Årbogspræsentation 2007: Sproget og de ordløse kunstarter

Det er utraditionelt at skrive med ord om det ordløse, men gennem 15 essays skrevet af erfarne forfattere beskrives kunstarternes tilblivelse og virkemidler, som ofte appellerer til alle vore sanser. Bogens emner bibringer læseren ny viden og spænder over så forskellige temaer som tegnsprog og kropssprog, mad og vin, musik og sang, mode og dans, tegning og arkitektur.

Årbogspræsentation med forfatterne og temadebat

tirsdag den 27. november klokken 16.30

i Kunstindustrimuseets festsal, Bredgade 68.

Der serveres en forfriskning.
Gratis adgang for alle – også ikke-medlemmer.

Forsvar for de gamle travere

Ideologier skal man være varsom med, og det gælder også for nationalismen, der i sine overdrevne former har medfødt store ulykker, men det er også farligt helt at forkaste enhver form for nationalisme, for så bliver man let tilgængelig for andre tåbeligheder.

Dette demonstrerede Henrik Marstal i sit indlæg imod Spil Dansk-dagen i Information 24. oktober [2007], hvor han kritiserer initiativet som nationalistisk og bruger H.C.Andersens i Danmark er jeg født som eksempel.

Helledusseda! hvis den sang er nationalistisk, så er jeg bange for, at vi er mange nationalister. Prøv engang at indsætte navnet på et hvilket som helst andet land i sangen og se, hvilken mening det giver.

I Tyrkiet er jeg født, dér har jeg hjemme,
dér har jeg rod, derfra min verden går;
du tyrkiske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.

Herefter følger den “danske friske strand”, som nok kan gå an til Tyrkiet, mens derimod “æblegård og humlehave” må skiftes ud med mere lokale vækster.

Mon ikke de fleste tyrkere ville synge med på sangen uden derved at føle, at de tilsluttede sig den mere rabiate form for tyrkisk nationalisme?

Marstal fremhæver linjerne med “danskens sang og mejselslag” som særligt anstødelige. De skulle ifølge ham give et billede “af danskerne som sangglade, arbejdsomme kolonialister”. Det må være mejselslagene, der giver anledning til kolonisterne, men den læsning er forkert, for mejselslagene er bl.a. billedhuggeren Bertel Thorvaldsens, og danskens sang er bl.a. Andersens egen digtekunst, hvis berømmelse i udlandet han på denne underdrejede måde får udtrykt stolthed over.

Taget i betragtning, at Andersen skrev sit digt midt under Treårskrigen (1850) er det forbløffende lidt nationalistisk. Digtet fremhæver nogle almene menneskelige betingelser: Alle bliver født et eller andet sted, som har en historie, et sprog, en bestemt natur osv. Dét sted kommer folk som regel til at holde af. Andersen rammer denne følelse uovertruffent rent, Schierbecks smukke melodi understøtter den, og hver gang, nogen synger sangen, bliver den repeteret.

At fordømme følelsen af tilhørsforhold til hjemstedet som nationalisme er farligt. I 70’erne skete det systematisk, og resultatet af traditionsbruddet blev, at en selvstændighedskultur på sangområdet blev erstattet med en professionel underholdningskultur, hovedsageligt på engelsk, hvor en lille elite synger for de mange. Af lutter multikulturalisme blev den danske syng-selv-kultur først latterliggjort, siden afskaffet.

Bare man har sin MP3

Generationerne under de 50 kender i dag ikke de almindeligste danske sange. Det betyder et identitetstab og en sproglig fattiggørelse. De moderne sange, der skulle erstatte de gamle, blev ikke til noget; lidt Kim Larsen, Anne Linnet, Steffen Brandt m.fl. men ingen af deres sange er rigtig slået igennem for mere end et par sæsoner, fordi de er for svære at synge som fællessange og for tæt knyttede til deres ophavs karakteristiske fremførelse.

For et stykke tid siden kørte jeg forbi en skole og hørte gennem det åbne vindue en lærer bakse med en klasse og Septembers himmel er så blå. Det var ikke helt let kunne jeg høre – hvorfor dog synge selv, når man har sin MP-3 afspiller?

Jeg håber ikke, at den lærer har mistet modet ved at læse Marstals artikel.

Bent Pedersbæk Hansen er formand for Modersmål-Selskabet.

Se også debatten på Information.dk, hvor artiklen blev lagt on-line 31. oktober 2007.

