Erik Skyum-Nielsen modtager Modersmål-Prisen 2022

Modersmål-Selskabet tildeler Erik Skyum-Nielsen Modersmål-Prisen 2022 »som en påskønnelse for en over for brede kredse særlig fremragende anvendelse af et sprog efter selskabets ideal: klart, udtryksfuldt og varieret.«

Erik Skyum-Nielsen er en uhyre kyndig og belæst litteraturforsker, -historiker og -anmelder, flittig forfatter, foredragsholder og oversætter af over 100 bøger fra islandsk samt fra færøsk.

Erik Skyum-Nielsen hyldes for sin alsidige og inspirerende forskning i og formidling af den danske og nordiske litteratur og for sin fornyelse af det danske sprog ved hjælp af nye, overraskende udtryk og litterære virkemidler. Men også herlige gamle ord og humor er blandt Skyum-Nielsens kunstneriske greb, når han begejstrer os skriftligt og mundtligt med den danske litteratur gennem ca. tusind år fra begyndelsen til i dag. Emnerne er f.eks. moderne litteratur, litteraturkritik, dansk naturlyrik, litteraturhistorie og oversættelsesteori foruden en indsats for de nordiske sprogs status i Danmark. Derudover beskæftiger Erik Skyum-Nielsen sig med den islandske litteratur fra og med sagaerne til i dag og fra de forskelligste vinkler, ikke mindst som oversætter til dansk. En kolossalt produktiv gerning som videnskabsmand, håndværker og kunstner, der sætter den danske litteratur i verdenslitterært perspektiv ‒ med modersmålet som materiale og smidigt redskab gennem de sidste foreløbig 48 år. Prisoverrækkelsen fandt sted torsdag den 27. oktober hos Dagbladet Information.

Foto venligst udlånt af fotoredaktør Sigrid Nygaard, Dagbladet Information.

Som 22-årig mag.art. i nordisk litteratur begyndte Erik Skyum-Nielsen sit flittige virke for dansk sprog og litteratur med fire år som dansk lektor ved Islands Universitet i Reykjavik 1974-78. Hjemme i København fulgte 1978-89 ansættelser ved Institut for Nordisk Filologi ved Københavns Universitet, forskningsstillinger ved Det Kgl. Bibliotek 1990-2002 og fra 2003 som lektor ved Københavns Universitet, hvor Skyum-Nielsen har forsket og undervist alsidigt og dybtgående i litteraturens tjeneste lige siden. Siden 1976 har Skyum-Nielsen oversat islandsk og færøsk litteratur og siden 1978 været litteraturanmelder ved Information, og han har skrevet en række fag- og lærebøger.

Modersmål-Prisen 2021

Anders Agger fik overrakt Modersmål-Prisen i Ringkøbing den 2. oktober 2021. Hvis du vil høre eller genhøre hyldestsangen til Anders Agger fra prisoverrækkelsen i Ringkøbing den 2. oktober, kan du få spillet melodien her og selv synge teksten derhjemme:

Du bruger i din fantasifulde prosa – herunder i dine udsendelsers forbindende tale – en passende dosis hjemmelavede ord og nye sprælske metaforer, gerne bogstavrim – som der kan være tre-fire af i en sætning – og stavrim. Sproget og verden bliver lidt mere nuanceret, når dit sprog skaber det, det nævner. Kreative sammensætninger og andre sjove sætninger får os til at trække på smilebåndet, »det korteste bånd mellem mennesker« (Victor Borge). Der stråler altså en glæde ved sproget ud fra din leg med det, som gør os i godt humør.

Fra formand Ulla Weinreichs motiveringstale, som bringes i sin helhed i december-nummeret af Sprog & Samfund.

Man ved, man er i gode hænder, når man hører et indslag med Anders Agger. Hans stemme er på samme tid rolig, jysk, klar og udtryksfuld.

Anders Agger har været journalist ved Danmarks Radio siden 1989 og fik allerede i 2001 DR’s Sprogpris for sit sprog, »som han overlegent og stilsikkert bruger til overrumplende indfald med uventede indgange til en historie«. Nu har han i en menneskealder portrætteret hverdagen og alle livets facetter for mennesker rundt om i Danmark og verden. Han gør det med en særlig ro og indlevelsesevne, der indgyder folk tryghed og får dem til at åbne sig og vise, hvem de er. Hans talent er langtfra en selvfølge, hverken i fremmede kulturer, hvor man ikke kan vade ind i folk med træsko på, eller hjemme i Vestjylland, hvor folk ikke er kendt for at fortælle vidt og bredt om sig selv.

