Kulturen i sproget og sproget i kulturen

Søren Ulrik Thomsen med diplomet, der har ordlyden: "Digter Søren Ulrik Thomsen. Modersmål-Prisen 2016. Modersmål-Prisen uddeles hvert år som en påskønnelse for særlig fremragende anvendelse over for brede kredse af et sprog efter selskabets ideal: Klart, udtryksfuldt og varieret. 16. september 2016. Bestyrelsen"
Søren Ulrik Thomsen med diplomet, der følger med Modersmål-Prisen 2016

Modersmål-Selskabet gav Modersmål-Prisen 2016 til digteren Søren Ulrik Thomsen. Det foregik i Fællessalen på Christiansborg fredag den 16. september 2016. Forud for pris­over­rækkel­sen var en konference om kulturen i sproget og sproget i kulturen, som Modersmål-Selskabet havde arrangeret i samarbejde med foreningen KLF, Kirke & Medier, et sprogcauseri ved journalist Julie Fabricius, der fik Modersmål-Prisen 2015, og et musikalsk indslag ved rapperen Per Vers, der fik Modersmål-Prisen i 2014.

Bertel Haarder: »Tak for ordet! Bogstaveligt talt!«

Kulturminister Bertel Haarder åbnede konferencen med ordene ”Tak for ordet! Bogstaveligt talt!”. Og tak for det stærke fokus på sproget. Forståelsen af sproget er forudsætningen for al anden forståelse. Men det kræver jo, at sproget netop er forståeligt. Og at dets udtryk er tilpas nuanceret og mangfoldigt til at indfange verden. Kulturministeren citerede filosoffen Ludwig Wittgenstein: ”Mit sprogs grænser er min verdens grænser.”

Bertel Haarder understregede imidlertid også, at vi er afhængige af at kende til andre fremmedsprog, hvis vi vil gøre os gældende som handelsnation og som international samarbejdspartner, og henviste til både H.C. Andersen og M.C. Einar. Et godt sprog kræver gode sproglige forbilleder, som Modersmål-Selskabet jo bl.a. understreger med Modersmål-Prisen, men også stærke aktører som Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Den sproglige tradition og den sproglige fornyelse skal gå hånd i hånd, hvis vort sprogs kvalitet og alsidighed skal sikres, sagde Bertel Haarder. Vi må kende vores kulturarv, men også være i stand til med vore egne ord og udtryk at beskrive den verden, vi selv lever i. Det kræver fantasi, kreativitet og åbenhed som hos Søren Ulrik Thomsen, der i 1981 »skrev skarpe strofer med spidse hjørner og uregelmæssige kanter, som river i bevidstheden« (Aarhus Stiftstidende), strofer, der nu er blevet »en klassiker«, sagde Haarder.

Bertel Haarder sluttede med ønsket om, at konferencen Kulturen i sproget og sproget i kulturen samt den efterfølgende prisoverrækkelse må bidrage til både viden om og glæde ved det danske sprog.

Læs hele Bertel Haarders tale.

Julie Fabricius: At tale smukt, fordi man tænker smukt

Julie Fabricius taler på konferencen Sprogets magt på Christiansborg
Julie Fabricius taler på konferencen Sprogets magt på Christiansborg

Julie Fabricus, modtager af Modersmål-Prisen 2015, causerede over mediesproget og nævnte blandt andet romernes vir bonus, en mand, der taler smukt, fordi han tænker smukt.

Det talte ord foregår nu, derfor er det vigtigt at man tænker før man taler, idet ordet ikke kan hives tilbage. Derfor er det så vigtigt at man taler umiddelbart forståeligt i medierne. Talen er et vældigt våben – som tv-mediet er kraftfuldt og magtfuldt. Derfor er det ubegribeligt, at man ikke på tv-stationerne har systematisk faglig undervisning i mundtlig formidling, sagde Fabricius og nævnte særskilt betoninger og modsætningstryk, når disse ikke er rigtige og derfor forstyrrer forståelsen.

Julie Fabricius kritiserede, at undervisningen i DR er forsvundet og erstattet af, at marketings-/strategiafdelingen udsteder direktiver om, hvordan værterne skal agere. Form har stjålet indholdet.

Nestors og Perikles’ forbillede kunne godt efterfølges mere i praksis, bl.a. hos politikerne, der »ikke rutter med det gode sprog – det sprog som vækker genklang i hjertet og som evt. kunne få os op af stolen og hen i stemmeboksen«.

