Søren Ulrik Thomsen »kan ikke skrive et dårligt digt«
Søren Ulrik Thomsen er et medie for det danske sprog. Han har en særlig evne til at lade sproget passere igennem sig. Han er lydhør over for ords og udtryks alder. Han genkalder sig ældre lag i dansk, han rejser rundt med en traditionsbagage, hvor han opbevarer sin sproglige erindring. Han præsenterer os for det i nutidig form. Søren Ulrik Thomsen har en kræsenhed i sit udtryk. En kreativ kræsenhed. Han er selektiv med sit sprog. Nøgtern. Han har sproglig præcision og prægnans. Han øver en effektiv sproglig selvkritik. ”Søren Ulrik Thomsen kan ikke skrive et dårligt digt”, er det blevet sagt.
Fortrolig med sangskat og rytmer
Søren Ulrik Thomsen, der blev 60 år i maj 2016, debuterede i 1981 med digtsamlingen City slang; Lars H.U.G. satte musik til flere af teksterne fra dette hovedværk fra 1980’ernes lyrik (foto fra Gentofte Bogmesse 2014: Jørgen Christian Wind Nielsen)
Søren Ulrik Thomsen er god til at lytte, og han kan få andre til at lytte. Han har en fortrolighed med den danske sangskat. Han kender vores salmer og salmetonen. Men også rytmerne i punk-, rock- og popmusik kender han. En rytmisk spændvidde, der skaber den særlige klangbund i hans skrivekunst.
Symbiose mellem form og indhold
Søren Ulrik Thomsen kæler for det sproglige produkt, der taler for sig selv. Værket forlader digteren, måske forlader digteren dermed også værket. Den Danske Ordbog forklarer en symbiose som ”et samliv mellem to forskellige organismer, især et samliv som er til fordel for begge”. Forholdet mellem form og indhold i Søren Ulrik Thomsens lyrik er symbiotisk. Klicheer er ikke Søren Ulrik Thomsens kop te.
Omhu og fantasi
Søren Ulrik Thomsen fortjener Modersmål-Prisen, fordi han bruger det danske sprog med lige dele omhu og fantasi. Søren Ulrik Thomsen udtrykker ”de skiftende tanker om livet og døden og kunsten og verden” med sine egne ord. Omhu karakteriserer, på godt og ondt, Søren Ulrik Thomsen. Sprogligt og praktisk. Det er svært at vriste en tekst ud af ham inden for en rimelig deadline.
Modersmålet bliver aldrig træt hos Søren Ulrik Thomsen
Hos Søren Ulrik Thomsen bliver modersmålet aldrig træt. Gennem brug og gennem udeladelser af ord og begreber anskueliggør han hvad vores danske sprog formår, ”… når det lyder vellystigt i øret med sin søde klang”, som Søren Kierkegaard skrev. Sjældent ser man en så vellykket symbiose af formens æstetik og tankevækkende, undertiden smertefulde, forestillinger om eksistentielle grundvilkår. Det er en brug af sproget i sprogets tjeneste, der har været et forbillede og til stor inspiration for yngre generationer af forfattere. Den omhu, han lægger i valget af ordenes form og betydning, i deres etymologi og konnotationer, gør ham til en af Danmarks allerbedste sprogbrugere, en mester i brugen og fornyelsen af det danske sprog, en værdig modtager af Modersmål-Prisen.
Søren Ulrik Thomsen får Modersmål-Prisen 16. september 2016
Søren Ulrik Thomsen på Gentofte Bogmesse, april 2016 (foto: Jørgen Christian Wind Nielsen)
Formanden for Modersmål-Selskabet Jørgen Chr. Wind Nielsen siger: ”Søren Ulrik Thomsen evner at placere sig i tiden og har gjort det i mere end 30 år. Naturligvis skal han have Modersmål-Prisen. Og den får han nu”.
Modersmål-Prisen uddeles hvert år som en påskønnelse for særlig fremragende anvendelse over for brede kredse af et sprog efter selskabets ideal: Klart, udtryksfuldt og varieret.
Språkförsvaret, som Modersmål-Selskabet samarbejder med, har besluttet at indstifte to priser. Den ene er en pris, som modtageren bør skamme sig over: »Årets anglofån«. Den anden uddeles til en, som har gjort en rosværdig indsats for det svenske sprog: »Språkförsvarets pris«. I 2014 uddeltes »Årets anglofån« til Stockholm, »Språkförsvarets pris« til Pehr Gyllenhammar.
Språkförsvarets pris blev givet til Pehr Gyllenhammar, som bl.a. har påpeget, at svenskerne ikke kan udtrykke sig så nuanceret på engelsk, som de selv tror (og derfor bør bruge svensk).
Språkförsvaret henviser direkte til inspiration fra Modersmål-Selskabet og Verein Deutsche Sprache, en anden af Modersmål-Selskabets samarbejdspartnere.
Språkförsvarets medlemmer stemmer om, hvem der skal have priserne. Man kan nominere kandidater indtil sidst i oktober, hvorefter bestyrelsen til hver pris udvælger fem kandidater, medlemmerne kan stemme på.
