Til lykke til redaktør Michael Blædel med 70-års-fødselsdagen

Michael Blædel, redaktør af Modersmål-Selskabets årbøger gennem 30 år og af medlemsbladet Sprog & Samfund gennem 15 år
Redaktør Michael Blædel fylder 70 år den 18. februar 2013. Modersmåls-Selskabet ønsker hjertelig til lykke! Foto: Georg Adamsen

Modersmål-Selskabet ønsker redaktør Michael Blædel til lykke med 70-års-fødselsdagen i dag, den 18. februar, med tak for veludført arbejde indtil nu og med ønske om fortsat godt samarbejde fremover!

Formanden for Modersmål-Selskabet, Jørgen Christian Wind Nielsen, udtaler i dagens anledning:

Michael Blædel har gennem årene været ankermand på Modersmål-Selskabets trykte publikationer og har alene af den grund sikret sig en plads i den sprogpolitiske historie.

Gennem årene har Modersmål-Selskabets udgivelser favnet vidt. Med sine studier i 60’erne lagde Blædel et solidt fundament, som han har bygget videre på i sit journalistiske virke, fra latin til keramik, der bestemt ikke behøver at være »ordløs.« Selskabets redaktør har været klædt vel på til opgaverne!

Stor og gedigen indsats

I efteråret afleverede redaktør Blædel sit 60. nummer af medlemsbladet „Sprog og Samfund” og sin 30. årbog. Som enhver, der har prøvet at være redaktør, ved, er det en flot indsats – også selv om Blædel er professionel. Redaktøren skriver selv forsiden og større eller mindre artikler til medlembladet. Størstedelen af artiklerne leverer andre – det kræver en fleksibel, men fast hånd. Måske er det derfor, at han – som Gerda Thastum Leffers siger – altid overholder den udgivelsesdato, han har meddelt, men også helst holder datoen for sig selv så længe som muligt! Han holder også sin viden om andre for sig selv. Aldrig har han været »åbenmundet,« understreger Leffers.

Jørgen Christian Wind Nielsen har også blik for Blædels gedigne virke. »Michael Blædel er journalist af den gamle skole, der kan sit fag som et håndværk,» lyder anerkendelsen.

Det er nok ikke uden sammenhæng hermed, at Blædel selv afviser at have rollemodeller inden for sit fag. »Den væsentligste rolle er at finde sig selv i professionen,« lyder det.

De ordløse kunstarter og keramik

Årbogen Sproget og de ordløse kunstarter fra 2007, redigeret af Michael Blædel
Årbogen »Sproget og de ordløse kunstarter« (2007), red. af Michael Blædel.

Forespurgt fortæller Michael Blædel, at han er særlig stolt af årbogen fra 2007 med titlen »Sproget og de ordløse kunstarter.« Heri har han selv en artikel: »På talefod med keramikken,« udsprunget af hans forskning i keramik.

Leo Enna, Tetrio
Michael Blædels artikel om keramik nævner bl.a. Leo Enna. Her Ennas Tetrio med hans svingmønster, fotograferet af Kamma Løhmann. Gengivet med velvillig tilladelse.

Blædel fremhæver to danske keramikere, der skiller sig ud fra mængden af kunsthåndværkere, der arbejdede med blomsterdekoreret keramik, ved at skabe deres egen holdbare og personlige udsmykning i et samspil mellem form og dekoration. De to er Hans Syberg (1895–1979) og Leo Enna (1901–1976). Om sidstnævnte skriver Blædel:

Det andet mønster, der blev hans varemærke, tog udgangspunkt i en endnu mere intim detalje. Bladfligene med de spinkle og let drejede sorte streger – svingmønsteret – opstod, da han sad og iagttog [sin hustru] Karen om aftenen, når hun i lampens skær efter en lang dag omsider fik tid til det huslige, som at sy og reparere tre små døtres tøj. Sveden på panden fik hendes hår til at lægge sig som streger hen over ansigtet. Et mønster i kærlig iagttagelse var født. Og det er svært selv i dag mere end 60 år senere ikke at fornemme den fortrolighed, der taler ud fra motivet.

Blædel slutter sin artikel med denne pointe: »Når der er mening bag og kunstnerisk talent i udførelsen, findes der ikke ordløs kunst, blot en uendelighed af sprog i forklædning.« Som f.eks. svingmønsteret!

