Med venlig hilsen Ingelise Riedel, Hendes Majestæt Dronningens Sekretær
Når medierne ved årets udgang ser tilbage på begivenhederne i 2015, vil nogle sikkert dvæle ved pressekonferencen i april forud for Dronning Margrethes 75-års fødselsdag. Det var ved den lejlighed, at en ung journalist kom for skade at sige »du« til Majestæten, der spontant svarede: – Vi har vist ikke gået i skole sammen! – og således elegant markerede, at der fortsat bør være forskelle i tiltaleformerne.
I Modersmål-Selskabets årbog 2015 med titlen »Hilseformer og høflighed« belyser 14 forfattere temaet fra mange vinkler, lige fra de militære hilseformer til overgangen fra De til du, fra håndtryk til kram og fra goddag til hej. Forfatteren Bjørn Andersen, der selv i fjor belyste emnet i sin bog »Høflighed uden grænser«, indleder sit bidrag med at mindes pressemødet og Dronningens replik.
Det var på denne baggrund og med denne henvisning, at Modersmål-Selskabet sendte et eksemplar af Årbog 2015 direkte til Dronning Margrethe straks efter dens udgivelse. Selskabet benyttede lejligheden til at tilføje, at selskabet stadig glæder sig over, at man helt tilbage ved selskabets 10-års jubilæum i 1989 overrakte Hendes Majestæt årets Modersmål-Pris som anerkendelse for hendes fornemme og forbilledlige brug af det danske sprog i hendes taler og oversættelser, som hun fortsat beriger nationen med.
Ved udformningen af følgebrevet til fremsendelsen af Årbog 2015 fik selskabet selv brug for at finde de rette høflige hilseformer. Umiddelbart kunne formandens brev i tidens sprog have lydt: »Hej Margrethe! Jeg sender dig lige vores årbog. Vi sætter stadig pris på dig. Hav et fortsat godt år! Farveller formand Jørgen«. På hjemmesiden www.kongehuset.dk finder man de nøjagtige adresser, men hvis man googler »Kongelige tiltaleformer«, henvises man til omtalen af Kongehuset i Bjørn Andersens forannævnte bog, hvor hofreporter Bodil Cath helt nøjagtigt forklarer de nutidige tiltaler: Som indledning »Deres Majestæt«, i breve »De« og »Dem« og som afslutning »I ærbødighed« (se fx artikel 17. november 2015 i Kristeligt Dagblad: »Sådan taler man til Kongehuset« med uddrag fra Bjørn Andersens bog »Høflighed uden grænser«).
Nogle medier vil måske også mindes den fødselsdagshyldest til Dronningen, som TV 2 arrangerede i Musikhuset i Aarhus i overværelse af hele kongefamilien. Foruden utrolige skyggespil bød underholdningen også på modtageren af Modersmål-Prisen 2014, rapkunstneren Per Vers, som bidrog med ordspil over Dronningens nytårstaler, hvor alle, også den deltagende prinsgemal, morede sig kongeligt.
Psykoterapeut og forfatter Maria Marcus (Foto: Jørgen Chr. Wind Nielsen)
Det danske sprog er en kulturhistorisk arv, der skal bevares. Det er den danske sangskat også. Det danske sprog og den danske sangskat er bragt i forslag til ny kulturkanon
Kulturminister Bertel Haarder har foreslået en ny kulturkanon for den del af den danske kulturarv, der ikke kan måles og vejes. Dagbladet Politiken har spurgt en række mennesker, heriblandt psykoterapeut og forfatter Maria Marcus, hvad hun ville foreslå som punkt til en sådan kulturkanon, forstået som danske værdier og dansk tankegods. Hun svarede som følger – her gengivet med en blanding af journalistens og hendes egne ord i Politiken den 11. oktober 2015:
– Det første, der falder mig ind, er det danske sprog. Men det er faktisk det modsatte af tankegods, for det danske sprog er netop ikke intellektuelt. Man skal ikke tænke over det. Dansk flyder af sig selv. Jeg selv kommer fra tysk oprindelig, det er mit modersmål, og jeg har også boet en del i Frankrig, og begge steder skal man tænke sig godt om, før man laver en sætning.
Jeg taler stadig flydende tysk, men jeg skal slå knude på min tunge og min hjerne for at huske, at verbet skal stå sidst og sådan noget. I Danmark har vi nærmest ingen grammatik. Vi taler lige fra leveren. Og hvis man sagde det på et andet sprog, ville folk måske sige: ”Fra leveren? Det lyder da ulækkert”.
Når man ikke er så tynget af et grammatikalsk skelet, bliver der plads til spontanitet i sproget, og til små nuanceringer af følelser. Og faktisk også til at skabe kontakt til andre mennesker. Hvis man tør. Det er meget længe siden, jeg har haft et kærlighedsforhold til ikkedanskere. Og det er også, fordi jeg synes, dansk er så dejligt at udtrykke sig på.
