Forord til Årbog 2000: Dansk

Modersmål-Selskabet håber med denne årbog at kunne bidrage til større forståelse for integrationsprocessen i Danmark. Forståelse for hvor helt anderledes og langt sværere det er at blive optaget i fællesskabet og at lære dansk, end antaget den dag man som indvandrer kom til landet og kun kendte det af omtale. Et lille land blandt verdens bedste – med en mild, venlig og veluddannet befolkning – med kulturelt og menneskeligt overskud – god økonomi – og et modersmål det kan falde fremmede svært at lære.

“Nattergalen! den kjender jeg jo slet ikke!
er her saadan en Fugl i mit Keiserdømme,
ovenikjøbet i min Have… ”
(H.C. Andersen)

Her har de ikke-fremmede en opgave. Kejseren kendte ikke nattergalen, skønt dens røst længe havde lydt i hans egen have. Det var i Kina. Men det gælder overalt, at begge parter skal ville integrationen. Den bliver umulig, hvis “indfødte danskere enten ikke gider eller ikke vil klappe ørerne en lille smule op” (Normann Jørgensen s.112). Vi skal lytte – og tale: “For netop sproget er forudsætningen for enhver menneskelig kommunikation og dermed kultur” (Arne Hermann s.134).

“Sproget er sange og eventyr” siger norsk fødte Baard Owe (s.9) og just ham fandt instruktør Wladimir Herman frem til, engang han skulle bruge en hovedperson der “måtte være en kapacitet som skuespiller og som dansktalende(!)” (Claus Tiiling s.25).

Sproget kan alt. Spørgsmålet kan være, om vi vil “overtale, informere, søge information, anklage, overfuse eller rose min (vores) modtager?” (Karen Lund s.36).

Det sproglige redskab kan jo ikke betjene os bedre eller mere præcist, end vi formår at bruge det. Men sprog er et, modersmål noget mere, fremgår det af et par politikercitater med kommentarer af Allan Tølle og Janus Møller (s.46), og Dorte Ahlberg Andersen medgiver, at “en af vejene til integration er et godt dansk sprog, men skal det være dansk, dansk og atter dansk?” (s.56).

Men dansk kan næppe blive for godt for den der bor i Danmark – og så er det jo en gevinst også i nordisk sammenhæng. Karen Risager siger (s.65) om de indvandrere, der opnår god beherskelse af dansk: “Når de f.eks. skriver en bog på dansk, vil den også kunne læses af nordmænd og svenskere (…..) Tamiler i Danmark, samer i Norge, og dansktalende grønlændere kan med lidt god vilje udveksle erfaringer på dansk.” Altså endnu et værdifuldt incitament for danskindlæring.

Det vil vare noget, før begrebet andetsprog står klart for enhver også uden for skolekredse. Men Anne Holmens artikel hjælper på vej, og at “dansk som andetsprog er kommet for at blive,” er der næppe nogen der betvivler eller beklager. Det er ad sproglig vej også kropssproglig – at forståelsen fremmes. Tid og gode venskaber hjælper til. Men “at finde en dansk studiekammerat, man kan blive ven med, er kun de allerfærreste forundt, og der kræves normalt personlig udstråling i skærebrænderklassen, før vi får øje på personligheden bag den “fremmede” facade,” udtaler Karin Kunzendorf (s.87) som en af sine læreriagttagelser på Københavns Dag- og Aften Seminarium, hvor man for øvrigt har landets eneste Forberedelseskursus for Indvandrere og Flygtninge, der ønsker at uddanne sig til lærere. Det giver stof til eftertanke.

Det samme gør Bente Krogs 83-årige somalier (s.99), der vil lære dansk for ikke at være afhængig af tolke eller andre i samtalesituationer. En fremmed tolk bør kunne “dansk på den danske måde” (s.29). Det kan Naser Khader, og herværende bogs tema har været ledende også for valget af ham som årets prismodtager i egenskab af tolk og forfatter.

Catherine Brouwer har som dansktalende hollænder fundet et par typiske forklaringer, når samtaleformen ikke svarer til dansk standard “Taleren prøver at være sjov eller taleren laver en fejl” (s.119). Teksten indeholder nogle illustrative samtaleuddrag. I dag er der selvfølgelig ofte etnolektale forklaringer på sproglige misforståelser. Engang var vort sprog rigt på dialekter, siger Johannes Wagner (s.131), men der er sket et skift, så vi nu har “et rigssprog med regionale træk. Den sproglige mangfoldighed, som kendetegner et blomstrende sprog, er beskåret. Måske er vi nu vidner til nye podninger, hvor etnolekter og indvandrernes sproglige indflydelse giver dansk en ny blomst.” Lad det blive en flot og holdbar blomst.

