Henrik Munck

Kids’ News er S’Kid’t News

Kids' News er S'Kid't News
Næstformand for Modersmål-Selskabet, Henrik Munck, kritiserer Berlingskes valg af navnet Kids’ News til den nye børneavis.

Kids’ News er S’Kid’t News

Henrik Munck, næstformand i Modersmål-Selskabet, kritiserer Berlingskes navngivning af deres nye børneavis.

Berlingske har fået lyst til at lave en ugentlig annoncefri papiravis med sigte på de 6-12-årige. Det lyder som et spændende forsøg, men hvorfor kalde avisen “Kids’ News”?

Redaktøren undskylder sig med, at et flertal af forældre og børn valgte dette navn blandt flere mulige, mens redaktøren helst havde beholdt sit eget forslag “Globus”.

Modersmål-Selskabet påtaler unødig brug af engelsk, når det danske sprog har velvalgte danske betegnelser. Derfor græmmes vi i det konkrete tilfælde, hvor der samtidig er et fuldstændigt misforhold mellem navn og indhold, da vi går ud fra, at der er tale om en dansksproget avis, selv om der nu skal læres engelsk fra 1. klasse. Og bladet er vel næppe udsat for international konkurrence?

Weekendavisen har et udmærket tillæg for de yngre læsere med navnet “Faktisk”, ligesom alle avisens øvrige tillæg har danskklingende navne som Bøger, Kultur og Ideer. Men Weekendavisens chefredaktør Anne Knudsen fik jo heller ikke uberettiget Modersmål-Prisen i 2008 for sin store respekt for det gode danske sprog.

Mere om Modersmål-Selskabet

 

 

Stort til lykke til Henrik Munck, der bliver 80 år i dag

80-års-fødselaren Henrik Munck
Henrik Munck, 80 år!

Modersmål-Selskabets næstformand, Henrik Munck, bliver 80 år i dag. Vi ønsker ham og familien et stort til lykke og vil benytte lejligheden til at takke for den store indsats, han gør i Selskabet. Henrik Muncks baggrund som administrator og journalist fornægter sig ikke, hvilket bestyrelsen er taknemmelig for!

Fra Kristeligt Dagblad:

Fhv. administrationschef i Danmarks Statistik, cand.oecon. Henrik Munck har livet igennem haft held til at kunne kombinere og udleve sine interesser for statistik, journalistik og logistik. Han blev født i Rønne på Bornholm …. Efter at familien var flyttet til Aarhus, blev Henrik Munck i 1950 student fra Aarhus Katedralskole og i 1956 cand.oecon. fra den administrative linje på Aarhus Universitet. Fra 1958 til sin pensionering som 70-årig var Henrik Munck ansat i Danmarks Statistik, kun afbrudt af en ansættelse 1965-1970 som den første direktør i Dansk Sygeplejeråd. I Danmarks Statistik var Henrik Munck i 1970’erne pioner ved udbygningen af kulturstatistikken og etableringen af den landsdækkende kirkestatistik. Senere virkede han som administrationschef under tre rigsstatistikere. Efter sin militærtjeneste var han 1957-1958 ansat som journalist ved dagbladet Information og fortsatte sideløbende med sine andre ansættelser at redigere FTF’s månedsblad 1960-1978 og Fagskrift for Bankvæsen 1971-1978, ligesom han i 1974-1980 var formand for Dansk Fagpresseforening. …

Han bruger sine pensionistår til at være næstformand i Modersmål-Selskabet og at dyrke sin interesse for Munck-slægtens historie.

Hvorfor blev kun et af ni Grand Prix-bidrag sunget på dansk?

Christian Brøns
Christian Brøns' danske sang "Venter" vandt ikke. Pressefoto: Nicolas Tobias Følgaard

Årsagen?

Der var kun en af de ni deltagende melodier, som blev sunget på dansk, da Dansk Melodi Grand Prix 2012 blev afholdt i aftes den 21. januar. Som selskab for bevarelse og udvikling af det danske sprog bekæmper Modersmål-Selskabet brugen af unødigt engelsk. Det er derfor naturligt at efterlyse årsagen til, at otte af ni grandprix-deltagere foretrækker at have engelske tekster til deres melodier.

Ingen overbevisende svar

Tror de, at vinderchancerne er større for engelsksprogede sange? Eller at det er lettere at synge på engelsk end på dansk? Modersmål-Selskabet har ikke fundet overbevisende svar på disse spørgsmål. De dansksprogede sangtitler lever i den nationale hukommelse og bidrager til glæden og stoltheden over det danske sprog. Modersmål-Selskabet indbyder til debat.

Udviklingen siden 2004

Siden 2004 har det været tilladt at indlevere tekster til det danske Melodi Grand Prix på fremmede sprog. Dengang protesterede Modersmål-Selskabet overfor DR med påpegning af, at man derved undergravede hensigten med denne sangfestival, som oprindeligt skulle være en præsentation af de deltagende landes nationale særpræg sprogligt som melodisk. Dansk Melodi Grand Prix 2012 er den 41. udgave siden starten i 1957. Ved konkurrencen den 26. februar 2011 havde tre af de ti melodier danske tekster. Og i år var det altså kun en af de ni.

DR’s egen sprogpolitik

I fjor spurgte Modersmål-Selskabet den ansvarlige DR-chef Søren Therkelsen om, hvorfor det ikke er obligatorisk at synge på dansk ved det danske melodi grand prix. Han henviste til, at det primært er en dyst mellem melodier indenfor popgenren, hvor der selv på det danske marked er en tiltagende flittig brug af det engelske sprog. Samtidig er det danske Melodi Grand Prix en udvælgelseskonkurrence til Eurovisionens Song Contest, hvor DR ønsker at kunne konkurrere på lige vilkår med de øvrige 42 deltagerlande, der alle har sproglig valgfrihed.

Men hvorfor denne unødvendige leflen for det engelske sprog, når det i DR’s egen sprogpolitik gøres til en officiel opgave at værne om det nationale sprog? Søren Therkelsen afviser leflen med sin henvisning til udviklingen i konkurrencedeltagelsen, men gør samtidig opmærksom på DR’s fokus på brug af det danske sprog i musikken, fx hyldest af danskpoppen i forbindelse med Spil dansk dagen.