Ny børnebilledbog på bornholmsk

Mina fossta tuzen or på borrijnholmst (mine første tusind ord på bornholmsk) blev udgivet af Modersmål-Selskabet den 12. oktober 2023.

De seneste år har bornholmsk, som ellers stod stærkt, oplevet markant tilbagegang, da de unge taler rigsdansk. Hvis udviklingen skal vendes, kræver det, at børnene får udviklet en sproglig nysgerrighed og får en følelse af stolthed over at tale bornholmsk. Vores nye børnebilledbog kan forhåbentlig tjene som ledsager på den sproglige opdagelsesrejse.

Bornholmsk har tre køn, som i bogen angives med den ubestemte eller bestemte artikel, og bagest i bogen er der en alfabetisk ordliste med alle ordene oversat til rigsdansk.

Bogen er oversat af Alex Speed Kjeldsen fra det bornholmske ordbogsprojekt, og stavningen følger praksis ved Bornholmsk Ordbog, som vi støtter med 10 kr. for hvert solgt eksemplar.

ISBN 978-87-93708-69-3
Vejl. udsalgspris: 175 kr.
Gennem Modersmål-Selskabet 160 kr.
(gratis fragt for medlemmer)

Dialektkaffe – nu også på bornholmsk

Efter godt to år er Modersmål-Selskabets kaffestel komplet. Vi begyndte med sønderjysk, fynsk, thybomål, vestjysk, vendelbomål og slutter nu af med bornholmsk. På krusets ene side er den velkendte ordsky med 40 bornholmske ord udvalgt af Alex Speed Kjeldsen, som er sprogforsker på Bornholmsk Ordbog. Herunder ses en oversættelse af alle ordene, og i de kommende numre af bladet følger oversættelser af de andre krus.

På den anden side pryder silhuetten Trojllkjælijnen frå Skåne hâr kâstad ejn sten ætte Österlârs Rujnnkjarka ‘Troldkællingen fra Skåne har kastet en sten efter Østerlars Rundkirke’ af Ane Cecilie Mogensen, som er inspireret af den anden kendte bornholmske papirklipper J.J. Sabber. Mogensen klipper og skriver fortællinger om trolde og de underjordiske – små væsner, som lever under jorden/i den bornholmske undergrund, og som ifølge gamle sagn beskytter øen og indbyggerne mod trusler udefra. Mogensens papirklip er i år også afbildet på tre nye danske frimærker.

Det bornholmske krus blev lanceret på vores bestillingsside den 16. september og kan desuden kunne købes på Bornholm i Dagli’Brugsen i Pedersker og hos papirklipper Ane Cecilie Mogensen.

Bornholmsk Rigsdansk
barkenaroa gulerod
Borrijnholm Bornholm
bælli barn
dæmmeså dermed så, basta!
flabbatass flabet person, men også en skelske
förder tilflytter fra anden del af DK
gaddelier passende
gaddis havlit
gonn gu
hijndâjn forleden
horra dreng
hozzer strømper
hundans mildt kraftudtryk
ijåns for lidt siden
iven øjne
jylkatt pindsvin
kar mand
kjivå’d ked af det
kjætta hunkat
kjøssebær kirsebær
lappasko sutsko
marripyta mariehøne
muggeso trillebør brugt i stald
ni I
pibel pige
pugga frø
râzapâz spilopmager, vildbasse
rågafnatt skovflåt
sâbrian mildt kraftudtryk à la Sørens
sjijnnara sommerfugl, sværmer
skrikk skammel, buk
slabbedøgg hagesmæk
sniva sove
stæwla støvler
ætte efter
ævent netop
ønte ikke
åbo edderfugl
åsjøtt klaret, færdiggjort
barkenaroa gulerod
Vann går’ed? Hvordan går det?
De rabbar å. Det går nogenlunde.
De e ijnnen sâg å sjida, når rawen e fujll. Det er ingen sag at skide, når røven er fuld.
Hâr du fåd’ed åsjøtt? Er du blevet færdig med det?
Kajn du’nte snakka râ? Kan du ikke tale rent?

DDO som åndelig infrastruktur

Af Martin Lund, cand.mag. i dansk og retorik og indehaver af Skriverådet

I skrivende stund er Den Danske Ordbog igen kastet ud i økonomisk usikkerhed om hvorvidt pengene til drift, vedligeholdelse og opdateringer sikres via finanslov og fondsmidler. Måske bliver de igen reddet på målstregen – alt andet er for de fleste professionelle tekstarbejdere nærmest utænkeligt. Men vi bør undre os højlydt over at DDO igen og igen skal trækkes med til finanslovsforhandlinger som gidsel.

Sølle 5 millioner kroner om året koster det at holde Den Danske Ordbog ved lige og opdatere den på det nuværende niveau. Jeg har talt med Karen Skovgaard-Petersen – direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, der driver og opdaterer DDO – og hun siger at det ligger mellem 4 og 5 millioner. Men de kunne godt tænke sig lidt flere penge, så lad os for nemheds skyld sige 5.

