Modersmålsdagen

Når lingvister kan få dig frikendt eller sat i fængsel ‒ Om retslingvistik

Retslingvistik

Lektor Tanya Karoli Christensen, Københavns Universitet

Det sker ofte at eksperter må bistå ved retssager, altså også sprogeksperter, selvom det ikke sker hver dag. Derudover beskæftiger nogle sprogeksperter sig med andre sider af det retsvidenskabelige felt.

Det sprogvidenskabelige felt, som beskæftiger sig med retsvidenskab og retssager, dvs. de områder i livet, hvor man frivilligt eller ufrivilligt stifter bekendtskab med – i sidste ende – domstolene og dermed med anklagere, forsvarere og dommere, kaldes retslingvistik. Det er et bredt felt. Retslingvister eller lingvister med interesse for dette område rådgiver politikere og – især – jurister, allerede mens lovene bliver udformet, altså før de bliver vedtaget. I den anden ende af feltet kan de blive indkaldt som vidner i retssager for f.eks. at hjælpe med at afgøre om det er anklagedes stemme(r), man hører, eller om et eller især flere dokumenter er skrevet af anklagede. Og imellem disse to opgaver ligger der mange andre.

Debatmøde på modersmålsdagen 2020

Dette felt har altså stor samfundsmæssig betydning, og derfor afholdt Modersmål-Selskabet debatmøde herom på Den Internationale Modersmålsdag, fredag den 21. februar 2020. Til at oplyse os og sætte gang i debatten havde vi inviteret to forskere: lektor Tanya Karoli Christensen fra Københavns Universitet og professor Jan Engberg fra Aarhus Universitet.

Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i retslingvistik, særligt ophavsanalyser, og har også selv prøvet at være ekspertvidne i en retssag, hvor hendes vurderinger spillede en væsentlig rolle. Tanya har bl.a. skrevet »Ordet fanger. Retslingvistik i en dansk kontekst« (NyS 52‒53, 2017, s. 169-206).

Jan Engberg beskæftiger sig mest med den del af feltet som har med juridiske begreber og juridisk fortolkning at gøre.

Modersmålet dansk tegnsprog

Tegnsprog som modersmål

Professor Elisabeth Engberg-Pedersen bagerst til venstre
Modersmålsdagen 2019 med foredrag ved professor Elisabeth Engberg-Pedersen (bagerst til venstre), der er ekspert i dansk tegnsprog.

Professor Elisabeth Engberg-Pedersen holdt et oplysende, men også engage­rende foredrag om tegnsprog som modersmål.
At bo i sit eget land og opleve, at man ikke altid kan benytte sit modersmål, er ikke rart. Værre bliver det, når samfundet ikke altid i praksis anerkender ens sprog, for hvad gør den enkelte så? Dansk tegn­sprog er modersmål for ca. 3.000 døve og hørehæmmede danskere. I dag får døve børn indopereret avancerede høreapparater, men resultaterne er ikke entydige. De fleste voksne døvfødte har tegnsprog som modersmål og er afhængige heraf.
På Den internationale Modersmålsdag holdt Elisabeth Engberg-Pedersen, der er professor i anvendt lingvistik og ekspert i tegnsprog, foredrag om tegn­sprog som modersmål. Det kan du læse mere om i Sprog & Samfund 2019 nr. 1, side 3–4. På de efterfølgende par sider skriver Lars Knudsen, landsformand for Danske Døves Landsforbund, om deres kamp for dansk tegnsprog.

Tegnsprog som modersmål

Hvad er dansk tegnsprog? Og hvordan udtrykker de der taler dansk tegnsprog, sig når de vil udtrykke usikkerhed? Det vil professor i anvendt lingvistik Elisabeth Engberg-Pedersen svare på i et foredrag på Den internationale Modersmålsdag.

Opdatering: Arrangementet er afholdt. Læs Modersmålet dansk tegnsprog, og se også artiklen i Sprog & Samfund 2019 nr. 1, side 2–3.

Den internationale Modersmålsdag er den 21. februar, og Modersmål-Selskabet inviterer sædvanen tro til foredrag. For fem år siden blev dansk tegnsprog anerkendt af Folketinget som selvstændigt sprog, og Dansk Tegnsprogsråd under Dansk Sprognævn blev oprettet ved lov. I Danmark er der ifølge Danske Døves Landsforbund en 3–4.000 døve der har dansk tegnsprog som modersmål, og i alt skønnes ca. 20.000 at tale dansk tegnsprog i private eller professionelle sammenhænge. Mange der taler dansk tegnsprog, er født døve, men en del er blevet døve senere i livet.

Vi har som nævnt inviteret professor i anvendt lingvistik Elisabeth Engberg-Pedersen der også er formand for Dansk Tegnsprogsråd, til at holde foredrag om dansk tegnsprog. Hvad er tegnsprog, og hvordan udtrykker man eksempelvis usikkerhed? Med Elisabeth Engberg-Pedersens egne ord:

Mange bliver overrasket når de hører at der findes mange forskellige tegnsprog. Tegnsprog er ikke konstrueret af nogen for at hjælpe døve. Tegnsprog er opstået – og opstår – blandt døve på døveskoler og i områder med mange døve sammen. Derfor bliver sprogene forskellige. De bygger på gestik og påvirkes naturligt nok af de majoritetssprog der omgiver dem. Men de viser også træk som afspejler almenmenneskelige måder at tænke på.

I mit foredrag vil jeg vise disse forskellige kilder til hvordan tegnsprog er opbygget. Det gør jeg med eksempler fra især dansk tegnsprog og japansk tegnsprog. Jeg vil bl.a. vise hvordan man udtrykker sin usikkerhed på de to sprog, da det er et område som ikke direkte kan vises billedligt.

Elisabeth Engberg-Pedersen har forsket i dansk tegnsprog og japansk tegnsprog, herunder hvordan man udtrykker usikkerhed (epistemisk modalitet), og er en dygtig formidler. Så mød frimodigt op til en aften om dansk tegnsprog.

Alle er hjertelig velkomne til dette arrangement hvor Danske Døves Landsforbund velvilligt lægger lokaler til og sørger for tolkning til dansk tegnsprog.

Sted: Festsalen, Danske Døves Landsforbund, Brohusgade 17, 4. sal, 2200 København N

Tid: Torsdag den 21. februar 2019 kl. 17.00 – 19.00

Pris: Gratis entré. Modersmål-Selskabet er vært for en forfriskning i en pause undervejs.

Arrangør: Modersmål-Selskabet

Tilmelding er ønskelig, men ikke nødvendig.