Språkförsvaret skriver bl.a.:
Språkförsvaret beslöt i fjol att instifta två priser. Det ena priset, ”Årets anglofån”, är ett negativpris. Det är meningen att mottagaren ska skämmas över detta pris. Det bör framför allt ges till myndigheter, företag och organisationer som använder engelska i stället för svenska på ett iögonfallande sätt.
Det andra priset, ”Språkförsvarets pris”, bör främst ges till enskilda, som har gjort berömvärda insatser för svenska språket under året och för vilka en liten prissumma betyder något. Det kan vara fråga om författare, journalister, sångare, språkvetare etcetera.
I fjol tilldelades Stockholms stad priset som Årets anglofån och Pehr Gyllenhammar fick Språkförsvarets pris.
Nominera kandidater till båda dessa priser fram till den 30 oktober. Därefter väljer styrelsen ut fem kandidater från vardera kategorin; medlemmarna röstar sedan fram en vinnare bland dessa kandidater fram till 15 december. Skriv också gärna en motivering som vi sedan kan använda vid omröstningen.
Språkförsvarets styrelse tror att dessa priser med tiden kommer att väcka en viss uppmärksamhet. Vi brukar också skicka ”Tummen upp”- och ”Tummen ner”-diplom per post till förtjänstfulla användare av svenska språket liksom till dem som helt i onödan använder engelska. Många av de förstnämnda mottagarna brukar bli glada över diplomet och till och med tacka oss officiellt (och återgäldar således publiciteten).
Nomineringar kan skickas till sprakforsvaret@yahoo.se eller om du inte har tillgång till e-post: Olle Käll, Myggdansv. 4C, 80269 Gävle. …
Motivering for tildelingen af Modersmål-Prisen 2015 til retoriker Julie Fabricius
Modersmål-Prisen 2015 gik til journalist og retoriker Julie Fabricius. Prisen blev overrakt 1. september 2015 i Metronomen på Frederiksberg. Motiveringstalen blev holdt af Modersmål-Selskabets formand, Jørgen Christian Wind Nielsen. Her følger talen.
Årvågen sprogkritiker og ‑iagttager
Kære Julie Fabricius
“Alt nyt er ikke forfald, men årvågen sprogkritik er nødvendig” skriver du i din bog “Anvendt retorik – tag sproget i munden”. Det er præcis det, du gør. Tager sproget i munden og udøver årvågen sprogkritik.
Også sprogiagttagelse udøver du. I din erindringsroman “Huset med de blå vinduer” bemærker du om din fars sprog: “Han talte et sprog, som var 50 år forsinket. Hans tale var både distinkt og kultiveret”.
Julie Fabriciusʼ vej til Modersmål-Prisen
Julie Fabricius har modtaget Modersmål-Prisen 2015. Fabricius kvitterer for prisen i Berlingske, men også i det kommende nummer af Sprog & Samfund, som medlemmerne modtager senere i september.Måske løber der en sproglig åre gennem din slægt. Din tip-tipoldefar havde en væsentlig sproglig produktion. Han sagde også, da han var præst ved Vajsenhuset i 1783, at ”Stiftelsens ungdom skulle være igået med at bande”. Hvilket jo viser os, at sproglige unoder ikke er af nyere dato. Har vi ikke lige haft en debat, et forskningsprojekt og en hel konference om bandeord?
I dit barndomshjem led du og dine søskende, med dine egne ord, af en “ulykkelig kærlighed til det normale”. Det normale var for dig blandt andet at se fjernsyn hos din veninde i huset ved siden af.
Du gik i den franske skole og på Aurehøj Gymnasium, du har en omfattende musikuddannelse, du interesserede dig tidligt for sprog og for tv. Det måtte ende med Modersmål-Prisen.
Især har du interesseret dig for det talte sprog hos professionelle sprogbrugere.
Fabriciusʼ årvågne sprogkritik – eksempler
Så sent som i august måned har du været ude med din årvågne sprogkritik, nemlig i bladet Ældre Sagen NU, hvor du siger:
“Værterne taler i en jargon, som er det talte sprog fremmed, med overbetoninger, forstyrrende vejrtrækninger og pauser på mærkelige steder i sætningen. Dette kvælergreb på sproget forvirrer øret, der lytter. Det bliver nærmest uforståeligt, når værten lægger tryk på helt betydningsløse ord”. (Ældre Sagen NU, august 2015).
Du er en flittig deltager i sprogdebatten i medierne, også de trykte. Eksempler på overskrifter i Dagbladet Information er: Den gale formidling, Hvad er meningen med P2, Qvortrups narcissistiske generation, Er det nødvendigt, at jeg hører hvad du siger?, Vores samtalekultur er noget rod.
Du er et utålmodigt gemyt, og utålmodigheden slår som en puls i dine debatindlæg. Du mener, at professionelle sprogbrugere kan gøre det bedre. Du har en holdning til sprogfejl.
