Modersmål-Prisen til Bornholmsk Ordbog

I langt de fleste tilfælde er Modersmål-Prisen gået til en person, som på særlig fremragende vis har bidraget til bevarelse og udvikling af modersmålet, men i 2023 er valget faldet på et projekt, et fællesskab, der brænder for at bevare en af vores mest særprægede dialekter.

Bornholmsk Ordbog er rodfæstet i lokalbefolkningen og har skabt en hel folkelig bevægelse for at beskrive og bevare dialekten på Bornholm. Ved hjælp af især frivilligt arbejde fra over 30 bornholmere under projektleder og redaktør Alex Speed Kjeldsen er der indsamlet enorme mængder data på bornholmsk.

»Kommen ajle, la voss løtta i flokk, så ska ni se, a vi maita’d nokk!« Sådan lød den opfordring, der blev brugt for tidsskriftet Borrijnholmarijn, som udkom i 1920’erne til 1940’erne, og denne opfordring kan såmænd også i dag tjene som motto for det arbejde, som Bornholmsk Ordbog med sine mange frivillige ildsjæle, dygtige forskere og gavmilde fonde allerede er kommet langt med: »Kom alle, lad os løfte i flok, så skal I se, at vi magter det nok!«

Med valget af Bornholmsk Ordbog som modtager af Modersmål-Prisen 2023 ønsker vi at sætte fokus på endnu en dialekt, efter at Rikke Thomsen, der synger på sønderjysk, fik prisen i 2019.

Baggrund

Efter en ældre ufærdig bornholmsk ordbog ved J.C.S. Espersen (1812-1859) blev det oprindelige ordbogsprojekt sat i gang i 1925 af tre sprogforskere, Th. Teinnæs (1874-1933), P.K. Stibolt (1873-1960) og Aage Rohmann (1895-1982), som allerede dengang fremhævede nødvendigheden af en videnskabelig ordbog for bornholmsk, ligesom for andre dialekter, pga. »den stadige Udviskning af Folkemaalene, der under den moderne Kulturbevægelse finder Sted«.

Op gennem efterkrigstiden gik projektet nærmest i stå. Der var righoldigt materiale i arkivet på Københavns Universitet, men ingen nævneværdig interesse for det, før det blev genoplivet i digital form på initiativ af Alex Speed Kjeldsen i 2018 og lanceret som online-ordbog i marts 2021.

Sproglig folkebevægelse

Bornholmsk Ordbog er et forbilledligt ordbogsprojekt, der rodfæstet i lokalbefolkningen har skabt en hel folkelig bevægelse for at beskrive og bevare dialekten på Bornholm. Ved hjælp af forskningsbevillinger og fondsstøtte, men i endnu højere grad frivilligt arbejde fra over 30 bornholmere under projektleder og redaktør Alex Speed Kjeldsen, er der indsamlet, indtalt, gennemlyttet, korrekturlæst, transskriberet, digitaliseret og dokumenteret enorme mængder data på bornholmsk.

Der foreligger nu en bornholmsk internetordbog med over 25.000 opslagsord (næsten samtlige tillige forsynet med rigsmålsform) fordelt på over 50.000 artikler, der forener 21 bornholmske glossarer i én database, således at man med én søgning kan slå op i dem alle og få et samlet resultat med relevante artikler fra alle glossarer, som indeholder søgeordet.

Endvidere er arbejdet med en række andre ressourcer godt i gang – bl.a. bornholmsksprogede tekster og en interaktiv bornholmsk grammatik linket til ordbogens database.

Teknologi værner om sproghistorie

Projektet er kommet overraskende langt på ganske kort tid, og der er dermed skabt grundlag for, at egentlig redigering af en ny stort anlagt bornholmsk ordbog udarbejdet på videnskabeligt grundlag kan påbegyndes. Den digitale form gør det ikke blot muligt at publicere løbende, men sikrer også ubegrænset og gratis adgang til stoffet, samtidig med at der f.eks. kan linkes til andre sprogressourcer og indlejres lydoptagelser.

