På Den Internationale Modersmålsdag havde Modersmål-Selskabet inviteret til debatmøde om sprog og etik med professor Anne-Marie Mai fra Det Etiske Råd. Professor Mai holdt oplæg om Sprog som etisk udfordring i sundhedsvæsenet og præsenterede dermed den kampagne, som Det Etiske Råd søsatte et par uger senere (jf. et snarligt indlæg her på hjemmesiden). Eftersom det kunne blive særdeles omfattende, har Rådet valgt at koncentrere sig om fem emner:
Overvægt
Graviditet
Psykisk sygdom
Aktiv dødshjælp
Kronisk sygdom
Her kan du høre godt 20 minutter af professor Anne-Marie Mais oplæg. En svag lyd af en saks angiver, at der er klippet større eller mindre dele af foredraget væk.
Gerda Thastum Leffers udgiver 7. marts bogen »Min årstid: Essays og digte« på Forlaget mellemgaard (sic). Leffers skriver bl.a.:
Jeg håber, at de tanker, jeg giver udtryk for i bogen her, finder genklang hos mange læsere. At det er tanker, mange genkender, men ikke har udtrykt før – eller har udtrykt helt anderledes – og at mine essays derfor kan overraske, inspirere og også gøre en forskel.
Christian Brøns' danske sang "Venter" vandt ikke. Pressefoto: Nicolas Tobias Følgaard
Årsagen?
Der var kun en af de ni deltagende melodier, som blev sunget på dansk, da Dansk Melodi Grand Prix 2012 blev afholdt i aftes den 21. januar. Som selskab for bevarelse og udvikling af det danske sprog bekæmper Modersmål-Selskabet brugen af unødigt engelsk. Det er derfor naturligt at efterlyse årsagen til, at otte af ni grandprix-deltagere foretrækker at have engelske tekster til deres melodier.
Ingen overbevisende svar
Tror de, at vinderchancerne er større for engelsksprogede sange? Eller at det er lettere at synge på engelsk end på dansk? Modersmål-Selskabet har ikke fundet overbevisende svar på disse spørgsmål. De dansksprogede sangtitler lever i den nationale hukommelse og bidrager til glæden og stoltheden over det danske sprog. Modersmål-Selskabet indbyder til debat.
Udviklingen siden 2004
Siden 2004 har det været tilladt at indlevere tekster til det danske Melodi Grand Prix på fremmede sprog. Dengang protesterede Modersmål-Selskabet overfor DR med påpegning af, at man derved undergravede hensigten med denne sangfestival, som oprindeligt skulle være en præsentation af de deltagende landes nationale særpræg sprogligt som melodisk. Dansk Melodi Grand Prix 2012 er den 41. udgave siden starten i 1957. Ved konkurrencen den 26. februar 2011 havde tre af de ti melodier danske tekster. Og i år var det altså kun en af de ni.
DR’s egen sprogpolitik
I fjor spurgte Modersmål-Selskabet den ansvarlige DR-chef Søren Therkelsen om, hvorfor det ikke er obligatorisk at synge på dansk ved det danske melodi grand prix. Han henviste til, at det primært er en dyst mellem melodier indenfor popgenren, hvor der selv på det danske marked er en tiltagende flittig brug af det engelske sprog. Samtidig er det danske Melodi Grand Prix en udvælgelseskonkurrence til Eurovisionens Song Contest, hvor DR ønsker at kunne konkurrere på lige vilkår med de øvrige 42 deltagerlande, der alle har sproglig valgfrihed.
Men hvorfor denne unødvendige leflen for det engelske sprog, når det i DR’s egen sprogpolitik gøres til en officiel opgave at værne om det nationale sprog? Søren Therkelsen afviser leflen med sin henvisning til udviklingen i konkurrencedeltagelsen, men gør samtidig opmærksom på DR’s fokus på brug af det danske sprog i musikken, fx hyldest af danskpoppen i forbindelse med Spil dansk dagen.
