bogmesser

Formandens årsberetning 2003
Kære forsamling. Hjertelig velkommen til Modersmål-Selskabets 24. ordinære generalforsamling.

Modersmål-Selskabets formål, sprogpolitik og repræsentationer

Før jeg begynder min egentlige beretning for året 2002 vil jeg kort omtale Selskabets formål og sprogpolitik og de steder, Selskabet er repræsenteret.

Modersmål-Selskabet har til formål at virke for bevarelse og udvikling af modersmålet som en grundlæggende forudsætning for dansk kultur og folkestyre. Vi arbejder for, at alle borgere i Danmark bør kunne tale og skrive dansk på et niveau, der gør dem til aktive borgere i det danske demokrati.

Vi mener, at dansk skal fortsætte med at være et komplet sprog, der bruges som sprog i alle dele af samfundet. Ikke blot som familiens sprog, men inden for alle domæner – sprogbrugssituationer – i videnskab, erhvervsliv og underholdning. Et sprog er en vigtig del af tænkning og forestillingsliv, og specielt modersmålet er bærer af vores individuelle identitet samtidig med at det fastholder os i vores fællesskab med andre.

Modersmål-Selskabet har siden 1997 haft plads den i Dansk Sprognævns repræsentantskab. Det er bestyrelsesmedlem Claus Tilling der er beskikket som selskabets repræsentant. Vi er glade for, at der findes et Dansk Sprognævn, og at Nævnet følger sprogets udvikling og udgiver Retsskrivningsordbogen med revisioner, på et sprogvidenskabeligt grundlag. Vi finder, at der bør være ressourcer til at Sprognævnets virksomhed – som rådgivende instans – kan udbygges i takt med den øgede efterspørgsel efter vejledning.

Undervisningsministeriet afsluttede i 2002 projektet: Fremtidens danskfag. Vi havde plads i dette projekt til at overveje udviklingen af danskfaget og danskundervisningen på alle niveauer i dansksystemet. Selskabet blev repræsenteret ved bestyrelsesmedlem Claus Tilling.

Vi er mange der efterlyser en officiel sprogpolitik for det danske sprog eller bare en handlingsplan som i Sverige. Kulturministeren har i marts i år nedsat en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe, bestående af sprogeksperter og en række repræsentanter for vidensministerier. Arbejdsgruppen skal udarbejde en samlet politisk handlingsplan for styrkelse af det danske sprog i fremtiden. Selskabet hilser denne plan velkommen, og følger og blander os i den debat, der allerede nu er begyndt.

Som et mere uformelt medlemskab kan nævnes, at Modersmål-Selskabet deltager i organisationen “Samrådet af litterære selskaber i Danmark”, som nu rummer 20 selskaber.

Nyt logo og layout af Sprog & Samfund

Bestyrelsen ønskede at gøre Selskabet mere synligt, at skaffe det mere opmærksomhed – foreninger i det offentlige rum har jo trange kår i dagens Danmark. Vi blev enige om, at et mere moderne logo kunne skabe opmærksomhed. Logoet blev lanceret første gang i Sprog & Samfund, september 2002. Logoet er udarbejdet af to studerende, Sophie Eriksen og Gryn Jensen, fra Den Grafisk Højskole. Samme nummer af Sprog & Samfund, hvor det nye logo blev lanceret, blev også layoutmæssigt fornyet, igen efter moderne principper. Tre spalter er blevet til to, der er kommet fast bagkant og en større tydelighed i afsnittene. Vi finder, at læsningen – med de færre linjeskift – bliver mere flydende, og at helheden tjener til at fremhæve teksterne med temabjælker og citater.

Publikationer

Selskabet har udgivet fire numre af Sprog & Samfund. Vi er glade for af at have fået professor Erik Hansen, tidligere formand for Dansk Sprognævn, som fast klummeskribent. Der har ikke, som i 2001, været ”krig” i bladet – kommakrig – men spændende artikler og anmeldelser.

Selskabet årbog Dialekter – sidste udkald?, fik stor medieomtale. Dialekterne svinder, ved vi, alligevel satte vi et spørgsmålstegn i titlen. Dialekterne og de nye multietnolekter – dem vi ofte kalder dansk med accent – er alle en del af vor danske kulturs mangfoldighed. Artiklerne i årbogen er – som altid i vores årbøger – både skrevet af forskere, baseret på forskning, og af almindelige mennesker ”af karsken bælg”. Mon ikke vi alle med lige stor glæde læser forskerens artikel om samtale mellem to 16-årige nydanskere på et multietnolektisk sprog og lægmandens artikel om sønderjysk identitet udtrykt gennem det sønderjyske sprog?

Årbogen har et større omfang end tidligere år. Den er layoutet af Kitte Fennestad, som har layoutet vores årbøger de seneste 7 år. Vi er stolte af, at et lille selskab, med et behersket kontingent, er i stand til at udsende en sådan årbog, der i bogladepris koster 195 kr., samt et tidsskrift med 4 numre årligt. Det er kun muligt for os fordi vi modtager mange fondsmidler. Desværre, som det vil fremgå af regnskabet, modtog vi ikke i 2002 helt så mange fondsmidler som forventet. Vi vil naturligvis i fremtiden justere indtægter og udgifter.