Begrundelse for tildeling af Modersmål-Prisen til Naser Khader

Naser Khader får prisen for sit korrekte og levende danske sprog, sit store ordforråd og evnen til at bruge det klart, udtryksfuldt og varieret i skriftlig og mundtlig form. Hans anvendelse af dansk billedsprog, humor og ironi, må tages som udtryk for, at den sproglige indlæring er lykkedes.

Den selvfølgelige accent giver også i Khaders tilfælde det danske sprogbillede et klangligt ekstra islæt, på samme måde som danske dialekter og egnssprog øger den klanglige mangfoldighed.

Khader, der kom til Danmark fra Jordan som 12årig, er et godt eksempel på, at dansk som andetsprog – omhyggeligt indlært – er en meget afgørende del af en integration. At gennemføre den sproglige indlæring, og at eje det vidsyn der vel også er blandt forudsætningerne for at lære sig et fremmed modersmål på højt niveau foruden sit eget kendte, er alene en pris værd.

For Modersmål-Selskabet er der tale om et gennemgående tema i året 2000 under overskriften “dansk – vejen til integration”. Selskabets årbog der udkommer i november vil have samme tema, og erfarne skolefolk og andre vil medvirke og redegøre for ideerne bag faget “dansk som andetsprog” , der formentlig bliver et seminariefag fra næste år. Kvartalsbladet Sprog&Samfund vil bringe en artikel indenfor samme emnekreds i et eller flere af de kommende blade

Venlig hilsen

på bestyrelsens vegne

Gerda Leffers

Modersmål-Selskabets 21. generalforsamling 2000

Formandens årsberetning 2000:

Hjertelig velkommen til Modersmål-Selskabets 21. ordinære generalforsamling!

Siden vi sidst havde generalforsamling, har vi udgivet og fremsendt 4 kvartalsblade og årbogen Digte om sproget. Bogen var tilrettelagt af lektor, forfatter Erik Skyum-Nielsen og designet af Kitte Fennestad. Dens ærinde var både at bringe digte, der handlede om sproget, og at give et indblik i dette at digte om sproget. Bogen har fået gode anmeldelser og godt salg. Vi havde et velbesøgt årbogsmøde den 29.november – og de der var til stede fik en god orientering om digtene og intentionen bag udgivelsen – af Erik Skyum-Nielsen.

Det næste arrangement var lagt tilrette af bestyrelsesmedlem Nils-Ole Heggland, og foregik 8. december på Frederiksberg Rådhus. Borgmester Winther viste os rundt i huset, og Søren Beltoft (videnskabelig medarbejder i Dansk Sprognævn) talte om danskstudier i udlandet. To unge estlændere, på højskoleophold i Danmark, fortalte om deres danskstudier i Estland. Mødet er refereret i Sprog & Samfund 18. årgang nr. 1.

Den 19. januar i år havde vi møde i Landstingssalen om Juristernes sprog. Det blev et interessant møde – godt omtalt i dagspressen og det er refereret i Sprog & Samfund. Panelet bestod af lovgivere, dommere, journalister og sprogfolk (med dirigenten i alt 8 personer) der gav oplæg til debat indenfor advokat-, embedsmands- og lovsprog. Advokat Folmer Reindel var initiativtager til mødet og påtog sig dirigenthvervet.

Det sidst afholdte arrangement var den 12.maj: forårstur til Marienborg, Sophienholm og Christianelyst i Frederiksdal. Næstformanden Arne Hermann stod for arrangementet og var vores guide. En virkelig smuk tur.

Marianne Haaber Bagger, medlem gennem mange år, har dels sendt os rosende ord for alle arrangementerne og dels foreslået et besøg ved Dronningens gobeliner på Christiansborg – og et besøg i den nyrestaurerede Slotskirke. Tak for det gode brev. Vi har foreløbig noteret os forslagene.

Vi har udvidet bladet Sprog & Samfund med mere aktuelt stof og flere illustrationer. Der udkommer 4 blade hvert år – altså endnu 3 i indeværende. Sekretær Erik Drigsdahl tager sig af de eventuelle ændringer i layoutet.

Hjemmesiden på Internet hører under bestyrelsesmedlem Elisabet Sinding. Den nye adresse blev meddelt i god tid, men nu fungerer den, og hjemmesiden er i stadig udvikling. Den fortæller alt om vores aktiviteter.

