Bertel Haarder, her fotograferet på Christiansborg ved uddelingen af Modersmål-Prisen 2016. Foto: Svend Nielsen
I anledning af Den Internationale Modersmålsdag har Modersmål-Selskabet i år valgt at hylde det danske sprog i sang, og det kommer til at foregå i den smukke, historiske sal på kollegiet Regensen. Her vil den forhenværende kulturminister, Bertel Haarder holde en tale om det danske sprogs betydning, og vi vil med forfatteren og pianisten Mogens Wenzel Andreasen ved flyglet synge en række ældre og nyere danske sange, der handler om det danske sprog.
Den internationale dag for modersmål blev indstiftet af UNESCO i 1999, og formålet med dagen er at skabe en større bevidsthed om nødvendigheden af at bevare og udvikle alle modersmål i verden, både store, men især små.
Ved mødet vil det være muligt at møde Modersmål-Selskabets nye formand og næstformand, hhv. Mette Bjørnvig Kaufmann og Adam Hyllested, samt medlemsbladet Sprog & Samfunds nye (daværende. Red.) redaktør, Lise Bostrup.
Arrangementet er gratis, og vi serverer en lille forfriskning. Tilmelding med navn og telefonnummer til mbk@modersmaalselskabet.dk. Kom præcis, for porten låses kl. 17.05.
Tid: Tirsdag den 21. februar 2017 kl. 17 prc. til kl. 19. Sted: Regensen, Store Kannikestræde 2, 1169 København K Tilmelding med navn og telefonnummer til mbk@modersmaalselskabet.dk.
Søren Ulrik Thomsen med diplomet, der følger med Modersmål-Prisen 2016
Modersmål-Selskabet gav Modersmål-Prisen 2016 til digteren Søren Ulrik Thomsen. Det foregik i Fællessalen på Christiansborg fredag den 16. september 2016. Forud for prisoverrækkelsen var en konference om kulturen i sproget og sproget i kulturen, som Modersmål-Selskabet havde arrangeret i samarbejde med foreningen KLF, Kirke & Medier, et sprogcauseri ved journalist Julie Fabricius, der fik Modersmål-Prisen 2015, og et musikalsk indslag ved rapperen Per Vers, der fik Modersmål-Prisen i 2014.
Bertel Haarder: »Tak for ordet! Bogstaveligt talt!«
Kulturminister Bertel Haarder åbnede konferencen med ordene ”Tak for ordet! Bogstaveligt talt!”. Og tak for det stærke fokus på sproget. Forståelsen af sproget er forudsætningen for al anden forståelse. Men det kræver jo, at sproget netop er forståeligt. Og at dets udtryk er tilpas nuanceret og mangfoldigt til at indfange verden. Kulturministeren citerede filosoffen Ludwig Wittgenstein: ”Mit sprogs grænser er min verdens grænser.”
Bertel Haarder understregede imidlertid også, at vi er afhængige af at kende til andre fremmedsprog, hvis vi vil gøre os gældende som handelsnation og som international samarbejdspartner, og henviste til både H.C. Andersen og M.C. Einar. Et godt sprog kræver gode sproglige forbilleder, som Modersmål-Selskabet jo bl.a. understreger med Modersmål-Prisen, men også stærke aktører som Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Den sproglige tradition og den sproglige fornyelse skal gå hånd i hånd, hvis vort sprogs kvalitet og alsidighed skal sikres, sagde Bertel Haarder. Vi må kende vores kulturarv, men også være i stand til med vore egne ord og udtryk at beskrive den verden, vi selv lever i. Det kræver fantasi, kreativitet og åbenhed som hos Søren Ulrik Thomsen, der i 1981 »skrev skarpe strofer med spidse hjørner og uregelmæssige kanter, som river i bevidstheden« (Aarhus Stiftstidende), strofer, der nu er blevet »en klassiker«, sagde Haarder.
Bertel Haarder sluttede med ønsket om, at konferencen Kulturen i sproget og sproget i kulturen samt den efterfølgende prisoverrækkelse må bidrage til både viden om og glæde ved det danske sprog.
Julie Fabricius: At tale smukt, fordi man tænker smukt
Julie Fabricius taler på konferencen Sprogets magt på Christiansborg
Julie Fabricus, modtager af Modersmål-Prisen 2015, causerede over mediesproget og nævnte blandt andet romernes vir bonus, en mand, der taler smukt, fordi han tænker smukt.
