdt foredrag om dialekter forud for forårets generalforsamling, har sammen med sin kollega fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Anders Elsig skrevet en bog om de faste vendingers forandring med titlen Hvad tiden er fuld af, flyder munden over med. 

Hvis nye ordsammensætninger giver mening, kan de finde fast plads i sproget. Fx oplevede studerende ved Journalisthøjskolen det ikke fejlagtigt, da de ved eksamen blev stillet overfor ændrede faste vendinger som Kommer tid, kommer penge eller Slå ikke større brød op, end du kan spise. Forfatterne har primært skrevet deres bog til brug for studerende og undervisere ved journalist- og sproguddannelserne for at skabe større bevidsthed om talemådernes funktion og betydning. De håber dog, at den også kan være til glæde for interesserede i det danske tungemåls spidsfindigheder, hvilket denne anmeldelse kun kan bekræfte i form af en varm anbefaling.

Bogen er præget af sit formål som lærebog i form af definitionsfyldte afsnit og et afsluttende afsnit med refleksions- og aktivitetsopgaver. Samtidig er den dog gjort alment underholdende gennem sine mange praktiske eksempler, ligesom 31 af dens 128 sider rummer helsides tegnede illustrationer ved Mikkel Maltesen. Talemåder er et overbegreb, der spænder over ordsprog, aforismer, bevingede ord, fraser og klicheer. Bogen rummer så mange betragtninger omkring sproglige udviklinger, at den vil være velegnet som grundbog for samtalegrupper. Eksempelvis indeholder bogens kapitel 2 en spændende historisk og analytisk gennemgang af ordsprog.

I litteraturlisten ses Aage Hansens samlinger af dels Peder Syvs danske Ordspog (1944), dels Peter Låles Gammeldanske ordsprog (1966), men man kan savne en henvisning til Allan Røders Danske talemåder (Gads Forlag 1998), som tæller over 5.000 danske talemåder.

Modersmål-Selskabet er citeret i bogen for at have bemærket, at man nu i stedet for skyklapper kan gå med skyskrabere for øjnene, og senere nævnes, at Selskabet i 2014 hædrede rapperen Per Vers med Modersmål-Prisen for hans evner som ordjonglør. Som eksempel på hans evne til at lege med talemåder og samtidig producere stor sprogkunst gengives sidste vers af nummeret Find mig her ved lanceringen af public service kanalen Radio24syv, hvor han summede over begrebet danskhed.

Talemåder bidrager som krydderi til at gøre sproget levende og kreativt. Bogen slutter med en kraftig opfordring til alle sprogbrugere om at bruge de faste vendinger frit og frækt. Forfatterne minder om, at dansk altid har taget imod nyt udefra uden at tage skade, og hvis man pedantisk hænger fast i bestemte skrift- og taleformer, ender sproget som ordmuseum for de få udvalgte.

De betegner sprogforandring som et gode, der optimerer sproget til aktivt brug, og de slutter bogen med ordene: Håndtér de faste vendinger med omtanke, men benyt dem frit! – Modersmål-Selskabet viste selv vejen, da man som slogan valgte Vild med dansk!

 

Michael Kjær Ejstrup og Anders Elsig: Hvad tiden er fuld af, flyder munden over med. Faste vendinger i forandring. 128 sider. 225 kr. Hans Reitzels Forlag 2015. ISBN: 9788741264271 (bog) & 9788741263755 (i-bog).

Dronningens tak for Hilseformer og høflighed (Årbog 2015)

Forsiden på årbog 2015 med titlen Hilseformer & Høflighed
Hendes Majestæt takker for Hilseformer og Høflighed (Årbog 2015)

Hilsen fra HM (Hendes Majestæt) kommenteret af HM (Henrik Munck), nf (næstformand) i MS (Modersmål-Selskabet)

Brev fra Amalienborg til Modersmål-Selskabets formand Jørgen Christian Wind Nielsen:

Hendes Majestæt Dronningen har bedt mig takke for den med Deres brev af 3. november fremsendte Årbog 2015 med titlen Hilseformer & høflighed, som det har glædet Hendes Majestæt at modtage.

Med venlig hilsen Ingelise Riedel, Hendes Majestæt Dronningens Sekretær

Når medierne ved årets udgang ser tilbage på begivenhederne i 2015, vil nogle sikkert dvæle ved pressekonferencen i april forud for Dronning Margrethes 75-års fødselsdag. Det var ved den lejlighed, at en ung journalist kom for skade at sige »du« til Majestæten, der spontant svarede: – Vi har vist ikke gået i skole sammen! – og således elegant markerede, at der fortsat bør være forskelle i tiltaleformerne.

I Modersmål-Selskabets årbog 2015 med titlen »Hilseformer og høflighed« belyser 14 forfattere temaet fra mange vinkler, lige fra de militære hilseformer til overgangen fra De til du, fra håndtryk til kram og fra goddag til hej. Forfatteren Bjørn Andersen, der selv i fjor belyste emnet i sin bog »Høflighed uden grænser«, indleder sit bidrag med at mindes pressemødet og Dronningens replik.

Det var på denne baggrund og med denne henvisning, at Modersmål-Selskabet sendte et eksemplar af Årbog 2015 direkte til Dronning Margrethe straks efter dens udgivelse. Selskabet benyttede lejligheden til at tilføje, at selskabet stadig glæder sig over, at man helt tilbage ved selskabets 10-års jubilæum i 1989 overrakte Hendes Majestæt årets Modersmål-Pris som anerkendelse for hendes fornemme og forbilledlige brug af det danske sprog i hendes taler og oversættelser, som hun fortsat beriger nationen med.

Ved udformningen af følgebrevet til fremsendelsen af Årbog 2015 fik selskabet selv brug for at finde de rette høflige hilseformer. Umiddelbart kunne formandens brev i tidens sprog have lydt: »Hej Margrethe! Jeg sender dig lige vores årbog. Vi sætter stadig pris på dig. Hav et fortsat godt år! Farveller formand Jørgen«. På hjemmesiden www.kongehuset.dk finder man de nøjagtige adresser, men hvis man googler »Kongelige tiltaleformer«, henvises man til omtalen af Kongehuset i Bjørn Andersens forannævnte bog, hvor hofreporter Bodil Cath helt nøjagtigt forklarer de nutidige tiltaler: Som indledning »Deres Majestæt«, i breve »De« og »Dem« og som afslutning »I ærbødighed« (se fx artikel 17. november 2015 i Kristeligt Dagblad: »Sådan taler man til Kongehuset« med uddrag fra Bjørn Andersens bog »Høflighed uden grænser«).

Nogle medier vil måske også mindes den fødselsdagshyldest til Dronningen, som TV 2 arrangerede i Musikhuset i Aarhus i overværelse af hele kongefamilien. Foruden utrolige skyggespil bød underholdningen også på modtageren af Modersmål-Prisen 2014, rapkunstneren Per Vers, som bidrog med ordspil over Dronningens nytårstaler, hvor alle, også den deltagende prinsgemal, morede sig kongeligt.