Det danske sprog er et antiautoritært sprog. Det er autentisk, smidigt og uregerligt, det er simpelt hen et menneskeligt sprog – med plads til selvironisk distance. Men dermed også med risiko for, at det bliver vanskeligt at tale hundrede procent engageret, eller tale højtideligt om noget som helst.
Jeg tænker på H.C. Andersen. På de bittesmå ændringer i lyssætningen hos ham. Det er svinedrengen, der får prinsessen. Det er den mindste, lille ært under de tyve madrasser og tyve edderdunsdyner, der piner og plager prinsessen. Og så er det til gengæld kejseren, der får revet autoriteten af, da det lille barn siger det højt, at han ikke har noget på. Det er selve det danske sprog, de eksempler handler om for mig.
Ligesådan hos en af hans efterkommere, Piet Hein. ”Lille kat! lille kat! lille kat på vejen! Hvis er du? Hvis er du? Jeg er sgu min egen”. Det er sådan, det er med det danske sprog, det er sgu sin egen! Og det er vel ikke så ringe endda …
Maria Marcus ønsker ikke at blive taget til indtægt for det synspunkt, at der skal udarbejdes en officiel kulturkanon. Men skal der, skal det danske sprog være indeholdt. Modersmål-Selskabet er ikke enigt med Maria Marcus i alle argumenterne for hendes forslag, men bakker op om konklusionen, at det danske sprog bør indgå i en eventuel kommende kulturkanon.
Brev til kulturminister Bertel Haarder – Det danske sprog og den danske sangskat
I forlængelse af ovenstående har Modersmål-Selskabet sendt et brev til kulturminister Bertel Haarder med følgende indhold:
Kære Bertel Haarder,
Modersmål-Selskabet glæder sig over forslaget om opstilling af en ny kulturkanon for den del af den danske kulturarv, der ikke kan måles og vejes, og selskabet vil gerne videregive forslag om henholdsvis det danske sprog og den danske sangskat.
Det danske sprog er bl.a. blevet foreslået af psykoterapeut og forfatter Maria Marcus, da hun den 11. oktober 2015 blev opfordret af dagbladet Politiken til at fremlægge et forslag til en ny kulturkanon. Den fulde ordlyd af hendes begrundelse for forslaget er gengivet i vedlagte udskrift. Det er naturligt for Modersmål-Selskabet at støtte forslaget med baggrund i selskabets formålsparagraf om at bevare og udvikle det danske sprog.
Dansk i tusind år Hertil kommer, at selskabet netop har genoptrykt sprogforsker Allan Karkers danske sproghistorie »Dansk i tusind år«, der første gang udkom som Modersmål-Selskabets Årbog 1993. Bogen udkom i revideret og udvidet udgave i 2001, men har længe været udsolgt. 2001-udgaven er nu blevet genoptrykt uændret med forfatterens tilladelse, jf. vedlagte eksemplar til orientering.
Den danske sangskat
Den danske sangskat refererer til den samling af danske salmer og sange, som findes i bl.a. Salmebogen og Højskolesangbogen, og som bidrager til den danske tradition for fællessang, samtidig med at den repræsenterer en lang række kendte danske forfattere og komponister.
Da den daværende kulturminister Brian Mikkelsen præsenterede sin kulturkanon i 2005, tog Modersmål-Selskabet initiativ til opstilling af en Syng-Dansk-Kanon. Efter et rundspørge på bl.a. BogForum blev der opstillet en liste med 10 salmer og 20 sange, som bl.a. blev udgivet i et sanghæfte, der for længst er udsolgt, jf. vedlagte eksemplar til orientering.
Som kuriosum kan nævnes, at Modersmål-Selskabets daværende formand Bent Pedersbæk Hansen sammen med medlemmer af bestyrelsen i maj 2005 afleverede listen over de 30 sange og salmer til daværende undervisningsminister Bertel Haarder, jf. vedlagte billede og tekst fra medlemsbladet Sprog & Samfund.
Det kan tilføjes, at journalist Erik Svensson i et indlæg i Kristeligt Dagblad den 21. oktober 2015 har støttet forslaget om den danske sangskat som bidrag til kulturarven, jf. vedlagte udklip. Han har samtidig foreslået, at »Danmark i tusind år« med tekst af Valdemar Rørdam og melodi af Carl Nielsen burde afløse »Der er et yndigt land« som dansk nationalsang, sådan som det tidligere har været foreslået.
Brev til Erik Svensson
Modersmål-Selskabet har sendt dette brev til Erik Svensson:
Kære Erik Svensson,
Jeg skriver til dig i min egenskab af næstformand i Modersmål-Selskabet i anledning af dit indlæg i Kristeligt Dagblad den 21. oktober 2015 under overskriften »Danmark i tusind år«. Jeg er meget enig med dig i dit forslag om, at den danske sangskat bør være en del af Bertel Haarders ny kulturkanon. Jeg ved ikke, om du er bekendt med, at Modersmål-Selskabet tilbage i 2005 inspireret af Brian Mikkelsens kulturkanon lavede en ”Syng-dansk-kanon” i form af vedlagte lille sanghæfte med 10 salmer og 20 sange udvalgt efter rundspørge og afstemning på bl.a. BogMessen i 2004. Trods genoptryk i flere oplag er hæftet i dag udsolgt, men kan downloades gratis på internettet.
