Formandens hyldesttale til Susse Wold

Vores sprog forandrer sig hele tiden. Det skal både kunne beskrive og skabe det samfund, vi lever i. Men der er ingen lov, der bestemmer, at sproget skal blive ringere, bare fordi det forandrer sig. Det vil Modersmål-Selskabet gerne gøre opmærksom på, og derfor uddeler vi Modersmål-Prisen en gang om året. Derfor er det en stor glæde at overrække Susse Wold prisen i år.

Bredde

Susse Wolds karriere er smuk og spænder vidt. På store og små scener, i radio, i tv og på film.  Den er ikke mindst båret af en fornem sprogbehandling i et stort galleri af roller.

Overbevisende udtryk

Den sproglige omhu for en tekst hører med til den fulde indlevelse i en rolle, og her er Susse Wold suveræn.

Man kender hendes stemme på melodien og tonefaldet, der basalt har en mild sprødhed, men kan vokse op i et furioso, når de emotionelle storme blæser op på scenen. Og på de ”hurtige rytmiske replikker”.

Scenesproget skal først og fremmest have klarhed, uden at udtrykket på nogen måde overdrives. Det er en balancekunst at skabe overbevisning om dramatikerens budskaber både i dialogen og monologen.

Shakespeare

Det sidste oplevede vi, da Susse Wold spillede Portia i Erling Schroeders opsætning af Shakespeares ’Købmanden i Venedig’ på Det Ny Teater. Her er et af dramatikkens højdepunkter i den scene, hvor den kloge og dejlige Portia forklæder sig som advokat og forsvarer Antonio i retten, da jøden Sheylock kræver sit skålpund kød. Hendes tale om barmhjertighed er ikke kold retorik, men en dybtfølt erklæring om medmenneskelighed. Som hun træder i karakter, finder også hendes sprog et stærkere poetisk leje, og hun bliver kilden til alt, hvad stykket udstråler af ømhed og varme.

Hos Shakespeare skal rollen ikke kun spilles, den skal også tales med en rigdom af nuancer, som kun en scenesprogets mester behersker. Det viste Susse Wold allerede, da hun spillede Ofelia i ’Hamlet’ på Ungdommens Teater, og da hun var en træsk og lunefuld Cressida i Det Kgl. Teaters version af ’Troilus og Cressida’.

Holberg

I det klassiske, danske nationalrepertoire gælder det også omhu for modersmålet, sådan som Holberg skrev det med gnistrende replikker til sin Pernille i ”Den Stundeløse”, som Susse Wold spillede på Det Kgl. Teater.

Lystspil

Kan man give Shakespeares og Holbergs monologer fuld værdi, har man et fundament, som man kan bygge letsindigheder på, sådan som Susse Wold har gjort det, når det gjaldt om at formulere det vittige, det pikante og erotiske.

Der var sprogligt og kropsligt spræl i farcen ’Tag dig lidt af Amelié’. Men kulminationen på lystspilsiden oplevede Susse Wold i samspillet med Bent Mejding i Noël Cowards vittigt elegante ’Privatliv’, som parret spillede mere end 700 gange, suppleret af en udgave i Stockholm. Her spillede Sveriges store skuespiller Jarl Kulle den mandlige hovedrolle

Andersen og Blixen

Susse Wold har med sin stemmes vellyd og sit sprogs ægthed givet mæle til de største i dansk litteratur fra H. C. Andersen til Karen Blixen. Som Andersen-fortolker, både på dansk og engelsk, er hun uovertruffen, som tusinder af tilhørere over det ganske land har oplevet det med en gribende fortolkning af ’Snedronningen’.

“Fremkaldt”

Den, der skriver godt, tænker godt. Det viser Susse Wolds selvbiografiske bog ’Fremkaldt’, der er skrevet med en sproglig lethed uden krinkelkroge. Susse Wold får Modersmål-Prisen for hele sin produktion, også for sin bog.

