“Det sproglige kunstværk” er titlen på Modersmål-Selskabets årbog 1998.
Årbogen 1998 blev, som de 18 tidligere årbøger, fremsendt frit til alle medlemmer. Titlen “Det sproglige kunstværk” er betegnende for 10 velskrevne og orienterende tekster om verdslig og gejstlig kunst, om det sprogligt musikalske, om hvordan man læser digte på en sådan måde, at man får glæde og udbytte af en læsning, man måske tidligere følte sig lidt fremmed for. Modernismen og billedsproget er også for en del læsere lidt diffuse begreber, men Torben Brostrøm forklarer og beskriver modernismen, så brikkerne lægger sig delvis på plads. De andre ni forfattere, der hver på sin måde anskueliggør begrebet sproglig kunst for bogens læsere, er Pia Tafdrup, Anne-Marie Mai, Johan de Mylius, Johannes Møllehave, Erik Skyum-Nielsen, Lisbeth Smedegaard Andersen, Klaus Rifbjerg, Jørgen Fafner og Johannes Johansen.
Bogen blev præsenteret for pressen og andre fredag den 27. november kl.15.30 i Snapstinget på Christiansborg. Mesteren for bogomslaget, Kitte Fennestad, fortalte om de principper, hun arbejder efter, og om hvordan hun så drømmer sig til resten.
Johan de Mylius redegjorde for baggrunden for sit indlæg, og Lisbeth Smedegaard Andersen lagde op til en diskussion om vanskelighederne ved at skrive moderne salmer: Salmedigteren må balancere mellem tradition og fornyelse og mellem digtning og forkyndelse.
Det er sagt allerede – men endnu engang:
Hjertelig Velkommen til Modersmål—Selskabets generalforsamling 1998.
Leffers aflægger beretning. Foto: Erik Drigsdahl.
Både til de mange der trofast har været deltagere i hver generalforsamling siden 1979 og til de mange nye.
Tre af de ældste medlemmer af Modersmål-Selskabet og af repræsentantskabet er afgået ved døden siden vi sidst havde generalforsamling: vores tidligere tegner og grafiker Erik Ellegaard Frederiksen, direktør for Akti-Fonden Lars Pedersen og vicedirektør Poul Høst-Madsen. Vi vil savne deres varme interesse for Selskabets gøremål og for dansk sprog.
Siden 14.maj sidste år – generalforsamlingsdagen – har vi fået den plads i Dansk Sprognævns repræsentantskab, som en lovændring berettigede os til.
Efter indstilling fra bestyrelsen fik jeg pladsen tildelt af Kulturministeriet, og da jeg havde passeret 70-års grænsen gik den videre til Bent Pedersbæk, der var indstillet som nr. 2.
Sprog & Samfunds redaktør gennem mange år, Rasmus Bjørgmose, ønskede at fratræde som redaktør af bladet, og vi har bedt redaktør Michael Blædel, der gennem alle årene har været vores redaktør på årbogen, om nu også at redigere bladet.
Bladet har ændret størrelse, så vi kan tilbyde mere plads til f.eks. indlæg og evt. spørgsmål og svar fra vore medlemmer. Blad nr. 2 i år vil blive udsendt meget snart.
Vi stræber stadig efter at udgive 4 blade pr.år med 3 måneders mellemrum.
Vi indbød i år til generalforsamlingen gennem brev til hver enkelt, idet intervallet mellem to bladudgivelser ellers var blevet meget kort.
Sekretær Ulla Vittus er fratrådt i forbindelse med, at medlemskartoteket nu varetages indenfor bestyrelsens rammer, nemlig af Erik Drigsdahl.
Den regnskabsmæssige del af Ulla Vittus’ arbejde varetages af revisionskontoret – altså hos Jørgen Friis, og det daglige kassererarbejde varetages stadig af Gerda Møller
Årbogen 1997: Det vigtigste fag fik en pæn modtagelse i pressen, og præsentationsmødet for bogen var velbesøgt, og de forskellige forfattere var veloplagte og vi fik en god sprogdebat på mødet.
