Modersmålsdagen

Foredrag med Bertel Haarder på den internationale modersmålsdag

Bertel Haarder fortæller:

Vort skriftsprog er vanskeligt for børn og udlændinge at lære, bl.a. fordi det ligger ret langt fra det talte ord. Men det største problem har vi med det mundtlige. Når jeg sammenligner den svenske Almedals-uge med Folkemødet på Bornholm, må jeg konstatere, at talerkunsten er sløj i Danmark. Er det, fordi vi ikke prioriterer det mundtlige? Det var jo ellers Grundtvig, der insisterede på mundtlighed i retsplejen, og vel også hans fortjeneste, at vi har en tvivlsom rekord i mundtlige eksaminer med tilhørende tidsspilde!

Er det Luther og Reformationen, der har gjort de nordiske parlamenter lige så kedelige som vore kirker?

Hvorfor er det os danskere, der har hovedskylden for, at folkene i Norden ikke længere forstår hinandens sprog? Skal vi tale engelsk i Nordisk Råd (eller oversætte alt til engelsk) for at få balterne med – og senere måske Skotland?

Foredraget fandt sted den internationale modersmålsdag, 21. februar 2023, kl. 19-21 på Roskilde Hovedbibliotek, Dronning Margrethes Vej 14, 4000 Roskilde.

Når lingvister kan få dig frikendt eller sat i fængsel ‒ Om retslingvistik

Retslingvistik

Lektor Tanya Karoli Christensen, Københavns Universitet

Det sker ofte at eksperter må bistå ved retssager, altså også sprogeksperter, selvom det ikke sker hver dag. Derudover beskæftiger nogle sprogeksperter sig med andre sider af det retsvidenskabelige felt.

Det sprogvidenskabelige felt, som beskæftiger sig med retsvidenskab og retssager, dvs. de områder i livet, hvor man frivilligt eller ufrivilligt stifter bekendtskab med – i sidste ende – domstolene og dermed med anklagere, forsvarere og dommere, kaldes retslingvistik. Det er et bredt felt. Retslingvister eller lingvister med interesse for dette område rådgiver politikere og – især – jurister, allerede mens lovene bliver udformet, altså før de bliver vedtaget. I den anden ende af feltet kan de blive indkaldt som vidner i retssager for f.eks. at hjælpe med at afgøre om det er anklagedes stemme(r), man hører, eller om et eller især flere dokumenter er skrevet af anklagede. Og imellem disse to opgaver ligger der mange andre.

Debatmøde på modersmålsdagen 2020

Dette felt har altså stor samfundsmæssig betydning, og derfor afholdt Modersmål-Selskabet debatmøde herom på Den Internationale Modersmålsdag, fredag den 21. februar 2020. Til at oplyse os og sætte gang i debatten havde vi inviteret to forskere: lektor Tanya Karoli Christensen fra Københavns Universitet og professor Jan Engberg fra Aarhus Universitet.

Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i retslingvistik, særligt ophavsanalyser, og har også selv prøvet at være ekspertvidne i en retssag, hvor hendes vurderinger spillede en væsentlig rolle. Tanya har bl.a. skrevet »Ordet fanger. Retslingvistik i en dansk kontekst« (NyS 52‒53, 2017, s. 169-206).

Jan Engberg beskæftiger sig mest med den del af feltet som har med juridiske begreber og juridisk fortolkning at gøre.

Modersmålet dansk tegnsprog

Tegnsprog som modersmål

Professor Elisabeth Engberg-Pedersen bagerst til venstre
Modersmålsdagen 2019 med foredrag ved professor Elisabeth Engberg-Pedersen (bagerst til venstre), der er ekspert i dansk tegnsprog.

Professor Elisabeth Engberg-Pedersen holdt et oplysende, men også engage­rende foredrag om tegnsprog som modersmål.
At bo i sit eget land og opleve, at man ikke altid kan benytte sit modersmål, er ikke rart. Værre bliver det, når samfundet ikke altid i praksis anerkender ens sprog, for hvad gør den enkelte så? Dansk tegn­sprog er modersmål for ca. 3.000 døve og hørehæmmede danskere. I dag får døve børn indopereret avancerede høreapparater, men resultaterne er ikke entydige. De fleste voksne døvfødte har tegnsprog som modersmål og er afhængige heraf.
På Den internationale Modersmålsdag holdt Elisabeth Engberg-Pedersen, der er professor i anvendt lingvistik og ekspert i tegnsprog, foredrag om tegn­sprog som modersmål. Det kan du læse mere om i Sprog & Samfund 2019 nr. 1, side 3–4. På de efterfølgende par sider skriver Lars Knudsen, landsformand for Danske Døves Landsforbund, om deres kamp for dansk tegnsprog.