Overrækkelsen af Modersmål-Prisen 2015 til Julie Fabricius sker ikke under arrangementet hos Dansk Forfatterforening som oprindelig planlagt. Interessen var større end forudset. Dansk Forfatterforening gennemfører arrangementet med Ruben Schachtenhaufen kl. 19.
Modersmål-Prisen uddeles i stedet kl. 17 i Metronomen, Godthåbsvej 33, 2000 Frederiksberg.
Som meddelt på Selskabets Facebook-side:
Ændring i arrangement
Prisoverrækkelse med hyldest til det danske sprog – Modersmål-Prisen 2015 overrækkes til Julie Fabricius
Tirsdag den 1. september kl. 17-19 i Frederiksberg Kommunes Musik- og Kulturhus, Metronomen, Godthåbsvej 33 på Frederiksberg.
(BEMÆRK: Samme dato, men ændret tid og sted i forhold til tidligere indbydelse).
Modersmål-Selskabets prisoverrækkelse byder på taler og sange med festlige overraskelser.
Forfatter og cand.mag. Julie Fabricius får prisen for sin mangeårige indsats for et bedre dansk.
Modersmål-Selskabet præsenterer genoptryk af den længe udsolgte sproghistorie ”Dansk i tusind år”.
150-året for Carl Nielsens fødsel fejres med at synge hans sange.
Som afslutning hylder vi prismodtageren med lækker festlagkage og mousserende vin.
Ruben Schachtenhaufen er Ph.D. i »udtalesjusk«, som måske nok er sjusk, men sjusk med vigtige begrundelser
Schachtenhaufen ‒ forsker i »udtalesjusk«
På debatmødet forud for årets generalforsamling kommer sprogforskeren Ruben Schachtenhaufen og holder foredrag om udtale. Helt konkret om, hvad han kalder »udtalesjusk«. Schachtenhaufen vil sige noget om ulemper ved udtalesjusk, men især vil foredraget handle om fordelene ved udtalesjusk.
Dygtig forskningsformidler
Schachtenhaufen røber allerede ved sit valg af ordet ‘udtalesjusk’, at han er en dygtig formidler. Faktisk var han en af de otte, der vandt Ph.D. Cup i forskningsformidling i 2014, så vi kan se frem til et godt foredrag.
Udtalesjusk er ikke sjusk i negativ forstand, måske slet ikke sjusk, selv om det kan lyde sådan. Udtalesjusk er derimod en af de virkemidler, vi bruger i effektiv kommunikation. Lidt ligesom vi bruger stedord som »han« eller »det«. Og den form for udtalesjusk findes ikke kun hos unge, men hos alle erfarne sprogbrugere.
På debatmødet vil Schachtenhaufen forklare os, hvad udtalesjusk egentlig er, og hvilken rolle det har i vores mundtlige kommunikation.
Fra universitet til undervisning i klassisk sang
Ruben Schachtenhaufens liv handler i høj grad om sprog. Han, der nu er 39 år og i øvrigt bor på Amager, er uddannet inden for sprog: Cand.mag. og ph.d. i lingvistik. Hans afhandling handler om forholdet mellem den udtale, som forudsiges af traditionelle fonologiske regler, og faktisk udtale (derimod ikke om retskrivning). På baggrund af en analyse af 300.000 sproglyde (!) har han påvist, at der er mening i sjuskeriet, at der er i virkeligheden er formål med det, som han mere neutralt kalder »fonetiske reduktioner«.
Schachtenhaufen har anvendt sine professionelle kompetencer i udtale inden for ret så forskellige sammenhænge: sprogteknologi, ordbogsarbejde, forskning og undervisning ‒ han er ekstern lektor på København Universitet ‒ samt klassisk sang.
Elsker en god debat
Modersmål-Selskabet arbejder bl.a. for en klar og tydelig udtale som modvægt til mumledansk og for overholdelse af gældende retskrivning. Schachtenhaufen mener ikke, at sprogsjusk, dvs. de fonetiske reduktioner, han kortlagde i sin afhandling, skader sproget. Hvad så med sjuskeri med retskrivning, herunder kommatering? Det kommer han måske også ind på af sig selv, men ellers bliver der lejlighed til at spørge ham om det. Der skal nok blive en god debat, når han er færdig med at føre os ind i sit forskningsfelt. Velkommen!