Julie Fabrius ønsker ikke, at vi skal tale som Poul Reumert, »men man forstår hvad der bliver sagt idet tonegangen, betoningerne er helt genkendeligt dansk«, hvilket desværre ikke altid gælder mediejargonen. »Giv mig mit sprog tilbage. Lad det få lov at passere grænsen og giv det naturligt talte dansk varig opholdstilladelse – i hvert fald i medierne!«, sluttede modtageren af Modersmål-Prisen 2015, Julie Fabricius.

Martin Kristiansen og Malene Ullerlund Madsen

Martin Kristiansen, sprogredaktør på DR, berettede, at seerne og lytterne generelt er godt tilfreds med sproget på DR. Det danske sprog skal nok klare sig. De yngre journalister er således meget optaget af sproget.

Malene Ullerlund Madsen rapporterede fra sin undersøgelse af udvalgte programmer på P3, hvilket man kan læse mere om i den lille bog Sprogets magt: Medier, mennesker og sprog, som KLF, Kirke & Medier udgav lige inden konferencen.

Paneldebat

I paneldebatten deltog en række politikere: Naser Khader, som modtog Modersmål-Prisen i 2000, fra Det Konservative Folkeparti, Mette Bock fra Liberal Alliance, Søren Søndergaard fra Enhedslisten, Zenia Stampe fra Det Radikale Venstre, Troels Ravn fra Socialdemokratiet og Britt Bager fra Venstre. Paneldebatten, du kan læse mere om her, blev styret af Kurt Strand, som bl.a. gav udtryk for, at vi taler rigtig meget om DR, men det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, at det begynder et andet sted: I vuggestuen, i familien osv.  Vi får hele tiden hjørnediskussionen om bandeord, fordi den er til at forholde sig til. Vi er slet ikke nået til udviklingsdiskussionen, som er den interessante. Indflydelsen i dag er større end nogensinde; medierne er forpligtede til at tale pænere end os andre.

Overrækkelse af Modersmål-Prisen 2016 til digteren Søren Ulrik Thomsen

Søren Ulrik Thomsen på Christiansborg
Søren Ulrik Thomsen holder sin takketale

Efter konferencen overrakte Modersmål-Selskabets formand, Jørgen Christian Wind Nielsen, Modersmål-Prisen 2016 til digteren Søren Ulrik Thomsen. I vores pressemeddelelse skrev Modersmål-Selskabet bl.a.: »Søren Ulrik Thomsen evner at placere sig i tiden og har gjort det i mere end 30 år. Naturligvis skal Søren Ulrik Thomsen have Modersmål-Prisen. Og den får han nu«. Læs hele talen. Tillykke med Modersmål-Prisen, Søren Ulrik Thomsen.

Søren Ulrik Thomsen takkede derefter for Modersmål-Prisen. I sit referat af takketalen skriver Lise Bostrup bl.a., at Søren Ulrik Thomsen fortalte, hvordan han, da han hørte, at han var blevet tildelt Modersmål-Prisen for 2016, først havde følt sig beæret, men at denne følelse hurtigt blev fulgt af panik. For ved prisoverrækkelsen ville han skulle holde en takketale. Og den skulle handle om sproget! Jamen, hvordan tale om noget, som er usynligt? Læs hele Bostrups referat!

Se også

Links i artiklen

Julie Fabricius: At tale smuk, fordi man tænker smukt

Julie Fabricius taler på konferencen Sprogets magt på Christiansborg
Julie Fabricius taler på konferencen Sprogets magt på Christiansborg

Julie Fabricius, cand.mag., retoriker, journalist, forfatter m.m., samt modtager af Modersmål-Prisen i 2015, talte på konferencen Sprogets magt om konferencens emne i form af et causeri over mediesproget. De gamle retorikere talte om vir bonus og mente en mand, der taler smukt, fordi han tænker smukt.

»Der findes mange slags sprog: Fagsprog, fremmedsprog, cirkussprog, pattebørnssprog, kropssprog og, siden 1988, mediesprog. At vi overhovedet taler om mediesprog viser at den er gal. Som om sproget skal være anderledes fordi man sidder bag en mikrofon. Der er godt sprog og der er dårligt sprog.

Vi adskiller os fra dyrene ved at have et verbalsprog. Sproget er det vi tyer til, sprog er det vi undgår når vi ikke vil stilles til regnskab, sproget er vores identitet, vi fortæller hvem vi er, hver gang vi åbner munden.  Så det er jo egentlig utroligt at vi så tit alligevel tør sige noget!

Jeg mente ikke hvad jeg sagde, men det var ikke desto mindre det, du sagde, jeg tager dig på ordet (og så kan man godt være i problemer).

