Årbogspræsentationer

Årtusindets første trykte udtaleordbog

Dansk Udtaleordbog (2024) bruger international lydskrift (IPA) og er et uundværligt værktøj, når man skal lære dansk som fremmedsprog. Den fås i en stor udgave (A4 med hårdt bind) til bogreolen eller kontoret og i en kompakt udgave (17×24 med blødt bind) til taske- og studiebrug.

Der er ingen normerede regler for dansk udtale, men mange holdninger til, hvordan dansk skal lyde. Målet med Dansk Udtaleordbog er at gengive den upåfaldende normaludtale, dvs. fravær af hørbart geografisk tilhørsforhold og stigmatiserende eller forældet udtale, ved at samle op på flere årtiers udtaleforandringer. Dansk Udtaleordbog er en videnskabeligt funderet udtaleordbog. Udviklingen af ordbogen inkorporerer forskellige lingvistiske videnskaber, herunder fonologi, morfologi, sproghistorie, sprogforandring og sprogteknologi.

Hvem har brug for en udtaleordbog?

Danske ords officielle stavemåde fastlægges af Dansk Sprognævn, men der er ingen officiel myndighed, som normerer, hvordan danske ord skal udtales, så hvorfor overhovedet lave en bog med danske ords udtale? Man kunne hævde, at man selv bestemmer, hvordan et ord skal udtales, men de fleste vil gerne pippe som de fugle, de er iblandt.

Hvis man lærer dansk som andet- eller fremmedsprog, kan man have brug for at slå et ords udtale op, men selvom man behersker dansk, kan man have huller i sin viden og ønske at se, hvordan det øvrige sprogsamfund håndterer udtalen af et bestemt ord.

Selvom man ikke er det mindste i tvivl om, hvordan et ord udtales, kan man være usikker på, hvordan udtalen skal beskrives. Hvilke lyde består ordet egentlig af, og hvordan er det forskelligt fra andre lignende ord? Man kan også være så sproginteresseret, at man kunne have lyst til at orientere sig i, om der findes andre måder at udtale et ord på end den, man kender, hvilke udviklinger der er i gang i sproget, og hvordan danske ord i det hele taget kan være opbygget lydligt.

Endelig er sproget konstant i forandring. Om 50 eller 100 år kunne sprogforskere og sproginteresserede have brug for at se, hvordan dansk udtale blev beskrevet tidligere, for at kortlægge, hvordan sproget til den tid adskiller sig.

Alle disse hensyn har vi haft in mente under udarbejdelsen af Dansk Udtaleordbog.

International lydskrift som undervisningsværktøj

Når man skal undervise i udtale, er en multimodal tilgang til stor hjælp. Her kan man med lydskrift kombinere det lydlige med noget visuelt. Det kender man fra læsepædagogik, hvor man bruger alfabetet som visuelt hjælpemiddel til at introducere tanken om, at et tegn kan repræsentere en lyd. En udfordring ved undervisning i dansk udtale er, at skriftsproget ikke er fulgt med de naturlige udtaleforandringer. Derfor er det nyttigt at gøre brug af et lydskriftsystem, hvor symboler konsekvent viser, hvordan forskellige udtaler adskiller sig fra hinanden, i modsætning til at lørneren blot er overladt til at efterligne underviserens mundbevægelser.

Nogle undervisere vil måske indvende, at deres lørnere ikke kender til IPA, og at et øget fokus på lydskrift derfor vil have begrænset effekt, i forhold til hvor meget ekstra tid det ville kræve at undervise i det. Man kan dog godt rette opmærksomheden mod de mest fremtrædende træk ved dansk udtale uden at gå meget i dybden, for over halvdelen af tegnene i IPA svarer til de bogstaver, vi kender fra alfabetet.

IPA kan sagtens anvendes, selvom man ikke forstår detaljerne i lydskriften, for man kan se, præcis hvilken forskel der er på to ords udtale, f.eks. er der kun vokallængden til forskel i fulde/fugle /ˈful.ə ˈfuːl.ə/, aspirationen til forskel i bil/pil /ˈpḭːl ˈpʰḭːl/ og stødet til forskel i mor/mord /ˈmoɐ ˈmoɐ̰/. Lydskriften afslører også, at man langtfra skal udtale alle bogstaverne i f.eks. hundrede /ˈhun.ɐɤ/. Ved at investere en lille smule tid i indføring i lydskrift kan man i sidste ende spare tid, og man kan komme langt ved blot at fokusere på nogle få IPA-tegn.

Eksempler

Vi har indspillet introduktions- og vejledningsafsnittet fra udtaleordbogen som lydbog med eksempler på de distinktive lyde. Alle medlemmer af Modersmål-Selskabet får et vandmærket eksemplar af lydbogen tilsendt på mail i forbindelse med udgivelsen. Lydbogen kan også købes hos boghandlere online.

Redaktion

Ruben Schachtenhaufen (f. 1975), ph.d., fonetiker, forsker og underviser i dansk udtale, lydskrift, fonetik og fonologi ved Københavns Universitet. Han står bag udtaleordbog.dk, schwa.dk og bogen Ny dansk fonetik (2023), som følger konventionerne i det internationale fonetiske alfabet (IPA). Schachtenhaufen har udviklet værktøjer, der på baggrund af fonologiske og morfologiske regler kan omdanne skrevne ord til lydskrift, som afspejler dansk udtalevariation.