Tid og sted
Mandag den 11. maj kl. 17 i Valby Kulturhus ved Toftegårds Plads i København, Valgårdsvej 4, 2500 Valby
Alle er velkomne til debatmødet, der er offentligt!
Projekt Dansk Sproghistorie har udgivet et kapitel fra det kommende værk i form af et festskrift til Bent Jørgensen. Her ses en side med et udsnit fra en middelalderlig kogebog (Kilde: DSL, Projekt Dansk Sproghistorie). Ledende redaktør Ebba Hjorth vil fortælle om projektets forløb og værkets indhold, mens postdoc, ph.d. Adam Hyllested (medlem af Modersmål-Selskabets bestyrelse) vil tage udgangspunkt i sit eget kapitel om »Det danske sprogs slægtskab med andre sprog«.https://www.modersmaalselskabet.dk/k#fcbm
Projekt Dansk Sproghistorie er emnet for Modersmål-Selskabets medlemsmøde 18. februar 2015. Det danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) nærmer sig nemlig afslutningen af sit store projekt »Dansk Sproghistorie«, hvor de planlagte fire bind vil ende med at blive til seks.
Ledende redaktør Ebba Hjorth vil fortælle om værkets indhold og projektets forløb, mens Adam Hyllested, der igennem nogle år har siddet i Modersmål-Selskabets bestyrelse, vil tage udgangspunkt i sit eget kapitel om »Det danske sprogs slægtskab med andre sprog«. Adam Hyllested har overtaget ansvaret for dette kapitel efter afdøde Jan Katlev. Fredag den 12. september 2014 forsvarede Adam Hyllested sin ph.d.-afhandling om indoeuropæisk sprog gennem 5.000 år med bravur. Også af den grund glæder vi os til at høre både ham.
Alle, men særligt vores medlemmer, er velkomne til mødet på den internationale modersmålsdag. Modersmål-Selskabet byder på en forfriskning, og det er gratis at deltage for alle.
Efter de to oplæg bliver der tid til spørgsmål og diskussion.
Allan Karkers Dansk i tusind år
Der er tidligere udgivet værker om Dansk Sproghistorie, bl.a. da lektor Allan Karker skrev om ”Dansk i tusind år”, der udkom som Modersmål-Selskabets Årbog 1993”, og som udkom i en ny revideret udgave i 2001. På Københavns Universitets hjemmeside: dialekt.ku.dk/sproghistorie kan man finde et kort resume af det danske sprogs historie. I disse år, hvor mange er bekymrede for det danske sprogs påvirkning fra engelsk, kan sproghistorien måske mindske bekymringerne, når man forstår, at det danske sprog i over tusind år har været genstand for stærkere påvirkninger. Mens blot 1 pct. af nutidssproget rummer engelske importord, tæller græsk og latin 4-8 pct. og tyske låneord 16-17 pct.
Den internationale modersmålsdag
Den internationale modersmålsdag blev stiftet af FN-organisationen UNESCO i 1999 for at fremme den sproglige mangfoldighed og flersproglighed i hele verden. Den officielle dato er 21. februar, som markerer dagen i 1952, da studenter i Dhaka blev skudt og dræbt af det pakistanske politi, da de demonstrerede for anerkendelsen af Bengali som officielt sprog for det daværende Pakistan og nuværende Bangladesh. Dagen fejres med arrangementer i mange lande, bl.a. af Modersmål-Selskabet.
Tidspunkt: Onsdag den 18. februar 2015 kl. 16.30–18.30
Sted: Forbundet Kommunikation og Sprog, Hauser Plads 20, 3. sal, København K.
![Projekt Dansk Sproghistorie har udgivet et kapitel fra det kommende værk i form af et festskrift til Bent Jørgensen. Her ses en side med et udsnit fra en middelalderlig kogebog ([url til kildesiden]). Ledende redaktør Ebba Hjorth vil fortælle om projektets forløb og værkets indhold, mens postdoc, ph.d. Adam Hyllested (medlem af Modersmål-Selskabets bestyrelse) vil tage udgangspunkt i sit eget kapitel om »Det danske sprogs slægtskab med andre sprog«.](https://www.modersmaalselskabet.dk/wp-content/uploads/Festskrift-til-Bent-Jørgensen-Dansk-sproghistorie-og-andre-historier-41.jpg)