årbøger

Dronningens tak for Hilseformer og høflighed (Årbog 2015)

Forsiden på årbog 2015 med titlen Hilseformer & Høflighed
Hendes Majestæt takker for Hilseformer og Høflighed (Årbog 2015)

Hilsen fra HM (Hendes Majestæt) kommenteret af HM (Henrik Munck), nf (næstformand) i MS (Modersmål-Selskabet)

Brev fra Amalienborg til Modersmål-Selskabets formand Jørgen Christian Wind Nielsen:

Hendes Majestæt Dronningen har bedt mig takke for den med Deres brev af 3. november fremsendte Årbog 2015 med titlen Hilseformer & høflighed, som det har glædet Hendes Majestæt at modtage.

Med venlig hilsen Ingelise Riedel, Hendes Majestæt Dronningens Sekretær

Når medierne ved årets udgang ser tilbage på begivenhederne i 2015, vil nogle sikkert dvæle ved pressekonferencen i april forud for Dronning Margrethes 75-års fødselsdag. Det var ved den lejlighed, at en ung journalist kom for skade at sige »du« til Majestæten, der spontant svarede: – Vi har vist ikke gået i skole sammen! – og således elegant markerede, at der fortsat bør være forskelle i tiltaleformerne.

I Modersmål-Selskabets årbog 2015 med titlen »Hilseformer og høflighed« belyser 14 forfattere temaet fra mange vinkler, lige fra de militære hilseformer til overgangen fra De til du, fra håndtryk til kram og fra goddag til hej. Forfatteren Bjørn Andersen, der selv i fjor belyste emnet i sin bog »Høflighed uden grænser«, indleder sit bidrag med at mindes pressemødet og Dronningens replik.

Det var på denne baggrund og med denne henvisning, at Modersmål-Selskabet sendte et eksemplar af Årbog 2015 direkte til Dronning Margrethe straks efter dens udgivelse. Selskabet benyttede lejligheden til at tilføje, at selskabet stadig glæder sig over, at man helt tilbage ved selskabets 10-års jubilæum i 1989 overrakte Hendes Majestæt årets Modersmål-Pris som anerkendelse for hendes fornemme og forbilledlige brug af det danske sprog i hendes taler og oversættelser, som hun fortsat beriger nationen med.

Ved udformningen af følgebrevet til fremsendelsen af Årbog 2015 fik selskabet selv brug for at finde de rette høflige hilseformer. Umiddelbart kunne formandens brev i tidens sprog have lydt: »Hej Margrethe! Jeg sender dig lige vores årbog. Vi sætter stadig pris på dig. Hav et fortsat godt år! Farveller formand Jørgen«. På hjemmesiden www.kongehuset.dk finder man de nøjagtige adresser, men hvis man googler »Kongelige tiltaleformer«, henvises man til omtalen af Kongehuset i Bjørn Andersens forannævnte bog, hvor hofreporter Bodil Cath helt nøjagtigt forklarer de nutidige tiltaler: Som indledning »Deres Majestæt«, i breve »De« og »Dem« og som afslutning »I ærbødighed« (se fx artikel 17. november 2015 i Kristeligt Dagblad: »Sådan taler man til Kongehuset« med uddrag fra Bjørn Andersens bog »Høflighed uden grænser«).

Nogle medier vil måske også mindes den fødselsdagshyldest til Dronningen, som TV 2 arrangerede i Musikhuset i Aarhus i overværelse af hele kongefamilien. Foruden utrolige skyggespil bød underholdningen også på modtageren af Modersmål-Prisen 2014, rapkunstneren Per Vers, som bidrog med ordspil over Dronningens nytårstaler, hvor alle, også den deltagende prinsgemal, morede sig kongeligt.

»Din stemme tæller« – Pressemeddelelse

»Din stemme tæller« er den tvetydige titel på Modersmål-Selskabets nyeste årbog, der udkommer 1. november.

Årbogen »Din stemme tæller«

Forsiden til Din stemme tæller (Årbog 2014)
Omslaget på årbogen er også i år designet af Kitte Fennestad
»Talestemmen er vores bedste og dyrebareste redskab i samvær med hinanden. Stemmen kan udrette næsten alt for os, og også ødelægge meget. Selvom teksten er på skrift, har den altid en iboende mundtlighed! Det gælder det kedeligste skema, den letteste poetiske lyrik, den store roman, og det ændrer sig ikke ved, at skærmen erstatter papiret. Stemmen skal og kan høres.« Sådan skriver Gerda Thastum Leffers, der  er bestyrelsesmedlem og formand for Modersmål-Selskabets årbogsudvalg, i forordet.

