Krarup, kulturministeren og kritik af Dansk Sprognævn

Den 12. november svarer kultur­minister Per Stig Møller på et spørgsmål, som folketingsmedlem Søren Krarup (DF) har stillet:

Vil ministeren være med til at råde bod på det forfald, som det danske sprog har været udsat for i de seneste generationer, hvor meningsløs, inkonsekvent sprogbrug og afstumpet udtryksmåde er blevet gjort til gyldigt og gældende dansk, hvilket i høj grad kan tilskrives det faktum, at Dansk Sprognævn ikke vil opret­holde sprogets rette indhold og syntaks, men blot forholder sig registrerende og accepterende til vildskud og meningsløs­heder?

Ministeren har ikke pligt til at besvare spørgsmålet, der er stillet den 12. oktober i henhold til Folketingets forretningsorden § 20, men har valgt at besvare det.

Dansk Sprognævns sprogpolitik er af stor betydning. I Modersmål-Selskabet ser vi frem til ministerens svar med en vis spænding.

Opdatering: Kulturministeren og Søren Krarup førte en længere samtale om Dansk Sprognævn og henviser undervejs til et forslag i Berlingske Tidende om at oprette et dansk sprogakademi. Er det en god idé med en mere aktiv sprogpolitik og et dansk sprogakademi?

Sprog for sjov

Som sprogelskere har vi vovet at lave SJOV MED SPROGet, for

på Rigsdagen og i Forsvaret, i medicinens og teologiens – og ikke mindst teatrets og mediernes verden trives humoren og med den selvironien som en naturlig del af hverdagen.

Det skriver Gerda Thastum Leffers i forordet til en perlerække af bidrag fra knalddygtige skribenter og forfattere. Læs selv årbogen og se, at de ikke er uden humor.

Det vil være endnu sjovere, hvis du ikke kun læser årbogen, men også kommer og tager del i debatten, når årets bog præsenteres i Byggeriets Hus den 23. november kl. 17.00. Vi har allerede tilsagn fra nogle af forfatterne, som er:

  • Erling Olsen
  • Frederik Dessau
  • Georg Metz
  • Henning Kirk
  • Jeppe Søe
  • Jesper Klein
  • John P. A. Jensen
  • Lars Barfoed
  • Lasse Harkjær
  • Ole Togeby
  • Peter Borberg
  • Poul Einer Hansen

Sjov med sprog er illustreret af Roald Als.
Kitte Fennestad har designet værket, hvoraf et uddrag fra forsiden vises ovenfor.

Præsentationenen og debatten foregår den 23. november kl. 17.00-19.00  i Byggeriets Hus, Godthåbsvej 33 på Frederiksberg, og er for medlemmer og alle andre interesserede.

Du kan bestille (flere eksemplarer af) årbogen, der er udkommet.

Oplægget er opdateret 3. november kl. 09.45.

Skuespiller Susse Wold modtager Modersmål-Prisen

Modersmål-Prisen 2010 blev overrakt til skuespiller Susse Wold ved et arrangement onsdag 1. september 2010 i Riddersalen på Frederiksberg.

Formanden holder tale for Susse Wold

 Susse Wold modtager Modersmål-Prisen

Susse Wold læser H. C. Andersens eventyr “Tepotten”

Efter prisoverrækkelsen var Modersmål-Selskabet vært ved en reception for prismodtageren

Susse Wold og Bent Mejding