Modersmålsdagen og modersmålets retskrivning

Dr.phil. Henrik Galberg Jacobsen, fotograferet af Ingrid Carlsen
Dr.phil. Henrik Galberg Jacbosen (Foto: Ingrid Carlsen)

Mandag den 21. februar 2011 kl. 17-19 markerer Modersmål-Selskabet den internationale modersmålsdag. Professor, dr.phil. Henrik Galberg Jacobsen vil komme og fortælle om dansk retskrivnings historie. Henrik er en strålende oplægsholder, og der vil være rig lejlighed til debat – glæd dig til denne aften.

Titlen på Galberg Jacobsens foredrag er ”Modersmålets retskrivning”, undertitlen er ”Episoder i den danske retskrivnings historie i de sidste ca. 200 år”.

Henrik Galberg Jacobsens doktorafhandling
Henrik Galberg Jacobsens doktorafhandling

Henrik Galberg Jacobsen forsvarede sin doktordisputats Ret og Skrift. Officiel dansk retskrivning 1739-2005 på Syddansk Universitet 7. maj 2010. Opponenternes konklusion på deres bedømmelsesarbejde lød:

Henrik Galberg Jacobsen har med sin afhandling leveret et særdeles omfattende, omhyggeligt udført og ned i detaljen veldokumenteret stykke grundforskning der muliggør megen ny forskning. Der er tale om et fortjenstfuldt arbejde der må blive et standardværk i dansk sprogforskning (Indstillingen af 12.8.2009).

Henrik Galberg Jacobsen har med sin afhandling dokumenteret “betydelig videnskabelig indsigt og modenhed” og med sin afhandling “bragt videnskaben et væsentligt skridt videre”, med bekendtgørelsens ord (par. 3, stk. 2).

Til lykke med denne kraftpræstation!

Henrik Galberg Jacobsen har blandt andet været ansat i Dansk Sprognævn, han har skrevet Sprognævnets historie, og han har været en af de centrale personer bag forskellige varianter af nyt komma.

Modersmålsdagen er indstiftet af Unesco i 1999 og har “til formål at fremme sproglig mangfoldighed og flersprogethed i hele verden”.

Arrangementet foregår kl. 17.00-19.00 på Hauser Plads 20, 3. sal, hos Forbundet Kommunikation og Sprog. Der vil være en sandwich og et glas vin.

Gerda Thastum Leffers’ introduktion til 2010-årbogen Sjov med sprog

I år er det 31. gang, jeg har haft den dejlige opgave at være tovholder og lidt mer’ end det ved årbogens fremstilling – samme antal år, som vi har eksisteret som et etableret selskab.

Vores bøger har selvfølgelig haft et sprogligt sigte hvert år.

Det er ganske uden grænser, hvad man kan få sagt og skrevet på dansk – om dansk – og når vi valgte – som Frederik Dessau skriver: at føje mere til de hyldekilometre som allerede foreligger om humorens væsen, så skyldes det en optimistisk tro på genrens nytteværdi til alle tider – og tillempet alle tider – men stadig baseret på samme menneskelige behov for morskab.

Humor er latin og betyder væske. Man talte i hine tider om sympatisk humor – og det betød væskebalance – legemsvæskerne afgjorde vores tilstand – ikke bare humørmæssigt, men alt i alt.

Vi kender det i dag – hvis man taler med en læge om hovedpine eller hold i ryggen – uanset hvad – spør han med et inderligt blik: tror du du drikker nok?

Så der er stadig en sammenhæng mellem humor, lune og væskeindtag, som udløsende faktor for at sproget bliver sjovt.

”Og sådan skal det selvfølgelig være” som Jesper Klein kalder sin artikel.

”Vi skal lade humoren leve sit eget liv, men også tage den til os i hverdagen, fordi den i stadig højere grad sætter dagsordenen” som Jeppe Søe skriver. I indledningen til sin tekst, som ellers røber at han har kigget humoren over skulderen.

Sproglig kreativitet og nye ord er Pia Jarvads område – hun er med når nye ord vejes og findes for lette – eller tunge nok til at sættes i omløb af Dansk Sprognævn.
Skrupstille er et nyt accepteret adjektiv, som den kreative Alvin på 6 opfandt efter sin første skoledag for at beskrive, hvordan de sad i klassen.

Dr. John P. A. Jensen skriver i et citat: ”Dr. Sells litterære produktion var ikke stor, og det han skrev var ikke let at forstå” – altså dog en en vis balance, så rent  væskemæssigt har dr. Sell været OK.

Lasse Harkjær skriver om humor i Forsvaret, så man bliver glad og varm om hjertet. Jo kære Lasse, vi anede, at der nødvendigvis også laves sjov med sproget i militæret – ikke mindst når det er alvor.

Humor er et verbalt våben, som man også kender i Justitsministeriet.  Lars Barfoed er af Frederiksborg Amts Avis sat under mistanke for ikke at eje dette våben eller denne gave – men artiklen viser noget andet.

Og Erling Olsens tekst er på samme måde med Erling Olsensk vid en morsom beretning fra Folketingssalen.

