Kulturen i sproget og sproget i kulturen

Søren Ulrik Thomsen med diplomet, der har ordlyden: "Digter Søren Ulrik Thomsen. Modersmål-Prisen 2016. Modersmål-Prisen uddeles hvert år som en påskønnelse for særlig fremragende anvendelse over for brede kredse af et sprog efter selskabets ideal: Klart, udtryksfuldt og varieret. 16. september 2016. Bestyrelsen"
Søren Ulrik Thomsen med diplomet, der følger med Modersmål-Prisen 2016

Modersmål-Selskabet gav Modersmål-Prisen 2016 til digteren Søren Ulrik Thomsen. Det foregik i Fællessalen på Christiansborg fredag den 16. september 2016. Forud for pris­over­rækkel­sen var en konference om kulturen i sproget og sproget i kulturen, som Modersmål-Selskabet havde arrangeret i samarbejde med foreningen KLF, Kirke & Medier, et sprogcauseri ved journalist Julie Fabricius, der fik Modersmål-Prisen 2015, og et musikalsk indslag ved rapperen Per Vers, der fik Modersmål-Prisen i 2014.

Bertel Haarder: »Tak for ordet! Bogstaveligt talt!«

Kulturminister Bertel Haarder åbnede konferencen med ordene ”Tak for ordet! Bogstaveligt talt!”. Og tak for det stærke fokus på sproget. Forståelsen af sproget er forudsætningen for al anden forståelse. Men det kræver jo, at sproget netop er forståeligt. Og at dets udtryk er tilpas nuanceret og mangfoldigt til at indfange verden. Kulturministeren citerede filosoffen Ludwig Wittgenstein: ”Mit sprogs grænser er min verdens grænser.”

Bertel Haarder understregede imidlertid også, at vi er afhængige af at kende til andre fremmedsprog, hvis vi vil gøre os gældende som handelsnation og som international samarbejdspartner, og henviste til både H.C. Andersen og M.C. Einar. Et godt sprog kræver gode sproglige forbilleder, som Modersmål-Selskabet jo bl.a. understreger med Modersmål-Prisen, men også stærke aktører som Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Den sproglige tradition og den sproglige fornyelse skal gå hånd i hånd, hvis vort sprogs kvalitet og alsidighed skal sikres, sagde Bertel Haarder. Vi må kende vores kulturarv, men også være i stand til med vore egne ord og udtryk at beskrive den verden, vi selv lever i. Det kræver fantasi, kreativitet og åbenhed som hos Søren Ulrik Thomsen, der i 1981 »skrev skarpe strofer med spidse hjørner og uregelmæssige kanter, som river i bevidstheden« (Aarhus Stiftstidende), strofer, der nu er blevet »en klassiker«, sagde Haarder.

Bertel Haarder sluttede med ønsket om, at konferencen Kulturen i sproget og sproget i kulturen samt den efterfølgende prisoverrækkelse må bidrage til både viden om og glæde ved det danske sprog.

Læs hele Bertel Haarders tale.

Julie Fabricius: At tale smukt, fordi man tænker smukt

Julie Fabricius taler på konferencen Sprogets magt på Christiansborg
Julie Fabricius taler på konferencen Sprogets magt på Christiansborg

Julie Fabricus, modtager af Modersmål-Prisen 2015, causerede over mediesproget og nævnte blandt andet romernes vir bonus, en mand, der taler smukt, fordi han tænker smukt.

Det talte ord foregår nu, derfor er det vigtigt at man tænker før man taler, idet ordet ikke kan hives tilbage. Derfor er det så vigtigt at man taler umiddelbart forståeligt i medierne. Talen er et vældigt våben – som tv-mediet er kraftfuldt og magtfuldt. Derfor er det ubegribeligt, at man ikke på tv-stationerne har systematisk faglig undervisning i mundtlig formidling, sagde Fabricius og nævnte særskilt betoninger og modsætningstryk, når disse ikke er rigtige og derfor forstyrrer forståelsen.