Fabricius – medrivende og engagerende
Men du kan også fortælle en historie og være underholdende. Du har sans for det groteske, du skriver medrivende og giver dine læsere lyst til at blande sig i en vibrerende debat. Du skaber et samtalerum, lytter til andre og kvitterer for hvad der bliver sagt. Du har et stærkt billeddannende sprog.
Du gør opmærksom på noder og unoder på en medrivende og engagerende måde, du har sans for det principielle og aktuelle, du har sans for kvalitet. Du opfordrer til sproglig kvalitet, du analyserer fejl, mangler, sjusk og det dårlige sprog med udgangspunkt i de retoriske grundbegreber.
Her er en smagsprøve fra et af dine debatindlæg, “Danske journalister fylder os med ligegyldige ord”, Politiken.dk
“Vi deler alle rum med hinanden, tv/radio fungerer som en fælles mødeplads, og det gør især tv til et uhyre slagkraftigt medie.
Men selv om mediebilledet er markant ændret i løbet af de sidste 30 år – og dermed kravene til det talte sprog – afspejler det sig ikke i den mundtlige formidling”.
(Politiken.dk, 19.12.2011)
Fabriciusʼ sproglige manifest
Hvis du har et sprogligt manifest, findes det i din retorikbog:
“Klar og tydelig tale er en nødvendighed, men det er ikke nok. Man kan lire en tekst af – tydeligt og forståeligt – men hvis der ikke ligger engagement eller veloplagthed bag, stopper budskabet ved læberne. Man skal i oplæsningsøjeblikket gøre teksten til sin egen. En god oplæsning er en nødvendighed hvis budskabet skal ud, mens en dårlig oplæsning nemt kan blive for opmærksomhedskrævende. Lytteren skal ikke bruge tid på at gætte hvad man mener, det skal fremgå utvetydigt. Sprog skal ikke blot forstås. Det må ikke kunne misforstås. Som professionel formidler af informationer må man være sig sit sprog bevidst. Det må aldrig blive tilfældig manér eller dårlig vane “Sådan plejer jeg at lyde — “. Teksten skal omsættes til forståelig mennesketale fordi den har været tænkt og skrevet som et billede af mennesketalen.”
Mundtlighedens forrang
Din sprogkritik fokuserer på mundtlighedens forrang for skriften. En tekst forstås bedre ved højtlæsning end ved stillelæsning. Sproget forandrer sig, men fordringerne til sproglig kvalitet må aldrig svækkes. Der er behov for mere end principerklæringer for at slippe af med forkert tryk, forstyrrende æstetik og problematisk funktionalitet. Der skal altid være sammenhæng mellem udtryk og indhold. Der er behov for retorikundervisning i folkeskolen.
I vores pressemeddelelse skrev vi blandt andet: “Det danske sprog har åndenød. Mange danskere har ondt i det talte sprog. Modersmål-Prisen 2015 gives til journalist og cand.mag. i dansk og retorik Julie Fabricius for hendes mangeårige indsats for et bedre talt sprog.
Julie Fabricius har påpeget og påtalt, at det mundtlige sprog ikke fungerer tilfredsstillende, specielt i medierne. Julie Fabricius har opfordret til at sætte retorik på skoleskemaet fra første klasse. En opfordring, som Modersmål-Selskabet bakker op om helt og fuldt.
Julie Fabricius synes, at sproget forvaltes uden respekt og kærlighed. Denmundtlige formidling i radio og tv behandles som et vanrøgtet stedbarn. Julie Fabricius er en central person, der med entusiasme og mod tør tale “bjerget” imod. Debatten er højaktuel.”
»Kan du høre hvad du selv siger?«
Julie Fabricius er blandt andet kendt for sit bidrag til Modersmål-Selskabets årbog 2014 med den talende titel “Kan du høre hvad du selv siger”. Et vægtigt, velskrevet, kort og præcist indlæg om sprogets åndenød. “Men det der binder os sammen hen over alle politiske, moralske, religiøse holdninger, er sproget”, skrev du.
Lærebogsforfatter og underviser
Julie Fabricius har undervist journalister, studieværter, politikere og erhvervsfolk i taleskrivning og talesprog. Hendes lærebog, sammen med Thore Roksvold, er udkommet i flere oplag. Bogen viser vejen til en bedre mundtlig kommunikation. Jyllands-Posten skriver så sent som den 3. august: “I Aarhus har borgmester Jacob Bundsgaard fået tale- og retorik-undervisning af en fagkyndig, Julie Fabricius”.
“Selvfølgelig skal vi reagere på dårlig omgang med sproget”, skriver du. “Det må aldrig blive ligegyldigt hvad vi siger, eller hvordan vi siger det”. Det er præcis derfor du får Modersmål-Prisen 2015. Tillykke med det.
1. september 2015.
Jørgen Christian Wind Nielsen, formand for Modersmål-Selskabet
Læs også Julie Fabricius takketale, bragt som kronik i Berlingske: “Det uudslukkelige sprog”
