Formandsberetning til Modersmål-Selskabets 24. generalforsamling 2003

Formandens årsberetning 2003
Kære forsamling. Hjertelig velkommen til Modersmål-Selskabets 24. ordinære generalforsamling.

Modersmål-Selskabets formål, sprogpolitik og repræsentationer

Før jeg begynder min egentlige beretning for året 2002 vil jeg kort omtale Selskabets formål og sprogpolitik og de steder, Selskabet er repræsenteret.

Modersmål-Selskabet har til formål at virke for bevarelse og udvikling af modersmålet som en grundlæggende forudsætning for dansk kultur og folkestyre. Vi arbejder for, at alle borgere i Danmark bør kunne tale og skrive dansk på et niveau, der gør dem til aktive borgere i det danske demokrati.

Vi mener, at dansk skal fortsætte med at være et komplet sprog, der bruges som sprog i alle dele af samfundet. Ikke blot som familiens sprog, men inden for alle domæner – sprogbrugssituationer – i videnskab, erhvervsliv og underholdning. Et sprog er en vigtig del af tænkning og forestillingsliv, og specielt modersmålet er bærer af vores individuelle identitet samtidig med at det fastholder os i vores fællesskab med andre.

Modersmål-Selskabet har siden 1997 haft plads den i Dansk Sprognævns repræsentantskab. Det er bestyrelsesmedlem Claus Tilling der er beskikket som selskabets repræsentant. Vi er glade for, at der findes et Dansk Sprognævn, og at Nævnet følger sprogets udvikling og udgiver Retsskrivningsordbogen med revisioner, på et sprogvidenskabeligt grundlag. Vi finder, at der bør være ressourcer til at Sprognævnets virksomhed – som rådgivende instans – kan udbygges i takt med den øgede efterspørgsel efter vejledning.

Undervisningsministeriet afsluttede i 2002 projektet: Fremtidens danskfag. Vi havde plads i dette projekt til at overveje udviklingen af danskfaget og danskundervisningen på alle niveauer i dansksystemet. Selskabet blev repræsenteret ved bestyrelsesmedlem Claus Tilling.

Vi er mange der efterlyser en officiel sprogpolitik for det danske sprog eller bare en handlingsplan som i Sverige. Kulturministeren har i marts i år nedsat en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe, bestående af sprogeksperter og en række repræsentanter for vidensministerier. Arbejdsgruppen skal udarbejde en samlet politisk handlingsplan for styrkelse af det danske sprog i fremtiden. Selskabet hilser denne plan velkommen, og følger og blander os i den debat, der allerede nu er begyndt.

Som et mere uformelt medlemskab kan nævnes, at Modersmål-Selskabet deltager i organisationen “Samrådet af litterære selskaber i Danmark”, som nu rummer 20 selskaber.

Nyt logo og layout af Sprog & Samfund

Bestyrelsen ønskede at gøre Selskabet mere synligt, at skaffe det mere opmærksomhed – foreninger i det offentlige rum har jo trange kår i dagens Danmark. Vi blev enige om, at et mere moderne logo kunne skabe opmærksomhed. Logoet blev lanceret første gang i Sprog & Samfund, september 2002. Logoet er udarbejdet af to studerende, Sophie Eriksen og Gryn Jensen, fra Den Grafisk Højskole. Samme nummer af Sprog & Samfund, hvor det nye logo blev lanceret, blev også layoutmæssigt fornyet, igen efter moderne principper. Tre spalter er blevet til to, der er kommet fast bagkant og en større tydelighed i afsnittene. Vi finder, at læsningen – med de færre linjeskift – bliver mere flydende, og at helheden tjener til at fremhæve teksterne med temabjælker og citater.

Publikationer

Selskabet har udgivet fire numre af Sprog & Samfund. Vi er glade for af at have fået professor Erik Hansen, tidligere formand for Dansk Sprognævn, som fast klummeskribent. Der har ikke, som i 2001, været ”krig” i bladet – kommakrig – men spændende artikler og anmeldelser.

Selskabet årbog Dialekter – sidste udkald?, fik stor medieomtale. Dialekterne svinder, ved vi, alligevel satte vi et spørgsmålstegn i titlen. Dialekterne og de nye multietnolekter – dem vi ofte kalder dansk med accent – er alle en del af vor danske kulturs mangfoldighed. Artiklerne i årbogen er – som altid i vores årbøger – både skrevet af forskere, baseret på forskning, og af almindelige mennesker ”af karsken bælg”. Mon ikke vi alle med lige stor glæde læser forskerens artikel om samtale mellem to 16-årige nydanskere på et multietnolektisk sprog og lægmandens artikel om sønderjysk identitet udtrykt gennem det sønderjyske sprog?

