Bogomtale: Ged eller mammut? Om at oversætte

Ged eller mammut? Om at oversætte

Kirsten Marie Øveraas, damen selv, står bag en ny bog om oversættelse, både som redaktør og forfatter. Målgruppen for bogen er sproginteresserede generelt, »sprog og oversættelse er jo uløseligt forbundet«, lyder det. Dermed er forfatteren på linje med De Forenede Nationer, FN, der netop har gjort Den Internationale Oversættelsesdag, Hieronymusdagen, til en officiel FN-dag. Bogen udkommer på forlaget Alt i ord. Bogen indeholder tekster »om forskellige aspekter af oversættelse og om forskellige typer af oversættelse«, med gæstebidrag af Sara Koch, Morten Visby, Carina Graversen og Anne Simonsen, med forord af Thomas Harder.

Bogen falder i tre centrale afsnit, et forord og et efterord. »Dybest set er bogen en kærlighedserklæring til sprog og oversættelse, til oversættelsesfaget og dets udøvere«, skriver Kirsten Marie Øveraas. Hvorfor er undertekster af høj kvalitet vigtige? »Det er de både for seeroplevelsen og for samfundet. Der ligger en enorm sproglig påvirkning i underteksterne (og i oversatte tekster i det hele taget), og underteksterne er vigtige for både læsetræning og sprogindlæring«, fortsætter forfatteren.

Ged eller mammut? Om at oversætte er en bog for den sproginteresserede, den sprogglade, sprogelskeren, og sprognørden. For oversætteren, undersætteren, sprogarbejderen, kommunikationsmennesket, journalisten og forfatteren. For den sprogstuderende, den litteraturstuderende, den kommunikationsstuderende, den journaliststuderende og deres undervisere. Og for alle de andre, der elsker sprog, interesserer sig for sprog, bruger og måske nogle gange misbruger sprog. Målgruppen er bred. Bogen skal jo også sælge.

Forordet

Forordet er i to dele. Hvor Thomas Harder over fem sider skriver om oversættelse, herunder undertekstning og tolkning, i et samfundsmæssigt perspektiv, skriver Kirsten Marie Øveraas over syv sider om oversættelse som et fag ud fra en teoretisk vinkel: »Velkommen i menageriet«. Det er også her vi får en forklaring på bogens titel. Thomas Harder skriver blandt andet: »I manges bevidsthed har de litterære oversættelser sikkert en slags forrang frem for de andre typer af oversættelse – journalistisk oversættelse, undertekstning, tolkning og teknisk/juridisk/merkantil. Oversættelse – og skønlitterær oversættelse betragtes vist gerne som finere end oversættelse af faglitteratur. Det er en af de store styrker ved denne bog, at de forskellige oversættelsesdiscipliner behandles som ikke bare ligeværdige, men som forskellige ben på den samme mangelemmede mammutged.« Og om tolkning: »Man må i den forbindelse undre sig over, at Danmark stadig ikke har en certificeringsordning med tilhørende uddannelse for tolke, der arbejder for det offentlige«.

Kirsten Marie Øveraas beskæftiger sig blandt andet med uoverensstemmelsesproblemet. »Umberto Eco har skrevet bogen »Mouse or Rat?«, der netop tager udgangspunkt i det problem, og dens undertitel er »Translation as Negotiation«, fordi, som han påpeger, oversættelsesprocessen er én lang forhandling.« Et eksempel i Kirsten Maries bog: »He got a black eye«. Skal det oversættes til »Han fik et blåt øje« eller til »Han fik et sort øje«? Kirsten Marie Øveraas har i 2015 skrevet tre artikler om undertekster, som i bearbejdet form en inkorporeret i bogen. Et sjovt eksempel i artiklerne var »It´s not a bug, it´s a feature«, der blev undertekstet til »Det er ikke en ged, men en mammut«. Heraf altså titlen på bogen. Kirsten Marie nævner også oversættelse af slang til »nøgternt sprog«. Men hvad er nøgternt sprog?

De tre centrale afsnit

Bogen falder i tre centrale afsnit: Aspekter af oversættelse, Rapporter fra Maskinrummet, Oversættelse på tv-skærmen. De tre centrale afsnit er hver underinddelt i en række kapitler. »Aspekter af oversættelse« i »At oversætte det uoversættelige«, »Hvorfor er det så nemt at undersætte«, »Hvad æder grizzlybjørnen?«, »Man kan ikke oversætte Thanksgiving til jul!«, »Det usynliges kunst«. »Rapporter fra maskinrummet« i »Overmod og professionel forelskelse«, skrevet af Sara Koch. »Sprogmasochister i bungeejump«, skrevet af Carina Graversen. »En søvngængeragtig opmærksomhed«, en samtale med Morten Visby. »Der er oversættelse, og så er der oversættelse …«, er skrevet sammen med Anne Simonsen. Og endelig »Da Angelina Jolie blev professor«. Afsnittet »Oversættelse på tv-skærmen« i »Undertekster og undertekstere: De dårlige, De måske (slet ikke så) dårlige, De rigtig gode«. »Hvorfor er undertekster så vigtige?«, og »Yippee-ki-yay, motherfucker!«

Aspekter af oversættelse

»›Aspekter af oversættelse‹ angriber feltet og faget fra flere flanker, lige fra uoversættelige ord, og hvad grizzlybjørne egentlig æder, til undersættelser, provokerende oversættelsesteori og oversætterens usynlige og samtidig magtfulde position«, forklares det. »›Rapporter fra maskinrummet‹ går tættere på oversættelsen i praksis med tekster om nogle af de største og vigtigste oversættelsesgenrer«, uddybes det. Det tredje afsnit, »›Oversættelse på tv-skærmen‹ går i dybden med denne sære afart af oversættelse med tekster om undertekstere og undertekstning og om vigtigheden af, at vi overhovedet har undertekster«.

