»Hvordan smager en leverpostej?« »Og hvordan smager en Barolo fra 2010?« Sproget er ikke særlig godt til at beskrive smagsindtryk, skriver Jørn Lund i sin omtale af Modersmål-Selskabets nye årbog med titlen BOrdets glæder.
Klik på billedet og se en større udgave af Jørn Lunds bogomtale ‘Mad og andre af bordets glæder’
Her er tre smagsprøver:
Grethe Rostbøll følger efter med »Man tager et sølvfad« og omtaler som flere andre bidragydere klassikerne ædescenen hos Gustav Wied i ’Livsens Ondskab’ og Blixens ’Babettes Gæstebud’. Hun slutter artiklen af med en opfindsom madquiz.
Anne Hjernø, som mange måske kender fra udsendelserne ’Anne og Anders i (…)’, skriver som en drøm, personligt og med alle sanser åbne. I monologform fører hun en fin dialog med læserne og giver gode råd.
Niels Birger Wamberg tager den store tur gennem litteraturen om maden og måltidet som tema. Ingen anden kunne have skrevet dette bidrag, som bevæger sig fra Aarestrup til Rifbjerg med et stop hos bl.a. Johannes V. Jensen, som i 1943 skrev. »Folk er forskellige. Nogle ser et adelskab i at sidde på restaurant og lade kardinalrød, meningsløs dyr hummer servere for sig, i et Babel af konversation, og under dyrebrøl fra et negerorkester (…) andre har jeg set indtage øllebrød og sild«. Samme Jensen kunne også brillere med beskrivelsen af en frokost …
Hvis ovenstående smagsprøver ikke er nok, kan du læse hele Jørn Lunds venlige omtale ved at klikke på illustrationen. Har Lund givet dig mere appetit, så kan du bestille årbogen (se evt. oversigt over indholdet) og tage for dig af alle BOrdets glæder!
Modtager af Modersmål-Prisen 2016, Søren Ulrik Thomsen, og formand for Modersmål-Selskabet, Jørgen Christian Wind Nielsen, som begrundede valget af Søren Ulrik ThomsenSom annonceret før sommerferien, blev digter Søren Ulrik Thomsen modtager af Modersmål-Prisen 2016. Prisen blev overrakt til ham på Christiansborg den 16. september. Valget af ham begrundes kortfattet i pressemeddelelsen. På Christiansborg redegjorde Jørgen Christian Wind Nielsen, Modersmål-Selskabets formand, for, hvorfor Søren Ulrik Thomsen var den selvskrevne modtager af Modersmål-Prisen 2016. Jørgen Christian Wind Nielsen sagde bl.a.:
H.C. Andersen har skrevet: »Vort danske modersmål har en farverigdom, en afveksling i udtryk, der betegner de forskellige stemninger«. Man skulle tro, at H.C. Andersen havde læst Søren Ulrik Thomsen. »Det tætteste, vi kommer en dansk nationaldigter«, kalder Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen dig i Politiken.
Søren Ulrik Thomsen lægger selv vægt på (se fx denne video: https://www.youtube.com/watch?v=BY-VLktkG30), at han kun skal skrive digte, der er vigtige for ham at skrive. Det er digtenes nødvendighed, der gør dem til digte, som Jørgen Christian Wind Nielsen sagde:
Du har sagt, at man gennem øvelse kan blive en dygtig sproghåndværker. Men som digter skal man passe på ikke at blive for dygtig, tilføjer du. Hvad der gør dine digte til kunst, er deres nødvendighed. Man bliver bedre til et håndværk, også skrivehåndværket, men ikke bedre til at skabe kunst. Her starter man forfra hver gang.
Efter overrækkelsen af Modersmål-Prisen 2016, der er på 10.000 kr., samt diplom og blomster, holdt Søren Ulrik Thomsen sin takketale. Forlægger, cand.mag. Lise Bostrup har skrevet et referat af Søren Ulrik Thomsens takketale til Sprog & Samfund (2016, nr. 3, som i skrivende stund er på vej til medlemmerne og senere bliver tilgængelig her på hjemmesiden). Her er en lille smagsprøve fra Bostrups fine referat:
»At sproget ikke bare er en spejling af et forud givent indhold, men selv skaber ny betydning, er en helt central erfaring i alt, hvad Thomsen har skrevet om at digte.«
Med nedenstående få billeder (der er mange flere billeder her: https://goo.gl/photos/UBFNkte4EMT8ZCAv5) ønsker Modersmål-Selskabet endnu engang at hylde Søren Ulrik Thomsen. Til lykke med Modersmål-Prisen 2016.
