Ny bog: Det levende sprog – lystsejladser i det danske sprog

Forsiden med Eckersbergs maleri "En sejlads til Charlottenlund" fra 1824
Ingvar Glads anden bog om det danske sprog med C.W. Eckersbergs maleri “En sejlads til Charlottenlund” (1824) på forsiden

Det levende sprog – lystsejladser i det danske sprog

Ingvar Glad er glad for sprog. Og det er udgangspunktet for hans to udgivelser om det danske sprog. I 2014 fik vi ” Undervejs – Kulturens aftryk i sproget forklarer hvorfor vi egentlig siger som vi gør”, som blev omtalt i Sprog & Samfund 2014 nr. 4, side 7.

Nu har den sprogglade tidligere seminarielektor i dansk og retorik på Skive Seminarium skrevet endnu en bog, hvor han endnu engang dykker ned i afkrogene og finurlighederne i vores danske modersmål. Den har fået titlen ”Det levende sprog – lystsejladser i det danske sprog”.

”I min nye bog handler det om sproget som en lyst. Der er jo mange andre veje at færdes på, også i sproget, end de regelrette, skinnelagte spor. Veje, der lægger mindre vægt på, hvor vi vil hen, end på hvordan vi kommer derhen, og der er et væld af muligheder for at give sig personligt til kende i det, man siger og skriver”, siger Ingvar Glad, som via en lang række temaer som for eksempel bogstavrim, farvesymbolik i sproget, stednavne og danske låneord i engelsk opildner glæden ved sprog for både sprognørder og alle, der bare har en flig af interesse for sprog som vores vigtigste meddelelsesmiddel.

Bogen er udgivet på Skriveforlaget og koster kr. 199,–.

Søren Ulrik Thomsen får Modersmål-Prisen 2016

Søren Ulrik Thomsen »kan ikke skrive et dårligt digt«

Søren Ulrik Thomsen er et medie for det danske sprog. Han har en særlig evne til at lade sproget passere igennem sig.  Han er lydhør over for ords og udtryks alder. Han genkalder sig ældre lag i dansk, han rejser rundt med en traditionsbagage, hvor han opbevarer sin sproglige erindring. Han præsenterer os for det i nutidig form. Søren Ulrik Thomsen har en kræsenhed i sit udtryk. En kreativ kræsenhed. Han er selektiv med sit sprog. Nøgtern. Han har sproglig præcision og prægnans. Han øver en effektiv sproglig selvkritik. ”Søren Ulrik Thomsen kan ikke skrive et dårligt digt”, er det blevet sagt.

Fortrolig med sangskat og rytmer

Søren Ulrik Thomsen, der blev 60 år i maj 2016, debuterede i 1981 med digtsamlingen City slang; Lars H.U.G. satte musik til flere af teksterne fra dette hovedværk fra 1980'ernes lyrik
Søren Ulrik Thomsen, der blev 60 år i maj 2016, debuterede i 1981 med digtsamlingen City slang; Lars H.U.G. satte musik til flere af teksterne fra dette hovedværk fra 1980’ernes lyrik (foto fra Gentofte Bogmesse 2014: Jørgen Christian Wind Nielsen)

Søren Ulrik Thomsen er god til at lytte, og han kan få andre til at lytte. Han har en fortrolighed med den danske sangskat. Han kender vores salmer og salmetonen. Men også rytmerne i punk-, rock- og popmusik kender han. En rytmisk spændvidde, der skaber den særlige klangbund i hans skrivekunst.

Symbiose mellem form og indhold

Søren Ulrik Thomsen kæler for det sproglige produkt, der taler for sig selv. Værket forlader digteren, måske forlader digteren dermed også værket. Den Danske Ordbog forklarer en symbiose som ”et samliv mellem to forskellige organismer, især et samliv som er til fordel for begge”. Forholdet mellem form og indhold i Søren Ulrik Thomsens lyrik er symbiotisk. Klicheer er ikke Søren Ulrik Thomsens kop te.

Omhu og fantasi

Søren Ulrik Thomsen fortjener Modersmål-Prisen, fordi han bruger det danske sprog med lige dele omhu og fantasi. Søren Ulrik Thomsen udtrykker ”de skiftende tanker om livet og døden og kunsten og verden” med sine egne ord. Omhu karakteriserer, på godt og ondt, Søren Ulrik Thomsen. Sprogligt og praktisk. Det er svært at vriste en tekst ud af ham inden for en rimelig deadline.