Sprog & Samfund fylder 25 år

I dette efterår er det 25 år siden, at det første nummer af Modersmål-Selskabets tidsskrift Sprog & Samfund udkom. Det var et 12-siders prøvenummer redigeret af et tidsskriftsudvalg bestående af fire bestyrelsesmedlemmer med forfatteren Per Jespersen som redaktør. Det første rigtige nummer udkom i foråret 1983 og erstattede de hidtidige nyhedsbreve, der var udsendt siden selskabets stiftelse den 27. november 1979.

Redaktionen af de tre første årgange blev varetaget af tidligere redaktør af „Danmarksposten“ Niels Alsted. Fra 4. årgang i 1986 blev bladet redigeret af forfatter og journalist Rasmus Bjørgmose fra Fyens Stiftstidende, som først fratrådte ved udgangen af 16. årgang i 1997. Redaktionen blev herefter overtaget af den nuværende redaktør Michael Blædel, der i forvejen havde ansvaret for redaktionen af Selskabets årbøger.

Allerede på forsiden af det første nummer af Sprog & Samfund rettedes en tak til grafikeren Erik Ellegaard Frederiksen for den grafiske tilrettelæggelse af bladet. Lige fra Modersmål-Selskabets stiftelse viste han stor interesse for Selskabets arbejde og udførte alt grafisk bogarbejde, diplomer og andre tryksager gratis. Hans særpræg var et smukt og enkelt design, og det gjaldt også Modersmål-Selskabets logo, der prydede forsiden af Sprog & Samfund fra dets første nummer og lige indtil 2002, hvor bladet gik over til et moderniseret design.

Bladet har igennem alle årene haft sit nuværende format, men forlod ved moderniseringen i 2002 den 3-spaltede opsætning med løs bagkant. Målsætningen har fra begyndelsen været 4 numre om året og 16 sider pr. nummer, men dette er dog først i de senere år blevet fuldt opfyldt. Nummer 4 i 2004 var præget af Selskabets 25-års jubilæum og satte rekord med sine 52 sider. I en periode undskyldte bestyrelsen sig med, at kontingentet ikke dækkede bladudgiften, og at man derfor med et stigende medlemstal måtte reducere bladets sidetal.

Sprog & Samfund har til stadighed haft et bladudvalg som støtte for redaktøren, og dets sammensætning har været præget af stor stabilitet. Lige fra det første nummer i 1983 var bestyrelses­medlemmerne Arne J. Herman og Georg Søndergaard medlemmer, og de fortsatte i bladudvalget i henholdsvis 15 og 20 år. Også selskabets nuværende formand Bent Pedersbæk Hansen har været medlem af bladudvalget i en årrække (1993-2004), og endelig skal Erik Drigsdahl nævnes for sit medlemskab fra 1998-2002, hvor han deltog aktivt i moderniseringen af bladets layout og selskabets logo.

Ved en gennembladring af de hidtil udkomne 95 numre med deres tilsammen 1.212 sider passerer hele Modersmål-Selskabets historie revy, præget af prisuddelinger og årbogspræsentationer, men også af kronikkonkurrencer, debatter om danskundervisningen og sproget i radioen, retskrivningsreformer, kommakrig og boganmeldelser. Kritiske læserindlæg med eksempler på dårligt sprog og referater af generalforsamlinger med aktuelle kommentarer har til stadighed gjort bladet til et uundværligt bindeled mellem bestyrelsen og medlemmerne.

Dermed skulle det også være overflødigt at spørge, om Sprog & Samfund har en fremtid. De nuværende læsere vil næppe undvære den kvartalsvise sproglige opdatering gennem et blad med et æstestisk smukt design og et læseværdigt indhold. Hvis økonomien måtte kræve en begrænsning af distributionsomkostningerne, vil det umiddelbart være teknisk muligt at udsende bladet i dets digitaliserede form til alle interesserede indehavere af en e-mail-adresse til egen udprintning. Men en del af medlemskredsen har endnu ikke de elektroniske forudsætninger eller vil fortsat foretrække at få et rigtigt trykt og hæftet blad tilsendt.

Et kvartalsblad vil aldrig kunne være helt opdateret, og derfor arbejdes der aktuelt på at gøre hjemmesiden (som fra 2010 ligger på www.modersmaalselskabet.dk) til at vigtigt supplement til bladet gennem adgang til aktuel medlemsdialog og løbende blog-kommentarer fra bestyrelsen.

Jubilæumsønsket for Sprog & Samfund er derfor, at man fortsætter med en videreførelse af bladet i dets nuværende form og kombinerer den med udnyttelsen af hjemmesidens elektroniske fremtids­muligheder.