Det talte ord binder os sammen, lige som det kan skille os. Det talte ord sætter handling i gang. Det kan bruges besindigt og det kan bruges letsindigt. Det kan bruges nederdrægtigt (USA’s valgkamp) og det kan bruges smukt. Antikkens retorikere – 2000 år siden – havde begrebet en vir bonus, en god mand, det vil sige en mand der talte smukt, fordi han tænkte smukt.

Det talte ord foregår nu, derfor er det vigtigt at man tænker før man taler, idet ordet ikke kan hives tilbage. Derfor er det så vigtigt at man taler umiddelbart forståeligt i medierne. Vores perceptionsevne, vores øre, er konstrueret sådan at vi opfatter i helheder og ikke i enkelte ord. Derfor er den problematiske oplæsning med alle de mange fejlbetoninger/modsætningstryk kun forstyrrende.

Talen er et vældigt våben – som tv-mediet er kraftfuldt og magtfuldt. Derfor er det ubegribeligt at man ikke på tv-stationerne har systematisk faglig undervisning i mundtlig formidling. Det har man ikke, ellers ville oplæsningen ikke lyde som den gør med konsekvent uforståelige betoninger/modsætningstryk i hver eneste sætning. Man kan bare tænde for apparatet og lytte til tv-avisen når som helst. 

Betoningerne skaber sætningens mening. Eks.:

I DR sørger chefen ikke for undervisningen, i DR sørger chefen ikke for undervisningen

På Christiansborg er der ikke korrupte politikere, på Christiansborg er der ikke korrupte politikere (men hvad så med alle de andre ansatte…)

Putin har møde med USA’s præsident (– ja, det er nok ikke den lokale købmand han skal tale med, især ikke når man samtidig ser billedet af de to).

Hvorfor skal der lægges et modsætningstryk på møde og præsident?

Forside på bogen Sprogets magt med undertitlen Medier, mennesker og sprog
KLF udgav den lille bog Sprogets magt som oplæg til konferencen

Det er muligt, at der er undervisning af nyansatte på DR, som der står i heftet Sprogets Magt (se illustrationen til højre) men det kan man så bare ikke høre. Slet ikke. Og den undervisning, der foregår, kan være særpræget.

En P2-vært fortalte mig, at han skulle undervises af en coach – denne coach, hentet fra P3, sagde: Du skal vende vrangen ud af dig selv, så lytteren kan mærke dig … kan du sige pik? Joh, sagde værten, det kunne jeg da godt, men hvad skal jeg bruge det til. Jeg præsenterer musik. En ny værtinde på tv skulle lære hvordan man agerer. Coachen sagde: Du skal bare føle, at der sidder en hvid engel på din venstre skulder – så guider jeg dig gennem udsendelsen! Man ville ønske man havde to hoveder at tage sig til.

De er ikke bare sjove anekdoter, men ordrette citater indhentet ved en faglig forespørgsel om undervisningen og er udtryk for et fagligt niveau, som er uforsvarligt i Danmarks største medievirksomhed.

Jeg vil meget gerne frabede mig at se/høre vrangen på en vært. Må jeg dog være fri. Ydersiden er god nok. Fortæl hvad du ved om det jeg skal vide noget om og hold dig på måtten!  Man kan kræve at oplæseren er veloplagt, men det er ikke det samme som at vende vrangen ud af sig selv. Jeg kan godt nøjes med at høre en professionel formidling uden kunstig begejstring, forkerte betoninger og selvfremførende formidling. Ingen nævnt, ingen glemt.

Den kritisable mundtlige formidling skyldes som sagt at undervisningen i den forhenværende kulturinstitution DR er ophørt – jeg, som lytter, må forholde mig til det, jeg hører, og jeg hører, at den er gal. I stedet for en ordentlig undervisning er det marketings-/strategiafdelingen, der udsteder direktiver om hvordan værterne skal agere. De skal udvise: »mod, passion og personlighed«, bliver der sagt. I tv-avisen skal de nu gå rundt og fægte med arme og ben, helt usynkront i forhold til det, der bliver sagt; formen har stjålet indholdet. Venligt tænkt er det måske et forsøg på at gøre det nemmere at forstå hvad der bliver sagt. Men når kropssproget ikke hænger sammen med indholdet, virker det kun komisk og forstyrrende.

Ordet er kilden til de største goder vi kender. Ved ordet bevæger vi os, mentalt og følelsesmæssigt. Ordet skal fylde øret og give genklang i hjertet (Rousseau, Bekendelser)

Når ordet er sagt, giver det en reaktion – og hvis det ikke gør, kan man lige så godt tie stille.