Men din stemme tæller også når der er valg. Tror du på din politikers stemme, og hvor sætter du din stemme? Vi har bedt medlemmerne af Folketinget bidrage til årbogen. Tre har gjort det.

12 forfattere bidrager i årbogen til beskrivelse af stemmens betydning ud fra hver enkelts synsvinkel:

  • Kunstnerens uforglemmelige stemme
  • Min mors stemme
  • Tabet af sin egen stemme
  • Den uforståelige stemme
  • Musikken i stemmens sprog
  • Prædikantens stemme
  • Stemmen i koret
  • Stemmens udvikling
  • Politikerens stemme
  • Den optimistiske stemme
  • Engagementet i stemmen
  • Undervisningen i stemmens brug

Årbogen har følgende 12 bidragydere:

  • Undervisningsminister Christine Antorini
  • Folketingspolitikerne Orla Hav og Peter Skaarup
  • Retorikprofessor Christian Kock
  • Fhv. biskop Erik Norman Svendsen
  • Journalist Ole Meisner
  • Cand.mag. Julie Fabricius
  • Romanforfatter Stine Pilgaard
  • Mag.art. Niels Birger Wamberg
  • Cand.psych. Hanne Bistrup
  • Forfatter Thorstein Thomsen
  • Bestyrelsesmedlem i Modersmål-Selskabet Irina Bjørnø.

Citater fra årbogen:

”Først som sidst lever sproget ved, at man tror på den person, der taler. At personen har noget på hjerte, og ordene understreger det autentiske ved personen”. Undervisningsminister Christine Antorini.

”Der skal helst være overensstemmelse mellem det, der bliver sagt, og måden det siges på. Stemmen er, sammen med sætningsopbygning og forståelighed, i høj grad med til at formidle budskabet”. Kgl. Konfessionarius Erik Norman Svendsen.

”Inden vi hidser os for voldsomt op over sprogets stereotyper, må vi i det mindste vedgå at de har en vis funktion”. Redaktør Ole Meisner.

”Der er brug for en undervisning hvor unge mennesker ikke blot lærer at gøre deres egen stemme gældende på en måde der fortjener at blive hørt, men også at lytte til andres”. Professor Christian Kock

Årbogen er på 140 sider. Årbog nr. 35 i rækken. Pris kr. 100,-. ISBN: 978-87-994137-2-0. Bogen kan købes af Modersmål-Selskabet. Eget forlag. Bogen kan også købes i en digital version.

Årbogspræsentation

Årbogen præsenteres på et møde, hvortil forfatterne inviteres for at uddybe og debattere årbogens tema. Årbogsmødet holdes tirsdag den 25. november kl. 17-19 i musikhuset Metronomen, Godthåbsvej 33, 2000 Frederiksberg. Det er gratis at deltage, og alle er velkomne.

 

Det fantastiske sprog

Velkommen til præsentationen af Modersmål-Selskabets årbog 2010.

Velkommen til vores årbogsforfattere, velkommen til vores medlemmer, velkommen til vores øvrige gæster.

Sprog er en alvorlig sag. Hvis man ikke ved det allerede, kan man forvisse sig om det ved at følge med i den aktuelle debat i medierne.

Videnskabsministeren har stillet os en national strategi for fremmedsprog i udsigt. Hvis man som udlænding ønsker at blive integreret i Danmark, er engelsk og spansk godt nok, kinesisk og arabisk er ikke godt nok.

Vi må gerne lære kinesisk i folkeskolen, men ikke arabisk.

Når det kommer til det danske sprog ønsker et flertal i folketinget ikke en sproglov. Og står det til troende er Dansk Sprognævn efter nogens opfattelse nærmest sat i verden for at underminere og nedbryde det danske sprog. I Schleswig-Holstein sætter skolebesparelser sindene i kog.

De unge mennesker bander i skrift og tale og kender snart ikke forskel på dansk og engelsk mere. Siges det. Og småbørnene skal sprogscreenes i børnehaverne.

Men det er jo kun den ene side af mønten.

Den anden side er at vi som mennesker med sproget har en fantastisk iboende egenskab.

Vi kan … sætte ord på vores tanker og fantasier.

Vi kan kommunikere med hinanden, vi kan forklare os, vi kan udtrykke vores følelser, vi kan sætte ord på vores tanker og fantasier, vi kan være kreative. Vi kan lave sjov med hinanden ved hjælp af sproget, og vi kan lave sjov med sproget.

Vi kan ha’ ordet, og vi kan give ordet videre. Det vil jeg gøre allerede nu.

Jeg vil give ordet videre til Gerda Thastum Leffers.

God fornøjelse.

Ovenstående er Jørgen Christian Wind Nielsens velkomst/indledning til årbogspræsentationen 23. november 2010.