Medlemsmøde om projekt »Dansk Sproghistorie«

Møde om projekt Dansk Sproghistorie

Projekt Dansk Sproghistorie har udgivet et kapitel fra det kommende værk i form af et festskrift til Bent Jørgensen. Her ses en side med et udsnit fra en middelalderlig kogebog ([url til kildesiden]). Ledende redaktør Ebba Hjorth vil fortælle om projektets forløb og værkets indhold, mens postdoc, ph.d. Adam Hyllested (medlem af Modersmål-Selskabets bestyrelse) vil tage udgangspunkt i sit eget kapitel om »Det danske sprogs slægtskab med andre sprog«.
Projekt Dansk Sproghistorie har udgivet et kapitel fra det kommende værk i form af et festskrift til Bent Jørgensen. Her ses en side med et udsnit fra en middelalderlig kogebog (Kilde: DSL, Projekt Dansk Sproghistorie). Ledende redaktør Ebba Hjorth vil fortælle om projektets forløb og værkets indhold, mens postdoc, ph.d. Adam Hyllested (medlem af Modersmål-Selskabets bestyrelse) vil tage udgangspunkt i sit eget kapitel om »Det danske sprogs slægtskab med andre sprog«.
https://www.modersmaalselskabet.dk/k#fcbm

Projekt Dansk Sproghistorie er emnet for Modersmål-Selskabets medlemsmøde 18. februar 2015. Det danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) nærmer sig nemlig afslutningen af sit store projekt »Dansk Sproghistorie«, hvor de planlagte fire bind vil ende med at blive til seks.

Ledende redaktør Ebba Hjorth vil fortælle om værkets indhold og projektets forløb, mens Adam Hyllested, der igennem nogle år har siddet i Modersmål-Selskabets bestyrelse, vil tage udgangspunkt i sit eget kapitel om »Det danske sprogs slægtskab med andre sprog«. Adam Hyllested har overtaget ansvaret for dette kapitel efter afdøde Jan Katlev. Fredag den 12. september 2014 forsvarede  Adam Hyllested sin ph.d.-afhandling om indoeuropæisk sprog gennem 5.000 år med bravur. Også af den grund glæder vi os til at høre både ham.

Alle, men særligt vores medlemmer, er velkomne til mødet på den internationale modersmålsdag. Modersmål-Selskabet byder på en forfriskning, og det er gratis at deltage for alle.

Efter de to oplæg bliver der tid til spørgsmål og diskussion.

Allan Karkers Dansk i tusind år

Der er tidligere udgivet værker om Dansk Sproghistorie, bl.a. da lektor Allan Karker skrev om ”Dansk i tusind år”, der udkom som Modersmål-Selskabets Årbog 1993”, og som udkom i en ny revideret udgave i 2001. På Københavns Universitets hjemmeside: dialekt.ku.dk/sproghistorie kan man finde et kort resume af det danske sprogs historie. I disse år, hvor mange er bekymrede for det danske sprogs påvirkning fra engelsk, kan sproghistorien måske mindske bekymringerne, når man forstår, at det danske sprog i over tusind år har været genstand for stærkere påvirkninger. Mens blot 1 pct. af nutidssproget rummer engelske importord, tæller græsk og latin 4-8 pct. og tyske låneord 16-17 pct.

Den internationale modersmålsdag

Den internationale modersmålsdag blev stiftet af FN-organisationen UNESCO i 1999 for at fremme den sproglige mangfoldighed og flersproglighed i hele verden. Den officielle dato er 21. februar, som markerer dagen i 1952, da studenter i Dhaka blev skudt og dræbt af det pakistanske politi, da de demonstrerede for anerkendelsen af Bengali som officielt sprog for det daværende Pakistan og nuværende Bangladesh. Dagen fejres med arrangementer i mange lande, bl.a. af Modersmål-Selskabet.

Tidspunkt: Onsdag den 18. februar 2015 kl. 16.30–18.30
Sted
: Forbundet Kommunikation og Sprog, Hauser Plads 20, 3. sal, København K.

Som nævnt er alle velkomne!