I december indrykkede vi en annonce i dagbladet Berlingske Tidende for årbogen Det vigtigste fag, og det gav et pænt ekstra salg og 4o henvendelser, hvoraf en del senere har ført til indmeldelser.
Sekretariatet har sendt rykkerbreve ud i marts i år. Det er tidligere på året end ellers, men skulle være i bedre overensstemmelse med regnskabsrytmen.
Besøget på Christiansborg den 23. februar var velbesøgt, og der var stor interesse for rundvisningen i folketingssalen og for universitetslektor Charlotte Jørgensens gode foredrag om retorikken – med efterfølgende spørgerunde. Der bliver spurgt tilbagevendende om vi gentager arrangementet, og det vil vi prøve.
Det vil fremgå af regnskabsaflæggelsen om lidt, at vi økonomisk har haft et enestående godt år. Blandt nye donatorer skal nævnes Corrit-Fonden, som gav os 50.000. kr.- i slutningen af april i år, uden at vi egentlig havde søgt, men på anbefaling af Niels Alsted, vores trofaste ven (medlem siden stiftelsesdagen, gæst her hvert år — og også i år — og desuden redaktør af Sprog & Samfund i en årrække)
Forud var gået et par år med strammere økonomi overalt, så vi må sige, at den forbedrede økonomiske situation i samfundet som helhed også mærkes hos os. Selskabet er på den måde et parameter for ændringer og forbedringer i sin omverden, som alle gode foretagender er det. Sprogligt sker der også fremskridt. Journalistuddannelsen i Danmark er udbygget på Odense Universitet – under professsor Peder Skyum-Nielsen, som er bestyrelsesmedlem i Modersmål-Selskabet,
Og i Folkeskolen er der kommet flere dansktimer på skemaet, og DR lægger nu mere vægt på stemmetræning og god og tydelig udtale end tidligere.
Til næste år fylder Selskabet 20 år. Det håber vi at kunne fejre med en Nordisk konference. Elisabet Sinding laver et stort forarbejde – endnu kan vi kalde det studier i marken – så en nordisk konference forhåbentlig kan realiseres.
Vores hjemmeside på Internettet har det godt – er ajourført og meget præsentabel – v. Elisabet Sinding og Erik Drigsdahl.
Georg Søndergaard, Peder Skyum-Nielsen, Elisabet Sinding og jeg arbejder på den nye årbog, Det sproglige kunstværk, der skal udkomme til november.
Bogen tager verdslige og gejstlige temaer op. Salmernes billedsprog, hvordan læser man digte, film og romansprog og kærlighedens stilistik — det var nogle af emnerne.
Vi havde som altid en del forslag til prismodtager. Valget faldt på Ghita Nørby, og det valg har vakt stor tilfredshed. Prisen bliver overrakt her i salen, når generalforsamlingen er afsluttet.
Lad årets beretning slutte med en varm tak til vore medlemmer for fremmødet og for venlighed og samarbejde af forskellig art i årets løb. Tak til bestyrelsesmedlemmerne til revisor Friis, til Michael Blædel og alle der arbejder for Selskabet. Til donatorerne og repræsentantskabet og til Snapstingets personale. Et ønske om god bedring går til Gerda Møller, vores kasserer, der for kort tid siden faldt så uheldigt at det førte til hoftebrud. Men hun er i god bedring. Revisor Friis aflægger regnskabet på Gerda Møllers vegne.
Ghita Nørby og Gerda Thastum Leffers. Foto: Erik Drigsdahl
Kære Ghita Nørby
Det er med stor glæde – og i ærbødighed for dig som menneske og kunstner – at vi byder dig velkommen her.
At give dig Modersmål-Prisen – og at motivere det – er for mig en dejlig opgave jeg har glædet mig til!