Vi hører om ordret kontra fri oversættelse, uoversættelige ord, kulturspecifikke ord, oversættelsesstrategier. Om hygge, om svenske fisk, om jagten på den korrekte oversættelse, betydninger og delbetydninger. Også om denotationer og konnotationer. En undersættelse er en meget direkte oversættelse. Bruges de for sjov, kan de være med til at drive den sproglige udvikling, eksempelvis når »high five« bliver til »høj femmer«. Men der kan også være tale om oversættelsesfejl, f.eks. når det engelske »to open a can of worms«, der kan svare til det danske »at åbne Pandoras æske«, bliver til »en dåse fuld af orme«. Eller »to sleep rough«, der betyder »at sove på gaden« på engelsk bliver til »at sove hårdt om natten«. Men der kan også være tale om en overført betydning, f.eks. »Bob’s your uncle«, der kan betyde »Så er det i orden«.

Uoverensstemmelsesproblemet er et centralt problem i forbindelse med oversættelse. Her refereres til sprogforskeren Louis Hjelmslevs argumentation, at forskellige sprog inddeler virkeligheden forskelligt. Kapitlet »Magt og muligt magtmisbrug« diskuterer, at oversætterne ofte er usynlige, men alligevel er med til at bestemme, hvad der bliver læst, og til at »cementere én betydning blandt mange«. Det kræver professionalisme, etik, ærlighed og loyalitet over for kildeteksten, fordi vi »tror på ting, når de er skrevet ned«.

Rapporter fra maskinrummet

Afsnittet »Rapporter fra maskinrummet« omtaler de mange forskellige oversættelsesdiscipliner. Nogle mener at opsplitningen er med til at svække fagets status, fordi der fokuseres mere på forskelle end på ligheder. Kapitlet »Overmod og professionel forelskelse, om skønlitterær oversættelse« er skrevet af Sara Koch, der blandt andet har oversat Karl Ove Knausgård. Sara Koch skriver om  alt det der bliver »lost in translation«, men fortsætter: »Men man glemmer ofte at tale om alt det, man vinder. Uden oversættelser vil vi ikke kunne læse litteratur fra sprogområder, vi ikke behersker, og uden disse ville vi være fattige. … For i mødet mellem to sprog i en litterær tekst kan der opstå noget nyt og uforudset.« Sara Koch skriver om oversættelse som håndværk og som kunstværk. Carina Graversen har skrevet kapitlet »Sprogmasochister i bungeejump – Om tolkning«, der blandt andet fokuserer på forberedelse og en stressende arbejdssituation: »Der er mange kompetencer i spil, når tolke arbejder. De sproglige, selvfølgelig, men tolkning kræver andet og mere end to tolkesprog på højeste faglige niveau.« Carina Graversen uddyber: »Tolkning er mundtlig oversættelse mellem to sprog. Men til forskel fra fx den skønlitterære eller fagsproglige oversætter er tolken fysisk til stede blandt de mennesker, han oversætter for, og han oversætter med det samme.« … »Det er nervepirrende, grænseoverskridende, udfordrende og masochistisk at arbejde som tolk.« Mærkeligt nok beskriver Carina Graversen tolke som hankøn. Carina Graversen er uddannet konferencetolk, statsautoriseret translatør og tolk og en frontfigur i Translatørforeningens tolkeudvalg.

Kapitlet »En søvngængeragtig opmærksomhed – Om at oversætte faglitteratur« er udformet som en samtale, eller nærmere et interview, mellem Kirsten Marie Øveraas og Morten Visby, der som noget nyt bryder formatet med de små essays. Morten Visby er formand for Dansk Oversætterforbund og i dag også formand for CEATL, Det Europæiske Oversætterforbund. Morten Visby siger blandt andet: »I skønlitterær oversættelse har man frie hænder til at bruge de formuleringer, man synes giver det bedste æstetiske, stilistiske og forståelsesmæssige resultat. Men som faglitterær oversætter er jeg hængt op på den dobbelte forpligtelse, der ligger i, at de ting faktisk også hedder noget bestemt på dansk.«… »Man sidder med nørklearbejdet nede på bogstav- og ordniveau og arbejder med klanglige ting.«

Anne Simonsen er medforfatter på kapitlet »Der er oversættelse, og så er der oversættelse … Om fagsprogsoversættelse og undertekstning«, der også i et anderledes format er struktureret som en dialog. Dialogen indledes med tweets.