Christine Antorini, MF, med årbogen Din stemme tæller

Christine Antorini, MF, med årbogen Din stemme tæller, hvori hun har skrevet bidraget »Du hører politikeren, du ser og tror på«
Christine Antorini, børne- og undervisningsminister og MF, har skrevet artiklen »Du hører politikeren, du ser og tror på« i Din stemme tæller, Modersmål-Selskabets årbog for 2014. Her ses Christine Antorini på Bogmessen med bogen.

Årbogen Din stemme tæller med 12 bidrag, heriblandt Christine Antorinis, præsenteres i Metronomen på Frederiksberg den 25. november 2014. Her ses Christine Antorini på årets bogmesse i Bella Centeret.

Foto: Jørgen Christian Wind Nielsen.

»Din stemme tæller« – Pressemeddelelse

»Din stemme tæller« er den tvetydige titel på Modersmål-Selskabets nyeste årbog, der udkommer 1. november.

Årbogen »Din stemme tæller«

Forsiden til Din stemme tæller (Årbog 2014)
Omslaget på årbogen er også i år designet af Kitte Fennestad
»Talestemmen er vores bedste og dyrebareste redskab i samvær med hinanden. Stemmen kan udrette næsten alt for os, og også ødelægge meget. Selvom teksten er på skrift, har den altid en iboende mundtlighed! Det gælder det kedeligste skema, den letteste poetiske lyrik, den store roman, og det ændrer sig ikke ved, at skærmen erstatter papiret. Stemmen skal og kan høres.« Sådan skriver Gerda Thastum Leffers, der  er bestyrelsesmedlem og formand for Modersmål-Selskabets årbogsudvalg, i forordet.

Men din stemme tæller også når der er valg. Tror du på din politikers stemme, og hvor sætter du din stemme? Vi har bedt medlemmerne af Folketinget bidrage til årbogen. Tre har gjort det.

12 forfattere bidrager i årbogen til beskrivelse af stemmens betydning ud fra hver enkelts synsvinkel:

  • Kunstnerens uforglemmelige stemme
  • Min mors stemme
  • Tabet af sin egen stemme
  • Den uforståelige stemme
  • Musikken i stemmens sprog
  • Prædikantens stemme
  • Stemmen i koret
  • Stemmens udvikling
  • Politikerens stemme
  • Den optimistiske stemme
  • Engagementet i stemmen
  • Undervisningen i stemmens brug

Årbogen har følgende 12 bidragydere:

  • Undervisningsminister Christine Antorini
  • Folketingspolitikerne Orla Hav og Peter Skaarup
  • Retorikprofessor Christian Kock
  • Fhv. biskop Erik Norman Svendsen
  • Journalist Ole Meisner
  • Cand.mag. Julie Fabricius
  • Romanforfatter Stine Pilgaard
  • Mag.art. Niels Birger Wamberg
  • Cand.psych. Hanne Bistrup
  • Forfatter Thorstein Thomsen
  • Bestyrelsesmedlem i Modersmål-Selskabet Irina Bjørnø.

Citater fra årbogen:

”Først som sidst lever sproget ved, at man tror på den person, der taler. At personen har noget på hjerte, og ordene understreger det autentiske ved personen”. Undervisningsminister Christine Antorini.

”Der skal helst være overensstemmelse mellem det, der bliver sagt, og måden det siges på. Stemmen er, sammen med sætningsopbygning og forståelighed, i høj grad med til at formidle budskabet”. Kgl. Konfessionarius Erik Norman Svendsen.

”Inden vi hidser os for voldsomt op over sprogets stereotyper, må vi i det mindste vedgå at de har en vis funktion”. Redaktør Ole Meisner.

”Der er brug for en undervisning hvor unge mennesker ikke blot lærer at gøre deres egen stemme gældende på en måde der fortjener at blive hørt, men også at lytte til andres”. Professor Christian Kock

Årbogen er på 140 sider. Årbog nr. 35 i rækken. Pris kr. 100,-. ISBN: 978-87-994137-2-0. Bogen kan købes af Modersmål-Selskabet. Eget forlag. Bogen kan også købes i en digital version.

Årbogspræsentation

Årbogen præsenteres på et møde, hvortil forfatterne inviteres for at uddybe og debattere årbogens tema. Årbogsmødet holdes tirsdag den 25. november kl. 17-19 i musikhuset Metronomen, Godthåbsvej 33, 2000 Frederiksberg. Det er gratis at deltage, og alle er velkomne.