Årbogen har et større omfang end tidligere år. Den er layoutet af Kitte Fennestad, som har layoutet vores årbøger de seneste 7 år. Vi er stolte af, at et lille selskab, med et behersket kontingent, er i stand til at udsende en sådan årbog, der i bogladepris koster 195 kr., samt et tidsskrift med 4 numre årligt. Det er kun muligt for os fordi vi modtager mange fondsmidler. Desværre, som det vil fremgå af regnskabet, modtog vi ikke i 2002 helt så mange fondsmidler som forventet. Vi vil naturligvis i fremtiden justere indtægter og udgifter.

Årbogen 2003 er under udarbejdelse, arbejdstitlen er “Alting kan have navne”. Fra forskergruppen medvirker Bent Jørgensen, Eva Meldgaard og Jørgen Schack med flere – og ”udenfor” Klaus Rifbjerg, Vagn Steen og Kenn Stilling – ham der gav Café Sommersko navn. Sted-, by- og egnsnavne, navnenes magi og det ret nye begreb numerologi – skal vi skifte dåbsnavnet ud for at få mere ud af tilværelsen? – kommer til debat. Kælenavne, dyrenavne og – ikke mindst spændende – hvordan man får en gade eller plads opkaldt efter sig? Det skriver borgmester Søren Pind om.

Arrangementer

I forbindelse med udsendelsen af årbogen havde vi et velbesøgt årbogsmøde på Christiansborg. Der blev talt og sunget på dialekt. Søren Sørensen fra Selskabet Bellmann i Danmark sang Bellmann på Thybomål og folketingsmedlem Kristen Touborg talte (ligesom han gør fra talerstolen i Folketingssalen) og sang på sin hjemegns vestjyske dialekt fra Gudum ved Lemvig. Da han sang om Dronning Magrethes besøg i Lemvig var intet øje tørt! Formanden for årbogsudvalget, bestyrelsesmedlem Gerda Thastum Leffers, holdt styr på de uregerlige tropper.

I september afholdt vi et symposium på Christiansborg, hvor forfatterne Inge Eriksen og Jette Drewsen og kritikerne Lars Bukdahl og Erik Skyum-Nielsen tog temperaturen på tidens sprog, både det der omgiver os i hverdagen i medier og samtale, og litteraturens sprog. Desværre blev Sprog & Samfund ved fejl udsendt så sent, at opslaget til arrangementet først kunne læses få dage før selve arrangementet. Vi tror det var forklaringen på det meget lille fremmøde. Vi der deltog, var nærmest euforiserede af begejstring.

Modersmål-Prisen

Ib Spang Olsen modtager Modersmål-Prisen og blomster
Ib Spang Olsen modtager Modersmål-Prisen og blomster af Arne Hermann. Foto: Hans Jørn Storgaard Andersen

Modersmål-Prisen 2002 gik til kunstneren Ib Spang Olsen, et utraditionelt valg af en utraditionel kunstner. Han har beredt os mange glæder gennem sin streg, sit mundtlige foredrag og sin skribentvirksomhed, såvel i poesi som i prosa. Selskabets næstformand, Arne Hermann, konkluderede i sin tale til prisvinderen, at Ib Spang Olsen bruger sproget i alle dets facetter – varieret, præcist, kunstnerisk – men ikke kunstlet – funktionelt og æstetisk perspektivrigt. Også denne prisuddeling gav fin medieomtale. Ib Spang Olsen var beskeden, da Michael Meyerheim i TV2 antydede slægtsskabet med H.C.Andersen.

Vi har i år besluttet ikke at uddele Modersmål-Prisen sammen med generalforsamlingen, men i forbindelse med et selvstændigt arrangement til efteråret. Vi har tidligere, af praktiske hensyn, været nødt til at uddele prisen i efteråret og har fundet, at det er en god idé. Vi har i Sprog & Samfund bedt medlemmerne komme med forslag til mulige prismodtagere, og har allerede modtaget flere. Forslagene sættes straks på vores liste. Vi har sat fristen til 1. juni, så det kan stadig nås.

