Modersmålsdagen

Rettens retoriske situation

Hvornår: Fredag den 21. februar 2025 kl. 18:00

Hvor: Salen i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 København Ø

I anledning af den internationale modersmålsdag afholder Modersmål-Selskabet foredrag med Knud Lindholm Lau.

Inden for retorikken er den retoriske situation et begreb som handler om at der er et problem som kalder på handling, og om at taleren henvender sig til et publikum som kan foranstalte denne handling.

Procederende advokater vil gerne overbevise dommeren, men de skal passe på med at trække på den generelle retoriske teori. Situationen i retten afviger nemlig fra mange andre retoriske situationer der har givet inspiration til den rådgivende retorik. Til gengæld giver netop det særegne også muligheder for procedørerne.

Foredraget bygger på empiri og teori fra projektet Proceduren som frit foredrag – regler og retorik for procedører der gennemføres af Frederik Waage og Knud Lindholm Lau ved SDU. Arbejdet er støttet af Dreyers Fond og formidles i samarbejde med Advokatsamfundet. I 2025 vil arbejdet munde ud i en større lærebog til udgivelse på DJØF Forlag.

Knud Lindholm Lau er cand.phil. og uddannet ved Danmarks Radios Medieretoriske uddannelse i 1987-89. Siden 1993 har han i regi af sin virksomhed, Tekst og Tale ApS, arbejdet som talelærer med specialisering i medieretorik, ledelsesretorik og retsretorik. På kundelisten står en række af Danmarks førende virksomheder, advokathuse og medier.

Når lingvister kan få dig frikendt eller sat i fængsel ‒ Om retslingvistik

Retslingvistik

Lektor Tanya Karoli Christensen, Københavns Universitet

Det sker ofte at eksperter må bistå ved retssager, altså også sprogeksperter, selvom det ikke sker hver dag. Derudover beskæftiger nogle sprogeksperter sig med andre sider af det retsvidenskabelige felt.

Det sprogvidenskabelige felt, som beskæftiger sig med retsvidenskab og retssager, dvs. de områder i livet, hvor man frivilligt eller ufrivilligt stifter bekendtskab med – i sidste ende – domstolene og dermed med anklagere, forsvarere og dommere, kaldes retslingvistik. Det er et bredt felt. Retslingvister eller lingvister med interesse for dette område rådgiver politikere og – især – jurister, allerede mens lovene bliver udformet, altså før de bliver vedtaget. I den anden ende af feltet kan de blive indkaldt som vidner i retssager for f.eks. at hjælpe med at afgøre om det er anklagedes stemme(r), man hører, eller om et eller især flere dokumenter er skrevet af anklagede. Og imellem disse to opgaver ligger der mange andre.

Debatmøde på modersmålsdagen 2020

Dette felt har altså stor samfundsmæssig betydning, og derfor afholdt Modersmål-Selskabet debatmøde herom på Den Internationale Modersmålsdag, fredag den 21. februar 2020. Til at oplyse os og sætte gang i debatten havde vi inviteret to forskere: lektor Tanya Karoli Christensen fra Københavns Universitet og professor Jan Engberg fra Aarhus Universitet.

Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i retslingvistik, særligt ophavsanalyser, og har også selv prøvet at være ekspertvidne i en retssag, hvor hendes vurderinger spillede en væsentlig rolle. Tanya har bl.a. skrevet »Ordet fanger. Retslingvistik i en dansk kontekst« (NyS 52‒53, 2017, s. 169-206).

Jan Engberg beskæftiger sig mest med den del af feltet som har med juridiske begreber og juridisk fortolkning at gøre.

Modersmålet dansk tegnsprog

Tegnsprog som modersmål

Professor Elisabeth Engberg-Pedersen bagerst til venstre
Modersmålsdagen 2019 med foredrag ved professor Elisabeth Engberg-Pedersen (bagerst til venstre), der er ekspert i dansk tegnsprog.

Professor Elisabeth Engberg-Pedersen holdt et oplysende, men også engage­rende foredrag om tegnsprog som modersmål.
At bo i sit eget land og opleve, at man ikke altid kan benytte sit modersmål, er ikke rart. Værre bliver det, når samfundet ikke altid i praksis anerkender ens sprog, for hvad gør den enkelte så? Dansk tegn­sprog er modersmål for ca. 3.000 døve og hørehæmmede danskere. I dag får døve børn indopereret avancerede høreapparater, men resultaterne er ikke entydige. De fleste voksne døvfødte har tegnsprog som modersmål og er afhængige heraf.
På Den internationale Modersmålsdag holdt Elisabeth Engberg-Pedersen, der er professor i anvendt lingvistik og ekspert i tegnsprog, foredrag om tegn­sprog som modersmål. Det kan du læse mere om i Sprog & Samfund 2019 nr. 1, side 3–4. På de efterfølgende par sider skriver Lars Knudsen, landsformand for Danske Døves Landsforbund, om deres kamp for dansk tegnsprog.