Modersmål-Selskabets 18. generalforsamling 1997

Referat af formandens beretning:

Velkommen til denne ordinære generalforsamling – som er nr.18 i vores historie. Ikke så få i forsamlingen har trofast været med hvert år siden selskabets stiftelse i 1979 – hjerteligt velkommen til alle ældre som yngre medlemmer af Modersmål-Selskabet og for nogles vedkommende også af repræsentantskabet.

Som de fleste vil vide fra Sprog og Samfund og dagbladene, afgik bestyrelsesmedlem, seminarielærer Lis Garbers ved døden d. 11. juni 1996, og Selskabets stifter, seminarielektor Poul Hansen afgik ved døden d.5. september 1996. Poul Hansen tog i 1978 initiativ til Modersmål-Selskabets stiftelse – og sluttede som dets formand i 1986. Vi bragte nekrologer i Sprog og Samfund og i dagbladene i forbindelse med dødsfaldene sidste sommer. Her skal blot gentages, at vi mindes og værdsætter det arbejde de udførte for Selskabet.

Bestyrelsen viderefører sin gerning sammen med de to nytilkomne medlemmer, som tidligere har været præsenteret – nemlig bibliotekar, assisterende fagleder på Danmarks Biblioteksskole, Elisabet Sinding, og mag.art. kunsthistoriker Erik Drigsdahl. I bestyrelsesarbejdet tager de sig især af vores hjemmesider på Internettet, som er oprettet på Elisabet Sindings initiativ. Her vil Selskabets virksomhed altid være opdateret. Vores e-mail adresse står altid i Sprog og Samfund.

Nyt lovforslag

Der er et lovforslag under behandling, som skal sikre en bred sammensætning af et repræsentantskab i Dansk Sprognævn, og vi skulle have en god mulighed for at få en plads i det repræsentantskab, når og hvis lovforslaget bliver vedtaget i august. Vi har allerede for 3 måneder siden haft foretræde for Kulturudvalget i den anledning.

De Danske Sange

Forfatteren Jesper Asmussen har efter 3 års arbejde på bogen De Danske Sange og hyggelige historier fået den udgivet – og han tildeler Modersmål-Selskabet det forventede overskud for de første nummererede og signerede eksemplarer som tak for et forord, jeg har skrevet i sangbogen.

Prisen på bogen er 298 kr. for de signerede eksemplarer og ellers 248 kr. På 24 bøger samlet gives der 25% rabat. Bogen ser sådan ud (bogen blev vist frem) – man kan evt.skrive sig på en liste heroppe. 24 sikrer rabatten – uden rabat kan den købes i boglader.

Debatkonkurrence

På Bent Pedersbæk Hansens initiativ afholdt vi en mundtlig debatkonkurrence i november for unge under 25 år. Ønsket var at sætte fokus på emnet det engelske sprogs fremtrængen i Danmark og samtidig understrege betydningen af klar mundtlig fremstilling. Vi havde lånt lokale i Medicinsk-Historisk Museum, og stedet var meget velegnet med sin halvcirkelform og sin hvælvede kuppel til at træne debatformen uden mikrofon. Gymnasieelev Solana Larsen fik l. præmien på 3.000 kr., stud.polit. Lotte Langhoff-Roos 2. præmien på 2.000 kr. og gymnasielev Jesper Clausen 3. prisen på 1.000 kr.

Møderække i Odense

Bestyrelsesmedlem Georg Søndergaards møderække i Odense er også blevet en succes. Foreløbig har docent Johan de Mylius holdt foredrag over Sproget i H.C.Andersens eventyr og professor Jørn Henrik Pedersen om Forhandlingssprog og Fagsprog. Dr.phil. Erik A.Nielsen var også blandt foredragsholderne og Lars Ryhave, formand for dommerforeningen.

Fonde

Aktiviteterne har kostet lidt. Men de har i høj grad tjent formålet at formidle kendskab til uddannelse og forskning vedrørende det danske sprog, og skabe forståelse for betydningen af en udtryksfuld og varieret anvendelse af sproget, og vi ser med fortrøstning frem til et godt regnskabsår i 1997 – mange tilskud plejer at komme i slutningen af maj måned – foreløbig kan vi glæde os over, at der i de forløbne godt 4 måneder af 1997 fra Den Berlingske Fond, Knud Højgaards Fond, Konsul York og Thomas B.Thrige – i alt er indkommet 55.000.- kr. Alle midlerne går til årbøgerne, kvartalsbladet og arrangementerne.

