Efter godt to år er Modersmål-Selskabets kaffestel komplet. Vi begyndte med sønderjysk, fynsk, thybomål, vestjysk, vendelbomål og slutter nu af med bornholmsk. På krusets ene side er den velkendte ordsky med 40 bornholmske ord udvalgt af Alex Speed Kjeldsen, som er sprogforsker på Bornholmsk Ordbog. Herunder ses en oversættelse af alle ordene, og i de kommende numre af bladet følger oversættelser af de andre krus.
På den anden side pryder silhuetten Trojllkjælijnen frå Skåne hâr kâstad ejn sten ætte Österlârs Rujnnkjarka ‘Troldkællingen fra Skåne har kastet en sten efter Østerlars Rundkirke’ af Ane Cecilie Mogensen, som er inspireret af den anden kendte bornholmske papirklipper J.J. Sabber. Mogensen klipper og skriver fortællinger om trolde og de underjordiske – små væsner, som lever under jorden/i den bornholmske undergrund, og som ifølge gamle sagn beskytter øen og indbyggerne mod trusler udefra. Mogensens papirklip er i år også afbildet på tre nye danske frimærker.
Det bornholmske krus blev lanceret på vores bestillingsside den 16. september og kan desuden kunne købes på Bornholm i Dagli’Brugsen i Pedersker og hos papirklipper Ane Cecilie Mogensen.
Af Martin Lund, cand.mag. i dansk og retorik og indehaver af Skriverådet
I skrivende stund er Den Danske Ordbog igen kastet ud i økonomisk usikkerhed om hvorvidt pengene til drift, vedligeholdelse og opdateringer sikres via finanslov og fondsmidler. Måske bliver de igen reddet på målstregen – alt andet er for de fleste professionelle tekstarbejdere nærmest utænkeligt. Men vi bør undre os højlydt over at DDO igen og igen skal trækkes med til finanslovsforhandlinger som gidsel.
Sølle 5 millioner kroner om året koster det at holde Den Danske Ordbog ved lige og opdatere den på det nuværende niveau. Jeg har talt med Karen Skovgaard-Petersen – direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, der driver og opdaterer DDO – og hun siger at det ligger mellem 4 og 5 millioner. Men de kunne godt tænke sig lidt flere penge, så lad os for nemheds skyld sige 5.
Til sammenligning koster den fejlagtige nedgravning af mink, opgravningen og en femårig oprensning ifølge DR i alt 277½ mio. kr., altså hvad der svarer til 55½ års drift, vedligeholdelse og opdatering af Den Danske Ordbog. Der findes mange fladpandede sammenligninger når man diskuterer hvad penge kan bruges til; men penge er penge, og de kan – i modsætning til denne frase – kun bruges én gang. En mere relevant sammenligning, nemlig tilsigtede udgifter på kulturbudgettet, er at Det Kongelige Teater ifølge Kulturministeriet får 542 mio. kr. – svarende til godt 108 års drift af DDO – om året de kommende 3 år. Denne halve milliard skal ses i lyset af at Kulturministeriet fordeler 10-11 milliarder kr. årligt. Med andre ord: 5 mio. på finansloven er det man kalder basseører.
Siden 1918 har Carlsbergfondet bidraget cirka halvt om halvt til først Ordbog over det Danske Sprog (ODS) og siden DDO, et par af årene i nyere tid sammen med Augustinus Fonden. Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv om årsagen til en – måske rituel – gidseltagning er at Kulturministeriet lige vil se om fondene kommer med vand hvis man får det til at ligne en ørken? Carlsbergfondet må føle at deres gentagne kommen DDO til undsætning er en politisk sovepude, alt imens ingen blandt os andre kan hvile sig.
Fra egern til åndelig
Basseørerne finansierer hvad jeg vil kalde den åndelige infrastrukturs svar på rent drikkevand – en forudsætning for alt mulig andet. DDO er blandt andet en forudsætning for mit arbejde.
Det være sig når jeg læser korrektur – herunder når jeg læser korrektur på undervisningsmateriale og slår noget så banalt som hamster op for at sikre mig at jeg er opdateret om køn og bøjningsmønster, eller fx egern for at sikre mig bøjningen i bestemt flertal. Kan du den – eller rettere dem? For der er faktisk to muligheder.
Og det være sig når jeg skriver. Jeg har for eksempel lige slået basseører – som også kan skrives basører – op for at sikre mig at jeg staver det korrekt, og ikke mindst for at sikre mig at min forventning om hvad det betyder, ikke er en misforståelse fra min barndom. Bare til den foreløbige artikel har jeg tillige slået åndelig op for ikke at være nogenlunde sikker, men helt sikker, på at den betydning jeg bruger ordet i, også deles af andre.