Julie Fabricius kritiserede, at undervisningen i DR er forsvundet og erstattet af, at marketings-/strategiafdelingen udsteder direktiver om, hvordan værterne skal agere. Form har stjålet indholdet.

Nestors og Perikles’ forbillede kunne godt efterfølges mere i praksis, bl.a. hos politikerne, der »ikke rutter med det gode sprog – det sprog som vækker genklang i hjertet og som evt. kunne få os op af stolen og hen i stemmeboksen«.

Julie Fabrius ønsker ikke, at vi skal tale som Poul Reumert, »men man forstår hvad der bliver sagt idet tonegangen, betoningerne er helt genkendeligt dansk«, hvilket desværre ikke altid gælder mediejargonen. »Giv mig mit sprog tilbage. Lad det få lov at passere grænsen og giv det naturligt talte dansk varig opholdstilladelse – i hvert fald i medierne!«, sluttede modtageren af Modersmål-Prisen 2015, Julie Fabricius.

Martin Kristiansen og Malene Ullerlund Madsen

Martin Kristiansen, sprogredaktør på DR, berettede, at seerne og lytterne generelt er godt tilfreds med sproget på DR. Det danske sprog skal nok klare sig. De yngre journalister er således meget optaget af sproget.

Malene Ullerlund Madsen rapporterede fra sin undersøgelse af udvalgte programmer på P3, hvilket man kan læse mere om i den lille bog Sprogets magt: Medier, mennesker og sprog, som KLF, Kirke & Medier udgav lige inden konferencen.

Paneldebat

I paneldebatten deltog en række politikere: Naser Khader, som modtog Modersmål-Prisen i 2000, fra Det Konservative Folkeparti, Mette Bock fra Liberal Alliance, Søren Søndergaard fra Enhedslisten, Zenia Stampe fra Det Radikale Venstre, Troels Ravn fra Socialdemokratiet og Britt Bager fra Venstre. Paneldebatten, du kan læse mere om her, blev styret af Kurt Strand, som bl.a. gav udtryk for, at vi taler rigtig meget om DR, men det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, at det begynder et andet sted: I vuggestuen, i familien osv.  Vi får hele tiden hjørnediskussionen om bandeord, fordi den er til at forholde sig til. Vi er slet ikke nået til udviklingsdiskussionen, som er den interessante. Indflydelsen i dag er større end nogensinde; medierne er forpligtede til at tale pænere end os andre.

Overrækkelse af Modersmål-Prisen 2016 til digteren Søren Ulrik Thomsen

Søren Ulrik Thomsen på Christiansborg
Søren Ulrik Thomsen holder sin takketale

Efter konferencen overrakte Modersmål-Selskabets formand, Jørgen Christian Wind Nielsen, Modersmål-Prisen 2016 til digteren Søren Ulrik Thomsen. I vores pressemeddelelse skrev Modersmål-Selskabet bl.a.: »Søren Ulrik Thomsen evner at placere sig i tiden og har gjort det i mere end 30 år. Naturligvis skal Søren Ulrik Thomsen have Modersmål-Prisen. Og den får han nu«. Læs hele talen. Tillykke med Modersmål-Prisen, Søren Ulrik Thomsen.

Søren Ulrik Thomsen takkede derefter for Modersmål-Prisen. I sit referat af takketalen skriver Lise Bostrup bl.a., at Søren Ulrik Thomsen fortalte, hvordan han, da han hørte, at han var blevet tildelt Modersmål-Prisen for 2016, først havde følt sig beæret, men at denne følelse hurtigt blev fulgt af panik. For ved prisoverrækkelsen ville han skulle holde en takketale. Og den skulle handle om sproget! Jamen, hvordan tale om noget, som er usynligt? Læs hele Bostrups referat!

Se også

Links i artiklen

Motiveringstale til Søren Ulrik Thomsen (Modersmål-Prisen 2016)

Motiveringstale til modtageren af Modersmål-Prisen 2016, digteren Søren Ulrik Thomsen.