Michael Bach Ipsen (f. 1986) har redigeret flere af Modersmål-Selskabets udgivelser om bl.a. dialekter og nabosprog og er forfatter til en illustreret ABC på vendelbomål, Michaels ABC på wæjlbomol (2024). Med sin baggrund i sprogvidenskab fra Københavns og Lunds Universitet har han bidraget til Dansk Udtaleordbog med et både diakront og synkront syn på variation i dansk.

Mikael Fabrin (f. 1971) har siden 2019 undervist i dansk som andetsprog på Danmarks Pædagogiske Universitet og på sprogcentre helt fra niveau A1 til B2, hvor retningslinjer for naturlig dansk udtale er et vigtigt hjælpemiddel. Under inddragelse af sin undervisningserfaring har han som led i sin specialisering i funktionel-kognitiv lingvistik ved Københavns Universitet medvirket til udarbejdelsen af Dansk Udtaleordbog.

Smugkig i ordbogen

 

Errata

I en redaktion af et omfang som denne udgivelse vil der uvægerligt være fejl, som vi naturligvis påtager os det fulde ansvar for. Fejlrettelser blive offentliggjort her på siden, ligesom vi på udtaleordbog@modersmaalselskabet.dk gerne modtager tilbagemeldinger, hvis man har fundet fejl eller ønsker at efterlyse ord, som vi af den ene eller anden grund måtte have glemt at få med.

På udtaleordbog.dk kan man finde flere udtalevarianter og få yderligere oplysninger om, hvem der typisk udtaler et ord på den ene eller anden måde. Her er det også muligt at efterlyse udtale af nye ord og indrapportere manglende udtalevarianter.

Særlig tak til

TOYOTA·FONDEN

Præsentation af medlemsbog 2023

“Virkelig fin og velskrevet historisk roman” lyder det bl.a. i lektørudtalelsen. 

Johannesminde, der udkom den 2. november 2023, er Sofie Jørgensens debut som romanforfatter. Bogen tager udgangspunkt i Sofie Jørgensens egen familiehistorie og rødder på Falster. Omdrejningspunktet er gården Johannesminde nord for Gedser på Sydfalster og handler om Lily og Antons liv på gården gennem 40 år og en verdenskrig. Det er en fortælling om en tid, hvor kvinder måske nok havde fået stemmeret, men i praksis var underlagt stramme sociale konventioner.

Sofie Jørgensen vandt i 2021 Modersmål-Selskabets skrivekonkurrence med novellen ‘Hesten’. Præmien var udgivelsen af et selvstændigt værk, som så er blevet til romanen Johannesminde. Vindernovellen blev sammen med de øvrige nominerede noveller udgivet i 2021 årbogen Stilhed før storm, og den indgår lettere omskrevet som en del af fortællingen i Johannesminde. 

Fra det ene sprog til det andet – Dansk i verden (2022)

Den 24. november 2022 udkom årets medlemsbog, en antologi om oversættelse.

Tolkning er en meget kompleks kommunikationssituation. Læg dertil, at den desværre alt for ofte betragtes og behandles, som om det blot var et almindeligt retsmøde afholdt på dansk, plus en række ord, rettens aktører ikke kender og forstår. Det er andet og mere end det, og jo mere vi bilder os det modsatte ind, jo mere er retssikkerheden truet (Philip Thinggaard).

27 bidrag indvier os i kunsten at oversætte, især skønlitteratur, primært til dansk ‒ og belyser det danske sprogs rolle i udlandet, historisk og kulturelt. Nogle af vores bedste oversættere præsenterer mange praktiske og teoretiske overvejelser. Hvordan kan man bedst være tro mod originalteksten uden at oversætte ordret? Hvad skal en litterær oversætter kunne? Er maskinoversættelse blevet en allieret med et tveægget sværd? Foruden retstolkning, tegnsprog og kunstsprog kommer antologien omkring en halv snes nære og fjerne sprog fra oldtiden til det 21. århundrede og deres indflydelse på dansk.

En irriteret orientalist har engang udtalt, at enhver arabisk rod har fire betydninger: sin grundbetydning og dens modsætning, noget med kameler og noget af seksuel karakter (Ellen Wulff).

I 2008 hed Modersmål-Selskabets årbog Fra det ene sprog til det andet og handlede om oversættelse. Den har længe været udsolgt, og lige så længe har det været vores ønske at genudgive de bidrag, som stadig er aktuelle, i en ajourført udgave, og samtidig benytte lejligheden til at supplere med nogle nyere strømninger fra et hav af oversættelser.

Kloge folk hævder, at i henhold til fysikkens love kan en humlebi ikke flyve. Andre og mindst lige så kloge hævder, at poesi ikke kan oversættes (Søren Schønberg Sørensen).

Årbogen i 2009 hed og handlede om Dansk i verden. De fleste af temaerne har vi taget op igen i løbet af de seneste fem år: nordisk nabosprogsforståelse (2018), de danske dialekter – herunder skånsk (2019) og de mange forskellige historisk og kulturelt betingede sprog og dialekter i grænselandet mellem Kongeåen og Ejderen (2020). Men Dansk i verden rummer også en håndfuld artikler, som tangerer temaet om oversættelse og velfortjent har fået plads i 2022-antologien.