Bogmessen

Modersmål-Selskabet deltog for tredje år i træk i Bogmessen i Forum i København, den 15.-17. november. Bogmessen er de seneste år åbnet af selskabets prismodtagere Frederik Dessau og Klaus Rifbjerg. Vi havde således forventet at se Ib Spang Olsen på podiet til åbningen, men måtte vente til Bogmessens afslutning med at se ham i en spændende samtale med Søren Ulrich Thomsen. Vi havde vores faste lille stand. Det er dyrt at udstille, man betaler pr. kvadratmeter, så vores 2 kvadratmeter må absolut være messens billigste. Standen er beskeden i størrelse, men smuk med reoler og bogskab tegnet af Mogens Koch. Tak til Rud Rasmussen for lån af disse kvalitetsmøbler. Vi solgte mange bøger og fik 15 nye medlemmer.

Nye medlemmer

Selskabet fik i 2002 40 nye medlemmer. De medlemmer, der meldte sig ind på Bogmessen, ”tæller” først fra 2003. Så vi må sige, at antallet af medlemmer er svagt stigende.

Donationer

Tak til donatorer der sender os gaver til gavn for det arbejde, vi gør i sprogets tjeneste. I kan se en liste over fondsbidrag i regnskabet. Ansøgningsudvalget er bestyrelsesmedlemmerne Gerda Thastum Leffers og Aage Reimer.

Webstedet

Selskabets websted er ved at få nyt layout som slutter sig til Sprog & Samfund. Suppleant i bestyrelsen, Anders Haahr, arbejder energisk på sagen. Det nye websted vil blive lanceret i løbet af sommeren; adressen er naturligvis uændret: www.modersmaal.dk.

Tak for godt samarbejde til vores lønnede hjælpere: sekretær Birte Iversen, redaktør Michael Blædel og revisor Jørgen Friis.

Tak til bestyrelsen som udfører et stort, ulønnet arbejde.

Selskabets kasserer Gerda Møller har desværre haft sygdom i året der gik, og har måttet afløses af revisor Jørgen Friis’ bogholder. Vi takker varmt Gerda Møller for mange års godt arbejde som Selskabets kasserer.

Tak til vores medlemmer for interesse og fremmøde.

I er de vigtigste af alle.

Modersmål-Prisen 2002 til Ib Spang Olsen

Invitation

Ib Spang Olsen får Modersmål-Prisen 2002, med begrundelse ved Arne Hermann
Ib Spang Olsen og Arne Hermann, som motiverede årets uddeling. Foto: Hans Jørn Storgaard Andersen

Modersmål-Prisen 2002 går til tegneren og forfatteren Ib Spang Olsen.

Det er et utraditionelt valg, men Ib Spang Olsen er også en utraditionel kunstner. Som en nutidig H.C. Andersen har han udnyttet sine mange talenter som tegner, fortæller og forfatter – og fået såvel yngre som ældre i tale.

Fra radio, TV og populære børne- og voksenbøger kender alle hans følsomme streg og hans nuancerede og udtryksfulde sprog. På en gang fantasifuldt spillende og stilfærdigt engagerende.

Offentligheden kender også Ib Spang Olsen som den engagerede samfundskritiker, der på sin egen indtrængende, men altid sobre og ukunstlede måde har taget til orde i debatten om f.eks. sprog, miljø, almindelig velanstændighed m.v.

Prisen overrækkes torsdag den 16. maj kl. 18 ved en højtidelighed i Snapstinget på Christiansborg. Alle – også ikke-medlemmer af Modersmål-Selskabet – er velkomne.

Elisabet Sinding
Formand

Prisuddelingen, fotograferet af Hans Jørn Storgaard Andersen

Arne Herman motiverer uddelingen af Modersmål-Prisen 2002 til Ib Spang Olsen
Arne Herman motiverer uddelingen af Modersmål-Prisen 2002 til Ib Spang Olsen
Ib Spang Olsen modtager Modersmål-Prisen og blomster
Ib Spang Olsen modtager Modersmål-Prisen og blomster
Ib Spang Olsen holder takketale for Modersmål-Prisen 2002
Ib Spang Olsen holder takketale for Modersmål-Prisen 2002
Martin Spang Olsen og Anna Britt H. Mathiassen synger under festlighederne
Martin Spang Olsen og Anna Britt H. Mathiassen synger under festlighederne.