Bestyrelsen arbejde er ulønnet, men der er uundgåelige udgifter til arrangementerne og trykning af blade og bøger. I et selskab som Modersmål-Selskabet kan ikke sættes lighedstegn mellem rentabilitet og god trivsel. Det kan ikke på forhånd afgøres, om en aktivitet betaler sig – f.ex i form af, at den skaffer flere medlemmer. Vi må tage selve vores eksistens som Modersmål-Selskab som et tegn på, at vi har handlet fornuftigt hidtil. Det tidligere Modersmålsselskab fik jo dog kun 10 års virke.

Årbogen

Årbogen for 1996 – Glæden ved sproget – var jo en kærlig hyldest til modersmålet, skrevet af folk, der også bevidst arbejder kunstnerisk med sproget, skuespillere, forfattere og andre, der dagligt bruger modersmålet, netop som det smukke, smidige arbejdsredskab med de talløse muligheder det har.

I år kommer så en mere faglitterær, saglig debatbog. En bog for katederet. Titlen bliver: Det vigtigste fag. Det er vort ønske, at den vil støtte debatten om danskundervisningen, og vi har bl.andre fået Max Bæhring fra LO og direktør Hans Skov Christensen fra Dansk Industri og tidligere direktør for Danmarks Pædagogiske Instiut Mogens Jansen, dr.phil. Peder Skyum-Nielsen og professor Carsten Elbro til at medvirke med artikler. Årbogen vil – traditionen tro – blive præsenteret ved et lille festligt arrangement her på stedet i slutningen af november. Det bliver averteret i Sprog & Samfund.

Kommende arrangementer

Vi håber at kunne arrangere en kronikkonkurrence i samarbejde med dagbladet Politiken. Og besøget på Sophienholm er også på ønskeseddelen.

Redaktørerne Michael Blædel og Rasmus Bjørgmose redigerer årbogen og kvartalsbladet, statsautoriseret revisor Jørgen Friis reviderer vores regnskab, og Ulla Vittus er sekretær. Tak til de fire for veludført arbejde til en – tror vi nok – rimelig pris. Tak til donatorerne, tak til repræsentantskabet og de øvrige medlemmer, som af og til runder op ved kontingentbetalingen, tak til bestyrelsen for godt samarbejde, til Annalise Wiberg, tidligere bestyrelsesmedlem, for akkompagnement til sangen, og til alle for fremmødet.

Beretningen blev enstemmigt godkendt.

Prisoverrækkelsen

Efter generalforsamlingen blev Modersmål-Prisen overrakt til sangeren og sangskriveren Niels Hausgaard.

Modersmål-Selskabets 17. generalforsamling 1996

Referat af formandens beretning:

Læsning og læsefærdighed – et vigtigt debatemne

Mange der meldte sig ind i 1979 har været til samtlige general­forsamlinger, indledte formanden, Gerda Th. Leffers, sin beretning:

“Det er meget glædeligt for os i bestyrelsen både at gense så mange af de tidligere medlemmer og samtidig at kunne byde velkommen til så mange nye”.

Blandt årets aktiviteter nævnte formanden pressemødet i forbindelse med udgivelsen af årbogen “Det synlige sprog”. Mødet var velbesøgt, og bogen har fået gode anmeldelser. En foredragsaften med professor Erik Hansen har også fået megen ros.

Den professionelle markedsføring vi indledte sidste forår kom op på ialt 40.000 kr. i samlet engangsudgift betalt i regnskabsåret 95. Vi håber på en langtidsvirkning af de tryksager der ér sendt ud – og flere ligger parat til ekspedition til bibliotekerne, hed det videre.

Velvillige donatorer og fondsbestyrelser foruden Undervisningsministeriet har bevilget os tilskud i lighed med tidligere år – endda lidt mere – vi har gavemæssigt haft et meget fint år i 1995. Ydermere tegner 1996 allerede helt pænt, nemlig med 65.000 kr. i gaveindtægt fra januar til maj.