Det talte ord foregår nu, derfor er det vigtigt at man tænker før man taler, idet ordet ikke kan hives tilbage. Derfor er det så vigtigt at man taler umiddelbart forståeligt i medierne. Talen er et vældigt våben – som tv-mediet er kraftfuldt og magtfuldt. Derfor er det ubegribeligt, at man ikke på tv-stationerne har systematisk faglig undervisning i mundtlig formidling, sagde Fabricius og nævnte særskilt betoninger og modsætningstryk, når disse ikke er rigtige og derfor forstyrrer forståelsen.
Julie Fabricius kritiserede, at undervisningen i DR er forsvundet og erstattet af, at marketings-/strategiafdelingen udsteder direktiver om, hvordan værterne skal agere. Form har stjålet indholdet.
Nestors og Perikles’ forbillede kunne godt efterfølges mere i praksis, bl.a. hos politikerne, der »ikke rutter med det gode sprog – det sprog som vækker genklang i hjertet og som evt. kunne få os op af stolen og hen i stemmeboksen«.
Julie Fabrius ønsker ikke, at vi skal tale som Poul Reumert, »men man forstår hvad der bliver sagt idet tonegangen, betoningerne er helt genkendeligt dansk«, hvilket desværre ikke altid gælder mediejargonen. »Giv mig mit sprog tilbage. Lad det få lov at passere grænsen og giv det naturligt talte dansk varig opholdstilladelse – i hvert fald i medierne!«, sluttede modtageren af Modersmål-Prisen 2015, Julie Fabricius.
Martin Kristiansen og Malene Ullerlund Madsen
Martin Kristiansen, sprogredaktør på DR, berettede, at seerne og lytterne generelt er godt tilfreds med sproget på DR. Det danske sprog skal nok klare sig. De yngre journalister er således meget optaget af sproget.
Malene Ullerlund Madsen rapporterede fra sin undersøgelse af udvalgte programmer på P3, hvilket man kan læse mere om i den lille bog Sprogets magt: Medier, mennesker og sprog, som KLF, Kirke & Medier udgav lige inden konferencen.
Paneldebat
I paneldebatten deltog en række politikere: Naser Khader, som modtog Modersmål-Prisen i 2000, fra Det Konservative Folkeparti, Mette Bock fra Liberal Alliance, Søren Søndergaard fra Enhedslisten, Zenia Stampe fra Det Radikale Venstre, Troels Ravn fra Socialdemokratiet og Britt Bager fra Venstre. Paneldebatten, du kan læse mere om her, blev styret af Kurt Strand, som bl.a. gav udtryk for, at vi taler rigtig meget om DR, men det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, at det begynder et andet sted: I vuggestuen, i familien osv. Vi får hele tiden hjørnediskussionen om bandeord, fordi den er til at forholde sig til. Vi er slet ikke nået til udviklingsdiskussionen, som er den interessante. Indflydelsen i dag er større end nogensinde; medierne er forpligtede til at tale pænere end os andre.
Overrækkelse af Modersmål-Prisen 2016 til digteren Søren Ulrik Thomsen
Søren Ulrik Thomsen holder sin takketale
Efter konferencen overrakte Modersmål-Selskabets formand, Jørgen Christian Wind Nielsen, Modersmål-Prisen 2016 til digteren Søren Ulrik Thomsen. I vores pressemeddelelse skrev Modersmål-Selskabet bl.a.: »Søren Ulrik Thomsen evner at placere sig i tiden og har gjort det i mere end 30 år. Naturligvis skal Søren Ulrik Thomsen have Modersmål-Prisen. Og den får han nu«. Læs hele talen.Tillykke med Modersmål-Prisen, Søren Ulrik Thomsen.
Søren Ulrik Thomsen takkede derefter for Modersmål-Prisen. I sit referat af takketalen skriver Lise Bostrup bl.a., at Søren Ulrik Thomsen fortalte, hvordan han, da han hørte, at han var blevet tildelt Modersmål-Prisen for 2016, først havde følt sig beæret, men at denne følelse hurtigt blev fulgt af panik. For ved prisoverrækkelsen ville han skulle holde en takketale. Og den skulle handle om sproget! Jamen, hvordan tale om noget, som er usynligt? Læs hele Bostrups referat!