Til sammenligning koster den fejlagtige nedgravning af mink, opgravningen og en femårig oprensning ifølge DR i alt 277½ mio. kr., altså hvad der svarer til 55½ års drift, vedligeholdelse og opdatering af Den Danske Ordbog. Der findes mange fladpandede sammenligninger når man diskuterer hvad penge kan bruges til; men penge er penge, og de kan – i modsætning til denne frase – kun bruges én gang. En mere relevant sammenligning, nemlig tilsigtede udgifter på kulturbudgettet, er at Det Kongelige Teater ifølge Kulturministeriet får 542 mio. kr. – svarende til godt 108 års drift af DDO – om året de kommende 3 år. Denne halve milliard skal ses i lyset af at Kulturministeriet fordeler 10-11 milliarder kr. årligt. Med andre ord: 5 mio. på finansloven er det man kalder basseører.

Siden 1918 har Carlsbergfondet bidraget cirka halvt om halvt til først Ordbog over det Danske Sprog (ODS) og siden DDO, et par af årene i nyere tid sammen med Augustinus Fonden. Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv om årsagen til en – måske rituel – gidseltagning er at Kulturministeriet lige vil se om fondene kommer med vand hvis man får det til at ligne en ørken? Carlsbergfondet må føle at deres gentagne kommen DDO til undsætning er en politisk sovepude, alt imens ingen blandt os andre kan hvile sig.

Fra egern til åndelig

Basseørerne finansierer hvad jeg vil kalde den åndelige infrastrukturs svar på rent drikkevand – en forudsætning for alt mulig andet. DDO er blandt andet en forudsætning for mit arbejde.

Det være sig når jeg læser korrektur – herunder når jeg læser korrektur på undervisningsmateriale og slår noget så banalt som hamster op for at sikre mig at jeg er opdateret om køn og bøjningsmønster, eller fx egern for at sikre mig bøjningen i bestemt flertal. Kan du den – eller rettere dem? For der er faktisk to muligheder.

Og det være sig når jeg skriver. Jeg har for eksempel lige slået basseører – som også kan skrives basører – op for at sikre mig at jeg staver det korrekt, og ikke mindst for at sikre mig at min forventning om hvad det betyder, ikke er en misforståelse fra min barndom. Bare til den foreløbige artikel har jeg tillige slået åndelig op for ikke at være nogenlunde sikker, men helt sikker, på at den betydning jeg bruger ordet i, også deles af andre.

Vi der befinder os oppe på skriftsprogets allerhøjeste hest, bruger DDO hele tiden, blandt andet for at sikre os at vi ikke træder i spinaten ortografisk eller semantisk. Hverken åndelig eller basseører ville jeg få noget ud af at slå op i Retskrivningsordbogen, for det var jo betydningen jeg ville sikre mig. Bøjningen af egern og hamster ville jeg til fulde kunne få svar på i Retskrivningsordbogen, men det er ordnet.dk min computer er vant til at åbne. Her byder Den Danske Ordbog sig til, side om side med Ordbog over det Danske Sprog (ODS) og KorpusDK i en brugerflade som er betydeligt mere indbydende og fokuseret end vejen til Retskrivningsordbogen hos Dansk Sprognævn. Sidstnævnte har dog sin niche med landenavne, så det er i RO man tjekker Saudi-Arabien eller Aserbajdsjan.

Når sproget nu er levende

Med intet mindre end cirka 125.000 unikke brugere om dagen er det ingen overdrivelse at kalde DDO for den åndelige infrastrukturs drikkevand. Det ligeledes gidseltagne Lex.dk, herunder blandt meget andet encyklopædien Den Store Danske og den enorme geografisk orienterede videnssamling Trap Danmark, kan vi så kalde vores åndelige bygningsmasse og fjernvarme. Det er en anden kasse, men DDO er dybt integreret i Lex.dk, forstået på den måde at man i en hvilken som helst artikel kan slå et hvilket som helst ord op i DDO, hvis det findes her, ved at dobbeltklikke på ordet. Det koster i øvrigt et basseørebeløb på 18 mio. kr. årligt at holde Lex.dk flyvende.

Nu er det jo ikke sådan at DDO eller de andre værker på nettet ville falde sammen hvis de stod stille i 2-3-4 år. Så længe DK Hostmaster får 60 kr. om året per hjemmeside, og så længe webhotellerne får deres, kører siderne jo. Jeg ville stadig kunne slå hamster, egern, basseører og åndelig op i en sådan periode. Det værste i en sådan undtagelsestilstand ville i virkeligheden være den bemandingsmæssige omvæltning og det potentielle bøvl og videnstab i det omfang man ikke bare kan ansætte de samme medarbejdere igen.

Men den sproglige vedligeholdelse og opdatering ville selvfølgelig komme til at mangle. Lad mig give et par eksempler blandt de nyligt optagne ord og betydninger. Uden en ny betydning af binær som en kønsopfattelse ville binær stadig have stået alene i matematiske og abstrakte betydninger. Uden den længe ventede optagelse af verbet snooze havde DDO ikke været i ét med virkeligheden. Uden opslaget kødsved ville vi ikke have nogen fælles enighed om hvad det skulle betyde. Uden putre ville vi være et vidunderligt ord fattigere; tjek det selv! Og uden roadtrip optaget og samlet i ét ord ville sandsynligvis flere sprogbrugere skrive det med en grammatik, road trip, som er så fremmed for dansk at den er ødelæggende. Så selv om der er optaget ord vi aldrig selv ville bruge, eller måske er direkte imod, har vi altså en del at takke den løbende opdatering for.

Min kritik af det lidt for ensidigt deskriptive mandat hos både Sprognævnet og DDO må jeg tage en anden dag. En ordbog i live er det overordnede – tilmed ordnet med fint ordspil på ordnet.dk.

Artiklen bringes i Sprog & Samfund 4/2021 (december).