Forord til Årbog 2000: Dansk

Modersmål-Selskabet håber med denne årbog at kunne bidrage til større forståelse for integrationsprocessen i Danmark. Forståelse for hvor helt anderledes og langt sværere det er at blive optaget i fællesskabet og at lære dansk, end antaget den dag man som indvandrer kom til landet og kun kendte det af omtale. Et lille land blandt verdens bedste – med en mild, venlig og veluddannet befolkning – med kulturelt og menneskeligt overskud – god økonomi – og et modersmål det kan falde fremmede svært at lære.

“Nattergalen! den kjender jeg jo slet ikke!
er her saadan en Fugl i mit Keiserdømme,
ovenikjøbet i min Have… ”
(H.C. Andersen)

Her har de ikke-fremmede en opgave. Kejseren kendte ikke nattergalen, skønt dens røst længe havde lydt i hans egen have. Det var i Kina. Men det gælder overalt, at begge parter skal ville integrationen. Den bliver umulig, hvis “indfødte danskere enten ikke gider eller ikke vil klappe ørerne en lille smule op” (Normann Jørgensen s.112). Vi skal lytte – og tale: “For netop sproget er forudsætningen for enhver menneskelig kommunikation og dermed kultur” (Arne Hermann s.134).

“Sproget er sange og eventyr” siger norsk fødte Baard Owe (s.9) og just ham fandt instruktør Wladimir Herman frem til, engang han skulle bruge en hovedperson der “måtte være en kapacitet som skuespiller og som dansktalende(!)” (Claus Tiiling s.25).

Sproget kan alt. Spørgsmålet kan være, om vi vil “overtale, informere, søge information, anklage, overfuse eller rose min (vores) modtager?” (Karen Lund s.36).

Det sproglige redskab kan jo ikke betjene os bedre eller mere præcist, end vi formår at bruge det. Men sprog er et, modersmål noget mere, fremgår det af et par politikercitater med kommentarer af Allan Tølle og Janus Møller (s.46), og Dorte Ahlberg Andersen medgiver, at “en af vejene til integration er et godt dansk sprog, men skal det være dansk, dansk og atter dansk?” (s.56).

Men dansk kan næppe blive for godt for den der bor i Danmark – og så er det jo en gevinst også i nordisk sammenhæng. Karen Risager siger (s.65) om de indvandrere, der opnår god beherskelse af dansk: “Når de f.eks. skriver en bog på dansk, vil den også kunne læses af nordmænd og svenskere (…..) Tamiler i Danmark, samer i Norge, og dansktalende grønlændere kan med lidt god vilje udveksle erfaringer på dansk.” Altså endnu et værdifuldt incitament for danskindlæring.

Det vil vare noget, før begrebet andetsprog står klart for enhver også uden for skolekredse. Men Anne Holmens artikel hjælper på vej, og at “dansk som andetsprog er kommet for at blive,” er der næppe nogen der betvivler eller beklager. Det er ad sproglig vej også kropssproglig – at forståelsen fremmes. Tid og gode venskaber hjælper til. Men “at finde en dansk studiekammerat, man kan blive ven med, er kun de allerfærreste forundt, og der kræves normalt personlig udstråling i skærebrænderklassen, før vi får øje på personligheden bag den “fremmede” facade,” udtaler Karin Kunzendorf (s.87) som en af sine læreriagttagelser på Københavns Dag- og Aften Seminarium, hvor man for øvrigt har landets eneste Forberedelseskursus for Indvandrere og Flygtninge, der ønsker at uddanne sig til lærere. Det giver stof til eftertanke.

Det samme gør Bente Krogs 83-årige somalier (s.99), der vil lære dansk for ikke at være afhængig af tolke eller andre i samtalesituationer. En fremmed tolk bør kunne “dansk på den danske måde” (s.29). Det kan Naser Khader, og herværende bogs tema har været ledende også for valget af ham som årets prismodtager i egenskab af tolk og forfatter.

Catherine Brouwer har som dansktalende hollænder fundet et par typiske forklaringer, når samtaleformen ikke svarer til dansk standard “Taleren prøver at være sjov eller taleren laver en fejl” (s.119). Teksten indeholder nogle illustrative samtaleuddrag. I dag er der selvfølgelig ofte etnolektale forklaringer på sproglige misforståelser. Engang var vort sprog rigt på dialekter, siger Johannes Wagner (s.131), men der er sket et skift, så vi nu har “et rigssprog med regionale træk. Den sproglige mangfoldighed, som kendetegner et blomstrende sprog, er beskåret. Måske er vi nu vidner til nye podninger, hvor etnolekter og indvandrernes sproglige indflydelse giver dansk en ny blomst.” Lad det blive en flot og holdbar blomst.