Læs mere

Bogomtale: Sprog og politik – antiautoritært anskuet

Jan Dajor: Sprog og politik

Efter Trumps tiltrædelse som USA’s præsident har der raset en ophedet debat om det politiske sprog og dets magt, hvilket har givet dystopiske romaner som Orwells 1984 en fornyet aktualitet og popularitet. … Bogen diskuterer, hvordan et nyt sprog frit for »vrøvl« kan bekæmpe usandheder og bringe os tættere på en fornuftsbaseret politik og debat.

Sådan står der i pressemeddelelsen fra marts 2017. Forfatteren, der selv oplyser at han ikke har dansk som modersmål, er utilfreds, meget utilfreds, med det danske sprog og måden det bliver brugt på. Forfatteren er meget belæst og har lavet en kæmpe eksempelsamling med eksempler på hvordan høj og lav, rig og fattig, kendt og ukendt, bruger, eller nærmere misbruger sproget. Er der tale om en politiske reaktionær sammensværgelse? Forfatteren efterlyser et indgreb. Men hvem skulle gribe ind? Og sproget er jo en smagssag, ligesom det står enhver frit for at udtrykke sig som man ønsker det.

Sprog og politik – antiautoritært anskuet. Det er den besnærende titel på en bog udgivet af Jan Dajor på eget forlag. En bog man straks kaster sig over i spændt forventning om spændende klasseanalyser, eksempler på brug af vinkling, politisk framing og falske nyheder.

Måske ikke ligefrem romanen 1984 eller essayet »Politics and the English language« af George Orwell. Men mindre kan jo gøre det. Et uddrag af markedsføringsteksten i pressemeddelelsen, som jeg kun kan tilslutte mig, lyder:

Det er nemlig ikke kun sproget i den politiske diskurs der er politisk. Sprog er politisk. Den sproglige kultur og den politiske er sammenvævet. At sproget ikke er neutralt, anerkendes da vel også af de fleste.

Økonomiske analyser, klasseanalyser eller analyser af magthavernes systematiske anvendelse af sproget i egen interesse får man ikke. Rigtig mange eksempler på hvordan en forfatter, der ikke har dansk som førstesprog, kan opfatte brugen af det danske sprog, grænsende til det pedantiske, får man til gengæld. Og rigtigt er det jo, at tager man et ord eller ordets betydning for pålydende, giver det ingen mening. Men det gør brugerne af et sprog heller ikke. De bruger det og de forstår hinanden indbyrdes. Mange af eksemplerne er med andre ord eksempler på almindelig dagligdags brug af det danske sprog.

Her er et vilkårligt eksempel (side 58): ”Noget der bliver sagt rigtigt meget rundt om i vores samfund, er: ”For slet ikke at sige, ”For ikke at nævne” og ”For ikke at tale om”. Hvorpå der netop bliver sagt, nævnt og talt om”. Det er rigtigt, og sådan er dét jo.

Jan Dajor. Sprog og politik. Eget forlag. I kommission hos Forlaget Underskoven. 236 sider. ISBN: 978-87-93382-07-7. Vejledende pris: 200 kr.

Jørn Lund smager på BOrdets glæder

»Hvordan smager en leverpostej?« »Og hvordan smager en Barolo fra 2010?« Sproget er ikke særlig godt til at beskrive smagsindtryk, skriver Jørn Lund i sin omtale af Modersmål-Selskabets nye årbog med titlen BOrdets glæder.

Billede af Jørn Lunds omtale af Modersmål-Selskabets årbog BOrdets glæder (Politiken, 24-10-2016)
Klik på billedet og se en større udgave af Jørn Lunds bogomtale ‘Mad og andre af bordets glæder’

Her er tre smagsprøver:

Grethe Rostbøll følger efter med »Man tager et sølvfad« og omtaler som flere andre bidragydere klassikerne ædescenen hos Gustav Wied i ’Livsens Ondskab’ og Blixens ’Babettes Gæstebud’. Hun slutter artiklen af med en opfindsom madquiz.

Anne Hjernø, som mange måske kender fra udsendelserne ’Anne og Anders i (…)’, skriver som en drøm, personligt og med alle sanser åbne. I monologform fører hun en fin dialog med læserne og giver gode råd.

Niels Birger Wamberg tager den store tur gennem litteraturen om maden og måltidet som tema. Ingen anden kunne have skrevet dette bidrag, som bevæger sig fra Aarestrup til Rifbjerg med et stop hos bl.a. Johannes V. Jensen, som i 1943 skrev. »Folk er forskellige. Nogle ser et adelskab i at sidde på restaurant og lade kardinalrød, meningsløs dyr hummer servere for sig, i et Babel af konversation, og under dyrebrøl fra et negerorkester (…) andre har jeg set indtage øllebrød og sild«. Samme Jensen kunne også brillere med beskrivelsen af en frokost …

Hvis ovenstående smagsprøver ikke er nok, kan du læse hele Jørn Lunds venlige omtale ved at klikke på illustrationen. Har Lund givet dig mere appetit, så kan du bestille årbogen (se evt. oversigt over indholdet) og tage for dig af alle BOrdets glæder!