I 2011 arbejdede Agger i seks uger som frivillig på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande for at tage sig ordentlig tid til at lære de døende at kende og fortælle deres sidste historie med svære spørgsmål og endnu sværere svar.

Anders Agger ved Ringkøbing Fjord. Foto: Michael Bach Ipsen

I 2019 interviewede Agger den 12-årige dreng Ali Maskiry, som han tilfældigt mødte på gaden i Oman, hvor han hjalp med at tolke fra arabisk til engelsk. Agger spurgte, hvordan Ali så på ham som kristen. »Jeg føler, at vi er ens. Jeg er ligeglad, vi er alle mennesker. Der er ingen forskel på os,« svarede Ali. »I modsætning til når voksne siger det samme, virker han helt umiddelbar og har ingen skjulte hensigter,« lød Aggers forklaring. Klippet endte med at gå verden rundt, hvor Ali blev hyldet for sit fredssind.

Agger hyldes for i et varieret og elegant sprog at fortælle brede kredse de historier, som giver mennesker et nuanceret syn på hinanden, og som ellers var forblevet ufortalte.

Senest har Anders Agger fået en ikke uvæsentlig birolle, hvis det da ikke kan betragtes som en af hovedrollerne, som sig selv i Stine Pilgaards prisbelønnede roman Meter i sekundet (2020), hvor han beundres for sin evne til altid at sige det rigtige på det rigtige tidspunkt, aldrig at sige for meget og at kunne tale om alt og intet med Gud og hvermand.


Anders Agger får af formand Ulla Weinreich overrakt sit »diplom«, som er et olieportræt af Mette K. Kølbæk.

Modersmål-Prisen 2020

Cecilie Lind, født 1991 og uddannet på Forfatterskolen 2011–2013, tilhører det, man kunne kalde den seneste generation i dansk digtning. En generation, som har sin særlige stemme. Cecilie Lind har i hvert fald. Hun har udviklet en særlig poetisk genre: langdigtet, som typisk fylder en hel bog, eksemplarisk udfoldet i Strunk (Gladiator 2015). Teksten kan opleves som en strøm af ord, der løber ned over siderne som en bevidsthedsstrøm. De enkelte delelementer føjes sammen til et langt forløb gennem rim, rytme, ordspil, gentagelsesmønstre og især mere eller mindre frie associative indfald. Sammen med en usædvanlig sætningsbygning og særpræget tegnsætning er disse træk karakteristiske for Cecilie Linds digteriske stil, som gør hende til helt sin egen. Det er også en stil, som kræver noget af læseren, men som også giver læseren noget. På det seneste er Cecilie Lind dog også søgt i retning af et enklere udtryk. Det gælder især bogen Mit barn (Gyldendal 2019).

Mit barn befinder sig et sted mellem lyrik og prosa, et langdigt fortalt i et kronologisk forløb fra barnets fødsel og ni måneder frem, men det karakteristiske for teksten er uorden. Som ville teksten stilistisk gengive den nybagte mors kaotiske situation. Mit barn er fortalt i et enkelt sprog. Det hele er på samme niveau og flyder sammen i én ubrudt strøm. Det giver teksten et særligt drive, som gør den nærværende og vedkommende for læseren. Og læseren kommer vel også tættere på digterpersonligheden i denne tekst end de tidligere, idet den fornemmes som det nærmeste, Cecilie Lind endnu er kommet på egentlig bekendelsesdigtning. Det kan være det, der gør Mit barn til en rå og smuk skildring af det at være mor – og menneske. Det er i hvert tilfælde en bog, der har appelleret til en bred læserskare, og som til september udkommer i svensk oversættelse af Jonas Rasmussen på Ellerströms förlag. I sin seneste bog Den nye spejltrådskaserne (ESCHO 2020) følger Cecilie Lind dog et andet spor: mindre bekendende, mere eksperimenterende.

I det hele taget gælder det for Cecilie Linds bøger, at de sprogligt går deres egne veje og gør noget med sproget, som rækker ud over det, man sædvanligvis oplever. Det er prisværdigt. Det er det, man har digtere som Cecilie Lind til, og derfor tildeles hun Modersmål-Prisen 2020.


Foto: Lærke Posselt (2019)