Nye initiativer

Vi vil i det kommende efterår indbyde til en mundtlig debatkonkurrence for de 16-25 årige. Tidspunktet vil blive averteret i Universitetsavisen og dagspressen og i Sprog & Samfund.

Selskabet vil desuden på Odense Universitet holde fire fyraftensmøder i efteråret. Alle vore medlemmer er velkomne til arrangementerne, som geografisk vil tilgodese ønskerne om, at ikke alt skal foregå i København. Vi håber der vil komme mange deltagere fra hele landet.

Danskundervisning

Det har været stærkt fremme i dette forår, at Danmark mangler dygtige dansklærere. Eleverne får for lidt udbytte selv af ekstra bevilgede dansktimer – på alle niveauer er der behov for bedre danskundervisning.

Det mundtlige sprog, som man lærer det i dag, kan være godt, hvis eleven er motiveret hjemmefra inden skolealderen og i øvrigt har sprogsans og får en god lærer. Men for den der mangler disse værdier kan det være svært bare at blive en almindelig god læser.

Det vi så rapporter om i forbindelse med Aktion Læsning (en sammenslutning i Undervisningsministeriets regi til fremme af læsefærdighed og skriftkultur). Det var en ganske skræmmende skrift på skærmen, idet de tørre tal viste at danske skoleelever i de tre mindste klasser er de ringeste læsere og sprogbrugere, når man sammenligner med jævnaldrende børn i andre europæiske lande.

Der vil blive forsket yderligere i problemet, manglende læsefærdighed, af professor Carsten Elbro og hans medforskere, og det kan vi kun hilse med tilfredshed. Vi vil gerne støtte og følge projektet – i første omgang ved at holde os orienteret og prøve at vække interesse for det i videre kredse.

Tilbud og tilgang

En af vore medlemmer, lærer Jesper Asmussen fra Skovgårdsskolen, har udgivet en bog med titlen De danskes sange og hyggelige historier. Han vil skænke en del af bogens forventede overskud til Modersmål-Selskabet – “for vores navn og vores indsats” – og det har vi takket ham hjerteligt for.

Testrup Højskole har igen i år (som det også skete i 1995) tilbudt vore medlemmer 20% rabat på et ugekursus fra 30. juni til 7. juli der hedder “Min bedste bog”.

En særlig tak til de mange der har udført et detektivarbejde for at finde os, efter TV2-Lorry havde bragt et glimt fra vor sidste generalforsamling. Det medførte mange henvendelser og indmeldelser.

Glæden ved sproget

Årbogen 1996 er under udarbejdelse. Den hedder Glæden ved sproget. Blandt forfatterne er Klaus Rifbjerg, Thorkild Bjørnvig, Johan de Mylius, Asger Baunsbak- Jensen, Lone Hertz og flere – i alt 14 artikler. Igen i år bliver der pressemøde når bogen udkommer i november.

Formanden sluttede med at rette en særlig tak til Annalise Dühring Wiberg, som i en årrække har været medlem af bestyrelsen, idet hun har trukket sig tilbage samtidig med sin pensionering fra erhverslivet. Det har været en række år med godt venskab – som varer ved – og veludført bestyrelsesarbejde.

Der var også en tak til repræsentantskabet, som holdt møde samme dag med et godt fremmøde, til den samlede bestyrelse for godt samarbejde, til Selskabets stifter Poul Hansen, og til redaktør Rasmus Bjørgmose, statsautoriseret revisor Jørgen Friis og sekretær Ulla Vittus.

Efter nogle få og positive bemærkninger om medlemstallet, der er steget med et halvt hundrede udover den naturlige
afgang, blev beretningen godkendt enstemmigt.

Gerda Leffers

Dronningen og modersmålet

Grethe Rostbølls tale til Hendes Majestæt dronning Margrethe, der modtog Modersmål-Selskabets pris, Modersmål-Prisen, 1989 på Fredensborg 18. april

Baggrunden for tildelingen af Modersmål-prisen er Deres Majestæts store arbejde med og opmærksomhed over for det danske sprog.

