Debatmøde om Modersmål-Prisen og generalforsamling

Lektor Pia Quist har for nogen tid siden skrevet en lille analyse af de første 30 modtagere af Modersmål-Prisen. Hun konkluderede, at

den gennemsnitlige pris-værdige modersmålstalende er en hvid, københavnsk mand med mindst 50 års livserfaring i bagagen. Han kan godt være forfatter eller skuespiller, men det er mere sandsynligt, at han er akademiker eller journalist. Dvs. han tilhører vores samfunds øvre socialgrupper. I sprogforskningen er den midaldrende, hvide øvre-middelklasse-mand en familiær figur. Uden at det nødvendigvis har været ekspliciteret, er det denne figur, der er blevet anset som inkarnatoren af det korrekte og autentiske sprog. Dvs. det sprog som alle andres sprog anses som afarter af – kvindernes, børnenes, de unges, arbejdernes, indvandrernes sprog …

På debatmødet inden generalforsamlingen 10. maj holder Pia Quist et oplæg med titlen “Hvad gør modersmålet prisværdigt?” Kom og hør, hvordan hun beskriver prismodtagerne og tag del i debatten. Som sprogforsker vil Pia Quist utvivlsomt sætte pris på modspil, både til hendes konkrete analyser og/eller konklusioner, og til de forudsætninger, hun lægger til grund. Eller måske synes du blot, at der kan være noget at tilføje?

Du kan læse Pia Quists artikel “Modersmålet – status i anledning af Modersmål-Selskabets 30 års jubilæum” i Dansk Noter 2009, nr. 4, s. 10-13.

Debatmødet begynder kl. 17, hvorefter Modersmål-Selskabets ordinære generalforsamling afholdes.

Debatmøde og generalforsamling 10. maj 2011 kl. 17-20 i Metronomen (det tidligere Byggeriets Hus), Godthåbsvej 33, 2000 Frederiksberg.

Breve om sprogpolitik

Modersmål-Selskabet har sendt breve til bestyrelsesformand for DR, Michael Christiansen, kulturminister Per Stig Møller og under­visnings­minister Tina Nedergaard. Ministrene opfordres til at indskærpe over for offentlige myndigheder, at de skal tilstræbe at anvende danske ord frem for engelske.

Til DR’s formand skriver Modersmål-Selskabet:

Med dette brev vil vi gerne benytte lejligheden til at opfordre DR til at følge op på og reaktivere den sprogpolitik, der blev vedtaget for ikke så længe siden, og som i starten lød så lovende, men som endnu ikke har givet sig synlige, eller nærmere lydlige, udslag.

Vi vil også gerne opfordre til, at der igen skal synges på dansk ved Dansk Melodi Grand Prix, således som tilfældet var det før 2004.

I brevene til alle tre modtagere skriver Jørgen Christian Wind Nielsen også:

2010-årbogen Sjov med sprog
Årets årbog: Sjov med sprog

Modersmål-Selskabet har hermed fornøjelsen at sende dig vores seneste årbog, Sjov med sprog.

Et citat fra forordet lyder:

”I årbogen 2010, Sjov med sprog, har vi samlet en række morsomme artikler fra forfattere i forskellige erhverv. De har velvilligt medvirket med tekster, som fortæller os om den humor, det sjov med sproget og talemåderne der er en del af hverdagens tone, og som udgør det sprogets liflige krydderi, der får os til at glædes over modersmålet. På Rigsdagen og i Forsvaret, i medicinens og teologiens – og ikke mindst teatrets og mediernes verden trives humoren og med den selvironien, som en naturlig del af hverdagen.”

Vi håber at du vil læse bogen og at du også synes den er sjov.

 

Gang i sproget - Kom glad med happy new ears ved Frans Gregersen

Gang i sproget
Som du ved det, har Kulturministeriet sammen med Dansk Sprognævn, DR, Dansklærerforeningen og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab lanceret kampagnen Gang i sproget. Kampagnen har til formål at sætte fokus på sproglig variation, mangfoldighed og forandring.

”– Sproget binder os sammen – og somme tider skiller det os ad. Det er både den enkeltes helt personlige redskab og samtidig hvermandseje. Sproget kan bruges i alle livets situationer til at udtrykke stemninger, holdninger, tanker, viden, ønsker, følelser og ikke mindst humor. Man bliver gladere for sit eget og mere tolerant over for andres sprog, jo mere man ved om vores unikke evne for sprog. Det vil vi gerne fortælle om i denne kampagne”, siger direktør for Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier-Andersen.

Sprogkampagnen signalerer først og sidst glæde ved sproget. Derfor ligger Modersmål-Selskabets årbog godt i forlængelse af kampagnen.

Og saadan skulle det være

Jesper Klein parodierer dårlig dansk ved præsentationen Modersmål-Selskabets årbog for 2010
Jesper Klein parodierende sprogligt forfald (Foto: Kaj Nielsen-Gøgsig)

Udenfor gjorde slud og sne kulden bidende. Indenfor sad vi alligevel en god flok medlemmer og ikke mindst fem, ja faktisk syv, skribenter fra årbogen Sjov med sprog: Frederik Dessau, Poul Einer Hansen, Henning Kirk, John P. A. Jensen og Jesper Klein. Desuden Selskabets æresmedlem Gerda Thastum Leffers, der har skrevet forordet igen i år, og formand Jørgen Christian Wind Nielsen med talen, der hyldede årets modtager af Modersmål-Prisen, Susse Wold.

Frederik Dessau, Henning Kirk og Jesper Klein fulgte op på årbogens niveau med hver deres gode indlæg. Poul Einer Hansen fik vi heldigvis at høre efter pausen. Læs mere om mødet i Henrik Muncks artikel i det kommende nummer af Sprog & Samfund.

Selv vil jeg fremhæve Jesper Kleins bidrag, for med sin præcise artikulation og gestik og sin store parodieringskunst fik han sat gang i lattermusklerne, så vi fik varmen!

Jesper Klein var ikke kun morsom. Han havde, som jeg sagde i et lille indlæg på mødet, et ærinde, som også fremgår af hans bidrag til årbogen. I første omgang undrede jeg mig over, at han brugte dobbelt a i stedet for å i artiklen. Men som læser opdager man snart, at det er en velgennemtænkt “kulisse”, der giver ham lov til at være satirisk, at bide – fx af de unge “komikere”, der – for nogles vedkommende – er gadedrenge, der fortæller vitser fra opgangen (se s. 118). Og så har jeg ikke nævnt de skarpeste af hans bid i den forbindelse.

I Kleins artikel “Og saadan skal det selvfølgelig være” er der ikke kun bid, men man får også lidt at vide om bl.a. den danske revys historie. Og sine steder møder vi Kleins vid, som når han skriver:

Altsaa tror jeg, at det er et temmelig uklogt at skamme Ungdommen ud. Paa den anden side har gamle Humorister aldrig bestilt stort andet, saa man klarer sig nok endda. Historien skal imidlertid gaa sin Gang, uden at nogen behøver lære noget af den af den Grund. (s. 120)

Både i sit indlæg og i sin replik til mine bemærkninger til hans bidrag parodierede Klein en række sproglige unoder. Det kan jeg ikke gengive, men det var meget morsomt. Klein ydede et væsentligt bidrag til, at årbogspræsentationen blev sjov. Og saadan skulle det være!