Modersmål-Selskabet tager temperaturen på kanondebatten

Efter godt et år med først heftig kanondebat og siden konkrete erfaringer med Danmarks nye litteraturkanon tager Modersmål-Selskabet temperaturen på kanondebatten. Kanon som rettesnor er titlen på Modersmål-Selskabets årbog 2005. Her demonstrerer 16 kendte og kompetente danskere, at debatten bølger videre. For eksempel skriver retorikprofessor Christian Kock:

“De som er så bekymrede for danske unges kunnen i læsning, matematik og national dannelse, har ironisk nok intet kendskab til de stærke belæg som findes for at netop indlæring af kreativ kunnen i skolen er det måske sikreste middel til generelt at styrke de unges kunnen på de områder man mest bekymrer sig for.”

I Kanon som rettesnor svarer flere af “de bekymrede” på professorens anklage. Blandt andre undervisningsminister Bertel Haarder:

“Jeg kender godt skræmmebillederne, hvor man forestiller sig et næsten DDR-agtigt system, hvor den stygge stat ved, hvad der bliver gennemgået i de forskellige fag på bestemte dage, fordi det er fastlagt fra centralt hold. Men det er jo netop kun skræmmebilleder uden hold i virkeligheden. ”

Blandt de andre debattører fra begge sider finder man professor og formand for kanonudvalget Jørn Lund; professor Ditlev Tamm; kommunikations- og marketingchef på Det Kongelige Teater Kresten Schultz Jørgensen; konstitueret leder ved Center for Børnelitteratur på Danmarks Pædagogiske Universitet Nina Christensen; lektor og kommentator Hans Hauge; tidligere undervisningsminister Margrethe Vestager og formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion Jens Raahauge.

Modersmål-Selskabets forslag til en skolekanon for sange og salmer

20 sange

1. Danmark, nu blunder den lyse nat (Thøger Larsen, 1914)

2. Den danske sang er en ung, blond pige (Kai Hoffmann, 1924)

3. Der er et yndigt land (Adam Oehlenschläger, 1823)

4. Det er hvidt herude (St.St. Blicher, 1838)

5. Det er i dag et vejr (Ludvig Holstein, 1895)

6. Det var en lørdag aften (Folkevise)

7. Du danske sommer, jeg elsker dig (Thøger Larsen, 1923)

8. Hvem sidder dér bag skærmen (Jeppe Aakjær, 1905)

9. Hvor smiler fager den danske kyst (Johannes V. Jensen, 1925)

10. I Danmark er jeg født (H.C. Andersen, 1850)

11. I skovens dybe, stille ro (Fritz Andersen, 1864)

12. Jeg ser de bøgelyse øer (L.C. Nielsen, 1901)

13. Jylland mellem tvende have (H.C. Andersen, 1859)

14. Marken er mejet, og høet er høstet (Adolph Recke, 1868)

15. Ole sad på en knold og sang (Jeppe Aakjær, 1899)

16. Se, det summer af sol over engen (Holger Drachmann, 1897)

17. Se, hvilken morgenstund (Benny Andersen, 1972)

18. Solen er så rød, mor (Harald Bergstedt, 1920)

19. Vi elsker vort land (Holger Drachmann, 1885)

20. Vort modersmål er dejligt (Edvard Lembcke, 1859)

10 salmer

1. Altid frejdig, når du går (Chr. Richardt, 1867)

2. Dejlig er den himmel blå (N.F.S. Grundtvig 1810)

3. Dejlig er jorden! (B.S. Ingemann, 1850)

4. Den signede dag med fryd vi ser (N.F.S. Grundtvig, 1826)

5. Det er så yndigt at følges ad (N.F.S. Grundtvig, 1861)

6. I østen stiger solen op (B.S. Ingemann, 1837)

7. Nu falmer skoven trindt om land (N.F.S. Grundtvig, 1844)

8. Op! al den ting, som Gud har gjort (H.A. Brorson, 1734)

9. Se, nu stiger solen af havets skød (Jakob Knudsen, 1891)

10. Vær velkommen, Herrens år (N.F.S. Grundtvig, 1849)

Hvor er B.S. Ingemann?

Modersmål-Selskabet præsenterede sit forslag til skolekanon for undervisningsminister Bertel Haarder
Foto: Hasse Ferrold

Modersmål-Selskabet præsenterede onsdag den 11. maj 2005 sit forslag til kanon for sange og salmer for undervisnings­ministeren [Bertel Haarder], som tog vel imod det og roste selskabets arbejde.

Ministeren fremhævede vigtigheden af at styrke den danske sangtradition og gav tilsagn om at bruge selskabets sangliste som eksempel i den næste undervisningsvejledning for musikfag i folkeskolen. Han pegede på, at listen fint dækkede de områder, som er obligatoriske for musikfaget: Sange om menneske, land, natur, årstider og højtider, historiske sange samt salmer.

Dog ville ministeren ikke gøre den konkrete liste obligatorisk: “Jeres liste er fremragende, teksterne er af god kvalitet og med smukke melodier. Jeg tror, at lærerne vil blive glade for den, men der må også være et spillerum for den enkelte skole og den enkelte lærer. Hvor har I f.eks. gjort af Ingemanns morgen- og aftensange?”

Til dette kunne repræsentanterne for Modersmål-Selskabet kun svare ved at fortælle om genvordighederne ved at vælge så hårdt mellem de mange fine sange og salmer, som alle fortjente at komme med.

Parterne skiltes i den bedste forståelse og i enighed om, at den danske sangtradition skal bevares og styrkes – til glæde for børnene og til gavn for det fælles dagligsprog, der skal binde os sammen på tværs af generationer og kulturelle kløfter.