Modersmål-Selskabets formand, Jørgen Christian Wind Nielsen, begrunder, hvorfor Søren Ulrik Thomsen får Modersmål-Prisen 2016Søren Ulrik Thomsen med diplomet, der følger med Modersmål-Prisen 2016Søren Ulrik Thomsen holder sin takketale
Sætte sit lys under en skæppe – Skomager, bliv ved din læst – Tærske langhalm – Slå til skaglerne. Mange af dagligdagens talemåder rummer ord, hvis betydning er ukendte for en nutidsdansker. Det er forklaringen på, at gamle talemåder kan optræde i nye overraskende former som fx Jorden er af lava – Mor og datter er som kop og kande – Han fik det glatte lagen.
Forskningschef Michael Ejstrup, der holdt foredrag om dialekter forud for forårets generalforsamling, har sammen med sin kollega fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Anders Elsig skrevet en bog om de faste vendingers forandring med titlen Hvad tiden er fuld af, flyder munden over med.
Hvis nye ordsammensætninger giver mening, kan de finde fast plads i sproget. Fx oplevede studerende ved Journalisthøjskolen det ikke fejlagtigt, da de ved eksamen blev stillet overfor ændrede faste vendinger som Kommer tid, kommer penge eller Slå ikke større brød op, end du kan spise. Forfatterne har primært skrevet deres bog til brug for studerende og undervisere ved journalist- og sproguddannelserne for at skabe større bevidsthed om talemådernes funktion og betydning. De håber dog, at den også kan være til glæde for interesserede i det danske tungemåls spidsfindigheder, hvilket denne anmeldelse kun kan bekræfte i form af en varm anbefaling.
Bogen er præget af sit formål som lærebog i form af definitionsfyldte afsnit og et afsluttende afsnit med refleksions- og aktivitetsopgaver. Samtidig er den dog gjort alment underholdende gennem sine mange praktiske eksempler, ligesom 31 af dens 128 sider rummer helsides tegnede illustrationer ved Mikkel Maltesen. Talemåder er et overbegreb, der spænder over ordsprog, aforismer, bevingede ord, fraser og klicheer. Bogen rummer så mange betragtninger omkring sproglige udviklinger, at den vil være velegnet som grundbog for samtalegrupper. Eksempelvis indeholder bogens kapitel 2 en spændende historisk og analytisk gennemgang af ordsprog.
I litteraturlisten ses Aage Hansens samlinger af dels Peder Syvs danske Ordspog (1944), dels Peter Låles Gammeldanske ordsprog (1966), men man kan savne en henvisning til Allan Røders Danske talemåder (Gads Forlag 1998), som tæller over 5.000 danske talemåder.
Modersmål-Selskabet er citeret i bogen for at have bemærket, at man nu i stedet for skyklapper kan gå med skyskrabere for øjnene, og senere nævnes, at Selskabet i 2014 hædrede rapperen Per Vers med Modersmål-Prisen for hans evner som ordjonglør. Som eksempel på hans evne til at lege med talemåder og samtidig producere stor sprogkunst gengives sidste vers af nummeret Find mig her ved lanceringen af public service kanalen Radio24syv, hvor han summede over begrebet danskhed.
Talemåder bidrager som krydderi til at gøre sproget levende og kreativt. Bogen slutter med en kraftig opfordring til alle sprogbrugere om at bruge de faste vendinger frit og frækt. Forfatterne minder om, at dansk altid har taget imod nyt udefra uden at tage skade, og hvis man pedantisk hænger fast i bestemte skrift- og taleformer, ender sproget som ordmuseum for de få udvalgte.
De betegner sprogforandring som et gode, der optimerer sproget til aktivt brug, og de slutter bogen med ordene: Håndtér de faste vendinger med omtanke, men benyt dem frit! – Modersmål-Selskabet viste selv vejen, da man som slogan valgte Vild med dansk!
Michael Kjær Ejstrup og Anders Elsig: Hvad tiden er fuld af, flyder munden over med. Faste vendinger i forandring. 128 sider. 225 kr. Hans Reitzels Forlag 2015. ISBN: 9788741264271 (bog) & 9788741263755 (i-bog).