Bertel Haarder åbnede konferencen Kulturen i sproget, sproget i kulturen
Kulturminister Bertel Haarder åbnede konferencen »Kulturen i sproget, sproget i kulturen« med ordene »Tak for ordet! Bogstaveligt talt!«. Og tak for det stærke fokus på sproget. Forståelsen af sproget er forudsætningen for al anden forståelse. Men det kræver jo, at sproget netop er forståeligt. Og at dets udtryk er tilpas nuanceret og mangfoldigt til at indfange verden. Kulturministeren citerede filosoffen Ludwig Wittgenstein: »Mit sprogs grænser er min verdens grænser.«
Bertel Haarder fortsatte: »Når det kommer til sprog, så kan vi ikke nøjes med at forholde os til vores eget sprog. Det er Danmark ganske enkelt for lille til. Vi har et fællesskab med de andre skandinaviske lande, som ikke alene gør vores sprogområde større. Det gør os også til en del af et større kulturelt fællesskab. Og vi er afhængige af at kende til andre fremmedsprog.« Især rappere har forstået H.C. Andersen, for de har gjort en engelsksproget livsstil til noget meget dansk. »Det danske sprog, det er min moders stemme«, skrev H.C. Andersen. »Derfra min verden går«, citerede ministeren. Bertel Haarder illustrerede sin pointe med M.C. Einar, den første store danske rapper:
»Det er på dansk, det er selvfølgeli’ på mit eget sprog Du sir på engelsk, du er sgu da ikke rigtig klog Du taler sproget med en fjoget københavnsk accent Det er skufle, men det fatter du sgu nok engang.«
Skufle var et rap-udtryk for noget kikset og fjollet, forklarede kulturministeren. At rappe på engelsk var fjollet, at rappe på dansk var det indlysende rigtige. Det gav også klejner:
»M.C. Einar Scorer klejner På sit modersmål«.
Bertel Haarder sagde videre: »Et godt sprog kræver gode sproglige forbilleder. Det er noget af det, Modersmål-Selskabet understreger med Modersmål-Prisen. Forbilleder kan være gode og kreative sprogbrugere i ens nære hverdag. Det kan være lærere og undervisere. Det kan være kunstnere, poeter eller rappere. Og det kan være tv- og radioprogrammer, aviser og andre medier. Sproget kan vi ikke undslippe. Men vi kan bruge det på mange forskellige måder. Jo større og mere levende vores sprog er, jo bedre vilkår er der også for, at vores kulturliv kan trives og blomstre.
Vores sprogs kvalitet og alsidighed bygger på, at to elementer går hånd i hånd: Det ene er vores sproglige tradition. Det er forståelsen af kernen i det danske sprog. Det er vores kulturarv i form af sproghistorie, grammatik og de kulturelle fortællinger, som sproget bygger på. Det andet er den sproglige fornyelse. Den konstante og levende udvikling, som gør det muligt at beskrive verden, sådan som det er i dag – med vores egne ord og udtryk.
Det kræver fantasi, kreativitet og åbenhed over for verden. Traditionen og den sproglige udvikling er to sider af samme sag. For det, der var nyt og udfordrende på ét tidspunkt, kan blive til tradition og kulturarv på et senere tidspunkt. Eller i litteraturens verden kan det nye og grænseoverskridende blive til »en klassiker«. Et godt eksempel kunne være Søren Ulrik Thomsen, der bliver hædret med Modersmål-Prisen i forlængelse af denne konference. Hans gennembrud »City Slang« fra 1981 blev kun anmeldt af én avis på selve udgivelsesdagen, og det var Aarhus Stiftstidende. I den i øvrigt meget positive anmeldelse stod der bl.a.: »City Slang« er ikke poetisk skønsang; det er skarpe strofer med spidse hjørner og uregelmæssige kanter, som river i bevidstheden«. (Kilde: Aarhus Stiftstidende den 29.september 1981).
Det var et nyt og vildt sprog, som Søren Ulrik Thomsen beskrev storbyen med. I dag er hans digtsamling en moderne klassiker om storbylivet i 1980’erne. Og det før så kantede og skarpe sprog er blevet en del af vores levende kulturarv. Måske endda med et nostalgisk skær fra 80’erne med neonreklamer og regnfulde baggårde. I øvrigt kan jeg fortælle som et kuriosum, at Stiften i samme avis berettede, at Dansk Sprognævn ville ændre den officielle stavemåde af ordet »tæsk«. Der var ikke længere nogen, der udtalte ordet som »tærsk«, og derfor ville man fjerne r’et. Sproget bevæger sig – nogle gange uden hensyn til historien. For det forsvundne »r« fortæller faktisk noget om Danmark som landbrugsland. »Tærsk« var noget man tidligere gav korn og ikke mennesker. Men udtalen var altså løbet fra stavemåden. Den sproglige udvikling er uomgængelig, men vores tradition er et uundværligt grundlag.
