Prisoverrækkelser

Emma Holten får Modersmål-Prisen 2026

Emma Holten (f. 1991) modtager Modersmål-Prisen 2026 for i bestselleren Underskud – om værdien af omsorg (2024) at afdække, hvordan »økonomiens sprog« er definerende for hele vores måde at indrette vestlige samfund på, fordi det udlægges som en ubestridelig grundpræmis. Holten er litterat, cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling, medlem af Human Rights Watch’s rådgivningskomité for kvinders rettigheder, redaktør, debattør og foredragsholder.

Underskud er i skrivende stund udkommet i 9 oplag på dansk, og store udenlandske forlag har købt rettighederne til at oversætte den til 13 forskellige sprog. Den viser hele den vestlige verden, hvordan det økonomiske sprog er blevet »politikkens modersmål« og grundlag for, hvordan bl.a. Finansministeriet og De Økonomiske Råd arbejder.

Underskud håndgribeliggør de problemer, som økonomisk tænkning forårsager i samfundet, og som enhver bør kunne indse med sin sunde fornuft, men kun kan argumentere imod ved at forkaste forsimplede økonomiske præmisser. For det har Holten bl.a. modtaget Sundhedskartellets ligelønspris (2023), Læsernes bogpris (2025)[1], [2] og Politikens Litteraturpris i kategorien »Den fælles samtale« (2025)[3]. Politikeres og økonomers yndlingsværktøj er »cost-benefit-analysen. Det er udregninger af, hvordan man gør noget så billigt som muligt med så store afkast som muligt. Den slags udregninger er økonomer gode til, for alle mennesker er ens, når de skal slås ihjel. Det er, når de skal holdes sunde, raske, glade og i live, det begynder at blive svært.« (s. 122). »Alle tjener penge på det ulønnede arbejde undtagen de mennesker, der udfører det.« (s. 149).

Prisoverrækkelsesceremoni og -taler finder sted på sprogfestivalen Sprogense fredag den 1. maj kl. 18:30–19:30 i Multisalen v. Bogense Skole, Gyldensteensvej 2, 5400 Bogense. Billetterne kan bookes fra tirsdag den 17. marts kl. 12:00 på sprogense.dk/program. Modersmål-Selskabets medlemmer kan få billetten refunderet ved henvendelse til sekretariatet.

[1] https://www.nyborgbibliotek.dk/emmaholten

[2] https://www.rcwlitagency.com/books/deficit/

[3] https://www.politikensforlag.dk/emma-holten-vinder-politikens-litteraturpris/n-0/1218

Ib Grønbech får Modersmål-Prisen 2024

Et sprog har værdi, fordi det repræsenterer et folks kultur og historie, uanset om det er et rigsmål og tales i øst eller en dialekt og tales i vest. Men det er ikke en selvfølge at få lov at bruge sit modersmål uden at blive set skævt til, og der var ingen, der talte om beskyttelse af minoritetssprog, da Ib Grønbech så dagens lys i Løkken den 21. april 1955. Hans moders mål var vendelbomålet, og det blev naturligvis også den bette drengs modersmål. Det blev han drillet med, for det var alt andet end fint at snakke buij (bondsk) på den tid, men han var vedholdende og gjorde dialektsang til sin levevej. Det har han ikke altid været ene om, men han er den eneste, der holdt fast i at skrive sange og synge dem på vendelbomålet i flere årtier, hvor næsten ingen andre interesserede sig for det.

I dag er Ib Grønbechs koncerter altid udsolgt, og han har opnået kult-status blandt de unge i deres jagt på nostalgi over den smule vendelbomål, der stadig kan opsnuses. Han holder ikke alene liv i et sprog, som har været lige ved at uddø. Ib Grønbech indånder, omsætter og koncentrerer den med vendelbomålet forbundne kultur, ånd og underspillede humor, når han beskriver helt almindelige hverdagssituationer i billeder, så man ikke kan undgå at trække på smilebåndet.

Ib Grønbech har skrevet tekster og melodier til en lang række danske sangere, bl.a. Birthe Kjær, Brdr. Olsen, Tørfisk, Bjørn & Okay og Kandis. I september hyldes han i teaterkoncerten Men her går det godt på Vendsyssel Teater, der forener hans musikalske univers, humor og lune med teaterrummets magi, mens der bag komikken også lurer stof til eftertanke, og han medvirker med musik på lydbogen til den nye illustrerede børnebog Michaels ABC på wæjlbomol (ABC på vendelbomål), der udkommer den 13. september.

