Hvorfor blev kun et af ni Grand Prix-bidrag sunget på dansk?

Christian Brøns
Christian Brøns' danske sang "Venter" vandt ikke. Pressefoto: Nicolas Tobias Følgaard

Årsagen?

Der var kun en af de ni deltagende melodier, som blev sunget på dansk, da Dansk Melodi Grand Prix 2012 blev afholdt i aftes den 21. januar. Som selskab for bevarelse og udvikling af det danske sprog bekæmper Modersmål-Selskabet brugen af unødigt engelsk. Det er derfor naturligt at efterlyse årsagen til, at otte af ni grandprix-deltagere foretrækker at have engelske tekster til deres melodier.

Ingen overbevisende svar

Tror de, at vinderchancerne er større for engelsksprogede sange? Eller at det er lettere at synge på engelsk end på dansk? Modersmål-Selskabet har ikke fundet overbevisende svar på disse spørgsmål. De dansksprogede sangtitler lever i den nationale hukommelse og bidrager til glæden og stoltheden over det danske sprog. Modersmål-Selskabet indbyder til debat.

Udviklingen siden 2004

Siden 2004 har det været tilladt at indlevere tekster til det danske Melodi Grand Prix på fremmede sprog. Dengang protesterede Modersmål-Selskabet overfor DR med påpegning af, at man derved undergravede hensigten med denne sangfestival, som oprindeligt skulle være en præsentation af de deltagende landes nationale særpræg sprogligt som melodisk. Dansk Melodi Grand Prix 2012 er den 41. udgave siden starten i 1957. Ved konkurrencen den 26. februar 2011 havde tre af de ti melodier danske tekster. Og i år var det altså kun en af de ni.

DR’s egen sprogpolitik

I fjor spurgte Modersmål-Selskabet den ansvarlige DR-chef Søren Therkelsen om, hvorfor det ikke er obligatorisk at synge på dansk ved det danske melodi grand prix. Han henviste til, at det primært er en dyst mellem melodier indenfor popgenren, hvor der selv på det danske marked er en tiltagende flittig brug af det engelske sprog. Samtidig er det danske Melodi Grand Prix en udvælgelseskonkurrence til Eurovisionens Song Contest, hvor DR ønsker at kunne konkurrere på lige vilkår med de øvrige 42 deltagerlande, der alle har sproglig valgfrihed.

Men hvorfor denne unødvendige leflen for det engelske sprog, når det i DR’s egen sprogpolitik gøres til en officiel opgave at værne om det nationale sprog? Søren Therkelsen afviser leflen med sin henvisning til udviklingen i konkurrencedeltagelsen, men gør samtidig opmærksom på DR’s fokus på brug af det danske sprog i musikken, fx hyldest af danskpoppen i forbindelse med Spil dansk dagen.

Breve om sprogpolitik

Modersmål-Selskabet har sendt breve til bestyrelsesformand for DR, Michael Christiansen, kulturminister Per Stig Møller og under­visnings­minister Tina Nedergaard. Ministrene opfordres til at indskærpe over for offentlige myndigheder, at de skal tilstræbe at anvende danske ord frem for engelske.

Til DR’s formand skriver Modersmål-Selskabet:

Med dette brev vil vi gerne benytte lejligheden til at opfordre DR til at følge op på og reaktivere den sprogpolitik, der blev vedtaget for ikke så længe siden, og som i starten lød så lovende, men som endnu ikke har givet sig synlige, eller nærmere lydlige, udslag.

Vi vil også gerne opfordre til, at der igen skal synges på dansk ved Dansk Melodi Grand Prix, således som tilfældet var det før 2004.

I brevene til alle tre modtagere skriver Jørgen Christian Wind Nielsen også:

2010-årbogen Sjov med sprog
Årets årbog: Sjov med sprog

Modersmål-Selskabet har hermed fornøjelsen at sende dig vores seneste årbog, Sjov med sprog.

Et citat fra forordet lyder:

”I årbogen 2010, Sjov med sprog, har vi samlet en række morsomme artikler fra forfattere i forskellige erhverv. De har velvilligt medvirket med tekster, som fortæller os om den humor, det sjov med sproget og talemåderne der er en del af hverdagens tone, og som udgør det sprogets liflige krydderi, der får os til at glædes over modersmålet. På Rigsdagen og i Forsvaret, i medicinens og teologiens – og ikke mindst teatrets og mediernes verden trives humoren og med den selvironien, som en naturlig del af hverdagen.”

Vi håber at du vil læse bogen og at du også synes den er sjov.

 

Gang i sproget - Kom glad med happy new ears ved Frans Gregersen

Gang i sproget
Som du ved det, har Kulturministeriet sammen med Dansk Sprognævn, DR, Dansklærerforeningen og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab lanceret kampagnen Gang i sproget. Kampagnen har til formål at sætte fokus på sproglig variation, mangfoldighed og forandring.

”– Sproget binder os sammen – og somme tider skiller det os ad. Det er både den enkeltes helt personlige redskab og samtidig hvermandseje. Sproget kan bruges i alle livets situationer til at udtrykke stemninger, holdninger, tanker, viden, ønsker, følelser og ikke mindst humor. Man bliver gladere for sit eget og mere tolerant over for andres sprog, jo mere man ved om vores unikke evne for sprog. Det vil vi gerne fortælle om i denne kampagne”, siger direktør for Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier-Andersen.

Sprogkampagnen signalerer først og sidst glæde ved sproget. Derfor ligger Modersmål-Selskabets årbog godt i forlængelse af kampagnen.

Sprogpolitik – mediepolitik

Nedenstående brev har jeg i dag sendt til Folketingets kulturudvalg:

Sprogpolitik – mediepolitik
Alle Folketingets partier har gennem årene aktivt givet opbakning til en national sprogpolitik der har til formål at fremme og styrke det danske sprog.

Når det er kommet til specifik lovgivning har Folketinget været tilbageholdende, og når det har drejet sig om penge – nå ja, penge er der altid mangel på.

Alligevel har institutioner som Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab fået bevillinger til sprogportaler og digitaliseringsprojekter. Senest er der bevilget penge til digitalisering af den danske kulturarv og til en kampagne der har til formål at styrke de nordiske sprog indbyrdes.

Nu er muligheden der for over en bred kam at implementere en national sprogpolitik, der har til formål at udvikle og styrke det danske sprog, uden behov for specifik lovgivning, og uden at det koster ekstra: Alle medier, der fremover modtager støtte fra mediestøtteordningen, skal formulere og efterleve en sprogpolitik for det danske sprog. Så enkelt er det!

Jørgen Christian Wind Nielsen
Formand
Modersmål-Selskabet