Dr. Henning Kirk, som ellers beskæftiger sig med forskning i aldring, har været lydhør, da hans små døtre var i den alder, hvor man er ufrivilligt morsom – det spontane ufrivillige er en ekstra pointe, en guldgrube som hører en afgrænset tidsramme til for alle forældre.

Georg Metz’ Den udvalgte Humor bygger på Jødehistorier, som jøder imellem, giver en særlig indforståethed, som enhver delvis kender fra den Klan, som en slægt eller familie udgør i lyst og nød.

Poul Einer Hansens ”lige lovlig verbalt” er meget tankevækkende – og meget morsom i sin verbalisering af ytringsfrihed såvel i ord som i streger.

Århushistorier er en genre – ikke beretninger om, at århusianere i særlig grad er til grin, men sådan har en enkelt læser opfattet Århusprofessor Ole Togebys artikel om ”Historier med omslag”. Der er i denne særlige vittighedsgenre et dobbelt sigte, som gør, at tilhøreren bliver mere til grin end vittighedens hovedperson. Dobbelt klimaks eller tableau kan man sige.

”En tilstand af opstemt fortvivelse” siger Peter Borberg – og som journalist og foredragsholder indenfor genren Humor formår han at føre os videre i bogens tema med et meget stort smil. Og det smil og den latter bliver i vores krop og sjæl bogen igennem.

Og sådan skal det selvfølgelig være.

Det er altid morsomt at arbejde med sproget, og i forbindelse med denne bog, var det mer’ end morsomt – det var sjovt.

Ved at skrue virkemidlerne ned, kan man skrue virkningen op.  Underdrivelser er mere populære i Jylland end i København, siges det – men over- eller under- så hører de til genren Humor – Den har mange undergenrer: som ironi, satire, sarkasme, komik, selvironien og det tragikomiske –

Det passer godt til dansk mentalitet at springe mellem alle disse nuancerne af humor. Vi går ikke af vejen for den mere prangende form heller, og slet ikke for det danske lune der ganske konkret føles som varme, når man (som her) sidder i sofahjørnet med en bog.

Sjov med sprog er fyldt med muligheder for både smilet, latteren og grinet. Og det er forfatternes fortjeneste.

Sjov med sprog er fyldt med muligheder for både smilet, latteren og grinet.

Og det er forfatternes fortjeneste.

Selv de af dem, der går mest videnskabeligt analytisk til værks, er sjove i deres definitioner. Respektløst sagt.

Forfatterne har alle stilmæssigt levet op til bogens titel og det er der kommet meget forskellige artikler ud af.

Hvad skal vi med bøger, når vi er på nettet?

Bøger skal fortsat udkomme, fordi vi mennesker – som Kejseren af Kina i sin tid i eventyret – har sans for forskellen på ægte nattergale og kunstfugle, hvor mekanikken jo kan gå itu indeni.

Velkommen endnu engang: til bogen og dens forfattere – gid vores bog får mange læsere!

Tak for ordet – jeg vil give det videre.

Gerda

Ovenstående er en uredigeret gengivelse af Gerda Thastum Leffers manuskript med introduktionen til Modersmål-Selskabets årbog for 2010, Sjov med sprog, dog er slåfejl rettet. Læs også velkomsten ved Modersmål-Selskabets formand, Jørgen Christian Wind Nielsen!

Det fantastiske sprog

Velkommen til præsentationen af Modersmål-Selskabets årbog 2010.

Velkommen til vores årbogsforfattere, velkommen til vores medlemmer, velkommen til vores øvrige gæster.

Sprog er en alvorlig sag. Hvis man ikke ved det allerede, kan man forvisse sig om det ved at følge med i den aktuelle debat i medierne.

Videnskabsministeren har stillet os en national strategi for fremmedsprog i udsigt. Hvis man som udlænding ønsker at blive integreret i Danmark, er engelsk og spansk godt nok, kinesisk og arabisk er ikke godt nok.

Vi må gerne lære kinesisk i folkeskolen, men ikke arabisk.

Når det kommer til det danske sprog ønsker et flertal i folketinget ikke en sproglov. Og står det til troende er Dansk Sprognævn efter nogens opfattelse nærmest sat i verden for at underminere og nedbryde det danske sprog. I Schleswig-Holstein sætter skolebesparelser sindene i kog.

De unge mennesker bander i skrift og tale og kender snart ikke forskel på dansk og engelsk mere. Siges det. Og småbørnene skal sprogscreenes i børnehaverne.

Men det er jo kun den ene side af mønten.

Den anden side er at vi som mennesker med sproget har en fantastisk iboende egenskab.

Vi kan … sætte ord på vores tanker og fantasier.

Vi kan kommunikere med hinanden, vi kan forklare os, vi kan udtrykke vores følelser, vi kan sætte ord på vores tanker og fantasier, vi kan være kreative. Vi kan lave sjov med hinanden ved hjælp af sproget, og vi kan lave sjov med sproget.

Vi kan ha’ ordet, og vi kan give ordet videre. Det vil jeg gøre allerede nu.

Jeg vil give ordet videre til Gerda Thastum Leffers.

God fornøjelse.

Ovenstående er Jørgen Christian Wind Nielsens velkomst/indledning til årbogspræsentationen 23. november 2010.