Jørgen Christian Wind Nielsen, Modersmål-Selskabets formand, begrunder tildelingen af Modersmål-Prisen 2016 på Christiansborg
Modersmål-Selskabets formand, Jørgen Christian Wind Nielsen, begrunder, hvorfor Søren Ulrik Thomsen fik Modersmål-Prisen 2016

Kære Søren Ulrik Thomsen

I vores pressemeddelelse skrev vi blandt andet:

»Søren Ulrik Thomsen er et medie for det danske sprog. Han har en særlig evne til at lade sproget passere igennem sig.  Han er lydhør over for ords og udtryks alder. Han genkalder sig ældre lag i dansk, han rejser rundt med en traditionsbagage, hvor han opbevarer sin sproglige erindring. Han præsenterer os for det i nutidig form. Søren Ulrik Thomsen har en kræsenhed i sit udtryk. En kreativ kræsenhed. Han er selektiv med sit sprog. Nøgtern. Han har sproglig præcision og prægnans. En effektiv, sproglig selvkritik.«

Som dreng ville du være voksen i din drengeverden. Men ingenting forbliver uændret, heller ikke danskernes sproglige praksis. Siden du var barn har vi fået den digitale kommunikation og de sociale medier. Alle udtrykker sig på skrift, sproget forandrer sig nærmest fra dag til dag. Formløshed og fravær af konventioner er almindeligt. Omhyggeligheden med sproget er blevet underordnet den hurtige kommunikation.

Længe inden de sociale medier skrev du selv, at »Sproget er det sociale rum par excellence«. Dét er det blevet endnu mere i vore dage.

Med din omhu og dit talent viser du os, hvilke muligheder, der er i sproget. Du er en sproglig autoritet. Du er det ikke med en løftet pegefinger. Du er det med dit eksempel.  Du gør det danske sprog en tjeneste. Dermed gør du os alle en tjeneste.

Du har fokus på sproget som sprog, den sproglige materialitet. Sproget har et indhold. Men det er også noget i sig selv. Det er gloser, det er lyd, det er æstetik, det er rytme, det er grafisk form. Det er sagt, at det aldrig er lykkedes dig at skrive et dårligt digt. Selv har du sagt, at det at et digt ikke er dårligt, ikke betyder, at det er godt. Du har dit helt eget sprog, dit »Dyrebare, personlige sprog uden hvilket en digter ikke er en digter«, som du udtrykker det.

Du er også digtets første læser. Ofte skal det revideres, og her er nøgternhed vigtig.

Dine digte er blevet oversat til andre sprog. Den italienske oversætter Bruno Berni har oversat og udgivet en antologi med dine tekster med titlen »Vivo«. Bruno Berni taler om »det uoversættelige«, der blandt andet kan tilskrives din formsbevidsthed og bundetheden til det danske sproglige udtryk. Det er et godt eksempel på din sproglige kreativitet og samspillet mellem sprog, form og indhold.

Du oversætter også selv. Du har siden debuten med »City Slang« udviklet dit forfatterskab inden for genrerne lyrik, essayistik og oversættelse. Din seneste samling af små prosastykker »En hårnål klemt inde bag panelet. Noter fra eftertiden« føjer elementer fra erindringsgenren til dit forfatterskab.

Titlen »City Slang« har du fra den amerikanske sangerinde, sangskriver og forfatter Patti Smith, der i sommer besøgte Danmark hele to gang. Hvis Patti Smith var til stede her i dag tror jeg hun ville sige, at du har »street credit«.

Centralt i din digtning er rytme. Du viser os, hvor rytmisk det danske sprog faktisk er. Fra barnsben er du vokset op med den danske sangskat og den danske sangtradition. Fra din ungdom har du tilsat klassisk pop, rock og punk. Gentagelsen er et rytmisk element.  Du slår rytmen an med din ene hånd når du læser op, selvom en tilhører engang har sagt til dig, at du læser op som en revisor. »For det, der er med digte, og med Søren Ulrik Thomsens digte i særdeleshed, er jo, at de allerede har deres egen bankende rytme og enkle musikalitet«, kunne vi læse i Politiken forleden.