Kræfterne bag Bornholmsk Ordbog deltager hyppigt i debatten i medierne og giver gennem adskillige avisartikler og radioindslag grundigt indblik i både sprogforskeres »maskinrum« og den bornholmske dialekts historie og særpræg.

Modersmål-Prisen 2021

Anders Agger fik overrakt Modersmål-Prisen i Ringkøbing den 2. oktober 2021. Hvis du vil høre eller genhøre hyldestsangen til Anders Agger fra prisoverrækkelsen i Ringkøbing den 2. oktober, kan du få spillet melodien her og selv synge teksten derhjemme:

Du bruger i din fantasifulde prosa – herunder i dine udsendelsers forbindende tale – en passende dosis hjemmelavede ord og nye sprælske metaforer, gerne bogstavrim – som der kan være tre-fire af i en sætning – og stavrim. Sproget og verden bliver lidt mere nuanceret, når dit sprog skaber det, det nævner. Kreative sammensætninger og andre sjove sætninger får os til at trække på smilebåndet, »det korteste bånd mellem mennesker« (Victor Borge). Der stråler altså en glæde ved sproget ud fra din leg med det, som gør os i godt humør.

Fra formand Ulla Weinreichs motiveringstale, som bringes i sin helhed i december-nummeret af Sprog & Samfund.

Man ved, man er i gode hænder, når man hører et indslag med Anders Agger. Hans stemme er på samme tid rolig, jysk, klar og udtryksfuld.

Anders Agger har været journalist ved Danmarks Radio siden 1989 og fik allerede i 2001 DR’s Sprogpris for sit sprog, »som han overlegent og stilsikkert bruger til overrumplende indfald med uventede indgange til en historie«. Nu har han i en menneskealder portrætteret hverdagen og alle livets facetter for mennesker rundt om i Danmark og verden. Han gør det med en særlig ro og indlevelsesevne, der indgyder folk tryghed og får dem til at åbne sig og vise, hvem de er. Hans talent er langtfra en selvfølge, hverken i fremmede kulturer, hvor man ikke kan vade ind i folk med træsko på, eller hjemme i Vestjylland, hvor folk ikke er kendt for at fortælle vidt og bredt om sig selv.

I 2011 arbejdede Agger i seks uger som frivillig på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande for at tage sig ordentlig tid til at lære de døende at kende og fortælle deres sidste historie med svære spørgsmål og endnu sværere svar.

Anders Agger ved Ringkøbing Fjord. Foto: Michael Bach Ipsen

I 2019 interviewede Agger den 12-årige dreng Ali Maskiry, som han tilfældigt mødte på gaden i Oman, hvor han hjalp med at tolke fra arabisk til engelsk. Agger spurgte, hvordan Ali så på ham som kristen. »Jeg føler, at vi er ens. Jeg er ligeglad, vi er alle mennesker. Der er ingen forskel på os,« svarede Ali. »I modsætning til når voksne siger det samme, virker han helt umiddelbar og har ingen skjulte hensigter,« lød Aggers forklaring. Klippet endte med at gå verden rundt, hvor Ali blev hyldet for sit fredssind.

Agger hyldes for i et varieret og elegant sprog at fortælle brede kredse de historier, som giver mennesker et nuanceret syn på hinanden, og som ellers var forblevet ufortalte.

Senest har Anders Agger fået en ikke uvæsentlig birolle, hvis det da ikke kan betragtes som en af hovedrollerne, som sig selv i Stine Pilgaards prisbelønnede roman Meter i sekundet (2020), hvor han beundres for sin evne til altid at sige det rigtige på det rigtige tidspunkt, aldrig at sige for meget og at kunne tale om alt og intet med Gud og hvermand.


Anders Agger får af formand Ulla Weinreich overrakt sit »diplom«, som er et olieportræt af Mette K. Kølbæk.

