Det føg med sportsmetaforer her op til folketingsvalget september 2011. Vi vidste ikke, da vi søsatte herværende bogprojekt, at et sprogorgie – som optakten til et valg altid udløser – ville åbenbares netop nu. Men regeringen kastede håndklædet i ringen, og en meget ordrig kamp blev udkæmpet over den obligatoriske tre ugers periode. Politikere i topform og med kampgejst, som udgjorde de et veltrænet landshold i fodbold, kom på banen iført de rød-blå farver.
Berusede ved synet af sejrsskammelen for enden af banen sloges de på ord om føringen. Nationen ventede med tilbageholdt åndedræt, som i sin tid på lille henrivende Inge, på resultatet. Blev det dødt løb? Dømtes der omkamp?
I skrivende stund er en ny regering under opsejling. Mange sidder på udskiftningsbænken. Flere har fået det røde kort. Samtidig cykler verdenseliten på to hjul over Geels Bakke på omgang nr. 16, og jubelen fra tilskuerne fylder hus og have.
Sport er populært. Derfor også sportens metaforer. Vi føler os med på holdet, når vi bruger dets udtryk. Føler os sporty, normalvægtige, sundt tænkende, måske endda sundt spisende og drikkende – alt i alt opdaterede, hvad livsstil angår. Metaforerne flytter noget.
Årsagen til brugen af netop sportsmetaforer ligger delvis i vores ubevidste ønsker, men også – og mest – i at metaforerne fremmer forståelsen. Det er nemmere, og absolut utvetydigt, at blive mødt med et `klap lige hesten’ end med en lang udredning af årsagen til, at samtalepartneren finder det ellers velformulerede indlæg for langt og dertil virkende en smule uovervejet.
Ikke blot er det hele sagt med hestemetaforen, billedet har også (tilsigtet eller ej) vendt tilhørernes interesse til gunst for billedskaberen.
Er der tale om orddueller, som i politik, er billedsprogets opgave at ændre magtforholdet mellem de duellerende.
Metaforikken skal helst udvirke en ændring i den associationskæde, der må formodes at være i gang hos både talere og tilhørere. At kortslutte forbindelsen så at sige. Det sker også med næsten 100 procents sikkerhed. Derfor er det vigtigt for den, der deltager i debatten, at være dus med sproget og dets nuancer og dermed rige muligheder.
Sprogligt må enhver være fremme i skoene, hvis han eller hun skal have gennemslagskraft.
En ofte anvendt replik i Modersmål-Selskabets regi, når en spørger efterlyser et fast ståsted i Selskabets holdning til ændringer af sproget, er: sproget er en organisme, og som en sådan er det levende, påvirkeligt og reflekterende.
Tager vi sportsmetaforen som enkeltfænomen indenfor billedsproget, så har netop sportens metaforik fået en meget stor plads i mange, måske de fleste, danskeres vokabularium. Det skyldes sportens fremgang overalt. Fraset overdrivelser, er der tale om et sundhedstegn. Også sprogligt. Vi har et smidigt sprog. Dansk er blandt de førende, når det gælder optag af nye gloser. Det gør sproget rigt, og udtryksevnen følger naturligt med.
Man kan indvende, at netop metaforikken gør dansk vanskeligt forståeligt for fremmedsprogede. Men frem for at forenkle sproget, taler den kendsgerning for at intensivere danskundervisningen.
Sportsmetaforen er kommet for at blive – og yderligere udvikles sammen med symbol‑ og billedsproget som helhed. Det er ikke nyt, men snarere en renæssance for retorikken, der havde sin vugge i Grækenland på Homérs tid. Man dyrkede al sport, talte og digtede om den og gav den de betegnelser, som vi også hører i dag.
Snart vil vi, om ikke det allerede er tilfældet, få vanskeligt ved at se og høre, hvor sportsmetaforen er anvendt i tale og skrift. Kreativitet og formidling er hinandens forudsætning. Sammen kan de udføre kommunikation.
Gid årbogen i 2011 vil blive godt modtaget. Den er resultat af godt samspil. En stor tak til de medvirkende forfattere, til det samlede årbogsudvalg og til de fonde, der støtter vores arbejde for at holde dansk sprog på banen. Og tak til redaktør Michael Blædel for godt holdspil under kampen.
Årbogen koster 100 kr. inkl. forsendelse.
Se oversigt over alle årbøger og deres indhold: Modersmål-Selskabets årbøger
Kom og hør mere om årbogen den 28. november.
Fra årbog 2011 s. 7-9.