H.C. Andersen har skrevet: »Vort danske modersmål har en farverigdom, en afveksling i udtryk, der betegner de forskellige stemninger«. Man skulle tro at H.C. Andersen havde læst Søren Ulrik Thomsen. »Det tætteste, vi kommer en dansk nationaldigter«, kalder Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen dig i Politiken.

Du har sagt, at man gennem øvelse kan blive en dygtig sproghåndværker. Men som digter skal man passe på ikke at blive for dygtig, tilføjer du. Hvad der gør dine digte til kunst er deres nødvendighed. Man bliver bedre til et håndværk, også skrivehåndværket, men ikke bedre til at skabe kunst. Her starter man forfra hver gang.

Søren Kierkegaard skriver om »Modersmålet« i »Stadier paa Livets Vej« »… men også glad ved at være bunden til et modersmål, der er rigt i indre oprindelighed, når det udvider sjælen, og lyder vellystigt i øret med sin søde klang …«. Din digtning er rig i indre oprindelighed, dit modersmål lyder vellystigt i øret med sin søde klang.

Det visuelle, det grafiske, det formbundne er essentielt. Du vil kunne se dit digt som en figur i rummet. Du kan visualisere et digt for dit indre blik før du skriver det. Nogle unge kursister så dit digt som et kardiogram ved at vende det på siden. Helt konkret har du arbejdet med det visuelle i fotobogen: »Fra det fattige København. København con amore«, og i dit gavldigt på Herman Bangs Plads i Valby.

Du skriver om levet liv, om erfaringer, der skal bearbejdes. Du lever i din egen historie, i dine erfaringer, i nutiden, men også i fremtiden. Sprogligt set lever du i tre tider, fortiden, nutiden og eftertiden. Måske hjælper du ligefrem med til at redde truede ord. Og du fører samtaler med de døde.

I vores pressemeddelelse skrev vi også:
»Søren Ulrik Thomsen evner at placere sig i tiden og har gjort det i mere end 30 år. Naturligvis skal Søren Ulrik Thomsen have Modersmål-Prisen. Og den får han nu«. Tillykke med Modersmål-Prisen, Søren Ulrik Thomsen.

Modersmål-Selskabets motiveringstale til Søren Ulrik Thomsen ved overrækkelsen af Modersmål-Prisen 2016 den 16. september 2016 på Christiansborg, ved formanden for Modersmål-Selskabet Jørgen Christian Wind Nielsen. Tak til Erik Skyum-Nielsen og Marianne Ølholm for venlig og sagkyndig assistance.

Læs også referat af Søren Ulrik Thomsens takketale!

Konference om sproget i de danske medier

Den 16. september deltog Modersmål-Selskabet i et flot arrangement i Fællessalen på Christiansborg. Arrangementet var blevet til i et samarbejde med KLF, Kirke & Medier

Den første taler var kulturminister Bertel Haarder, der bl.a. fortalte om sit initiativ til at skabe en Danmarkskanon. Der er foreløbig indkommet over 1.400 forslag, og de er inddelt i forskellige kategorier, herunder kategorien dansk sprog. Under forslagene til kanonisering af det danske sprog finder man: “respekt for det danske talesprog”, “dansk som modersprog” og et forslag om at rense det danske sprog for de mange unødvendige fremmedord, der har sneget sig ind i det. Man kan stadig nå at indsende forslag. Fristen for indsendelse er den 1. november.

Bertel Haarder nævnte også den efter hans mening nødvendige opprioritering af det tyske sprog, da tysk efter Englands udmeldelse af EU vil være det største sprog i Europa.

Marianne Rathje, der de seneste ti år har arbejdet med brugen af bandeord i det danske sprog, præsenterede resultatet af sin undersøgelse.

Hun skelner mellem bandeord og skældsord.