Hjem til modersmålene

Helle Lykke Kofoed Jensen og Nielsine Nielsen

Vi er næsten klar til at gå i gang med den første officielle præsentation af Modersmål-Selskabets 2020-antologi Sprog på grænsen i Øregårdssalen på Gentofte Hovedbibliotek den 3. september. Næsten, for der er et lille problem med en mikrofon. Der er nok en gylden regel om, at der altid skal være et lille problem med en mikrofon. Mens vi venter, kommer en herre pænt hen til, hvor vi står, og spørger, om nogen har et skriveredskab.

Foto: Stine Kornbek

»Jeg har en blyant!« siger Nielsine, stolt af en eller anden grund. »Jeg vil gerne lige spritte den af først,« siger hun og griber ud efter den tilgængelige håndsprit. Han takker for både blyant og afspritning. Det er startskuddet til den årlige bogpræsentation, som på nogle måder er, som den plejer, og på nogle måder er noget helt anderledes. Hvert bestyrelsesmedlem er iført plastikvisir, Michael Bach Ipsen serverer kaffe og kage iført gummihandsker, og der er opsat håndsprit.

Formand Ulla Weinreich åbner ballet ved at pege på den røde tråd, der forbinder antologierne fra 2018 (Ord og naboer i Norden), 2019 (Dialekter i rigt mål) og nu 2020, Sprog på grænsen (dansk) eller Grenzsprachen (tysk). Vi kan også kalde den Spräke långs e gränse. Eller Sproch o æ græns. Ja, antologien for 2020 er i særdeleshed et kært barn med mange navne. Ulla og Michael tager os derefter med på en kort rejse gennem bogens kapitler, med en let gennemgang af de spændende temaer, man kan læse om.

Den første taler er Tom Høyem, forhenværende politiker for Centrum-Demokraterne, tidligere rektor på Europaskolen i München og Karlsruhe og medstifter af Modersmål-Selskabet. Høyem er derudover både tysk og dansk statsborger. Han bor i Karlsruhe med sin tyskfødte kone. Høyem har en meget tidssvarende måde at vise, hvorfra hans verden går: Han fremviser de to ansigtsmasker, som han bruger til at rejse ud og hjem med: Den ene er rød og hvid som det danske flag. Den anden er sort, rød og gul som det tyske flag. Høyem tager os med på en levende fortælling om, hvordan det er at leve som tosproget, med hverdagens kodeskift, og hvordan man sagtens kan føle sig lige dele dansk og tysk og sætte pris på glæderne, der findes begge steder, når man – så at sige – har flere hjemstavne.

Det ville have været smukt at kunne give mikrofonen videre til generalsekretæren for Sydslesvigsk Forening, Jens A. Christiansen, men der skulle i stedet tales højt og klart, mens bestyrelsen kæmpede med mikrofonen. Til gengæld er det også mere ligetil at tale med høj røst, når man taler om noget, der ligger hjertet nært. Christiansen er solidt forankret i sit geografiske tilhørsforhold til Sydslesvig. I sin gennemgang af Danmarks, Tysklands, Nordtysklands og Sønderjyllands historie lagde han stor vægt på idéen om det åbne grænseland. Som han fint formulerede det, har vi i vores kulturkreds bevæget os – og bevæger os stadig – fra et »imod hinanden« til et »for og med hinanden«: »På sin vis er det en sprogpolitisk indstilling, hvor man vælger ikke at sige enten-eller, men at sige både-og i stedet.«

Efter pausen var Malene Monka så heldig at få en funktionel mikrofon. Monka er dialektforsker og har gennem en periode observeret unge skoleelevers dagligdagstale i et forsøg på at fastslå, hvordan det står til med dialektbrugen hos danske unge. Monka kunne fortælle, at sønderjyske unge var særdeles dygtige til at holde fast i det sproglige ophav, og at der var en stolthed forbundet med at tale sønderjysk, som ikke var til stede ved de andre dialekter. En stolthed, der f.eks. kunne vise sig ved, at forældre drillende kunne bede deres børn om at holde op med det pjat, det nu er at tale rigsdansk, og i stedet tale ordentligt. Selv de unge mænd, der næsten udelukkende taler sønderjysk, skifter til rigsdansk, når de skal gøre indtryk på det modsatte køn, og hvordan skal sproget overleve, hvis man ikke taler det med den, man bliver gift og får børn med?

