Sprogpolitik – mediepolitik

Nedenstående brev har jeg i dag sendt til Folketingets kulturudvalg:

Sprogpolitik – mediepolitik
Alle Folketingets partier har gennem årene aktivt givet opbakning til en national sprogpolitik der har til formål at fremme og styrke det danske sprog.

Når det er kommet til specifik lovgivning har Folketinget været tilbageholdende, og når det har drejet sig om penge – nå ja, penge er der altid mangel på.

Alligevel har institutioner som Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab fået bevillinger til sprogportaler og digitaliseringsprojekter. Senest er der bevilget penge til digitalisering af den danske kulturarv og til en kampagne der har til formål at styrke de nordiske sprog indbyrdes.

Nu er muligheden der for over en bred kam at implementere en national sprogpolitik, der har til formål at udvikle og styrke det danske sprog, uden behov for specifik lovgivning, og uden at det koster ekstra: Alle medier, der fremover modtager støtte fra mediestøtteordningen, skal formulere og efterleve en sprogpolitik for det danske sprog. Så enkelt er det!

Jørgen Christian Wind Nielsen
Formand
Modersmål-Selskabet

Dialektaften med vendelbomål og københavnsk

Den 4. august 2007 var medlemmer af Vendsyssel-Gildet på bustur til København.

Vendsyssel-Gildet er foreningen til bevarelse af Vendelbomålet, og i samarbejde med Modersmål-Selskabet arrangeredes dialektaften med fællesspisning, underholdning og fællessang på Brasserie Globe tæt ved Københavns Hovedbanegård.

Underholdning på og om vendelbomål ved Ingrid Carlsen
Ingrid er født i Østvendsyssel, flyttet til Sjælland i 1975. Bruger dialekten så tit som muligt i kontakt med andre vendelboer, som vil kendes ved deres dialekt.

Sekretær på skolebibliotek.

Underholdning på og om københavnsk ved Claus Tilling
Claus er født og opvokset i København. Opdraget til ikke at tale alt for københavnsk, men gør det vist nok alligevel, især i ubevogtede øjeblikke.

Cand.mag. i dansk og retorik, seminarielektor i en menneskealder.

Debatmøde om dansk sprogpolitik

Holger K. Nielsen (SF) argumenterer, mens Ellen Trane Nørby (V) og Mogens Jensen (S) lytter. Kvinden i forgrunden er tegnsprogstolk. Foto: Jens Møller Nielsen

Dansk Folkeparti ønsker at beskytte det danske sprog med lovgivning, mens Det Radikale Venstre tværtimod ønsker at gøre engelsk til officielt andetsprog i Danmark. Er der behov for at beskytte det danske sprog, og skal det i givet fald ske gennem politik og lovgivning? Modersmål-Selskabet og Forbundet Kommunikation og Sprog holdt den 1. februar debatmøde om dansk sprogpolitik.

Artikler om mødet

  • Politisk kritik af undervisning på engelsk på universiteterne (Forbundet Kommunikation og Sprog)
  • Politisk støtte til terminologicenter (Forbundet Kommunikation og Sprog)
  • Jeppesen: Lad dog de gamle (Ekstra-Bladet) (ikke længere on-line)

Deltagere

Folketingsmedlem Jakob Axel Nielsen indledte på vegne af kulturminister Brian Mikkelsen (K) mødet med et oplæg, hvorefter der var paneldebat med partiernes ordførere, direktøren for Dansk Sprognævn og formændene for Modersmål-Selskabet og Forbundet Kommunikation og Sprog:

  • Bent Pedersbæk Hansen, formand, Modersmål-Selskabet
  • Birgitte Jensen, forbundsformand, Forbundet Kommunikation og Sprog
  • Elsebeth Gerner Nielsen, folketingsmedlem, Det Radikale Venstre
  • Holger K. Nielsen, folketingsmedlem, SF
  • Jakob Axel Nielsen, folketingsmedlem, Det Konservative Folkeparti
  • Ellen Trane Nørby, folketingsmedlem, Venstre
  • Mogens Jensen, folketingsmedlem, Socialdemokraterne
  • Per Clausen, folketingsmedlem, Enhedslisten
  • Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør, Dansk Sprognævn
  • Søren Krarup, folketingsmedlem, Dansk Folkeparti

Mere om baggrunden for mødet

Sprogpolitik er altid interessant. Sproget er vores vigtigste kommunikationsmiddel, men det er også bærer af vores identitet og vores kultur. I en tid, hvor globaliseringen, den interkulturelle og den mediebårne kommunikation accelerer mødet med andre sprog og kulturer, sættes der yderligere fokus på vores eget sprog, identitet og kultur.

Sprogpolitiske problemstillinger er komplekse. Der er mange problemer, og mange forslag til løsninger. Engelsk har status som internationalt lingua franca, men sker det på bekostning af dansk? Dansk Sprognævn har foreslået parallelsproglighed som løsningsmodel, styrkelse af engelsk og styrkelse af dansk. Det Radikale Venstre har foreslået engelsk som officielt andetsprog i Danmark.

Men der er også ikke-dansktalende befolkningsgrupper i Danmark. Hvad sker der med deres kommunikation, når det offentliges kommunikation med borgerne digitaliseres? Hvordan med integrationen, hvordan med modersmålsundervisning?

I uddannelsessystemet oplever vi behov for sprogstimulering i førskolealderen, vigende tilgang til andre fremmedsprog end engelsk i hele uddannelsessystemet, universiteter der i deres internationaliseringsiver underviser og forsker på engelsk. Hvordan med det nordiske sprogfællesskab?

Sprogpolitik handler også om rettigheder, pligter, sociale relationer og i sidste ende magtrelationer.

Senest har Dansk Folkeparti fremlagt et forslag til folketingsbeslutning om forberedelse af en dansk sproglov. Forslaget bygger videre på regeringens sprogpoliltiske redegørelse fra 2003, men indeholder også nye forslag. Beslutningsforslaget indeholder en række forslag til principper, “der kan indarbejdes i dansk sprogpolitik”:

Dansk er eneste officielle og offentlige sprog i Danmark. Al offentlig tjeneste og administration i Danmark skal foregå på dansk. Offentligt tilskud til oversættelse til fremmedsprog, der tilsigtes benyttet indenlandsk over for danske statsborgere i brochurer, radio, fjernsyn, til skiltning og på internet, bortfalder. Alle offentlig institutioner i Danmark skal bære dansk navn. Alle ansættelsesaftaler mellem arbejdsgivere og lønmodtagere skal affattes på dansk. Lønmodtagere har ret til at forlange, at faglige forhandlinger med arbejdsgiveren sker på dansk. Og flere til.

Også erhvervslivet og virksomhederne har behov for kommunikations- og sprogpolitikker, og sprogteknologi til at understøtte en målrettet kommunikation, der er tilpasset målgrupperne.

Spørgsmålene er mange, svarene flere.

Læs mere