Herunder følger teksten fra borgerforslaget.
Vi indstiller at kulturministeren pålægges at afsætte cirka 8½ millioner kroner (2025-niveau) årligt på finansloven til driften af Den Danske Ordbog i al overskuelig fremtid. Den Danske Ordbogs online-udgave har i dag 130.000 daglige brugere og må betragtes som kritisk infrastruktur.
Den Danske Ordbogs fremtidige opretholdelse og vedligeholdelse har i mange år med jævne mellemrum været uvis. Gang på gang tages bevillinger til Den Danske Ordbog (DDO) med til finanslovsforhandlinger som et forhandlingsobjekt, muligvis med det formål at tære på andre partiers forhandlingskapital.
Bevillingerne er derfor med 2-3-4 års mellemrum kommet i sidste øjeblik og har været for små til en velfungerende drift. Typisk har cirka 3 mio. været dækket af fonde, 1½ mio. af finansloven, og så har Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL), som varetager ordbogen, spædet til med godt ½ mio. af deres sparsomme ressourcer. Disse samlede 4½-5 mio. kr., som DDO typisk har været finansieret med, er imidlertid et helt utilstrækkeligt beløb; ifølge DSL er der brug for knap 8½ mio. kr. årligt udefra hvis ordbogen skal have en fagligt forsvarlig kvalitet og opdateres fornuftigt.
Samtidig vanskeliggør uvisheden om finansiering naturligvis langtidsplanlægning og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere i forbindelse med DDO hos DSL.
De fonde som hidtil er kommet DDO til undsætning, mener ikke at det er deres opgave at finansiere langvarig drift af redaktionelt arbejde, og har efter adskillige års advarsler smækket kassen i. Det betyder at Den Danske Ordbogs ve og vel nu udelukkende forhandles i rummet mellem befolkning og politikere.
Noget så centralt som Danmarks vigtigste betydningsordbog er ikke egnet som politisk kastebold. Derfor indstiller vi til kulturministeren at få afmonteret den tilbagevendende stresssituation ved at give DDO permanente årlige 8½ mio. kr. på finansloven, stigende med den almindelige pris- og lønudvikling.
I de lande vi bør sammenligne os med, bruger man netop dette beløb på offentlig finansiering af sine betydningsordbøger. Ifølge DSL bruger man i henholdsvis Sverige og Norge cirka 11 mio. kr. og i Tyskland knap 9 mio. kr.
Vi har et lille, men særdeles levedygtigt sprog, og hertil knytter sig i høj grad vores kultursamfund og vores egenart. Det er vi nødt til at holde samling på i form af det mest basale, nemlig forholdet mellem bogstavsammensætninger og betydning.
Almindelig sund fornuft tilsiger at 8½ mio. kr. til DDO tjener sig mangefold ind igen – hvilket i øvrigt også er vurderingen hos enhver ekspert på området:
1) Ordbogen er gratis, hvilket sikrer nem og lige adgang til forståelsen af vores modersmål (også for de sprogmodeller der måtte læse med).
2) Det er hurtigt at slå ord op og komme videre i teksten, nu mere præcist og kvalificeret, hvilket betyder at vi får bedre sprog og dermed bedre tænkning. Det betyder desuden sparet arbejdstid for både den der formidler, og den der skal forstå.
3) Hvis ikke adgangen til DDO er nem, gratis og opdateret, er det kunstig intelligens der i stigende grad kommer til at definere betydningen og den grammatiske brug af ord. Dette vil resultere i et parallelsprog med manglende nuancer og med indbyggede misforståelser.
Med andre ord er DDO et effektivt værktøj og en helt basal referenceramme for alle de ytringer som vores kommunikation og kultur bygger på. Hvis vi sparer på DDO, kommer vi ad mere eller mindre direkte veje til at tabe mange flere penge end vi sparer.
Fakta:
Carlsbergfondets tilskud til DDO udløber ved udgangen af 2025, og fondene vil ikke mere. Herefter er der kun finanslovens beskedne bidrag på 1,5 mio. kr. som udløber ved udgangen af 2026. DSL vurderer selv at mangle 6.427.000 kr. til DDO i 2026 og 8.167.000 kr. i 2027.
Den Danske Ordbogs finansielle behov er beskrevet i et brev fra DSL til medlemmerne af Folketingets kulturudvalg, Danskernes foretrukne betydningsordbog er truet. (Kan fremsøges på folketingets hjemmeside med ordene Det Danske Sprog- og Litteraturselskab bilag 138). Desuden behandles sagen i større kontekst i tidsskriftet Sprog & Samfund (2025/2, Modersmål-Selskabet).
Stillere:
Martin Lund – hovedstiller og pennefører på forslaget – er bl.a. redaktør af Sprog & Samfund, Modersmål-Selskabet. Christine Andersen er idékvinden bag forslaget. Ulla Weinreich, Svend Nielsen, Ingrid Carlsen og Christian Munk er medlemmer af Modersmål-Selskabets bestyrelse. De øvrige medstillere er offentligt kendte personer. Ingen af stillerne er i direkte berøring med Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, som varetager DDO.