Vi der befinder os oppe på skriftsprogets allerhøjeste hest, bruger DDO hele tiden, blandt andet for at sikre os at vi ikke træder i spinaten ortografisk eller semantisk. Hverken åndelig eller basseører ville jeg få noget ud af at slå op i Retskrivningsordbogen, for det var jo betydningen jeg ville sikre mig. Bøjningen af egern og hamster ville jeg til fulde kunne få svar på i Retskrivningsordbogen, men det er ordnet.dk min computer er vant til at åbne. Her byder Den Danske Ordbog sig til, side om side med Ordbog over det Danske Sprog (ODS) og KorpusDK i en brugerflade som er betydeligt mere indbydende og fokuseret end vejen til Retskrivningsordbogen hos Dansk Sprognævn. Sidstnævnte har dog sin niche med landenavne, så det er i RO man tjekker Saudi-Arabien eller Aserbajdsjan.
Når sproget nu er levende
Med intet mindre end cirka 125.000 unikke brugere om dagen er det ingen overdrivelse at kalde DDO for den åndelige infrastrukturs drikkevand. Det ligeledes gidseltagne Lex.dk, herunder blandt meget andet encyklopædien Den Store Danske og den enorme geografisk orienterede videnssamling Trap Danmark, kan vi så kalde vores åndelige bygningsmasse og fjernvarme. Det er en anden kasse, men DDO er dybt integreret i Lex.dk, forstået på den måde at man i en hvilken som helst artikel kan slå et hvilket som helst ord op i DDO, hvis det findes her, ved at dobbeltklikke på ordet. Det koster i øvrigt et basseørebeløb på 18 mio. kr. årligt at holde Lex.dk flyvende.
Nu er det jo ikke sådan at DDO eller de andre værker på nettet ville falde sammen hvis de stod stille i 2-3-4 år. Så længe DK Hostmaster får 60 kr. om året per hjemmeside, og så længe webhotellerne får deres, kører siderne jo. Jeg ville stadig kunne slå hamster, egern, basseører og åndelig op i en sådan periode. Det værste i en sådan undtagelsestilstand ville i virkeligheden være den bemandingsmæssige omvæltning og det potentielle bøvl og videnstab i det omfang man ikke bare kan ansætte de samme medarbejdere igen.
Men den sproglige vedligeholdelse og opdatering ville selvfølgelig komme til at mangle. Lad mig give et par eksempler blandt de nyligt optagne ord og betydninger. Uden en ny betydning af binær som en kønsopfattelse ville binær stadig have stået alene i matematiske og abstrakte betydninger. Uden den længe ventede optagelse af verbet snooze havde DDO ikke været i ét med virkeligheden. Uden opslaget kødsved ville vi ikke have nogen fælles enighed om hvad det skulle betyde. Uden putre ville vi være et vidunderligt ord fattigere; tjek det selv! Og uden roadtrip optaget og samlet i ét ord ville sandsynligvis flere sprogbrugere skrive det med en grammatik, road trip, som er så fremmed for dansk at den er ødelæggende. Så selv om der er optaget ord vi aldrig selv ville bruge, eller måske er direkte imod, har vi altså en del at takke den løbende opdatering for.
Min kritik af det lidt for ensidigt deskriptive mandat hos både Sprognævnet og DDO må jeg tage en anden dag. En ordbog i live er det overordnede – tilmed ordnet med fint ordspil på ordnet.dk.
Søren Ulrik Thomsen med diplomet, der følger med Modersmål-Prisen 2016
Modersmål-Selskabet gav Modersmål-Prisen 2016 til digteren Søren Ulrik Thomsen. Det foregik i Fællessalen på Christiansborg fredag den 16. september 2016. Forud for prisoverrækkelsen var en konference om kulturen i sproget og sproget i kulturen, som Modersmål-Selskabet havde arrangeret i samarbejde med foreningen KLF, Kirke & Medier, et sprogcauseri ved journalist Julie Fabricius, der fik Modersmål-Prisen 2015, og et musikalsk indslag ved rapperen Per Vers, der fik Modersmål-Prisen i 2014.
Bertel Haarder: »Tak for ordet! Bogstaveligt talt!«
Kulturminister Bertel Haarder åbnede konferencen med ordene ”Tak for ordet! Bogstaveligt talt!”. Og tak for det stærke fokus på sproget. Forståelsen af sproget er forudsætningen for al anden forståelse. Men det kræver jo, at sproget netop er forståeligt. Og at dets udtryk er tilpas nuanceret og mangfoldigt til at indfange verden. Kulturministeren citerede filosoffen Ludwig Wittgenstein: ”Mit sprogs grænser er min verdens grænser.”
Bertel Haarder understregede imidlertid også, at vi er afhængige af at kende til andre fremmedsprog, hvis vi vil gøre os gældende som handelsnation og som international samarbejdspartner, og henviste til både H.C. Andersen og M.C. Einar. Et godt sprog kræver gode sproglige forbilleder, som Modersmål-Selskabet jo bl.a. understreger med Modersmål-Prisen, men også stærke aktører som Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Den sproglige tradition og den sproglige fornyelse skal gå hånd i hånd, hvis vort sprogs kvalitet og alsidighed skal sikres, sagde Bertel Haarder. Vi må kende vores kulturarv, men også være i stand til med vore egne ord og udtryk at beskrive den verden, vi selv lever i. Det kræver fantasi, kreativitet og åbenhed som hos Søren Ulrik Thomsen, der i 1981 »skrev skarpe strofer med spidse hjørner og uregelmæssige kanter, som river i bevidstheden« (Aarhus Stiftstidende), strofer, der nu er blevet »en klassiker«, sagde Haarder.
