Optag det danske sprog i Danmarks kanon! Modersmål-Selskabets formand, Jørgen Christian Wind Nielsen, præsenterer her en række gode grunde til, at det danske sprog skal optages i Danmarks kanon.
Demokrati og det danske sprog
At parlamentere betyder at forhandle eller diskutere. Parlamentarisme og repræsentativt demokrati betyder, at man repræsenterer nogen og forhandler med nogen. Ved hjælp af sproget, forstås. Vores demokratiske styreform er baseret på, at vi taler med hinanden. Uden sprog, uden dialog, uden diskussion og uden forhandlinger, intet repræsentativt demokrati. Det danske sprog er en grundlæggende forudsætning for dansk kultur og folkestyre.
Kulturarv, der følger med tiden
Det danske sprog har været med os i mere end 1000 år. Det danske sprog er ægte kulturarv. Det har været med til at forme os selv og vores samfund til det vi kender i dag. Det danske sprog udgør forudsætningen for vores kultur, som den aktuelt kommer til udtryk.
Sproget forandrer sig. Det har det altid gjort. Sproget følger med tiden. Gjorde det ikke det, ville vi ikke længere kunne bruge det.
Dansk i de elektroniske og sociale medier
Det talte sprog menneske og menneske imellem er vigtigt. Men en stor del af den demokratiske debat og samtalen i samfundet foregår i dag i de elektroniske og sociale medier. Ikke mindst de sociale medier har frembragt en helt særegen kombination af mundtlighed og skriftlighed, på godt og ondt. Tit, for tit, hører vi om hadeytringer, grove verbale overfald, mobning og chikane. Derfor er de elektroniske og digitale medier i dag lige så vigtige som det talte sprog.
Dansk og fællesskab
Sproget kan skabe et sprogligt og kulturelt fællesskab. Men det kan også holde mennesker uden for fællesskabet. Jo bedre man er til dansk, jo større muligheder har man i fællesskabet.
Pres på det danske sprog
Sproget har udviklet sig i mødet med andre kulturer: Kulturelt, erhvervsmæssigt, politisk, gennem menneskers rejser og migration. Et sprog skal være plastisk i mødet med andre sprog. Men der er også kræfter, der underminerer det danske sprog. Virksomheder i Danmark, der kommunikerer på engelsk i Danmark, offentlige myndigheder, der tildeler projekter engelske navne, uddannelsesinstitutioner, der bedriver uddannelse og forskning, eller kommunikerer i Danmark, på engelsk, hvor det ikke er nødvendigt eller relevant. Computerindustrien, elektroniske og digitale medier, der er designet og kommunikerer på engelsk. Lovgivning, der gør det muligt på bestemte områder udelukkende at kommunikere på engelsk i Danmark. Nedprioritering af dansk i internationale samarbejder og sammenhænge. Underholdningsindustrien. Flygtninge, indvandrere og udenlandsk arbejdskraft, der ikke tilbydes eller får tilstrækkelig danskundervisning. Hver for sig måske uskyldigt, samlet set et negativt pres på det danske sprog.
Brug for en dansk sproglov
Der er brug for en sproglov, der som i mange andre lande symbolsk viser, at dansk er det fælles, officielle og samfundsbærende sprog i Danmark, helt uden at krænke befolkningens ret til og muligheder for at tale andre sprog i andre sammenhænge. Loven skal fungere som rammelov for sproglovgivning på centrale samfundsområder. Grundloven nævner ikke med ét ord, at dansk er samfundsbærende sprog i Danmark, selvom den er skrevet på dansk. Kun i retsplejeloven og i et vist omfang forvaltningsloven findes sproglige reguleringsbestemmelser.
Digitalisering, dannelse og dialog
Der skal ske en omfattende digitalisering af den nedskrevne danske kulturarv. Der skal udvikles digitale værktøjer, der gør det muligt at oversætte, maskinoversætte og tale til den digitale teknologi med fuld anvendelse af dansk. En sproglig, digital infrastruktur. Der skal opbygges en digital sproglig infrastruktur i EU, der gør det muligt at maskinoversætte mellem flest mulige sprog i EU, samtidig med at der sker en styrkelse af det danske sprogs placering og brug i de europæiske institutioner. Det danske sprog skal eksistere fuldt ud i cyberspace og skal naturligvis være et selvfølgeligt element i en Danmarkskanon eller kulturarvskanon. De sociale og de elektronske medier er i dag bærere af en væsentlig del af den civile dialog og den politiske debat i Danmark. Langt de fleste mennesker i dagens Danmark kommunikerer ubesværet i de elektronske og i de digitale medier. Men det er ikke tilstrækkeligt at beherske teknologien. Også den sproglige og kulturelle digitale dannelse skal beherskes, og det er langt fra tilfældet. Eksempler på dét er desværre alt for hyppige. Dialogen skal styrkes, ikke stækkes.
Frem mundtlig formidling og retorisk træning
Mennesker mødes digitalt, men heldigvis også fysisk. Derfor er den personlige samtale lige så vigtig som den altid har været. Mennesker bør mødes med respekt, i øjenhøjde, med parathed til at lytte og med evne til at udtrykke sig detaljeret og nuanceret. Samtalen i samfundet, uanset om den foregår gennem trykte, elektroniske eller digitale medier eller den foregår menneske til menneske, påvirker stemningen i samfundet. Den mundtlige formidling og den retoriske træning skal styrkes i uddannelsessystemet.
Et styrket dansk for alle
Vejen til et styrket dansk for alle, der opholder sig i Danmark på mere permanent basis, går gennem en øget bevidsthed om vigtigheden af sprog og gennem en øget indsats for at styrke mundtlige, skriftlige og digitale kompetencer hos os alle sammen, kombineret med en styrket indsats i de strukturer, der regulerer kommunikationen i samfundet.
Tilflyttere og det danske sprog
At bo og leve i Danmark er nemmest, når man forstår og taler sproget og har en indsigt i dansk kultur. Derfor skal det være en naturlig ting for tilflyttere at lære det danske sprog. At arbejde på en dansk arbejdsplads er den bedste måde at blive integreret i samfundet på, men det kræver et vist minimum af danskkundskaber i de fleste jobs. Det er også vigtigt for at kende sine rettigheder og pligter, regler på arbejdspladsen, overenskomster, løn og arbejdsmiljø.
Den danske foreningskultur
Den danske foreningskultur giver rige muligheder for at indgå i fællesskaber, hvor man både kan træne sit sprog og få indsigt i danske omgangsformer.
Gensidig berigelse og forståelse
Mennesker fra andre lande, der bosætter sig i Danmark, kan være med til at berige dansk kultur. Vi skal møde andre kulturer med respekt og forståelse, men forventer også forståelse for dansk kultur og danske traditioner.
Uopgivelig demokratisk kultur
Danmark har en grundfæstet demokratisk kultur, som vi ikke går på kompromis med.
Optag det danske sprog i Danmarks kanon
Derfor skal dansk optages i Danmarks kanon. Din indre stemme taler dansk. Brug den!
