Modersmål-Selskabet ønsker redaktør Michael Blædel til lykke med 70-års-fødselsdagen i dag, den 18. februar, med tak for veludført arbejde indtil nu og med ønske om fortsat godt samarbejde fremover!
Formanden for Modersmål-Selskabet, Jørgen Christian Wind Nielsen, udtaler i dagens anledning:
Michael Blædel har gennem årene været ankermand på Modersmål-Selskabets trykte publikationer og har alene af den grund sikret sig en plads i den sprogpolitiske historie.
Gennem årene har Modersmål-Selskabets udgivelser favnet vidt. Med sine studier i 60’erne lagde Blædel et solidt fundament, som han har bygget videre på i sit journalistiske virke, fra latin til keramik, der bestemt ikke behøver at være »ordløs.« Selskabets redaktør har været klædt vel på til opgaverne!
Stor og gedigen indsats
I efteråret afleverede redaktør Blædel sit 60. nummer af medlemsbladet „Sprog og Samfund” og sin 30. årbog. Som enhver, der har prøvet at være redaktør, ved, er det en flot indsats – også selv om Blædel er professionel. Redaktøren skriver selv forsiden og større eller mindre artikler til medlembladet. Størstedelen af artiklerne leverer andre – det kræver en fleksibel, men fast hånd. Måske er det derfor, at han – som Gerda Thastum Leffers siger – altid overholder den udgivelsesdato, han har meddelt, men også helst holder datoen for sig selv så længe som muligt! Han holder også sin viden om andre for sig selv. Aldrig har han været »åbenmundet,« understreger Leffers.
Jørgen Christian Wind Nielsen har også blik for Blædels gedigne virke. »Michael Blædel er journalist af den gamle skole, der kan sit fag som et håndværk,» lyder anerkendelsen.
Det er nok ikke uden sammenhæng hermed, at Blædel selv afviser at have rollemodeller inden for sit fag. »Den væsentligste rolle er at finde sig selv i professionen,« lyder det.
De ordløse kunstarter og keramik
Forespurgt fortæller Michael Blædel, at han er særlig stolt af årbogen fra 2007 med titlen »Sproget og de ordløse kunstarter.« Heri har han selv en artikel: »På talefod med keramikken,« udsprunget af hans forskning i keramik.
Blædel fremhæver to danske keramikere, der skiller sig ud fra mængden af kunsthåndværkere, der arbejdede med blomsterdekoreret keramik, ved at skabe deres egen holdbare og personlige udsmykning i et samspil mellem form og dekoration. De to er Hans Syberg (1895–1979) og Leo Enna (1901–1976). Om sidstnævnte skriver Blædel:
Det andet mønster, der blev hans varemærke, tog udgangspunkt i en endnu mere intim detalje. Bladfligene med de spinkle og let drejede sorte streger – svingmønsteret – opstod, da han sad og iagttog [sin hustru] Karen om aftenen, når hun i lampens skær efter en lang dag omsider fik tid til det huslige, som at sy og reparere tre små døtres tøj. Sveden på panden fik hendes hår til at lægge sig som streger hen over ansigtet. Et mønster i kærlig iagttagelse var født. Og det er svært selv i dag mere end 60 år senere ikke at fornemme den fortrolighed, der taler ud fra motivet.
Blædel slutter sin artikel med denne pointe: »Når der er mening bag og kunstnerisk talent i udførelsen, findes der ikke ordløs kunst, blot en uendelighed af sprog i forklædning.« Som f.eks. svingmønsteret!
Men Blædel er ikke kun optaget af de (måske) ordløse kunstarter, men graver gerne efter sammenhænge i forskellige forfatterskaber som Jane Austens. Hende har han lavet radioudsendelser om, så det er ikke kun med det skrevne ord, Blædel udøver sit journalistiske virke.
Teater, film og satire
Modersmål-Selskabets »grand old lady,« Gerda Thastum Leffers, siger, at »Michael Blædels renommé er i orden. Det betyder, at vores udgivelser får naturligt præg af troværdighed.« Leffers er den, der uden sammenligning har arbejdet længst og mest sammen med redaktør Blædel. Hun har været involveret i alle årbøgerne, været formand fra 1990 – 2001, men faktisk arbejdet sammen med Blædel fra samtlige poster i Selskabets bestyrelse.
Michael Blædel har en solid baggrund med universitetsstudier i teaterhistorie og latin samt en bifagsuddannelse i filmvidenskab.
Arbejdslivet har bragt Blædel vidt omkring, uden at jeg her skal bringe en fuldstændig liste. På Berlingske Tidende var han film- og tv-anmelder samt leder- og klummeskribent (1977–1992). Mange år senere ser to filmkritikere, Morten Piil og Kim Skotte, tilbage. Morten Piil siger:
Omkring 1990 var der en række kritikere, der forsvandt ud af billedet. Det var Henrik Lundgren og Jan Kornum Larsen, der begge døde unge, samt Henning Jørgensen, Michael Blædel og Ib Monty. Det var ikke mindst deres indsats, der gjorde, at Carsten Jensen engang undrede sig over, at filmkritikken var skarpere end litteraturkritikken. Han skrev, at danske filmkritikere har en tradition for at sige lige ud, at dårlige danske film er dårlige. Og da de kritikere forsvandt, var det ligesom om, at meget af skarpheden gik ud af filmkritikken.
Nationalencyklopædien (1995–2001) og Filmleksikon bragte leksikalt arbejde. Samtidig lavede Blædel noget helt andet: Han var nemlig medarbejder på Blæksprutten fra 1984; i syv år var han ansvarshavende redaktør (1993–1999). Blædels sans for humor og satire er på ingen måde forsvundet. »Michael Blædel sætter stor pris på en ironisk eller satirisk bemærkning, når der mulighed for det,«siger Jørgen Christian Wind Nielsen.
Bestyrelsesarbejde
Michael Blædel har været formand for sammenslutningen af danske filmkritikere, der opløste sig selv i 1999, og siddet i Publicistklubbens bestyrelse i 26 år.
Bridge
Ud over at forske i keramik slapper Blædel af med at holde foredrag, skrive om og spille bridge. Foreningsliv deltager Blædel ikke i – men ses dog ofte til Modersmål-Selskabets arrangementer, f.eks. da forfatter og oversætter Niels Brunse fik Modersmål-Prisen i september 2012. Billedet af redaktør Michael Blædel blev taget ved den efterfølgende reception.
Et fødselsdagsønske
Gerda Tastum Leffers udtaler et ønske i dagens anledning; ikke om en gave til Michael Blædel, men om en til Modersmål-Selskabet.
»Det ville være rart, om Michael Blædels selvbiografi en dag udkom på Modersmål-Selskabets forlag. Han er af mange sikkert betragtet som en lukket bog, man stiller forventninger om overraskelser til.«
Vi er mange, der deler Leffers’ ønske, men i øvrigt vil ønske redaktør Blædel hjertelig til lykke med dagen!