Bandeord kan være religiøse (for guds skyld, gudskelov, sgu, for fanden, for satan og for helvede), knyttet til sygdom (for pokker og kraftedeme) eller knyttet til “kroppens nedre funktioner” (lort, røv, pik, pis og fuck). Bandeordene er ikke rettet mod en person.

Skældsordene er nedsættende, diskriminerende og sexistisk slang knyttet til en person (du er barnlig, din idiot, hold kæft, jeg smadrer dig og fuck af).

Samme definition på bandeord og opdeling mellem bandeord og skældsord blev anvendt af den senere taler stud. mag. Malene Ullerlund Madsen, der ligeledes kommer fra Syddansk Universitet, og der blev i konferencens løb ikke stillet spørgsmålstegn ved dette grundlag, selv om det bryder med den gængse opfattelse af, at bandeord kun handler om det religiøse, og at “pik” og “pis” er rædselsfulde, vulgære udtryk, men ikke bandeord, og at udtrykket “barnlig”, også selv om det bruges nedsættende og i direkte tiltale til en voksen, heller ikke er et egentligt skældsord.

Marianne Rathje og Malene Ullerlund fortalte om undersøgelsen Sproget på P3, som kaldes “en tilstandsrapport over sproget i udvalgte programmer på DR´s radiokanal P3” (KLF, Kirke & Medier, september 2016). Rapporten blev uddelt til alle konferencens deltagere.

Rapporten tager udgangspunkt i tre programmer i DR3 for børn og unge mennesker: Lågsus, Aftenvagten og Rodeo, og undersøgelsens resultat sammenlignes med et punkt i DR´s programetik fra 2009, hvor det hedder, “at DR´s medarbejdere som forbilleder skal undgå at anvende grove bandeord og sexistisk og diskriminerende slang”.

Undersøgelsen konkluderer, at “ingen af de tre programmer overholder de sproglige retningslinjer, når det gælder bandeord og sexistisk og diskriminerende slang”.

DR’s sprogchef, Martin Kristiansen, forsvarede herefter Danmarks Radio og fortalte om en større bevidsthed om det talte sprog gennem de senere år, og han fortalte, at DR f.eks. i forbindelse med genudsendelsen af nogle ældre programmer havde klippet de værste bandeord ud i forbindelse med genudsendelser, og at de har indført kurser i korrekt sprogbrug for journalisterne nu.

I den efterfølgende politikerdebat var meningerne delte. Kort fortalt mente Søren Søndergaard (EL), at medierne skal afspejle det sprog, der reelt tales – også blandt de unge, Naser Khader (K) talte om en tendens til forråelse af sproget, hvor det f.eks. på Facebook er ganske almindeligt at svine politikere til, Mette Boch (LA) ville hellere end at udstede et forbud mod bandeord i medierne (hvordan skal man straffe overtrædelser?) tale om, at man bør fremelske en vilje til at udvikle et rigt sprog, frit for floskler og klicheer, Troels Ravn (SD) talte om et nuanceret mediesprog, der også lod dialekterne komme til orde, Britt Bager (V) talte om, at DR havde en forpligtelse til at gå imod forråelsen af sproget, og Zenia Stampe (B) kritiserede DR for ikke at styre sin egen Facebook-side ordentligt. Hun havde selv i forlængelse af en udtalelse, som var faldet mange for brystet, måttet kontakte DR flere gange for at få dem til at slette trusler om vold mod hende og udsagn som “Hun skal aflives”.

Efter politikernes indlæg styrede tv-journalisten Kurt Strand på forbilledlig vis en debat, der nogle gange var tæt på at blive lidt ophedet. En helt gennemgående uenighed handlede om begrebet “armslængde”. Skal politikere gå ind og blande sig i den konkrete sprogbrug i DR’s programmer og f.eks. straffe journalister, der bander, eller skal de nøjes med at udstikke generelle retningslinjer? Flertallet af politikerne tenderede mod det sidste synspunkt. Adskillige af deltagerne udtrykte ønsker om direkte indblanding.

Referatet har været bragt i Modersmål-Selskabets blad Sprog & Samfund 2016 nr. 3.