Den 4. august 2007 var medlemmer af Vendsyssel-Gildet på bustur til København.
Vendsyssel-Gildet er foreningen til bevarelse af Vendelbomålet, og i samarbejde med Modersmål-Selskabet arrangeredes dialektaften med fællesspisning, underholdning og fællessang på Brasserie Globe tæt ved Københavns Hovedbanegård.
Underholdning på og om vendelbomål ved Ingrid Carlsen
Ingrid er født i Østvendsyssel, flyttet til Sjælland i 1975. Bruger dialekten så tit som muligt i kontakt med andre vendelboer, som vil kendes ved deres dialekt.
Sekretær på skolebibliotek.
Underholdning på og om københavnsk ved Claus Tilling
Claus er født og opvokset i København. Opdraget til ikke at tale alt for københavnsk, men gør det vist nok alligevel, især i ubevogtede øjeblikke.
Cand.mag. i dansk og retorik, seminarielektor i en menneskealder.
Holger K. Nielsen (SF) argumenterer, mens Ellen Trane Nørby (V) og Mogens Jensen (S) lytter. Kvinden i forgrunden er tegnsprogstolk. Foto: Jens Møller Nielsen
Dansk Folkeparti ønsker at beskytte det danske sprog med lovgivning, mens Det Radikale Venstre tværtimod ønsker at gøre engelsk til officielt andetsprog i Danmark. Er der behov for at beskytte det danske sprog, og skal det i givet fald ske gennem politik og lovgivning? Modersmål-Selskabet og Forbundet Kommunikation og Sprog holdt den 1. februar debatmøde om dansk sprogpolitik.
Artikler om mødet
Politisk kritik af undervisning på engelsk på universiteterne (Forbundet Kommunikation og Sprog)
Politisk støtte til terminologicenter (Forbundet Kommunikation og Sprog)
Jeppesen: Lad dog de gamle (Ekstra-Bladet) (ikke længere on-line)
Deltagere
Folketingsmedlem Jakob Axel Nielsen indledte på vegne af kulturminister Brian Mikkelsen (K) mødet med et oplæg, hvorefter der var paneldebat med partiernes ordførere, direktøren for Dansk Sprognævn og formændene for Modersmål-Selskabet og Forbundet Kommunikation og Sprog:
Bent Pedersbæk Hansen, formand, Modersmål-Selskabet
Birgitte Jensen, forbundsformand, Forbundet Kommunikation og Sprog
Elsebeth Gerner Nielsen, folketingsmedlem, Det Radikale Venstre
Holger K. Nielsen, folketingsmedlem, SF
Jakob Axel Nielsen, folketingsmedlem, Det Konservative Folkeparti
Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør, Dansk Sprognævn
Søren Krarup, folketingsmedlem, Dansk Folkeparti
Mere om baggrunden for mødet
Sprogpolitik er altid interessant. Sproget er vores vigtigste kommunikationsmiddel, men det er også bærer af vores identitet og vores kultur. I en tid, hvor globaliseringen, den interkulturelle og den mediebårne kommunikation accelerer mødet med andre sprog og kulturer, sættes der yderligere fokus på vores eget sprog, identitet og kultur.
Sprogpolitiske problemstillinger er komplekse. Der er mange problemer, og mange forslag til løsninger. Engelsk har status som internationalt lingua franca, men sker det på bekostning af dansk? Dansk Sprognævn har foreslået parallelsproglighed som løsningsmodel, styrkelse af engelsk og styrkelse af dansk. Det Radikale Venstre har foreslået engelsk som officielt andetsprog i Danmark.
Men der er også ikke-dansktalende befolkningsgrupper i Danmark. Hvad sker der med deres kommunikation, når det offentliges kommunikation med borgerne digitaliseres? Hvordan med integrationen, hvordan med modersmålsundervisning?
I uddannelsessystemet oplever vi behov for sprogstimulering i førskolealderen, vigende tilgang til andre fremmedsprog end engelsk i hele uddannelsessystemet, universiteter der i deres internationaliseringsiver underviser og forsker på engelsk. Hvordan med det nordiske sprogfællesskab?
Sprogpolitik handler også om rettigheder, pligter, sociale relationer og i sidste ende magtrelationer.
Senest har Dansk Folkeparti fremlagt et forslag til folketingsbeslutning om forberedelse af en dansk sproglov. Forslaget bygger videre på regeringens sprogpoliltiske redegørelse fra 2003, men indeholder også nye forslag. Beslutningsforslaget indeholder en række forslag til principper, “der kan indarbejdes i dansk sprogpolitik”:
Dansk er eneste officielle og offentlige sprog i Danmark. Al offentlig tjeneste og administration i Danmark skal foregå på dansk. Offentligt tilskud til oversættelse til fremmedsprog, der tilsigtes benyttet indenlandsk over for danske statsborgere i brochurer, radio, fjernsyn, til skiltning og på internet, bortfalder. Alle offentlig institutioner i Danmark skal bære dansk navn. Alle ansættelsesaftaler mellem arbejdsgivere og lønmodtagere skal affattes på dansk. Lønmodtagere har ret til at forlange, at faglige forhandlinger med arbejdsgiveren sker på dansk. Og flere til.
Også erhvervslivet og virksomhederne har behov for kommunikations- og sprogpolitikker, og sprogteknologi til at understøtte en målrettet kommunikation, der er tilpasset målgrupperne.
Modersmål-Selskabet præsenterede onsdag den 11. maj 2005 sit forslag til kanon for sange og salmer for undervisningsministeren [Bertel Haarder], som tog vel imod det og roste selskabets arbejde.
Ministeren fremhævede vigtigheden af at styrke den danske sangtradition og gav tilsagn om at bruge selskabets sangliste som eksempel i den næste undervisningsvejledning for musikfag i folkeskolen. Han pegede på, at listen fint dækkede de områder, som er obligatoriske for musikfaget: Sange om menneske, land, natur, årstider og højtider, historiske sange samt salmer.
Dog ville ministeren ikke gøre den konkrete liste obligatorisk: “Jeres liste er fremragende, teksterne er af god kvalitet og med smukke melodier. Jeg tror, at lærerne vil blive glade for den, men der må også være et spillerum for den enkelte skole og den enkelte lærer. Hvor har I f.eks. gjort af Ingemanns morgen- og aftensange?”
Til dette kunne repræsentanterne for Modersmål-Selskabet kun svare ved at fortælle om genvordighederne ved at vælge så hårdt mellem de mange fine sange og salmer, som alle fortjente at komme med.
Parterne skiltes i den bedste forståelse og i enighed om, at den danske sangtradition skal bevares og styrkes – til glæde for børnene og til gavn for det fælles dagligsprog, der skal binde os sammen på tværs af generationer og kulturelle kløfter.