Årbogen 2003 er under udarbejdelse, arbejdstitlen er “Alting kan have navne”. Fra forskergruppen medvirker Bent Jørgensen, Eva Meldgaard og Jørgen Schack med flere – og ”udenfor” Klaus Rifbjerg, Vagn Steen og Kenn Stilling – ham der gav Café Sommersko navn. Sted-, by- og egnsnavne, navnenes magi og det ret nye begreb numerologi – skal vi skifte dåbsnavnet ud for at få mere ud af tilværelsen? – kommer til debat. Kælenavne, dyrenavne og – ikke mindst spændende – hvordan man får en gade eller plads opkaldt efter sig? Det skriver borgmester Søren Pind om.

Arrangementer

I forbindelse med udsendelsen af årbogen havde vi et velbesøgt årbogsmøde på Christiansborg. Der blev talt og sunget på dialekt. Søren Sørensen fra Selskabet Bellmann i Danmark sang Bellmann på Thybomål og folketingsmedlem Kristen Touborg talte (ligesom han gør fra talerstolen i Folketingssalen) og sang på sin hjemegns vestjyske dialekt fra Gudum ved Lemvig. Da han sang om Dronning Magrethes besøg i Lemvig var intet øje tørt! Formanden for årbogsudvalget, bestyrelsesmedlem Gerda Thastum Leffers, holdt styr på de uregerlige tropper.

I september afholdt vi et symposium på Christiansborg, hvor forfatterne Inge Eriksen og Jette Drewsen og kritikerne Lars Bukdahl og Erik Skyum-Nielsen tog temperaturen på tidens sprog, både det der omgiver os i hverdagen i medier og samtale, og litteraturens sprog. Desværre blev Sprog & Samfund ved fejl udsendt så sent, at opslaget til arrangementet først kunne læses få dage før selve arrangementet. Vi tror det var forklaringen på det meget lille fremmøde. Vi der deltog, var nærmest euforiserede af begejstring.

Modersmål-Prisen

Modersmål-Prisen 2002 gik til kunstneren Ib Spang Olsen, et utraditionelt valg af en utraditionel kunstner. Han har beredt os mange glæder gennem sin streg, sit mundtlige foredrag og sin skribentvirksomhed, såvel i poesi som i prosa. Selskabets næstformand, Arne Hermann, konkluderede i sin tale til prisvinderen, at Ib Spang Olsen bruger sproget i alle dets facetter – varieret, præcist, kunstnerisk – men ikke kunstlet – funktionelt og æstetisk perspektivrigt. Også denne prisuddeling gav fin medieomtale. Ib Spang Olsen var beskeden, da Michael Meyerheim i TV2 antydede slægtsskabet med H.C.Andersen.

Vi har i år besluttet ikke at uddele Modersmål-Prisen sammen med generalforsamlingen, men i forbindelse med et selvstændigt arrangement til efteråret. Vi har tidligere, af praktiske hensyn, været nødt til at uddele prisen i efteråret og har fundet, at det er en god idé. Vi har i Sprog & Samfund bedt medlemmerne komme med forslag til mulige prismodtagere, og har allerede modtaget flere. Forslagene sættes straks på vores liste. Vi har sat fristen til 1. juni, så det kan stadig nås.

Bogmessen

Modersmål-Selskabet deltog for tredje år i træk i Bogmessen i Forum i København, den 15.-17. november. Bogmessen er de seneste år åbnet af selskabets prismodtagere Frederik Dessau og Klaus Rifbjerg. Vi havde således forventet at se Ib Spang Olsen på podiet til åbningen, men måtte vente til Bogmessens afslutning med at se ham i en spændende samtale med Søren Ulrich Thomsen. Vi havde vores faste lille stand. Det er dyrt at udstille, man betaler pr. kvadratmeter, så vores 2 kvadratmeter må absolut være messens billigste. Standen er beskeden i størrelse, men smuk med reoler og bogskab tegnet af Mogens Koch. Tak til Rud Rasmussen for lån af disse kvalitetsmøbler. Vi solgte mange bøger og fik 15 nye medlemmer.

Nye medlemmer

Selskabet fik i 2002 40 nye medlemmer. De medlemmer, der meldte sig ind på Bogmessen, ”tæller” først fra 2003. Så vi må sige, at antallet af medlemmer er svagt stigende.

Donationer

Tak til donatorer der sender os gaver til gavn for det arbejde, vi gør i sprogets tjeneste. I kan se en liste over fondsbidrag i regnskabet. Ansøgningsudvalget er bestyrelsesmedlemmerne Gerda Thastum Leffers og Aage Reimer.

Webstedet

Selskabets websted er ved at få nyt layout som slutter sig til Sprog & Samfund. Suppleant i bestyrelsen, Anders Haahr, arbejder energisk på sagen. Det nye websted vil blive lanceret i løbet af sommeren; adressen er naturligvis uændret: www.modersmaal.dk.

Tak for godt samarbejde til vores lønnede hjælpere: sekretær Birte Iversen, redaktør Michael Blædel og revisor Jørgen Friis.

Tak til bestyrelsen som udfører et stort, ulønnet arbejde.

Selskabets kasserer Gerda Møller har desværre haft sygdom i året der gik, og har måttet afløses af revisor Jørgen Friis’ bogholder. Vi takker varmt Gerda Møller for mange års godt arbejde som Selskabets kasserer.

Tak til vores medlemmer for interesse og fremmøde.

I er de vigtigste af alle.