Mindesmærket »Modersmålet«
111 år efter indvielsen i 1903 af mindesmærket »Modersmålet« i Skibelund Krat ved Kongeåen nær Vejen og Askov er monumentet et af de 10 udvalgte mindesmærker, som »KØS – Museum for kunst i det offentlige rum« besøger på sin Danmarkstour som optakt til en udstilling om mindesmærker på museet i Køge til efteråret.
Efter tabet af Sønderjylland
Hvad betyder mindesmærker for danskerne i dag? Her skal fortælles historien bag mindesmærket »Modersmålet«, som har aktuelle relationer til markeringen af 150-året for skæbneåret 1864, da Kongeåen blev statsgrænse, efter at Sønderjylland blev tabt til Tyskland.
Danmarks første folkehøjskole i Rødding oprettet i 1844 kom til at ligge syd for den nye grænse, og derfor blev Askov Højskole oprettet i 1865 kun 3 km fra Vejen.
Samtidig blev det nærliggende Skibelund Krat på nordskråningen af Kongeåen et nationalt mødested for friluftsmøder med rødder i højskolekulturen. I tilknytning hertil findes en mindepark med mindesten for personer, der har gjort en særlig indsats for det nationale og folkelige.
Billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen
I 1901 besøgte bankdirektør og mæcen Axel Heide (1861-1915) Skibelund og besluttede at bekoste et mindesmærke for Sønderjyllands digter Edvard Lembcke og Sønderjyllands historieskriver A.D. Jørgensen, som begge var fordrevet fra Sønderjylland i 1864, og som begge var døde i 1897.
Axel Heide, der var født i Haderslev, havde netop bekostet opstillingen af Absalons rytterstatue på Højbro Plads i København, og han nævnte sin beslutning for Skibelund-Foreningens formand, erhvervsmanden og senere nationalbankdirektør Johannes Lauridsen (1847-1920), der selv var født i Vejen, hvor han senere oprettede både margarinefabrikken Alfa og tagpapfabrikken Phønix.
Johannes Lauridsen foreslog, at opgaven blev overdraget til egnens kunstner, billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen (1861-1941), som opholdt sig i Paris, hvor han påtog sig opgaven og modellerede mindesmærket. I 1924 blev Vejen Kunstmuseum oprettet som ramme for hans livsværk.
Sønderjyllands digter Edvard Lembcke
Monumentet viser en kvindeskikkelse, der som en ædel kongebrud lægger sine velsignende hænder på digterens og historikerens hoveder. Digteren er skolemanden, cand.theol. Edvard Lembcke (1815-1897), der fra 1850 var konrektor ved den nyoprettede Haderslev Latinskole.
I 1859 skrev Edvard Lembcke sangene »Vort modersmål er dejligt« og »Du skønne land med dal og bakker fagre«, der blev kampsange for det danske mindretal indtil Genforeningen i 1920 (begge findes i den nyeste udgave af Højskolesangbogen). Efter i 1864 at være fordrevet af tyskerne fortsatte han sin lærergerning i Danmark, hvor han bl.a. oversatte Shakespeares samlede værker (ligesom Niels Brunse i vore dage).
Sønderjyllands historieskriver A.D. Jørgensen
Historikeren er den senere rigsarkivar A.D. Jørgensen (1840-1897), der var født i Gråsten og var lærer i Flensborg, inden han i 1864 blev fordrevet af tyskerne. I Danmark blev han en flittig forfatter til historiske værker om bl.a. Sønderjylland samt det populære folkeoplysende værk »40 fortællinger af fædrelandets historie«.
Axel Heides ønske
Billedhuggeren har nederst på monumentet ladet indhugge verslinjen: »Hun lægger os på læben hvert godt og kraftigt ord,« og kunstværkets mæcen, bankdirektør Axel Heide har udtalt: » – Gid der må vokse slægter op, som altid vil elske modersmålet, som disse to har elsket det«.
