Beslutningsforslag om sprogteknologisk udvalg

På medlemsmødet i Modersmål-Selskabet den 22. februar i anledning af den internationale modersmålsdag sagde MF, kultur- og skoleordfører Alex Ahrendtsen i sit oplæg, at han indtil videre har nedtonet sin indsats for en dansk sproglov og i stedet vil arbejde for at styrke den sprogteknologi, der skal fremtidssikre og styrke det danske sprogs tilstedeværelse digitalt. Det er nu gjort i form af et beslutningsforslag om et sprogteknologisk udvalg i folketinget.

Alex Ahrendtsen skriver om resultatet af folketingets behandling af beslutningsforslaget:

Folketinget behandlede beslutningsforslaget om et sprogteknologisk udvalg i går. Der var mange pæne ord og opbakning, men det endte alligevel med, at man ikke ville stemme for. Til gengæld forpligtede alle sig til (bortset fra LA) at gennemføre en høring i efteråret om sprogteknologi på ministerens opfordring. 8 ud af 9 sagde også ja til på den baggrund at arbejde for nedsættelse af et sprogteknologisk udvalg i en eller anden form. Ministeren tilbød sin hjælp gennem ministeriet, og til mig har han sagt, at han står ved sit løfte om at arbejde for det.

Det kan være forvirrende, at man så ikke vil stemme for, men sådan er det ofte her på Borgen. Min erfaring er, at det faktisk er et fint udgangspunkt. Så jeg er egentlig ret glad.

Beslutningsforslaget og bemærkningerne til det

Beslutningsforslag nr. B 167 Folketinget 2015-16

Fremsat den 5. april 2016 af Alex Ahrendtsen (DF) og Morten Marinus (DF). Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et sprogteknologisk udvalg. Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2016 at nedsætte et sprogteknologisk udvalg, der skal udarbejde en strategi for at styrke dansk sprogteknologi og dermed sikre det danske sprog på det digitale område.

Bemærkninger til forslaget

Sprogteknologi består af en bred vifte af digitale byggesten, som indgår i bl.a. undervisningsprogrammer, automatisk oversættelse, grammatik- og stavekontrol, kunstig intelligens, intelligent søgning, hjælpemidler til læsesvage, dialogsystemer, talesyntese, computerspil og talegenkendelse. Sprogteknologi indgår i stigende omfang i velfærdsteknologi, f.eks. talestyring af robotter. Danmark halter på disse områder efter lande som Norge, Sverige, Finland, Holland, Belgien og Letland.

Der er afsat for få midler til at håndtere dansk med sprogteknologiske værktøjer, og ekspertisen forsvinder langsomt. Der findes endda stadig produkter, der ikke kan håndtere æ, ø og å. Der mangler endvidere den nødvendige infrastruktur og frit tilgængelige datasamlinger og basisprogrammer, og der er kun få forsknings- og udviklingsmidler til dansk sprogteknologi.

Det sprogteknologiske udvalg skal undersøge, hvordan staten kan støtte udvikling af dansk sprogteknologi i form af f.eks. erhvervsstøtteordninger og øremærkede midler til sprogteknologisk forskning og infrastruktur. Det sprogteknologiske udvalg skal udarbejde en sprogteknologisk strategi og undersøge, hvordan man kan påvirke kvaliteten for så vidt angår dansk i produkter fra store softwarevirksomheder som f.eks. Microsoft, Apple og Google, der leverer mange programmer til danskere, hvor dansk retskrivning og dansk talesprog er en væsentlig del af programmet, og som derigennem har stor indflydelse på danskernes sprogbrug.

Det sprogteknologiske udvalg skal skitsere, hvordan man kan gøre sprogteknologi til en del af en offentlig infrastruktur på linje med geodata, togtider m.m., som i dag stilles gratis til rådighed for udviklere af mobiltjenester. En sådan sprogteknologisk infrastruktur kunne f.eks. være med til at skabe en sprogteknologisk industri i Danmark.

Det sprogteknologiske udvalg skal også komme med forslag til, hvordan man kan sikre en mere grundlæggende uddannelse i sprogteknologi på bachelor- og kandidatniveau. Udvalget kan under arbejdet hente inspiration fra det nederlandske forskningsprogram STEVIN, som systematisk har fremmet udvikling af sprogteknologi for nederlandsk. Artiklen »Hverdagens sprogteknologi nu og i fremtiden« i Nyt fra Sprognævnet (1/2016) beskriver de sprogteknologiske perspektiver mere indgående.

Læs mere