Modersmålet bliver aldrig træt hos Søren Ulrik Thomsen

Hos Søren Ulrik Thomsen bliver modersmålet aldrig træt. Gennem brug og gennem udeladelser af ord og begreber anskueliggør han hvad vores danske sprog formår, ”…  når det lyder vellystigt i øret med sin søde klang”, som Søren Kierkegaard skrev. Sjældent ser man en så vellykket symbiose af formens æstetik og tankevækkende, undertiden smertefulde, forestillinger om eksistentielle grundvilkår. Det er en brug af sproget i sprogets tjeneste, der har været et forbillede og til stor inspiration for yngre generationer af forfattere.  Den omhu, han lægger i valget af ordenes form og betydning, i deres etymologi og konnotationer, gør ham til en af Danmarks allerbedste sprogbrugere, en mester i brugen og fornyelsen af det danske sprog, en værdig modtager af Modersmål-Prisen.

Søren Ulrik Thomsen får Modersmål-Prisen 16. september 2016

Søren Ulrik Thomsen på Gentofte Bogmesse, april 2014 (foto: Jørgen Christian Wind Nielsen)
Søren Ulrik Thomsen på Gentofte Bogmesse, april 2016 (foto: Jørgen Christian Wind Nielsen)

Formanden for Modersmål-Selskabet Jørgen Chr. Wind Nielsen siger: ”Søren Ulrik Thomsen evner at placere sig i tiden og har gjort det i mere end 30 år. Naturligvis skal han have Modersmål-Prisen. Og den får han nu”.

Modersmål-Prisen overrækkes til Søren Ulrik Thomsen på et arrangement på Christiansborg den 16. september. Læs her
https://www.modersmaalselskabet.dk/konference-og-overraekkelse-af-modersmaal-prisen-2016/

Modersmål-Prisen uddeles hvert år som en påskønnelse for særlig fremragende anvendelse over for brede kredse af et sprog efter selskabets ideal: Klart, udtryksfuldt og varieret.

Det danske sprog i Danmarks kanon

Optag det danske sprog i Danmarks kanon! Modersmål-Selskabets formand, Jørgen Christian Wind Nielsen, præsenterer her en række gode grunde til, at det danske sprog skal optages i Danmarks kanon.

Demokrati og det danske sprog

At parlamentere betyder at forhandle eller diskutere. Parlamentarisme og repræsentativt demokrati betyder, at man repræsenterer nogen og forhandler med nogen. Ved hjælp af sproget, forstås. Vores demokratiske styreform er baseret på, at vi taler med hinanden. Uden sprog, uden dialog, uden diskussion og uden forhandlinger, intet repræsentativt demokrati. Det danske sprog er en grundlæggende forudsætning for dansk kultur og folkestyre.

Kulturarv, der følger med tiden

Det danske sprog har været med os i mere end 1000 år. Det danske sprog er ægte kulturarv. Det har været med til at forme os selv og vores samfund til det vi kender i dag. Det danske sprog udgør forudsætningen for vores kultur, som den aktuelt kommer til udtryk.
Sproget forandrer sig. Det har det altid gjort. Sproget følger med tiden. Gjorde det ikke det, ville vi ikke længere kunne bruge det.

Dansk i de elektroniske og sociale medier

Det talte sprog menneske og menneske imellem er vigtigt. Men en stor del af den demokratiske debat og samtalen i samfundet foregår i dag i de elektroniske og sociale medier. Ikke mindst de sociale medier har frembragt en helt særegen kombination af mundtlighed og skriftlighed, på godt og ondt. Tit, for tit, hører vi om hadeytringer, grove verbale overfald, mobning og chikane. Derfor er de elektroniske og digitale medier i dag lige så vigtige som det talte sprog.

Dansk og fællesskab

Sproget kan skabe et sprogligt og kulturelt fællesskab. Men det kan også holde mennesker uden for fællesskabet. Jo bedre man er til dansk, jo større muligheder har man i fællesskabet.

Pres på det danske sprog

Sproget har udviklet sig i mødet med andre kulturer: Kulturelt, erhvervsmæssigt, politisk, gennem menneskers rejser og migration. Et sprog skal være plastisk i mødet med andre sprog. Men der er også kræfter, der underminerer det danske sprog. Virksomheder i Danmark, der kommunikerer på engelsk i Danmark, offentlige myndigheder, der tildeler projekter engelske navne, uddannelsesinstitutioner, der bedriver uddannelse og forskning, eller kommunikerer i Danmark, på engelsk, hvor det ikke er nødvendigt eller relevant. Computerindustrien, elektroniske og digitale medier, der er designet og kommunikerer på engelsk. Lovgivning, der gør det muligt på bestemte områder udelukkende at kommunikere på engelsk i Danmark. Nedprioritering af dansk i internationale samarbejder og sammenhænge. Underholdningsindustrien. Flygtninge, indvandrere og udenlandsk arbejdskraft, der ikke tilbydes eller får tilstrækkelig danskundervisning. Hver for sig måske uskyldigt, samlet set et negativt pres på det danske sprog.