Sprogkunstner og rollemodel

Det er af stor betydning for det danske sprogs niveau, at der bliver taget hånd og ånd om det af personligheder som Susse Wold. Kære Susse Wold, du er ikke blot en stor teaterkunstner, du er også en stor sprogkunstner. For os andre er du en sproglig rollemodel.

Til lykke med Modersmål-Prisen!

Hyldesttalen blev holdt i Jytte Abildstrøms Teater Riddersalen den 1. september 2010

Poul Thomsen – den første modtager af Modersmål-Prisen

Ved Modersmål-Selskabets første generalforsamling den 3. maj 1980 fik journalist Poul Thomsen overrakt den nystiftede Modersmål-Pris. Han fik prisen på 5.000 kr. “som anerkendelse og påskønnelse af hans indsats for det danske sprog gennem en klar, udtryksfuld og varieret fortælleform, der fængsler både børn og voksne”, bl.a. i tv-programmet Dig og dyrene i Danmarks Radio.

Jeg har … modtaget ret mange priser igennen de sidste 30 år – men ingen af dem er jeg så stolt af som Modersmål-Prisen. (Poul Thomsen)

– Jeg har – uden at klappe mig selv for meget på ryggen (det kan man som bekendt brække en arm af!) – modtaget ret mange priser igennen de sidste 30 år – men ingen af dem er jeg så stolt af som Modersmål-Prisen, siger Poul Thomsen til Sprog & Samfund sammen med en kopi af den takketale, som han kvitterede med, da han for 30 år siden modtog prisen den 3. maj i Nationalmuseets Festsal. Poul Thomsen sagde bl.a.:

– Da den gode nyhed om prisen slap ud i slutningen af marts måned, var jeg sammen med min familie i Sverige for at fiske havørreder. Så vi var i sagens natur langt borte fra alting, også fra danske dagblade og dansk radioavis – så da vi kom hjem, var vi, hvis jeg må bruge det udtryk, ikke spor prisbevidste. Men da vi kørte op foran huset ved midnatstid søndag den 30. marts, hang der på porten en seddel fra naboerne: Velkommen hjem fra Sverige – og rigtig hjertelig til lykke, Poul! Du har fået Modersmærke-Prisen! Og nedenunder var der et PS fra nabokonen: Hvor sidder det??

Hanne, som jo kender mig intimt, sagde, at det ku’ umuligt passe. Dels havde jeg ingen skønhedspletter, som var værd at tale om, og dels mente hun at samfundet trods alt endnu ikke var blevet forskruet nok til at indstifte en pris for modermærker. Men så kom jo opklaringen, da vi kom ind til søndagsaviserne og overraskelsen og glæden og stoltheden og en toldfri “butelje” fra Sveriges-båden.

Og nu står jeg så her og skal sige tak. Jeg har grublet længe over, hvordan jeg nu sku’ få sagt pænt tak. En århusiansk ven synes nu ikke, det ku’ være så svært: “Do ka da bare sie tak for’en, do”, sagde han. Til sidst forekom det mig alligevel, at opgaven her i dag egentlig er ganske ligetil: For mig drejer det sig om at sige tak til Modersmål-Selskabet – ikke bare for det smukke diplom og de rare penge, men også for et initiativ af den mest vitale betydning. For jeg tror aldrig, der har været et så stort behov for at værne om det danske sprog, som i disse år.

Jeg tænker egentlig ikke så meget på fremmedord, som sniger sig ind over grænsen, ind i sproget – den trafik har altid fundet sted, og sproget er som bekendt en receptiv, fleksibel organisme, som al filologisk purisme til trods må kunne assimilere impulser udefra. Nej, tværtimod tænker jeg på det, som nu udhuler sproget indefra: De fladtrådte vendinger, vulgær-sproget og klicheerne – ik’å? Jeg synes bestemt ikke, det er spor fedt mand – jeg længes efter den dag, hvor vi kan sige farveller til alle de udtryk, som i virkeligheden kun udtrykker én ting: Sprogligt armod!