Kom til prisoverrækkelse onsdag den 14. august kl. 16:30 på Vendsyssel Teater i Hjørring!

Modersmål-Prisen til Bornholmsk Ordbog

I langt de fleste tilfælde er Modersmål-Prisen gået til en person, som på særlig fremragende vis har bidraget til bevarelse og udvikling af modersmålet, men i 2023 er valget faldet på et projekt, et fællesskab, der brænder for at bevare en af vores mest særprægede dialekter.

Bornholmsk Ordbog er rodfæstet i lokalbefolkningen og har skabt en hel folkelig bevægelse for at beskrive og bevare dialekten på Bornholm. Ved hjælp af især frivilligt arbejde fra over 30 bornholmere under projektleder og redaktør Alex Speed Kjeldsen er der indsamlet enorme mængder data på bornholmsk.

»Kommen ajle, la voss løtta i flokk, så ska ni se, a vi maita’d nokk!« Sådan lød den opfordring, der blev brugt for tidsskriftet Borrijnholmarijn, som udkom i 1920’erne til 1940’erne, og denne opfordring kan såmænd også i dag tjene som motto for det arbejde, som Bornholmsk Ordbog med sine mange frivillige ildsjæle, dygtige forskere og gavmilde fonde allerede er kommet langt med: »Kom alle, lad os løfte i flok, så skal I se, at vi magter det nok!«

Med valget af Bornholmsk Ordbog som modtager af Modersmål-Prisen 2023 ønsker vi at sætte fokus på endnu en dialekt, efter at Rikke Thomsen, der synger på sønderjysk, fik prisen i 2019.

Baggrund

Efter en ældre ufærdig bornholmsk ordbog ved J.C.S. Espersen (1812-1859) blev det oprindelige ordbogsprojekt sat i gang i 1925 af tre sprogforskere, Th. Teinnæs (1874-1933), P.K. Stibolt (1873-1960) og Aage Rohmann (1895-1982), som allerede dengang fremhævede nødvendigheden af en videnskabelig ordbog for bornholmsk, ligesom for andre dialekter, pga. »den stadige Udviskning af Folkemaalene, der under den moderne Kulturbevægelse finder Sted«.

Op gennem efterkrigstiden gik projektet nærmest i stå. Der var righoldigt materiale i arkivet på Københavns Universitet, men ingen nævneværdig interesse for det, før det blev genoplivet i digital form på initiativ af Alex Speed Kjeldsen i 2018 og lanceret som online-ordbog i marts 2021.

Sproglig folkebevægelse

Bornholmsk Ordbog er et forbilledligt ordbogsprojekt, der rodfæstet i lokalbefolkningen har skabt en hel folkelig bevægelse for at beskrive og bevare dialekten på Bornholm. Ved hjælp af forskningsbevillinger og fondsstøtte, men i endnu højere grad frivilligt arbejde fra over 30 bornholmere under projektleder og redaktør Alex Speed Kjeldsen, er der indsamlet, indtalt, gennemlyttet, korrekturlæst, transskriberet, digitaliseret og dokumenteret enorme mængder data på bornholmsk.

Der foreligger nu en bornholmsk internetordbog med over 25.000 opslagsord (næsten samtlige tillige forsynet med rigsmålsform) fordelt på over 50.000 artikler, der forener 21 bornholmske glossarer i én database, således at man med én søgning kan slå op i dem alle og få et samlet resultat med relevante artikler fra alle glossarer, som indeholder søgeordet.

Endvidere er arbejdet med en række andre ressourcer godt i gang – bl.a. bornholmsksprogede tekster og en interaktiv bornholmsk grammatik linket til ordbogens database.

Teknologi værner om sproghistorie

Projektet er kommet overraskende langt på ganske kort tid, og der er dermed skabt grundlag for, at egentlig redigering af en ny stort anlagt bornholmsk ordbog udarbejdet på videnskabeligt grundlag kan påbegyndes. Den digitale form gør det ikke blot muligt at publicere løbende, men sikrer også ubegrænset og gratis adgang til stoffet, samtidig med at der f.eks. kan linkes til andre sprogressourcer og indlejres lydoptagelser.

Kræfterne bag Bornholmsk Ordbog deltager hyppigt i debatten i medierne og giver gennem adskillige avisartikler og radioindslag grundigt indblik i både sprogforskeres »maskinrum« og den bornholmske dialekts historie og særpræg.