Da du i 1935 fik døbenavnet Ghita (som betyder sang på sanskrit!) og efternavnet “Nørby” jo var givet – så var visse puslebrikker allerede lagt. Borgerlighed når den er allerbedst, har du kaldt stilen og stemningen i stuerne i Nyhavn nr.10, hvor kunstnere færdedes og smukke ting var en selvfølge. Det var tryghed – som også indeholdt et kærligt krav – måske om at du blev pianist eller sanger …
Men du fik opfyldt din egen drøm (der i mange år var hemmelig, som de drømme bør være, man allerhelst ser opfyldt (… har du sagt)). Det blev som skuespiller – som talestemmens kunstner – vi fik lov at opleve dig.
Sproget er et af de vigtigste – vel det vigtigste af dine redskaber. Som redskab og som musikalsk materiale er det hos dig, Ghita Nørby, i de allerbedste hænder. Skønt sproget er en gave af en ganske speciel art, tager de fleste af os det til daglig som en absolut selvfølge. Men du hører til dem, der tænker over gaven.
Om du skriver eller fører samtale, er på scenen som skuespiller eller oplæser, har du en naturlig og helt selvfølgelig indbygget omtanke for ord. Med hele din fremtræden sender du signaler om kærlighed til sproget. Ord der klangligt egner sig til at være naboord, og samtidig er beskrivende for hvad du vil fortælle, dukker bare op.
Du giver din samtalepartner og dine tilskuere en rytmisk og sproglig/musikalsk oplevelse af ganske særlig høj karat. … “hvor skal jeg gå hen og være umulig? Alting er så rigtigt og så ideelt. En idyl med kursiv”, siger du et sted om din beskyttede barndom. … og din fars smukke sommerfugle samlet og sat på nål af ham i ungdommens vår hjemme i Thisted …? … dem får du aldrig at se. De er formøllede, da han vil vise dig dem, og kun navnesedlerne er tilbage. Du var 7 år, men tog det helt roligt og stille. Var ikke en gang skuffet over at dette sandhedens øjeblik ødelagde de drømme og beskrivelser der var gået forud. Muligvis blev det endnu mere vidunderligt af det, ræsonnerer du tappert.
Der er ingen lighed mellem din måde at være menneske og kunstner på og så “sommerfugle på nål” eller “idyl med kursiv”! Du er en mangefarvet, flyvende sommerfugl, der ikke har ladet sig sætte på nål. Og idyl – lad os omdøbe den til harmoni (absolut uden kursiv) – harmoni med dine roller – og med det stykke land du står på – og med dit publikums åndedræt.
Og det uanset om det er yndige ungpigeroller, Dronning Elisabeth eller Fru Heiberg … Fædra eller Panduros Louise. … Fru Skjern eller Bergmanns ursvenske mormor i “Den gode vilje” (som talte et velklingende svensk!)
H.C. Andersen læser du for os, så nu kun dine høns på hjalet, dine kurrende duer og skarpørede ugleforældre lader sig høre, og vi vogter os vældigt for efterligninger! Du er lykkeligvis imod letlæselige oversættelser af H.C. Andersen. Dit argument er, at det er nyttigt for børn at møde svære ord. Det åbner mulighed for samtale om ordene – og samvær – og (jeg citerer dig): “ved højtlæsning bliver der tegnet en magisk cirkel om barnet og den voksne, og det er uendelig trist, hvis vi glemmer at give denne stemning videre”.
Cirklen om dig og børnebørnene (tror jeg) har særlig magi ved, at nu læser farmor (!) og slet ikke Ghita Nørby.
Også dyrene lægger øre til – du taler deres sprog (og deres sag i Dyrefonden) – og gerne havde du foruden mynderne også en elefant og en ulv, hvis man kunne lufte dem i Søllerød Skov!
De ville lyde din milde ordre – ingen tvivl om det! … ikke for den der har set hund og hund imellem, hvor hovedaktørerne respektløst og uden skelen til madskålen, sender dig dybe distraherende blikke.
Du beriger tilværelsen for os. Fejende og flot i kunsten … og nyttigt i hverdagen, når du fortæller åbent og enkelt om, hvordan du klarer kriser i livet, som vi kan jævnføre os med.
Tak for mange, mange smukke sproglige oplevelser, der aldrig kan blive mange nok …!