Brug for en dansk sproglov

Der er brug for en sproglov, der som i mange andre lande symbolsk viser, at dansk er det fælles, officielle og samfundsbærende sprog i Danmark, helt uden at krænke befolkningens ret til og muligheder for at tale andre sprog i andre sammenhænge. Loven skal fungere som rammelov for sproglovgivning på centrale samfundsområder. Grundloven nævner ikke med ét ord, at dansk er samfundsbærende sprog i Danmark, selvom den er skrevet på dansk. Kun i retsplejeloven og i et vist omfang forvaltningsloven findes sproglige reguleringsbestemmelser.

Digitalisering, dannelse og dialog

Der skal ske en omfattende digitalisering af den nedskrevne danske kulturarv. Der skal udvikles digitale værktøjer, der gør det muligt at oversætte, maskinoversætte og tale til den digitale teknologi med fuld anvendelse af dansk. En sproglig, digital infrastruktur. Der skal opbygges en digital sproglig infrastruktur i EU, der gør det muligt at maskinoversætte mellem flest mulige sprog i EU, samtidig med at der sker en styrkelse af det danske sprogs placering og brug i de europæiske institutioner. Det danske sprog skal eksistere fuldt ud i cyberspace og skal naturligvis være et selvfølgeligt element i en Danmarkskanon eller kulturarvskanon. De sociale og de elektronske medier er i dag bærere af en væsentlig del af den civile dialog og den politiske debat i Danmark. Langt de fleste mennesker i dagens Danmark kommunikerer ubesværet i de elektronske og i de digitale medier. Men det er ikke tilstrækkeligt at beherske teknologien. Også den sproglige og kulturelle digitale dannelse skal beherskes, og det er langt fra tilfældet. Eksempler på dét er desværre alt for hyppige. Dialogen skal styrkes, ikke stækkes.

Frem mundtlig formidling og retorisk træning

Mennesker mødes digitalt, men heldigvis også fysisk. Derfor er den personlige samtale lige så vigtig som den altid har været. Mennesker bør mødes med respekt, i øjenhøjde, med parathed til at lytte og med evne til at udtrykke sig detaljeret og nuanceret. Samtalen i samfundet, uanset om den foregår gennem trykte, elektroniske eller digitale medier eller den foregår menneske til menneske, påvirker stemningen i samfundet. Den mundtlige formidling og den retoriske træning skal styrkes i uddannelsessystemet.

Et styrket dansk for alle

Vejen til et styrket dansk for alle, der opholder sig i Danmark på mere permanent basis, går gennem en øget bevidsthed om vigtigheden af sprog og gennem en øget indsats for at styrke mundtlige, skriftlige og digitale kompetencer hos os alle sammen, kombineret med en styrket indsats i de strukturer, der regulerer kommunikationen i samfundet.

Tilflyttere og det danske sprog

At bo og leve i Danmark er nemmest, når man forstår og taler sproget og har en indsigt i dansk kultur. Derfor skal det være en naturlig ting for tilflyttere at lære det danske sprog. At arbejde på en dansk arbejdsplads er den bedste måde at blive integreret i samfundet på, men det kræver et vist minimum af danskkundskaber i de fleste jobs. Det er også vigtigt for at kende sine rettigheder og pligter, regler på arbejdspladsen, overenskomster, løn og arbejdsmiljø.

Den danske foreningskultur

Den danske foreningskultur giver rige muligheder for at indgå i fællesskaber, hvor man både kan træne sit sprog og få indsigt i danske omgangsformer.

Gensidig berigelse og forståelse

Mennesker fra andre lande, der bosætter sig i Danmark, kan være med til at berige dansk kultur. Vi skal møde andre kulturer med respekt og forståelse, men forventer også forståelse for dansk kultur og danske traditioner.

Uopgivelig demokratisk kultur

Danmark har en grundfæstet demokratisk kultur, som vi ikke går på kompromis med.

Optag det danske sprog i Danmarks kanon

Derfor skal dansk optages i Danmarks kanon. Din indre stemme taler dansk. Brug den!