Kære Frederik Dessau!
Hjertelig velkommen blandt venner, som ønsker at hædre dig med Modersmål-Prisen.
Jeg er glad for opgaven med at overrække den – og sige hyldestord på Selskabets og egne vegne – til dig – der mangen en søndag formiddag gennem mere end tyve år har fortalt os om dagliglivet, så det blev rigere, smukkere og måske lidt nemmere at klare.
Du siger ganske vist dét, vi troede vi vidste i forvejen, men med utallige nuancer vi ikke fattede før – og enhver rest af søndagsgråhed fordamper som dug for solen, når vi hører dig.
Du er med god grund kaldt en fornem formidler, æterens åndelige enebarn, den kloge mand i P1, vismanden og filosoffen med det medfødte og meget velanvendte talent.
Og du bliver gjort medansvarlig for, at P1 stadig er en bastion mod åndløsheden. Og det er i grunden slet ikke så galt!
Ikke underligt at vi gennem årene bevidst overhørte klokkernes kalden til hjemkirkens højmesse kl.10. Af skræk for ikke at nå hjem til Dessau klokken 11.05. Du blev valgt til, og præsten valgt fra. Jeg beder Møllehave undskylde, de gange det var ham, og er i øvrigt tryg ved store ordkunstneres gensidige generøsitet..
Der findes åbenbart mandlig intuition! – når det er tilfældet hos dig – skyldes det selvfølgelig arv fra en kvinde i slægten – æren er din mors. En vidunderlig person – med stor robusthed og ængstelse, har du sagt – “på samme tid gjort af spindelvæv og beton”.
Et sted i dén blanding kunne man forestille sig intuitionen fødtes – frygtsomheden også – der blandt andet holdt dig fra at skrive “jeg”!
Først i “Det bedste sovemiddel” der udkom i 1993 blev du næsten dus med “jeg’et” (siger en ven af dig) – nærmede dig ordet i sidelæns krebsegang.
“Bliver man aldrig færdig med sin barndom?”, spør’ du med en anden bog, og det gør man nok ikke – hvis den ikke var så ringe endda, gør det vel heller ikke noget.
Du har ikke skrevet egentlige erindringer – men lurer man på selvbiografi mellem linierne, tegner der sig en god barndom og opdragelse. Resultatet bekræfter det også.
Du tog ikke skade af at skulle bruge de gammeldags tiltaleformer dengang (så får man også privilegiet en dag at lægge dem bort og føle den særlige fortrolighed). Det være sagt uden aktuel anbefaling af 3.persons tiltalen.
Kærlighed, gode manerer, og ikke at lade sig fascinere af teatrets verden, men blive i den risikofri tilskuerrolle, hørte til indlæringen.
Advarslen mod teaterlivet virkede modsat hensigten – i hvert fald blev du en god teateranmelder, og også dramaturg og iscenesætter, før du blev opslugt helt af radio- og forfattervirksomheden og blev vores ejendom.
Madkunstner er du! (også). “Hjertets brød” hedder kogebogen med “Frokost i det grønne på forsiden”. Utrolig appetitvækkende læsning!
Hvem ville ikke gerne lave lagkagen med revlingebær, plukkede i lyngen for næsen af hugorme på Skagen? – eller kartoffelmos som påmindelse om den tandløse uskyld fra den paradisiske barnetilstand? Men du glemte i opskrifterne, at de forudsætter en dejlig digterfantasi som din!
Vi glæder os til flere erindringerne, end dem mellem linierne!
Fra Sortedam Dossering 63 a, kigger du i dag mod barndomsboligen på hjørnet af Classensgade. Der blev du dyrket, som vel især enebørn bli’r – og du oplevede dine forældres gensidige og grænseløse forelskelse. Også erindringsbøgerne vil nyde godt af den.
Dine ords pålydende og din stemmes klang virker sammen til et utrolig tillidsvækkende billede. Der er efterklang af blid selvironi. Dine sproglige perler er – som de ægte i perlemuslingen – skabt over et smertepunkt, en lille beskadigelse, der er helet.
Kunsten at bruge citater, mestrer du også, så de som rette bevingede ord, flyver endnu bedre. Græske guldkorn nyder godt af at blive blandet med dine, og får dybere baggrund dine velvalgte musikindslag og fine pauser.
Gennem hele dit forfatterskab strømmer de fineste underforståelser, som et spændende krydderi vi kan nyde at gætte, med alle sanser vågne.
Du viser modersmålet kærlig omsorg – uden dén kunne de ting du siger, slet ikke siges!
Det hele og mere til gør, at du skal have Modersmål-Prisen – Hjertelig Tillykke!
