Modersmål-Selskabet indbyder til møde OM AT SYNGE DANSK
Mandag den 3. maj kl. 17.00 i Møstings Hus, Andebakkesti 5, Frederiksberg.
(Ved parkeringspladsen langs Smallegade bag Frederiksberg Rådhus).
Modersmål-Selskabet afholder efterfølgende ordinær generalforsamling 2010.
I pausen mellem foredraget og generalforsamlingen serveres en forfriskning.
Der er gratis adgang for alle interesserede.
Møstings Hus er navnet på en arkitektonisk perle, der ligger tilbagetrukket ved en lille dam som nabo til 4. Maj Kollegiet ved parkeringspladsen bag Frederiksberg Rådhus. Huset blev oprindeligt opført i år 1800 som lystgård og sommerresidens for finansmanden Johan Møsting, men da Rialto-bygningen skulle opføres ved Smallegade i 1959, blev Møstings Hus revet ned sten for sten. Først 17 år senere blev det genopført på sin nuværende plads og giver nu som kulturhus for Frederiksberg Kommune plads for udstillinger, koncerter og andre kulturelle arrangementer.
Den 8. maj gav Møstings Hus plads for Modersmål-Selskabets 28. generalforsamling. Ved det store flygel sørgede pianisten Vibeke Wibroe Nilsson for den musikalske ramme med akkompagnement til forsamlingens fællesange, bl.a. W.A. Mozarts melodi til ’Kom, maj, du søde milde!´ og det rette mellemspil til Niels W. Gades musik til Poul Martin Møllers aprilvise ’Grøn er vårens hæk´. Inden selve generalforsamlingen delagtiggjorde tidligere modtager af Modersmål-Prisen Asger Baunsbak-Jensen de fremmødte i sine livslange erfaringer med sproget som arbejdsredskab.
Ligesom i fjor blev cand.jur. Rasmus Rune Axelsen valgt til dirigent, og han kunne hurtigt give ordet til formanden Bent Pedersbæk Hansen, der i sin årsberetning søgte at imødegå kritikken: ´I gør ikke nok for sproget´ Resultatet kan læses i efterfølgende gengivelse af beretningen, der også rummede en tak til de mange gavmilde sponsorer, til de 600 trofaste medlemmer og til kollegerne i bestyrelsen. En særlig tak gjaldt Niels Jørgen Ebbensgaard, der efter fire år som tålmodig og venlig kasserer havde ønsket at udtræde af bestyrelsen. Han fik overrakt blomster og et eksemplar af Peder Skyum-Nielsens afhandling om ´Arveguldet´, inden beretningen blev godkendt med akklamation.
Kassereren benyttede sin sidste regnskabsaflæggelse til at kommentere formandens bidrag til årbogen ´Nysprog NU´, der filosoferede omkring temaet ´Tallenes tale´ og krævede et retvisende billede af virksomhedens drift. 2006-regnskabet kunne karakteriseres som tilfredsstillende med et lidt større overskud end året før, selv om kontingentindtægterne ikke var nået op på de 100.000 kr., som kassereren havde håbet. Efter regnskabets godkendelse og vedtagelsen af uændret kontingent for næste kalenderår var der valg til bestyrelsen.
Gerda Thastum Leffers og Bent Pedersbæk Hansen blev begge genvalgt, mens hidtidig suppleant Rasmus Rune Axelsen blev nyvalgt som afløser for Niels Jørgen Ebbensgaard. Ved bestyrelsens efterfølgende konstituering blev Bent Pedersbæk Hansen genvalgt som formand og Henrik Munck som næstformand, mens Rasmus Rune Axelsen blev valgt som ny kasserer. Som ny bestyrelsessuppleant valgtes stud.mag. i retorik Katrine Bøgh Brixen, mens Helle Bønløkke blev genvalgt som suppleant.
Gerda Thastum Leffers blev indvalgt i bestyrelsen på Modersmål-Selskabets første officielle generalforsamling i maj 1980, og siden har hun i perioder været både formand og næstformand. Formanden overrakte hende en buket blomster som kvittering for trofasthed og genvalg som menigt bestyrelsesmedlem med nyopererede øjne.
Traditionen tro afsluttedes generalforsamlingen med, at den nu 83-årige advokat Frans Langkilde tog ordet under punkt Eventuelt for at give eksempler på dårlig dansk sprogbrug. Senest havde han opdaget, at der i selskabets hvervebrochure flere gang blev nævnt ´vores sprog´ i stedet for ´vort sprog´. Dette kaldte formanden på talerstolen i et forsvar for anvendelsen af ’vor’, ´vort´, ´vore´ og ’vores’, og således sluttede den 28. generalforsamling i al sproglig gemytlighed.
Lige siden Modersmål-Selskabets stiftelse i 1979 er der hvert år uddelt en Modersmål-Pris til en god sprogbruger som påskønnelse for en særlig indsats for et levende og varieret dansk. I 1984 var Asger Baunsbak-Jensen den femte prismodtager, og prisen blev overrakt af selskabets grundlægger og daværende formand, seminarielektor Poul Hansen. Motiveringstalen blev holdt af næstformanden, højskolelærer Grethe Rostbøll, senere formand og kulturminister og nuværende formand for Frederiksberg Kommunes kulturudvalg.