Men Blædel er ikke kun optaget af de (måske) ordløse kunstarter, men graver gerne efter sammenhænge i forskellige forfatterskaber som Jane Austens. Hende har han lavet radioudsendelser om, så det er ikke kun med det skrevne ord, Blædel udøver sit journalistiske virke.

Teater, film og satire

Modersmål-Selskabets »grand old lady,« Gerda Thastum Leffers, siger, at »Michael Blædels renommé er i orden. Det betyder, at vores udgivelser får naturligt præg af troværdighed.« Leffers er den, der uden sammenligning har arbejdet længst og mest sammen med redaktør Blædel. Hun har været involveret i alle årbøgerne, været formand fra 1990 – 2001, men faktisk arbejdet sammen med Blædel fra samtlige poster i Selskabets bestyrelse.

Michael Blædel har en solid baggrund med universitetsstudier i teaterhistorie og latin samt en bifagsuddannelse i filmvidenskab.

Arbejdslivet har bragt Blædel vidt omkring, uden at jeg her skal bringe en fuldstændig liste. På Berlingske Tidende var han film- og tv-anmelder samt leder- og klummeskribent (1977–1992). Mange år senere ser to filmkritikere, Morten Piil og Kim Skotte, tilbage. Morten Piil siger:

Omkring 1990 var der en række kritikere, der forsvandt ud af billedet. Det var Henrik Lundgren og Jan Kornum Larsen, der begge døde unge, samt Henning Jørgensen, Michael Blædel og Ib Monty. Det var ikke mindst deres indsats, der gjorde, at Carsten Jensen engang undrede sig over, at filmkritikken var skarpere end litteraturkritikken. Han skrev, at danske filmkritikere har en tradition for at sige lige ud, at dårlige danske film er dårlige. Og da de kritikere forsvandt, var det ligesom om, at meget af skarpheden gik ud af filmkritikken.

Nationalencyklopædien (1995–2001) og Filmleksikon bragte leksikalt arbejde. Samtidig lavede Blædel noget helt andet: Han var nemlig medarbejder på Blæksprutten fra 1984; i syv år var han ansvarshavende redaktør (1993–1999). Blædels sans for humor og satire er på ingen måde forsvundet. »Michael Blædel sætter stor pris på en ironisk eller satirisk bemærkning, når der mulighed for det,«siger Jørgen Christian Wind Nielsen.

Bestyrelsesarbejde

Michael Blædel har været formand for sammenslutningen af danske filmkritikere, der opløste sig selv i 1999, og siddet i Publicistklubbens bestyrelse i 26 år.

Bridge

Ud over at forske i keramik slapper Blædel af med at holde foredrag, skrive om og spille bridge. Foreningsliv deltager Blædel ikke i – men ses dog ofte til Modersmål-Selskabets arrangementer, f.eks. da forfatter og oversætter Niels Brunse fik Modersmål-Prisen i september 2012. Billedet af redaktør Michael Blædel blev taget ved den efterfølgende reception.

Et fødselsdagsønske

Gerda Tastum Leffers udtaler et ønske i dagens anledning; ikke om en gave til Michael Blædel, men om en til Modersmål-Selskabet.

»Det ville være rart, om Michael Blædels selvbiografi en dag udkom på Modersmål-Selskabets forlag. Han er af mange sikkert betragtet som en lukket bog, man stiller forventninger om overraskelser til.«

Vi er mange, der deler Leffers’ ønske, men i øvrigt vil ønske redaktør Blædel hjertelig til lykke med dagen!

En replik om bandeord

Ingrid Carlsen
Ingrid Carlsen

At misbruge Guds og Jesu navn eller påkalde Djævelen med alle hans navne, dét er at bande, skriver Ingrid Carlsen.

Marianne Rathjes kategorisering af bandeord

I artiklen ”Sex i sproget” i Modersmål-Selskabets nye 2012-årbog Sprog og sex deler Marianne Rathje det danske sprogs sexinficerede ord i 3 kategorier: bandeord, skældsord og det vulgære sprog. Bl.a. ordene shit og fuck kaldes her for bandeord.

Den traditionelle forståelse

Traditionelt ‒ i flere hundrede år ‒ har man imidlertid betragtet bandeord anderledes, og det er der stadig nogle, der gør, bl.a. mig, som benævner disse ord som grimme ord.

Derimod er bandeord, som øverst beskrevet, at misbruge Guds navn. Tager man Guds navn i munden som en besværgelse ved fx at sige “s’gu,” som er en forkortelse af “så Gud”, så misbruger man Guds navn ved at tage Gud til vidne på det, man siger, selv om det overhovedet ikke er det, man mener, og selv om man ikke har fået lov til at tage Gud til indtægt for det, man siger.

