Præsentation af årbog 2017 i Vartov 14-12-2017

Bidragene i årbogen Sproget i lyst og nød spænder fra den ene til anden af disse to yderligheder med en række artikler derimellem. Er du interesseret i dementes situation, dansk og (ud)dannelse, begravelsestalen, lejlighedssange, udbredelsen af klinisk og terapeutisk sprog til hverdagssproget, sprogpolitik eller lederes sprog i forbindelse med fyringer, så indeholder årbogen noget for dig.

Præsentation af årbog 2017 i Vartov

Præsentation af årbog 2017 i Vartov
Forsiden på årbogen Sproget i lyst og nød

Modersmål-Selskabet præsenterer årbogen Sproget i lyst og nød den 14. december 2017 kl. 17–19. Over halvdelen af bidragyderne vil være til stede. Til stede vil også være Gerda Thastum Leffers, der i sensommeren 2017 er udtrådt af bestyrelsen efter næsten 38 år i bestyrelsen og over 35 år i årbogsudvalget. Vi håber, rigtig mange af Modersmål-Selskabets venner og samarbejdspartnere har lyst til at deltage og tage afsked med Gerda.

Gerda Thastum Leffers’ forord

Gerda har også i år bidraget med et forord:

Når vi taler om sproget i lyst og nød, tænker vi på sproget, når vi er glade, og sproget, når vi er kede af det, plus alle de nuancer, der er inden for de to udtryk. Men sproget kan også være i direkte nød – selve sproget – fordi det ikke bliver anvendt så godt, som det fortjener; det bliver ikke ordrigt, og det bliver ikke nuanceret, hvis vi sjusker og fortrinsvis bruger vanesætninger. (Gerda Thastum Leffers i Forord I)

Årbogen rummer en række artikler over hele dette spektrum.

Tak til Gerda Thastum Leffers

Gerda Thastum Leffers’ indsats for Modersmål-Selskabet er enestående og vil måske aldrig blive overgået. Da Gerda meddelte, at hun udtrådte af bestyrelsen, besluttede årbogsudvalget derfor at skrive en tak til Gerda. Artiklen beskriver nogle sider af Gerdas store indsats. Andre sider er ikke skriftlige, men man er velkommen til at tage ordet og delagtiggøre de tilstedeværende heri.

Lotte Thorsen får Modersmål-Prisen 2017

Lotte Thorsen, Politiken
Journalist Lotte Thorsen, Politiken, får Modersmål-Prisen 2017 for at være »Danmarks korrespondent i Sprogland«

Lotte Thorsen er journalist på dagbladet Politiken.

Lotte Thorsen er »Danmarks korrespondent i Sprogland«. Hendes indsats for at formidle sprogdebatten i Danmark er uvurderlig. Formanden for Modersmål-Selskabet Mette Bjørnvig Kaufmann siger:

Lotte Thorsens arbejde har over en årrække været en stærkt medvirkende årsag til at der overhovedet er en offentlig debat om sproget i Danmark.

Lotte Thorsen formidler ofte indbyrdes modstridende argumenter, holdninger og synspunkter loyalt til den brede offentlighed. Hun formidler viden og problemstillinger, der ofte kan være svært tilgængelige, i en både forståelig og personlig form, med en direkte appel til læseren.

Gennem årene har Lotte Thorsen vågent holdt øje med den sproglige debat og bragt meget dybdegående  artikler om sprog, som ofte ender på avisens forside eller fylder hele sektionsforsider. Dermed har hun oparbejdet et fagområde, som Politiken har taget til sig som et prestigeområde. Hendes historier forplanter sig også uden for Politiken, og hun er professionel på en måde, der på én gang virker ydmyg og troværdig.

Lotte Thorsen gør noget med og for sproget. Hun formidler vedvarende og vedholdende en debat om det danske sprog, ofte også i samspil med andre sprog. Hun lever til fulde op til Modersmål-Selskabets formålsparagraf, at bevare og udvikle det danske sprog.

Foredrag: Det terapeutiske sprog v. J.H. Olsen

Forfatter og forsker, ph.d. Jørn Henrik Olsen

Fyraftensforedrag om et nyt sprog, det terapeutiske sprog

Forfatteren og forskeren Jørn Henrik Olsen holder foredrag om et ret upåagtet, men vedkommende emne i Kulturhavn Gilleleje onsdag den 6. september kl. 17.00–19.00. Det handler om det nye terapeutiske sprog i vores kultur og samfund. Modersmål-Selskabet i Danmark inviterer alle interesserede til fyraftensforedrag og debat.

Det terapeutiske sprog

Henover de seneste årtier har vi fået et nyt sprog for følelser, lidelse og smerte. Sproget er blevet stadig mere diagnostisk eller terapeutisk. Det nye sprog fortæller meget om vores kultur og menneskesyn.

I ordlister for psykiatriske lidelser finder vi for eksempel ofte ord, der ikke længere kun tjener de snævrere kliniske interesser. Mange ord er vandret over i det almene, terapeutiske og samfundsmæssige sprog, som alle trækker veksler på. Ordene benyttes til at beskrive det enkelte menneskes måde at forstå sig selv og sine menneskelige lidelseserfaringer på. Egentlig refererede de til de behandlingskrævende tilstande, men nu har de samme begreber fået en anden rolle i forståelsen af mennesket og det subjektive drama. De handler om den enkeltes evne til at slibe sig selv til som menneskelig ressource, sat i forhold til menneskets identitet og dannelse.

Jagten på (selv)udvikling

Med udgangspunkt i den enkeltes forståelse af sin lidelse som individuel udfordring forsøger vi så at tilpasse os de kulturelle og sociale rytmer. Jagten på (selv)udvikling har brug for at italesætte lidelserne og smertepunkterne. De tidligere så almindelige følelser og begreber som skam, skyldfølelse, tristhed, kedsomhed og fortvivlelse fortrænges nu af de diagnostiske begreber som stress, angst og depression. Italesættelsen bliver straks mere svævende og usikker. Ofte sættes sproget ind i en positiv udviklingspsykologisk ramme omkring diagnoser og lidelser. Er dette et udtryk for, at lidelse og individets præstation falder sammen, sådan lige midt i det subjektive drama?

Foredragets fokus

Foredraget vil sætte et skarpt fokus på sprog og kultur i relation til netop sprogbevægelsen og samfundstilstanden. Emnet har således med vort eget menneskeliv i 2017 at gøre. For der er næppe tvivl om, at vi lever i en kultur, der kan trænge til hvile. Det kan være svært at navigere i forhold til den udmattelse, der hele tiden ligger og lurer i det moderne liv. De følelsesmæssige tilstande sættes voldsomt under pres, fordi vi som mennesker oplever, at vi adskilles fra stadig mere. Adskillelse og tab definerer i højere grad vore følelser og tanker om os selv.

Information

Emne: Det terapeutiske sprog
Onsdag den 6. september 2017, kl. 17.00-19.00
Mezzaninen, Kulturhavn Gilleleje (Peter Fjelstrups Vej 12)
Deltagelse er gratis
Arrangør: Modersmål-Selskabet
Arrangementet støttes af Statens Kunstfond

Logo Statens Kunstfond

#statenskunstfond
#kunstgørenforskel