De gamle retorikere havde ganske kloge forestillinger om at ordet var forudsætningen for lovgivning og samfundsdannelse. Man sagde om den aldrende kong Nestor at fra »ham flød stemmen fra læben så sød som den liflige honning.« Vi har udtrykket »forsamlingens nestor«, hvilket dengang betød den ældste, underforstået den klogeste i en forsamling.

Perikles, den mest berømte atheniensiske statsmand (495-429 f.Kr.), havde et kraftfuldt tilnavn, ikke mindst på grund af sin diktion. Han »bar tordenen på sin tunge«, og man sagde om ham, at han, før han skulle tale, altid bad til guderne om at han ikke måtte komme for skade at sige noget overflødigt ord! (Er der politikere til stede??)

Når vi nu står her i de hellige haller kan man jo også lige nævne at vores politikere heller ikke rutter med det gode sprog – det sprog som vækker genklang i hjertet og som evt. kunne få os op af stolen og hen i stemmeboksen. Nogle gange, alt for ofte, lyder det, som om de trækker sproget i en automat. Ambitiøs er meget populært for tiden. Vi har »ambitiøse mål«. Det siger de alle sammen uden vi bliver klogere. Ordet er blevet tømt for mening.

Hvad mediejargonen angår, denne afart af dansk, er der ingen genklang hos den, der lytter. Og der er ingen, hvis stemme flyder fra læben så sød som den liflige honning.

Vært og reporter skævvrider sproget med uafbrudt forkerte betoninger. Der kommer ord ud af munden, men det er lige som om ordene dør på vej ud. Oplæseren er ikke til stede – for hvis han/hun var det, ville han ikke læse op på den måde. Værten er måske optaget af at virke »personlig« – men man kan kun være personlig hvis man glemmer at være det!

Det interessante er at så snart hun/han får en hvilepause fra oplæsningen og taler med sin kollega derude, eller har en gæst i studiet, er tonegangen helt normal dansk. Men så snart blikket flyttes tilbage til teleprompteren, fortsætter den sære tonegang, den meningsløse oplæsning.

Sproget er i konstant bevægelse; hver tid sin udtale.  Gamle optagelser er sjove at lytte til, fordi man her bliver bekræftet i hvordan det dog hele tiden skifter. Jeg har hørt Georg Brandes, Karen Blixen og andre koryfæer på bånd, og også Poul Reumert.  Meget åbne vokaler og visse konsonanter meget prægnante for eksempel når Reumert siger: Bølger… så er der virkelig skvulp i søen.

Nu vil jeg på ingen måde plædere for at vi taler som Reumert, vorherrebevares, men man forstår hvad der bliver sagt idet tonegangen, betoningerne er helt genkendeligt dansk. Og det er netop lige her i tonegangen at mediejargonen slår knuder på det talte sprog.

Det er et skævvredet, absurd og forstyrret dansk der blev født 1.oktober 1988 da TV2 gik i luften. Stationen blev en succes, jeg var selv med til at starte den som udsendelsesleder – ikke at succesen kan tilskrives min ringe indsats. Og DR, storesøster ville abe efter – bare på den forkerte måde, nemlig i den vanvittige sprogbrug. Denne mediejargon er imidlertid blevet normen, sanktioneret af ledelsen på begge stationer. Det er en ynk, man forstuver øret, det er utåleligt at høre på.

Giv mig mit sprog tilbage. Lad det få lov at passere grænsen og giv det naturligt talte dansk varig opholdstilladelse – i hvert fald i medierne!«

Da Julie Fabricius fik Modersmål-Prisen 2015

Årets modtager af Modersmål-Prisen, retoriker Julie Fabrius, sammen med formand Jørgen Christian Wind Nielsen, der holdt motiveringstalen
Årets modtager af Modersmål-Prisen, retoriker Julie Fabrius, sammen med formand Jørgen Christian Wind Nielsen, der holdt motiveringstalen

Modersmål-Prisen 2015 blev den 1. september overrakt til journalist og retoriker Julie Fabricius. Begivenheden er som sædvanlig refereret i medlemsbladet Sprog & Samfund, der også gengiver formandens motiveringstale og prismodtagerens takketale.

Et uddrag af takketalen blev bragt i Berlingske under titlen »Det uudslukkelige sprog«, ligesom både formanden og prismodtageren deltog i Sproglaboratoriet på DR P1 fredag den 4. september. Der er også mulighed for at se en halv times uddrag af prisoverrækkelsen på Youtube.