På side 97 skrives tre bandeord, som er kategoriseret rigtigt: sgu, for Satan og fandeme. Men lidt længere nede nævnes tre ord som milde bandeord. Men jeg mener ikke, at bandeord kan gradbøjes, lige så lidt som man kan sige, at en kvinde kun er lidt gravid!

Er man uenige om kategoriseringen af ordene, er man selvfølgelig også uenig om statistikkerne, så skulle jeg lave statistikkerne, ville de se noget anderledes ud end Marianne Rathjes.

Den bibelske baggrund

Hvis man skal finde ud af, hvad det egentlig er at bande, må man kende begrundelsen, som går helt tilbage til Bibelen. Allerede i De Ti Bud i Bibelen står der, at man ikke må have andre guder end Gud (2 Mosebog 20,1-20; 5 Mosebog 5).

Ord betyder noget

Nu er det formentlig de færreste danskere, der gør sig klart, hvad bandeordene betyder, og mange bruger dem sikkert bare for at forstærke det, de gerne vil sige.

Ord er imidlertid med til at forme os som mennesker og danne vores holdninger, og ord betyder noget. Det er fx ret interessant, at en ed som »kraftedme« efterhånden sjældent høres. Mange har fundet ud af, at det betyder »må kræften æde mig!«, og det er ikke et ønske, man har lyst til at slynge om sig med!

Det sker ofte, dog ikke så hyppigt som tidligere, at folk, der bruger et bandeord, siger undskyld, når der er kristne til stede, fordi man ved, at de kristne ikke bryder sig om det og synes, det er forkert. Hvorfor synes de det? Jo, det hænger sammen med deres respekt for Gud. Dertil kommer, at det kristne livssyn er en positiv og værdifuld livsholdning, som er meget personlig. Af respekt for det har mange derfor brugt at sige undskyld, uanset om de personligt var enige eller ej.

En opfordring

Naturligvis kan man definere og kategorisere grimme ord, som man vil, men jeg opfordrer til, at man holder fast i den traditionelle, velbegrundede forståelse af bandeord og andre grimme ord og følgelig definerer og kategoriserer dem derefter.

Det vil efter min opfattelse være mere korrekt.

Jule- og nytårsønske: Kulturministerens støtte til en ny sproglov

Forside på Sprog & Samfund, som Marianne Jelved fik tilsendt sammen med årbogen for 2012, Sprog og sex
»For nylig udkom så den bog, der for alvor tænder lidenskaberne.« Og nej, det er ikke årbogen, som Jelved har fået tilsendt, men Retskrivningsordbogen.

Modersmål-Selskabet håber, at den nye kulturminister, Marianne Jelved (R), vil bidrage til at imødekomme Modersmål-Selskabets mangeårige ønske om en dansk sproglov. Det skriver Modersmål-Selskabets formand, Jørgen Christian Wind Nielsen, i et brev til kulturministeren, hvor han også ønsker hende til lykke med posten.

Som formand for Modersmål-Selskabet vil jeg gerne på selskabets vegne ønske dig til lykke med posten som kulturminister. Modersmål-Selskabet har siden 1979 arbejdet for bevarelse og udvikling af det danske sprog, og vi glæder os over, at det nu er dig, der beklæder denne post, fordi Folketinget og dets Kulturudvalg netop i denne samling drøfter forslag B 13 til folketingsbeslutning om forberedelse af en dansk sproglov.

På baggrund af din uddannelse og tidligere beskæftigelse som folkeskolelærer og formand for Dansklærerforeningen samt din politiske interesse for uddannelsespolitik og kulturudvikling håber vi, at du vil kunne bidrage til at imødekomme Modersmål-Selskabets tilbagevendende ønske om en dansk sproglov. Det danske sprog er en grundlæggende forudsætning for dansk kultur og folkestyre, og en rammelovgivende sproglov vil fastslå det danske sprogs betydning for nationens fællesskab. Hvorfor findes der en sproglov i alle vore nordiske nabolande inkl. Færøerne og Grønland, men ikke i Danmark?

Wind Nielsen vedlægger den nye årbog, Sprog og sex, og det seneste nummer af vores medlemsblad, Sprog & Samfund. Årbogen kan købes her på hjemmesiden, men du kan også melde dig ind og få såvel årbog som Sprog & Samfund. Gør du det inden 31. december, får du årbogen for både 2012 og 2013.