Som kuriosum kan nævnes, at Modersmål-Selskabets daværende formand Bent Pedersbæk Hansen sammen med medlemmer af bestyrelsen i maj 2005 afleverede listen til daværende undervisningsminister Bertel Haarder (jf. vedlagte billede), jf. også vedlagte artikler fra medlemsbladet Sprog & Samfund nr. 1 og 2, 2005.
Jeg kan også nævne, at vi ved Modersmål-Selskabets netop afholdte overrækkelse af Modersmål-Prisen 2015 den 1. september ville have sunget »Danmark i tusind år« som samtidig hyldest til Carl Nielsen i 150-året, men prismodtageren frabad sig sangen under henvisning til Valdemar Rørdams nazistiske fortid. I den forbindelse studerede jeg Valdemar Rørdams historie og konstaterede, hvordan han var gledet ud af den seneste udgave af Højskolesangbogen – ligesom Harald Bergstedts »Solen er så rød mor« (mens hans »Jeg ved en lærkerede« er smuttet med som nr. 102!). Af de 30 sange og salmer i »Syng-dansk-kanon« står de 29 i Højskolesangbogen – »Solen er så rød mor« er eneste undtagelse!).
Jeg har netop sendt et brev til psykoterapeut og forfatter Maria Marcus i anledning af hendes bidrag den 11. oktober 2015 til Politikens rundspørge om forslag til Bertel Haarders ny kulturkanon. Jeg takker hende for hendes forslag om det danske sprog med vedlagte begrundelse, som Modersmål-Selskabet fuldt ud kan støtte, jf. vores formål om bevarelse og udvikling af det danske sprog.
Note: Maria Marcus, født 1926 i Hamborg. Kom til København som 7-årig. Var flygtning i Sverige under krigen. Blev i 1953 mag.art. i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. Var 1953–1962 kulturanmelder ved Information, Dagens Nyheder og Ekstra Bladet. Fra 1963 programsekretær i DR-TV. Aktiv i rødstrømpebevægelsen. Sagde op i 1979 og uddannede sig som krops-psykoterapeut. Forfatter til en række bøger om sexologi mv.
Språkförsvaret, som Modersmål-Selskabet samarbejder med, har besluttet at indstifte to priser. Den ene er en pris, som modtageren bør skamme sig over: »Årets anglofån«. Den anden uddeles til en, som har gjort en rosværdig indsats for det svenske sprog: »Språkförsvarets pris«. I 2014 uddeltes »Årets anglofån« til Stockholm, »Språkförsvarets pris« til Pehr Gyllenhammar.
Språkförsvarets pris blev givet til Pehr Gyllenhammar, som bl.a. har påpeget, at svenskerne ikke kan udtrykke sig så nuanceret på engelsk, som de selv tror (og derfor bør bruge svensk).
Språkförsvaret henviser direkte til inspiration fra Modersmål-Selskabet og Verein Deutsche Sprache, en anden af Modersmål-Selskabets samarbejdspartnere.
Språkförsvarets medlemmer stemmer om, hvem der skal have priserne. Man kan nominere kandidater indtil sidst i oktober, hvorefter bestyrelsen til hver pris udvælger fem kandidater, medlemmerne kan stemme på.
Språkförsvaret skriver bl.a.:
Språkförsvaret beslöt i fjol att instifta två priser. Det ena priset, ”Årets anglofån”, är ett negativpris. Det är meningen att mottagaren ska skämmas över detta pris. Det bör framför allt ges till myndigheter, företag och organisationer som använder engelska i stället för svenska på ett iögonfallande sätt.
Det andra priset, ”Språkförsvarets pris”, bör främst ges till enskilda, som har gjort berömvärda insatser för svenska språket under året och för vilka en liten prissumma betyder något. Det kan vara fråga om författare, journalister, sångare, språkvetare etcetera.
I fjol tilldelades Stockholms stad priset som Årets anglofån och Pehr Gyllenhammar fick Språkförsvarets pris.
Nominera kandidater till båda dessa priser fram till den 30 oktober. Därefter väljer styrelsen ut fem kandidater från vardera kategorin; medlemmarna röstar sedan fram en vinnare bland dessa kandidater fram till 15 december. Skriv också gärna en motivering som vi sedan kan använda vid omröstningen.
Språkförsvarets styrelse tror att dessa priser med tiden kommer att väcka en viss uppmärksamhet. Vi brukar också skicka ”Tummen upp”- och ”Tummen ner”-diplom per post till förtjänstfulla användare av svenska språket liksom till dem som helt i onödan använder engelska. Många av de förstnämnda mottagarna brukar bli glada över diplomet och till och med tacka oss officiellt (och återgäldar således publiciteten).
Nomineringar kan skickas till sprakforsvaret@yahoo.se eller om du inte har tillgång till e-post: Olle Käll, Myggdansv. 4C, 80269 Gävle. …
