Modersmål-Selskabet har hvert år siden i al fald 2010 fejret Den internationale Modersmålsdag (International Mother Language Day), som UNESCO’s generalkonference vedtog i 1999. I Modersmål-Selskabet benytter vi dagen til at høre foredrag eller debattere modersmålets betydning overordnet (2017) eller inden for politik (2016), sprogforskning generelt (2014), historisk (2015) eller i den digitale verden (2010). Retskrivning og Retskrivningsordbogen har været på programmet flere gange (2011 og 2013). Vi har også hørt om sprog og etik i sundhedsvæsenet (2012).
- I 2019 talte professor Elisabeth Engberg-Pedersen, Københavns Universitet, om modersmålet dansk tegnsprog
- I 2018 talte direktør Sabine Kirchmeier formand, professor Anne Holmen, Dansk Sprognævn, om påvirkning af dansk og universiteternes brug af sprog
- I 2017 talte Bertel Haarder om det danske sprogs betydning
- I 2016 afholdt vi Debatmøde om sprogpolitik med Alex Ahrendtsen, MF for DF
- I 2015 arrangerede vi medlemsmøde om projekt »Dansk Sproghistorie« med Ebba Hjort og Adam Hyllested
- I 2014 drøftede professor, dr.phil. Frans Gregersen, hvad sproget egentlig er
- I 2013 fortalte seniorforsker, dr.phil. Eva Skafte Jensen om Den nye Retskrivningsordbog – tradition og fornyelse
- I 2012 hørte vi Anne-Marie Mai tale om Sprog og etik i sundhedsvæsenet
- I 2011 holdt professor, dr.phil. Henrik Galberg Jacobsen tale om dansk retskrivnings historie
- I 2010 var emnet digitalt dansk, som Ditte Laursen behandlede