I udarbejdelsen af Deres talrige taler viser De sproget stor respekt, og De former hver enkelt tale på en personlig måde, der er tilpasset hver enkelt lejlighed. Vi ved, De omhyggeligt retter og bøjer sproget for at finde en fortrolig tone, der rammer de mennesker, der lytter til talen. Med lige stor indforståethed formulerer De historiske overvejelser i EF-parlamentet i Strasbourg, på Dybbøldagen i Sønderjylland og ved en Sankt Hans fest på Gl. Estrup i anledning af Stavnsbåndets ophævelse. De indføjer spøgefulde bemærkninger ved åbning af udstillinger, og Deres indgående kendskab til kunst og kultur også i andre lande skaber nærhed og atmosfære ved officielle lejligheder, hvor Deres Majestæt taler på nationens vegne.

Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. Afdeling for Dialektforsknings 100-års-jubilæum. 20-02-2009
Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. Fotograferet af Ingrid Carlsen ved Afdeling for Dialektforsknings 100-års-jubilæum, 20-02-2009

I de senere år har offentligheden bemærket, at De i Deres nytårstaler har nogle alvorsord at give videre til den danske befolkning. De har med klogskab og taktfuldhed vist, at en dronning opfatter og oplever det omgivende samfund med åbenhed og eftertanke. I nytårstalerne har De udtrykt en dyb forpligtethed på dansk kultur og folkestyre ved at understrege, at »kernen i vor kulturarv er respekten for det enkelte menneske og viljen til at række en hjælpende hånd til den, der har hjælp behov. Det har vi lært fra barnsben, og vi har prøvet at indrette vort samfund efter det, men er det ikke ved at blive for koldt, for automatisk? Er der ikke en tendens til, at vi viser for meget respekt og for lidt omsorg, tager for lidt hensyn — menneskeligt hensyn?«

De har mindet den danske befolkning om medmenneskelige opgaver over for flygtninge og gæstearbejdere, De har peget på, at danskerne viser for lidt »personlig omsorg« over for de svageste grupper. De har gjort op med Jantelovs-mentaliteten og understreget ved flere lejligheder, at den enkelte kan gøre en indsats. Det er ikke »de andre, de store, der laver ulykkerne og bare lader stå til«.

De har ofte understreget, at »det må kunne siges på dansk!« Underforstået, hvis vi har noget på hjerte, må det kunne udtrykkes i en dansk sproglig form.

Vi ved, det kræver stor omhu og opfindsomhed at finde netop de ord, begreber og eksempler, som en dronning kan tillade sig at benytte. Vi forstår, hvor vigtigt det er for Dem at udtrykke Dem på et alment forståeligt dansk. De følger omhyggeligt en dansk tradition i billedbrug og henvisninger, og De har ofte understreget, at »det må kunne siges på dansk!« Underforstået, hvis vi har noget på hjerte, må det kunne udtrykkes i en dansk sproglig form.

Med Deres talentfulde sprogbeherskelse og Deres ligefremme henvisninger til en nutidig virkelighed skaber De kontakt til vide kredse i den danske befolkning, der får glæde af Deres sproglige fantasi.

Vi vil gerne fremhæve et par eksempler på Deres billedskabende evner i talerne. I Deres Majestæts tale i EF-parlamentet den 8. juli 1987 hedder det blandt andet: »Ser vi på Europa, sådan som vor verdensdel har udviklet sig frem til midten af dette århundrede, kunne vi bruge billedet af en stor skov eller et vildtvoksende krat, hvor alle væksterne kæmpede om lys og plads, skyggede for hinanden — og dog var indbyrdes afhængige og uadskillelige. Ud af dette vildnis satte man sig for at skabe en park med både storslåede centrale anlæg og vide udsyn, men også intime busketter, hvor alle mulige blomster kunne trives — med læ og skygge, luft og sol, med plads til, at hver enkelt plante kunne udvikle sig i harmoni med sine omgivelser. Måtte den samme skabertrang og skaberglæde, den samme omsorg og tålmodighed, som har givet os vore parker, besjæle alle, der i vore dage tager del i udformningen af det Europa, som vi ønsker at overlade til næste generation. «