Bertel Haarder sluttede med ønsket om, at konferencen Kulturen i sproget og sproget i kulturen samt den efterfølgende prisoverrækkelse må bidrage til både viden om og glæde ved det danske sprog.
Julie Fabricius: At tale smukt, fordi man tænker smukt
Julie Fabricius taler på konferencen Sprogets magt på Christiansborg
Julie Fabricus, modtager af Modersmål-Prisen 2015, causerede over mediesproget og nævnte blandt andet romernes vir bonus, en mand, der taler smukt, fordi han tænker smukt.
Det talte ord foregår nu, derfor er det vigtigt at man tænker før man taler, idet ordet ikke kan hives tilbage. Derfor er det så vigtigt at man taler umiddelbart forståeligt i medierne. Talen er et vældigt våben – som tv-mediet er kraftfuldt og magtfuldt. Derfor er det ubegribeligt, at man ikke på tv-stationerne har systematisk faglig undervisning i mundtlig formidling, sagde Fabricius og nævnte særskilt betoninger og modsætningstryk, når disse ikke er rigtige og derfor forstyrrer forståelsen.
Julie Fabricius kritiserede, at undervisningen i DR er forsvundet og erstattet af, at marketings-/strategiafdelingen udsteder direktiver om, hvordan værterne skal agere. Form har stjålet indholdet.
Nestors og Perikles’ forbillede kunne godt efterfølges mere i praksis, bl.a. hos politikerne, der »ikke rutter med det gode sprog – det sprog som vækker genklang i hjertet og som evt. kunne få os op af stolen og hen i stemmeboksen«.
Julie Fabrius ønsker ikke, at vi skal tale som Poul Reumert, »men man forstår hvad der bliver sagt idet tonegangen, betoningerne er helt genkendeligt dansk«, hvilket desværre ikke altid gælder mediejargonen. »Giv mig mit sprog tilbage. Lad det få lov at passere grænsen og giv det naturligt talte dansk varig opholdstilladelse – i hvert fald i medierne!«, sluttede modtageren af Modersmål-Prisen 2015, Julie Fabricius.
Martin Kristiansen og Malene Ullerlund Madsen
Martin Kristiansen, sprogredaktør på DR, berettede, at seerne og lytterne generelt er godt tilfreds med sproget på DR. Det danske sprog skal nok klare sig. De yngre journalister er således meget optaget af sproget.
Malene Ullerlund Madsen rapporterede fra sin undersøgelse af udvalgte programmer på P3, hvilket man kan læse mere om i den lille bog Sprogets magt: Medier, mennesker og sprog, som KLF, Kirke & Medier udgav lige inden konferencen.
Paneldebat
I paneldebatten deltog en række politikere: Naser Khader, som modtog Modersmål-Prisen i 2000, fra Det Konservative Folkeparti, Mette Bock fra Liberal Alliance, Søren Søndergaard fra Enhedslisten, Zenia Stampe fra Det Radikale Venstre, Troels Ravn fra Socialdemokratiet og Britt Bager fra Venstre. Paneldebatten, du kan læse mere om her, blev styret af Kurt Strand, som bl.a. gav udtryk for, at vi taler rigtig meget om DR, men det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, at det begynder et andet sted: I vuggestuen, i familien osv. Vi får hele tiden hjørnediskussionen om bandeord, fordi den er til at forholde sig til. Vi er slet ikke nået til udviklingsdiskussionen, som er den interessante. Indflydelsen i dag er større end nogensinde; medierne er forpligtede til at tale pænere end os andre.
Overrækkelse af Modersmål-Prisen 2016 til digteren Søren Ulrik Thomsen
Søren Ulrik Thomsen holder sin takketale
Efter konferencen overrakte Modersmål-Selskabets formand, Jørgen Christian Wind Nielsen, Modersmål-Prisen 2016 til digteren Søren Ulrik Thomsen. I vores pressemeddelelse skrev Modersmål-Selskabet bl.a.: »Søren Ulrik Thomsen evner at placere sig i tiden og har gjort det i mere end 30 år. Naturligvis skal Søren Ulrik Thomsen have Modersmål-Prisen. Og den får han nu«. Læs hele talen.Tillykke med Modersmål-Prisen, Søren Ulrik Thomsen.
Søren Ulrik Thomsen takkede derefter for Modersmål-Prisen. I sit referat af takketalen skriver Lise Bostrup bl.a., at Søren Ulrik Thomsen fortalte, hvordan han, da han hørte, at han var blevet tildelt Modersmål-Prisen for 2016, først havde følt sig beæret, men at denne følelse hurtigt blev fulgt af panik. For ved prisoverrækkelsen ville han skulle holde en takketale. Og den skulle handle om sproget! Jamen, hvordan tale om noget, som er usynligt? Læs hele Bostrups referat!