I forbindelse med generalforsamlingen holdt Asger Baunsbak-Jensen et fængende foredrag med titlen ”Sproget som arbejdsredskab”. Det indeholdt en gennemgang af de forskellige former for mundtlig og skriftlig formidling, og det afspejlede hans egne arbejdsmetoder og erfaringer gennem et langt livsforløb. Han har netop rundet de 75 år, men er stadig i fuld beskæftigelse med bøger, foredrag, debatindlæg, sjælesorg og kirkelige handlinger.
Dansk stil var hans bedste fag, da han under besættelsen gik i mellemskolen og voksede op i et landbohjem ved Holbæk uden elektricitet. Han måtte bede forældrene sørge for nok petroleum til lys til lektielæsningen. Han skriver stadig sine manuskripter i hånden, så der bliver tid til eftertænksomhed undervejs. Foredragene bliver altid skrevet i punkter, så han ubundet af et ma-nuskript kan se sine tilhørere i øjnene, mens prædikerne skrives fuldt ud for at kunne sikre overhol-delsen af en tidsgrænse på 14 minutter.
Han tog lærereksamen ved Vordingborg seminarium som 21-årig i 1953 og forsøgte i sin lærergerning at få børnene til at svare i hele sætninger i stedet for enstavelsesord og til at skrive genfortælling efter lærerens fortællinger i de foregående timer. Allerede som barn overværede han politiske møder og kom tidligt selv ind i radikal politik som folketingskandidat. Han savner datidens vælgermøder og politiske foredrag og kritiserede fjernsynet for alt for sjældent at sende samtaler som fx Nobelpristagernes rundbordsamtaler, hvor sammenkædningen af ord, ansigtsudtryk og forskellige faglige vinkler forstærkede tilskuernes udbytte.
Nutidsmennesket giver sig alt for sjældent tid til at lytte og deltage i samtaler, hvor man giver modparten tid til at udtrykke sig. Mens han var direktør i Undervisningsministeriet, havde han i 1980 som 48-årig præsteuddannet sig efter Kirkeministeriets særordning og stået i valget mellem at fortsætte som præst eller politiker. Han havde valgt præstegerningen som sognepræst i Farum, indtil han fra 1989 havde koncentreret sig om foredrags- og skribentvirksomhed. Han har regnet ud, at har holdt over 3.000 folkelige foredrag, og skal han holde sin 52. grundlovstale på Rønshoved Højskole.
Det er først efter at have modtaget Modersmål-Prisen, at han er begyndt at skrive bøger stærkt tilskyndet af sin kone, der var journalistuddannet, og som havde overbevist ham om, at han langt bedre kunne få sit budskab frem gennem en roman end gennem en kronik eller et kort essay. Det er blevet til adskillige erindringsbøger og romaner, som på baggrund af personlige erfaringer og medlemskab af etisk råd nu ofte kredser om psykiatri og stress. De er blevet fulgt op af foredrag ofte med præster, læger og sygeplejersker som tilhørere. Overalt lægger han vægt på at bruge et dansk, som alle kan forstå uden fagsprog og slang.
Den 26. maj var årets første rigtige sommerdag, og vajende flag markerede kronprinsens 37-års fødselsdag. Lærerstandens Brandforsikring havde givet Modersmål-Selskabet adgang til at holde sin generalforsamling i det smukt renoverede Kompagnihus. Ad snørklede gamle trapper forbi den permanente kunstudstilling nåede medlemmerne op til Kompagnisalen under tagbjælkerne. Da de nærliggende rådhusklokker slog deres fem slag, kunne formanden byde de omkring 30 fremmødte velkommen. Efter kanon-fællessangen ”Jeg ser de bøgelyse øer” causerede chefredaktør Thorkild Thejsen om sprog og kommunikation, og efter forfriskende drikkevarer og pizzaer kunne årets ordinære generalforsamling tage sin begyndelse.
Bestyrelsesmedlem Henrik Munck fungerede som dirigent, og formanden Bent Pedersbæk Hansen fremlagde årsberetningen. Heri glædede han sig især over den velbesøgte 25-års jubilæumsfest i november med uddelingen af Modersmål-Prisen til professor Erik Hansen og over undervisningsminister Bertel Haarders nylige positive modtagelse af Selskabets forslag til en skolekanon med sange og salmer.
Efter beretningens godkendelse fulgte kasserer Niels Jørgen Ebbensgaards fremlæggelse af det reviderede årsregnskab. Som året før viste det et mindre underskud, der bl.a. kunne forklares med jubilæumsfesten og hjemmesidens fornyelse. Men Selskabet har en egenkapital med skjulte reserver i aktiebeholdningen og kan samtidig glæde sig over såvel et svagt stigende medlemstal som fortsatte fondstilskud. Generalforsamlingen kunne derfor både godkende regnskabet og vedtage uændrede kontingentsatser i 2006.