Årbogen der udkommer til november er under udarbejdelse. Dens foreløbige arbejdstitel er “Dansk, vejen til integration”, og det er vores håb, at bogen kan spille positivt med i bestræbelser for at få bedre undervisningstilbud i dansk til nydanskerne. Et afsnit vil sætte tidligere tiders integrationer i historisk perspektiv. Vi har fået meget kompetente skribenter fra undervisningssektoren til at medvirke.

Bestyrelsesmedlemmerne Arne Hermann, Elisabet Sinding, Georg Søndergaard og jeg samarbejder om årbogen, der meget gerne skulle udkomme 27. november.

Netop i dag – den 24.maj – ankom 50.000 kr. fra Undervisningsministeriet som tilskud til trykning af Modersmål-Selskabets årbog “Digte om sproget” og 10.000 kr. fra Den Berlingske Fond. En dejlig morgenhilsen!

Det er muligt at købe nogle af de ældre årbøger hos Reitzel i Nørrregade. Hvor der er restlager af en årgang, vil Reitzel sælge dem til medlemmerne med rabat (ca. 20%).

Bestyrelsen har besluttet at Modersmål-Selskabet skal være repræsenteret på Bogmessen i den kommende efterårsudstilling. Det er tænkt som en hvervekampagne og naturlig reklame for bøger og blade vi udgiver – det bliver formentlig i samarbejde med Reitzels forlag.

Vi vil i fremtiden forsøge at følge op på de læserbreve i dagbladene, der har dansk sprog som hovedtema. Hvor det forekommer os, at skribenterne kunne være interesseret i et medlemskab, vil vi fremsende relevant materiale.

Bestyrelsen vil udarbejde et regelsæt for repræsentantskabet. Når planen for omstrukturering og fornyelse er færdig, vil der komme orientering om det til repræsentantskabsmedlemmerne og i Sprog & Samfund.

Vi har stadig en repræsentant i Dansk Sprognævns repræsentantskab. Man vælges eller genvælges af Kulturministeriet, hvis man er under 70 år, for en toårig periode. Bestyrelsesmedlem Bent Pedersbæk Hansen er valgt for perioden der udløber med året 2001.

Bestyrelsesmedlem Aage Reimer og jeg udgør ansøgningsudvalget. Selskabet har haft gode indtægter fra donatorerne i året 1999, som det vil fremgå, når vores revisor Jørgen Friis – på grund af kasserer Gerda Møllers fravær i dag – forelægger regnskabet.

Jeg vil sige tak for et godt samarbejde med vores lønnede hjælpere, redaktør Michael Blædel, revisor Friis og hans assistent Birgit Christensen, bogtrykker Thomsen, designer Kitte Fennestad.

Tak til fondsbestyrelser og donatorer. Uden deres økonomiske støtte kunne vi ikke fortsat levere de kvalitetsbøger og blade til medlemmerne, som vi gerne vil og kan – og nu har kunnet gennem 21 år.

Tak til vores medlemmer for varm interesse og fremmøde – tak for ønsker og ideer, som vi lader os inspirere af, og for de pengegaver der af og til kommer i forbindelse med kontingentindbetalingen.

Hjertelig tak for dem.

Vi håber fortsat at kunne holde det lave kontingent på 125 kr. for studerende og pensionister og ellers 200 kr. Vi har alle aldersklasser repræsenteret – og det er vi glade for – hvor unge tilfører nye hurtige ideer, tilfører de ældre en særlig stabilitet og lydhørhed til gavn for ideernes gennemførelse.

Også tak til bestyrelsen for samarbejdet – ikke mindst for den ekstra indsats i de perioder med meget sygdomsfravær – og derfor ekstra travlhed.

Vores tryksager kommer vidt omkring – også medlemmerne udenfor Danmarks grænser følger interesseret vores arbejde.

Vi kan ikke komme med bål og brand eller idømme straffe for brud med de sproglige normer, og det kan andre heller ikke, men vi kan – alene ved at være til som en sproglig kulturel forening der ytrer sig i egne publikationer og ved møder, foredrag og i avisartikler – være meningsdannere.

Det gælder både for bestyrelsen og for medlemmerne i Selskabet, at det er godt at ytre sig om sproget gennem debatindlæg og læserbreve. Det forudsætter ikke sproglig ensretning – vi taler/skriver hver især for egen regning – men vi er fælles om den særlige interesse for modersmålet, der er udtrykt i formålsparagraffen.

Modersmål-Prisen i år er jo gået til cand.polit. forfatter og tolk – folketingskandidat Naser Khader. Vi har måttet udsætte selve prisoverrækkelsen, da Naser Khader blev nødsaget til at deltage i et opstillingsmøde. Dag og tidspunkt for overrækkelsen bliver senere meddelt i pressen – det bliver formentlig i august måned.

Gerda Leffers