Modersmål-Selskabet gav Modersmål-Prisen 2016 til digteren Søren Ulrik Thomsen. Det foregik i Fællessalen på Christiansborg fredag den 16. september 2016. Forud for prisoverrækkelsen var en konference om kulturen i sproget og sproget i kulturen, som Modersmål-Selskabet havde arrangeret i samarbejde med foreningen KLF, Kirke & Medier, et sprogcauseri ved journalist Julie Fabricius, der fik Modersmål-Prisen 2015, og et musikalsk indslag ved rapperen Per Vers, der fik Modersmål-Prisen i 2014.
Bertel Haarder: »Tak for ordet! Bogstaveligt talt!«
Kulturminister Bertel Haarder åbnede konferencen med ordene ”Tak for ordet! Bogstaveligt talt!”. Og tak for det stærke fokus på sproget. Forståelsen af sproget er forudsætningen for al anden forståelse. Men det kræver jo, at sproget netop er forståeligt. Og at dets udtryk er tilpas nuanceret og mangfoldigt til at indfange verden. Kulturministeren citerede filosoffen Ludwig Wittgenstein: ”Mit sprogs grænser er min verdens grænser.”
Bertel Haarder understregede imidlertid også, at vi er afhængige af at kende til andre fremmedsprog, hvis vi vil gøre os gældende som handelsnation og som international samarbejdspartner, og henviste til både H.C. Andersen og M.C. Einar. Et godt sprog kræver gode sproglige forbilleder, som Modersmål-Selskabet jo bl.a. understreger med Modersmål-Prisen, men også stærke aktører som Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Den sproglige tradition og den sproglige fornyelse skal gå hånd i hånd, hvis vort sprogs kvalitet og alsidighed skal sikres, sagde Bertel Haarder. Vi må kende vores kulturarv, men også være i stand til med vore egne ord og udtryk at beskrive den verden, vi selv lever i. Det kræver fantasi, kreativitet og åbenhed som hos Søren Ulrik Thomsen, der i 1981 »skrev skarpe strofer med spidse hjørner og uregelmæssige kanter, som river i bevidstheden« (Aarhus Stiftstidende), strofer, der nu er blevet »en klassiker«, sagde Haarder.
Bertel Haarder sluttede med ønsket om, at konferencen Kulturen i sproget og sproget i kulturen samt den efterfølgende prisoverrækkelse må bidrage til både viden om og glæde ved det danske sprog.
Læs hele Bertel Haarders tale.
Julie Fabricius: At tale smukt, fordi man tænker smukt
Julie Fabricus, modtager af Modersmål-Prisen 2015, causerede over mediesproget og nævnte blandt andet romernes vir bonus, en mand, der taler smukt, fordi han tænker smukt.
Det talte ord foregår nu, derfor er det vigtigt at man tænker før man taler, idet ordet ikke kan hives tilbage. Derfor er det så vigtigt at man taler umiddelbart forståeligt i medierne. Talen er et vældigt våben – som tv-mediet er kraftfuldt og magtfuldt. Derfor er det ubegribeligt, at man ikke på tv-stationerne har systematisk faglig undervisning i mundtlig formidling, sagde Fabricius og nævnte særskilt betoninger og modsætningstryk, når disse ikke er rigtige og derfor forstyrrer forståelsen.
Julie Fabricius kritiserede, at undervisningen i DR er forsvundet og erstattet af, at marketings-/strategiafdelingen udsteder direktiver om, hvordan værterne skal agere. Form har stjålet indholdet.
Nestors og Perikles’ forbillede kunne godt efterfølges mere i praksis, bl.a. hos politikerne, der »ikke rutter med det gode sprog – det sprog som vækker genklang i hjertet og som evt. kunne få os op af stolen og hen i stemmeboksen«.
Julie Fabrius ønsker ikke, at vi skal tale som Poul Reumert, »men man forstår hvad der bliver sagt idet tonegangen, betoningerne er helt genkendeligt dansk«, hvilket desværre ikke altid gælder mediejargonen. »Giv mig mit sprog tilbage. Lad det få lov at passere grænsen og giv det naturligt talte dansk varig opholdstilladelse – i hvert fald i medierne!«, sluttede modtageren af Modersmål-Prisen 2015, Julie Fabricius.
Martin Kristiansen og Malene Ullerlund Madsen
Martin Kristiansen, sprogredaktør på DR, berettede, at seerne og lytterne generelt er godt tilfreds med sproget på DR. Det danske sprog skal nok klare sig. De yngre journalister er således meget optaget af sproget.
Malene Ullerlund Madsen rapporterede fra sin undersøgelse af udvalgte programmer på P3, hvilket man kan læse mere om i den lille bog Sprogets magt: Medier, mennesker og sprog, som KLF, Kirke & Medier udgav lige inden konferencen.
Paneldebat
I paneldebatten deltog en række politikere: Naser Khader, som modtog Modersmål-Prisen i 2000, fra Det Konservative Folkeparti, Mette Bock fra Liberal Alliance, Søren Søndergaard fra Enhedslisten, Zenia Stampe fra Det Radikale Venstre, Troels Ravn fra Socialdemokratiet og Britt Bager fra Venstre. Paneldebatten, du kan læse mere om her, blev styret af Kurt Strand, som bl.a. gav udtryk for, at vi taler rigtig meget om DR, men det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, at det begynder et andet sted: I vuggestuen, i familien osv. Vi får hele tiden hjørnediskussionen om bandeord, fordi den er til at forholde sig til. Vi er slet ikke nået til udviklingsdiskussionen, som er den interessante. Indflydelsen i dag er større end nogensinde; medierne er forpligtede til at tale pænere end os andre.
Overrækkelse af Modersmål-Prisen 2016 til digteren Søren Ulrik Thomsen
Efter konferencen overrakte Modersmål-Selskabets formand, Jørgen Christian Wind Nielsen, Modersmål-Prisen 2016 til digteren Søren Ulrik Thomsen. I vores pressemeddelelse skrev Modersmål-Selskabet bl.a.: »Søren Ulrik Thomsen evner at placere sig i tiden og har gjort det i mere end 30 år. Naturligvis skal Søren Ulrik Thomsen have Modersmål-Prisen. Og den får han nu«. Læs hele talen. Tillykke med Modersmål-Prisen, Søren Ulrik Thomsen.
Søren Ulrik Thomsen takkede derefter for Modersmål-Prisen. I sit referat af takketalen skriver Lise Bostrup bl.a., at Søren Ulrik Thomsen fortalte, hvordan han, da han hørte, at han var blevet tildelt Modersmål-Prisen for 2016, først havde følt sig beæret, men at denne følelse hurtigt blev fulgt af panik. For ved prisoverrækkelsen ville han skulle holde en takketale. Og den skulle handle om sproget! Jamen, hvordan tale om noget, som er usynligt? Læs hele Bostrups referat!