Det er altså vigtigt at have et sprogligt grundlag at forny ud fra. Men på den anden side skulle man ikke have det som Johannes V. Jensen, der siger følgende:
»Når sprogets norm er fastslået, skulle der værnes om det, ligesom man i Paris har metermålet deponeret i et glasskrin mål en gang for alle for hele verden«. (Kilde: Johannes V. Jensen i Evolution og Moral (1925)).
Sproget og sprogbrugerne skal kunne forholde sig til de forandringer, som vi oplever. På godt og ondt. Men det betyder ikke at vi kan læne os tilbage og lade enhver sproglig udvikling skylle ind over os. Vi ska gribe sproget og tage ansvar for det. Et godt sprog kræver derfor, at vi har stærke aktører som Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, der rådgiver og inspirerer til god sprogbrug. Og et godt sprog kræver gode sproglige forbilleder. Det er noget af det, som Modersmål-Selskabet understreger med Modersmål-Prisen. Forbilleder kan være gode og kreative sprogbrugere i ens nære hverdag. Det kan være lærere og undervisere. Det kan være kunstnere, poeter eller rappere. Og det kan være tv- og radioprogrammer, aviser og andre medier. Medierne har en særlig forpligtelse til at formidle et godt og korrekt dansk. Det står for eksempel i DR’s public-service-kontrakter. Hvordan forpligtelsen konkret skal løftes er til gengæld op til DR selv. Tidligere generaldirektør Hans Jørgen Jensen sendte et sprogblad ud.
Når det kommer til sprog, så kan vi ikke nøjes med at forholde os til vores eget sprog. Det er Danmark ganske enkelt for lille til. Vi har et fællesskab med de andre skandinaviske lande, som ikke alene gør vores sprogområde større – det gør os også til en del af et større kulturelt fællesskab. Og vi er afhængige af at kende til andre fremmedsprog, hvis vil gøre os gældende som handelsnation og som international samarbejdspartner. Et godt kendskab til fremmedsprog er ikke alene en fordel, når vi skal tale med folk i andre lande. Det gør os også klogere på vores eget sprog og vores egen kultur.
Som den tyske digter Goethe har skrevet: »Wer fremde Sprache nicht kennt, weiß nichts von seiner eigenen«. (Kilde: Johann Wolfgang von Goethe, Maximen und Reflexionen, Aus Kunst und Altertum 1821).
Jeg går ud fra, at I alle forstår tysk? Det betyder naturligvis, at den, der ikke kender til fremmedsprog, heller ikke kender noget til sit eget!
Vi kan især lære meget om dansk kultur ved at huske på, hvor mange kulturelle strømninger, vi har fået fra Tyskland. Tænk blot på Reformationen, romantikken, kulturradikalismen og arbejderbevægelsen – for slet ikke at tale om juletræet. Den danske ambassade forsøger for øjeblikket at få flere unge til at interessere sig for tysk med en kampagne på sociale medier. Den hedder »Er du til tysk?« (). Jeg håber, at det bærer frugt, for Tyskland vil også i fremtiden være en afgørende samarbejdspartner for Danmark. Nogle gange overvurderer vi danskere, hvor gode vi er, når det kommer til fremmedsprog. Det gælder især engelsk. Og så går det os som Mark Twain i Paris. Han skrev i sin humoristiske rejseberetning:
»I Paris stirrede de bare, når vi talte til dem på fransk; det lykkedes os aldrig at få de idioter til at forstå deres eget sprog«. (Kilde: Mark Twain: The Innocents Abroad, 1869).
Sådan går det sikkert også mange udlændinge, som forsøger at lære dansk. Men interessen for Danmark og for dansk kultur er stigende, og det skal vi kun være glade for. Ikke kun tyskerne, men også den angelsaksiske verden, er begyndt at interessere sig for Danmark og Norden. Det bør også smitte af på vores egen selvforståelse og for vores glæde ved det danske sprog.
Jeg håber, at dagens konference og den efterfølgende prisoverrækkelse bidrager til både viden om og glæde ved det danske sprog. Rigtig god fornøjelse.«