Ved åbningen af Christian IV-året på Frederiksborg Slot den 29. marts 1988 benyttes en mere uhøjtidelig form: »Fester vi så, som du ville have kunnet lide det, kong Christian? Du ville glæde dig over musikken, men måske skulle vi også have trådt dansen i din festsal, og måske en turnering ville have glædet dig — nogle flere tønder og fade med øl og vin skulle vi nok have ødslet ved denne lejlighed. Men ak, vi er et mere frygtsomt slægtled, vi går ikke til den med samme ureflekterede livsglæde, som man gjorde i din tid — dens alvor og ulykker til trods. «

Det har været fremført, at Deres Majestæts sprog og stil ligger ikke én men to generationer tilbage i tiden, sammenlignet med et nudansk sprogniveau. Der er hertil at sige, at man ved en nøje analyse og gennemlæsning af Deres taler og indlæg kan se, at De med stor indfølingsevne bevæger Dem i flere sproglige niveauer. Der findes passager med høj stil og formelle konstruktioner, der tilhører en kongelig tradition. Samtidig er der righoldige eksempler på lette, ligefremme og uhøjtidelige formuleringer.

Naturligvis har dronninger en stil helt for sig selv, og en almen generationsopfattelse lader sig ikke overføre på Deres Majestæt. Deres stil og diktion er naturligt nok påvirket af det kongelige miljø Vi kan godt høre, at De ikke til daglig sidder på en avisredaktion eller et lærerværelse, men vi tror heller ikke, at befolkningen ville bryde sig om, at De i Deres taler anvendte lavkøbenhavnske vendinger eller århusiansk slang.

I øvrigt er det ikke rigtigt, at Deres sprog ikke løbende justeres efter en nutidig sprogopfattelse. Offentligheden har gennem nyere interviews, bl.a. med chefredaktør Jørgen Flindt-Pedersen, erfaret, at De faktisk tænker meget over, hvad De siger, og hvordan det formuleres.

Modersmål-Selskabet har med særlig interesse fulgt Deres flittige oversættelsesarbejde. Selv om De i høj grad er dronning på heltid, så har De skabt Dem et rum af tid til det, De kalder Deres eget.

Deres skaberevner spænder vidt fra kirke‑ og teaterkunst til bogillustrationer og oversættelser. For nogle år siden oversatte De sammen med prins Henrik Simone de Beauvoirs store roman »Alle mennesker er dødelige«.

Et citat fra »Dalen« kan meget smukt dække Deres Majestæts kyndige sprogbehandling: »Ordene må derfor benyttes sådan, at de giver størst mulig klarhed. Hvor ufuldkomne de end er hver for sig i deres ubehjælpsomme vaghed, så kan de dog bøjes, sammenstilles, adskilles og udskiftes, så at en højere grad af indsigt sluttelig kan formidles«.

I sen-firserne har De taget initiativ til at oversætte en større svensk trilogi af Stig Strömholm. Deres oversættelse af »Dalen«, »Markerne« og »Skoven« har betydet en øget interesse for den historiske fortælling. Det er morsomt at opleve, hvor tvangfrit De bevæger Dem i oversættelsen fra Deres Moders modersmål. Romanerne er overraskende i beretningens sammenføring af begivenheder fra Romerrigets fald og nutidige refleksioner om sprog og udvikling. Romanerne indeholder en sproglig diskussion, der i sig selv bringer øget sproglig indsigt.

I sproget bliver noget til: Denne tale, en roman og en oversættelse!

De har med Deres sproglige talent formet et levende og vellydende sprogligt univers, der spænder fra et senromersk vokabularium til et letløbende nudansk hverdagssprog. Romanerne er en tydelig hyldest til sproget og skriften som det kulturbærende.

Et citat fra »Dalen« kan meget smukt dække Deres Majestæts kyndige sprogbehandling: »Ordene må derfor benyttes sådan, at de giver størst mulig klarhed. Hvor ufuldkomne de end er hver for sig i deres ubehjælpsomme vaghed, så kan de dog bøjes, sammenstilles, adskilles og udskiftes, så at en højere grad af indsigt sluttelig kan formidles«.

HJERTELIG tak til Deres Majestæt dronning Margrethe for Deres sprogsans, Deres oversætterarbejde og Deres kulturelle engagement, der glæder os alle.

Talen har været bragt som kronik i Berlingske Tidende den 19. april 1989 og trykt i Sproget i bevægelse, Modersmål-Selskabets Årbog 1989, s. 111-114