Tre af bestyrelsens ni medlemmer var på valg, og både formand Bent Pedersbæk Hansen, kasserer Niels Jørgen Ebbensgaard og bestyrelsesmedlem (siden 1980) Gerda Thastum Leffers blev genvalgt. Bestyrelsen kan således fortsætte uændret, idet også suppleanterne Lasse Bruun og Jens Møller Nielsen blev genvalgt. Traditionen tro bad den nu 81-årige advokat Frans Langkilde om ordet under punktet Eventuelt for at fremdrage aktuelle eksempler på dårligt skriftligt og mundtligt dansk.
Som Selskabets repræsentant i det 50-års jubilerende Dansk Sprognævn forsøgte Claus Tilling at berolige forsamlingen omkring det nyligt fremsatte forslag om at overgå til et udtalebestemt dansk skriftsprog. Med sine begrænsede bevillinger arbejder Sprognævnet sig langsomt, men sikkert frem mod en mere begrænset retskrivningsreform i 2009. Som ansvarlig for Selskabets stand på Bogmessen den 18.-20. november indbød bestyrelsesmedlem Ingrid Carlsen interesserede medlemmer til at melde sig som medhjælpere på standen. Generalforsamlingen afsluttedes med kanon-fællessangen ”Danmark, nu blunder den lyse nat” med ønsket og forventningen om en traditionel dansk sommer med byger, der går og kommer.
Forud for generalforsamlingen inviterede Thorkild Thejsen sine tilhørere med på en vandring gennem sit 60-årige levnedsløb baseret på anekdotiske oplevelser omkring temaet sprog og kommunikation. Med en sjælden sans for glæden over sprogets nuancer kunne han delagtiggøre alle i sine personlige oplevelser med dialekter og skolebørns leg med ordene. De strakte sig fra barndommens sprogoplevelser før egen skolegang i det jyske over udflugter fra Esbjerg Seminarium til lærergerningen i Albertslund og mødet med grønthandleren på Værnedamsvej. Han havde selv været en glad lærer i folkeskolen gennem 18 år, og han havde kun forladt lærergerningen, fordi han opdagede lysten til at skrive, som han nu havde gjort i 18 år som redaktør af fagbladet Folkeskolen.
Mest gribende blev hans beretning om, hvordan det er helt at miste evnen til at kommunikere. I 2002 blev han angrebet af den sjældne sygdom GBS (Guillan-Barré Syndrom), hvor han i fire måneder lå lammet i respirator på Rigshospitalet. Kun hørelsen fungerede, men han kunne forstå alt, og han så døden i øjnene, mens han hørte, hvordan syv af hans medpatienter på intensivafdelingen døde i løber af de første fem uger.
Hans kone og deres fem børn holdt ham åndeligt i live ved at tale, synge og læse for ham. I en periode kunne han kun blinke, og hans kone hjalp ham med et system med ét blink for nej og to for ja, når hun nævnte alfabetets bogstaver. Det var en langsommelig form for kommunikation. Imens han hørte respiratorens 16 træk i minuttet, kunne han blot ligge og stirre op på loftspladerne. Han søgte at repetere danske sange og tekster og ærgrede sig over ikke at kunne huske mere udenad. Han havde oplevet glæden ved at kunne genvinde både talens brug og det meste af sin førlighed.
– Jeg har i mit causeri søgt at være personlig, og hvis jeg har været for privat, er det jer, som må krumme tæerne – for jeg kan ikke! Jeg elsker den brogede verden. Kun én konsonant skiller ordet banal fra basal, men netop, når vi tør være banale, får vi ofte fat i det basale! sluttede Thorkild Thejsen, mens forsamlingen kvitterede med klapsalver og formanden med et par af Selskabets logoglas.
212.000 læsere har kunnet læse formandens kommentar i fagbladet Folkeskolen, og næsten 20.000 har gjort sig den ulejlighed at slå op på bladets hjemmeside for specielt at studere det forslag til en dansk sang- og salme-kanon, som Modersmål-Selskabets formand præsenterede i efteråret 2004. Det fortalte folkeskolens chefredaktør Thorkild Thejsen, da han talte ved Modersmål-Selskabets generalforsamling den 26. maj. Han fortsatte:
– Personligt synes jeg måske ikke, at kanon-forslaget er ambitiøst nok, men at så mange lærere har lyst til at se nærmere på forslaget tyder på, at det har givet anledning til overvejelser og diskussion på lærerværelserne. Da jeg var lærer i folkeskolen, lavede vi en sangbog i klassen på den måde, at jeg valgte en sang og eleverne valgte en sang. Det fortsatte lige fra 2. til 9. klasse, så det blev en meget stor sangbog. Jeg vil ikke påstå, at de kunne dem alle udenad, men de havde sunget dem og levet med dem. Det vigtigste ord i folkeskolens formålsformulering er efter min mening ordet fortrolighed – ikke nødvendigvis at kunne meget udenad, men at kunne lege med sproget og forstå det.