Det er derfor, det er så storartet og så betryggende, at der findes go’e folk, som vil arbejde for at bevare og beskytte vort sprog – og at de har kunnet finde sammen i Modersmål-Selskabet. At de også har opfundet en Modersmålspris, føjer jo kun glans til hæder – og at de nu har fundet på at gi’ den til mig, er jo simpelthen en genistreg …! Selvfølgelig bli’r jeg glad og stolt, den dag jeg modta’r nobelprisen. Men helt ærligt: Den vil aldrig kunne måle sig med Modersmålsprisen. Den er nemlig dansk – og det er dejligt! Tak for den …

Uddrag redigeret af Henrik Munck og trykt i Sprog & Samfund 2010 nr. 2, side 13-14. Savner du et billede af Poul Thomsen og Balder, så meld dig ind og få Sprog & Samfund!

Skuespiller Susse Wold fik Modersmål-Prisen 2010

Modersmål-Selskabets bestyrelse har besluttet at give årets Modersmål-Pris til skuespiller Susse Wold. Prisen gives som anerkendelse for hendes livslange formidling af det danske sprog i alle sceniske genrer og senest som forfatter til levnedsbeskrivelsen Fremkaldt.

Modersmål-Prisen er uddelt hvert år siden 1980 til en god sprogbruger som påskønnelse for en særlig indsats for et levende og varieret dansk. Sidste år gik prisen til professor Jørn Lund og de nærmest foregående år til Weekendsavisens chefredaktør Anne Knudsen, tegner og forfatter Nikoline Werdelin og forsker og læge Peter Lund Madsen. Dronning Margrethe II fik Modersmål-Prisen i 1989.

Modersmål-Prisen 2010 overrækkes til Susse Wold ved et arrangement den 1. september i Jytte Abildstrøms Teater Riddersalen på Frederiksberg. Som datter af Marguerite Viby fik Susse Wold tidligt kendskab til teaterlivet, men blev ikke optaget på Det Kgl. Teaters Elevskole. Hun afsluttede sin uddannelse ved Privatteatrenes Elevskole i 1960, hvor hun som elevkammerat mødte Bent Meiding.

Susse Wold optrådte i 1961 på Riddersalen med Ungdommens Teater i teaterstykket De Retfærdige af Albert Camus iscenesat af Bent Meiding. Samme år spillede hun i Helsingør Revyen sammen med Jytte Abildstrøm, der i 1970 overtog ledelsen af Riddersalen. Susse Wold blev gift med Bent Meiding i 1983, men forinden havde hun dannet par med skuespilleren Erik Mørk, med hvem hun i 1966 fik sønnen Christian Mørk. Erik Mørk fik Modersmål-Prisen i 1990.

Amanda i teaterstykket Privatliv, Josepha i filmen Sommer i Tyrol og Gitte Graa i tv-serien Matador er tre stjerneskud i en perlerække af roller, som er synonymt med navnet Susse Wold. Samtidig med at være en fremtrædende skuespiller inden for alle genrer gennem en livslang karriere er hun en fremagende fortolker af bl.a. Karen Blixen og H.C. Andersen.

Modersmål-Selskabet har siden sin stiftelse i 1979 virket for bevarelse og udvikling af modersmålet som en grundlæggende forudsætning for dansk kultur og folkestyre. Foruden uddelingen af Modersmål-Prisen udgiver selskabet en årbog og medlemsbladet Sprog & Samfund, som sideløbende med debatmøder samler sprogelskere og værner om det gode danske sprog, jf. www.modersmaalselskabet.dk.

Prisoverrækkelsen finder sted den 1. september i Jytte Abildstrøms Teater Riddersalen på Frederiksberg kl. 17-19.

Pressemeddelelse 30. maj 2010.