Der er stadig håb, for til slut fortalte næstformand Christian Munk om sine oplevelser med at blive gift ind i en sønderjysk familie. Her har han haft en enestående mulighed for at tilegne sig den sønderjyske dialekt, selvom han selv er fra Nordsjælland: Han har haft en hel husholdning at støtte sig op ad. Det redder ham dog ikke fra de kvababbelser, der opstår, når man skal kende persillesovsen fra persillesaksen, da de udtales ens på sønderjysk. Hvilken er en saks, og hvilken er en sovs? Det er vigtig information, hvis ens sovs ikke skal smage af metal. Christian fortalte anekdoter om det at opdrage sin søn på sønderjysk, og hvordan hans toårige bruger dialekten i sit sprog, men pludselig kan have et meget tydeligt københavnsk blødt d, når han vil være flabet og spørge »Hvaaad?« Det var en hjertevarm fortælling om det at finde et ekstra hjem i den sønderjyske stolthed og at være med til at opdrage den næste sønderjyske generation i et virvar af rigsdanske talere.

Christians foredrag gik igen på den officielle udgivelsesdag, den 5. september, i Multikulturhuset i Sønderborg, men denne gang var det på klingende østsønderjysk, og der var stor interesse og respekt for, at der her var kommet en fra Sjælland, som havde taget æ sproch til sig og lært at beherske det.

Også Elin Fredsted holdt her sit foredrag om dialektens status på æ sproch. Det har ikke altid været accepteret at sende andet end rigsdansk i medierne, men det er heldigvis ved at ændre sig. Som man siger på tysk: »Totgesagte leben länger«, og det er den opblomstrende interesse for sønderjysk et eksempel på. Til gengæld tales det mindre og mindre i de nordligste dele af Sønderjylland, hvor Fredsted selv kommer fra, og det er gået fra at være et nærhedssprog til noget, mange kun bruger for sjov. Sønderjysk var også udbredt i Sydslesvig tidligere, men er nu næsten uddødt. Derfor arbejder Fredsted ihærdigt på at skaffe offentlig støtte til sønderjysk som kulturarv i delstaten ligesom plattysk og frisisk.

På snart vestjysk og snart rigsjysk manede Michael Ejstrup endeligt fordommen om dialekternes død i jorden. Nok lyder de ikke som i 100 år gamle beskrivelser, men det gør ingen levende sprog jo, og når størstedelen af sønderjyderne i en dialektquiz gætter rigtigt på, om taleren i et lydklip er fra Sønderborg, Aabenraa eller Haderslev, viser det med al tydelighed, at dialektale forskelle lever endnu.

Tyskundervisningen i den danske folkeskole er endnu et af bogens emner. Det uddybede seminarielektor Anne-Marie Fischer-Rasmussen fra UCN. Introduktionen af tysk begynder nu i 5. klasse, hvor det før var i 7., og det er en fordel, selvom de tilførte timer desværre er taget fra udskolingen. På læreruddannelsen er der derimod grund til at være på vagt: Siden den nye studieordning i 2013 med modulisering, høje krav og manglende kontinuitet er censorrapporterne om de lærerstuderendes tyskfaglige kompetencer entydigt negative, og det er kun med betænkelighed, at lærerne sluses ud i skolerne.

Sprog på grænsen findes på hylderne i samtlige biblioteksfilialer i Sønderborg Kommune og på Gentofte Hovedbibliotek.

Efter præsentationen viste Elin Fredsted rundt i udstillingen ordPARKering i Augustiana Kunstpark med en quiz i de mere sjældne sønderjyske ord:

Foto: Erik Nielsen

Har man sagt Sønderjylland, må man også sige kaffe. Fik du ikke købt mojn-kruset til præsentationerne, kan du bestille det her. På den ene side står der Mojn! På den anden side er der en sønderjysk ordsky.

Design: Christian Munk
Foto: Stine Kornbek